Danmark

28. november 2011

DANMARKS SKATTER HØJESTE OG OFFENTLIGE SEKTOR STØRSTE PÅ JORDKLODEN – ‘Derfor går det så godt derudad’


555 milliarden Euro betaler tyskerne i skat i år 2011 ifølge Handelsblatt 28/11-2011. Det er svarer til 4,1269 billioner danske kr. Der er 82,2178 millioner i Tyskland, hvoraf 69.070.800 er tyskere. Hvis vi nu forestillede os, at vi i Danmark med 5,560628 millioner indbyggere, heraf 4.853.765 danskere, betalte skat skal lige som tyskerne, så ville vi betale 279,3979 milliarder kr. i skat eller 50.245,75 kr. pr. hoved, stor som lille, ses en for nogen overraskende forskel. Vi kan godt tillægge det offentliges sygehusvæsenets konto på omkring 137 mia. kr, da dette er forsikringsfinansieret i Tyskland.

Men vi betalte 842,161 mia. kr. i skat i 2010. Det er tre gange mere eller 3,014 gange mere. Siden 2004 har skattetrykket i Danmark været højre end i Sverige, og det siger ikke så lidt. Hvis nogen ville være i stand til logisk at afvise – uden at lyve og vrøvle, naturligvis – at det så ser mærkeligt ud, at underskuddene på de offentlige danske regnskaber så bliver større og større år for år, ville jeg blive glad.

Den offentlige sektor med 911.234 ansatte og pengeoverførsler til 662.951, der ikke er folkepensionister (953.428), er altså flere gange større end den tilsvarende  tyske forholdmæsssigt. Ved det sidste folketingsvalg var der 4.079.910 stemmeberettigede. D.v.s. mere end 62% er ” “inhabile”, idet de har deres økonomi så at sige totalt deponeret i den “stats”-funktion, som det er den demokratiske vælgers første og fornemste opgave at kontrollere. Inhabil ville være blevet brugt om en lignende tilstand i ethvert andet sammenligneligt system. Og dets konsekvens var på en måde det politisk geniale ved den danske velfærdsdemokratiske model. Jo mere den blev bygget op, desto mere cementerede den sin egen position. Den kunne til sidst ikke afskaffes ved hjælp af det politiske demokrati. Den kunne bryde sammen, men kun på grundlag af økonomiske realiteter, der i Danmark har en haft tendens til at forblive uopdagede længst muligt. Sådan skrev Henning Fonsmark i bogen “Historien om den danske utopi”, 1990, udgivet af Gyldendal. Tyve år efter (2010) nåede vi til at de økonomiske realiteter åbenbaredes. Henning Fonsmark (HF) nåede til 63% i 1990, vi til 62% 21 år senere, men der skal tillægges adskilligt, fordi der er tale om familieydelser, børnetilskud o.a. plus at vi i dag har sygdom og barselsfravær i meget stort omfang svarende til henholdsvis 89.409 og især 65.497 årsværk, hvoraf den sidste ikke havde fået det lovgivningsmæssige medløb i 1990.

Man skulle tro at Tyskland værgede sig imod at finansiere disse ‘danske producerede’ underskud, nu Tyskland er det eneste land, der blot holder Euroen lidt kørende, og ikke alene Danmark fortsat kører på frihjul. Vi kan kun finde den begrundelse, at Danmarks befolkning ikke er meget større end Berlins. Det må netop være økonomistørrelsen og endelig er det sikring af sammenholdet i EU-toppen, der alene tæller….men det kan kun forløbe for en kort tid, især efter en falsk boligbobbel, der sendte svindlerisk dansk købekraft ud, og som bestemt misrøgtede den tyske økonomi med bl.a. boligopkøb for såkaldte ‘danske værdier’ uden andet indhold end frisk luft.

Med ‘den nye EU-UNION’, der skal løbe af stablen fra Nytår og med den nye danske Europaminister Nicolai Vammen som fadder, og som så skal sige nogle bevingede, overbevisende, forberedte ord fra manuskriptet, er det også slut med, at Danmark laver sine underskud på egen hånd. Så bliver der tale om én offentlig styret sektor i EU, der til en begyndelse i hvert fald budgetstyres krone for krone af EU. Det er hvad Lars Løkke Rasmussen aftalte i foråret, uden vi igen blev ordentligt orienterede.

Så kan man hævde, at det er vist meget godt. Men vi kan også sige, at da er det endelig slut med Danmark som en selvstændig nation – i parantes bemærket. Selvfølgelig på en lidt anden måde end 1940-45, men nu er det så forever, og selvfølgelig  indtil videre uden fremmede uniformer, skydevåben og tanks.

UANSET ALT DET VRØVL DER MÅTTE BLIVE PRÆSENTERET VED ÅRSKIFTET, ER DANMARK OG EU TÆT PÅ BANKEROT, FORDI VI HAR SÅDAN NOGLE CENTRALISTISKE LEDERE I TOPPEN, DER VIL DERES EGET. DET HAR VI HAFT SIDEN 1940, OG SIDEN ER DET NÆRMEST GÅET FAMILIÆRT I ARV I TOPPEN.