Danmark

22. november 2011

DE SENDER OS BEVIDST TIL KOLLAPS


Selvom ældreandelen – d.v.s. procentandelen af folketallet på 65 år eller mere – er steget fra 14,8% til 16,3% fra 1. januar 2001 til 1. januar 2010 og yderligere til 16,8% pr. 1. januar 2011, er det ydelserne, der ikke vedrører alderdom, der klart er dominerende.

Når det samlede Velfærdsbudget udgjorde 752 mia. kr. i 2010, hvoraf mindst 225-250 mia. kr. var forbrug vedrørende ikke-vestlige, er det komplet uforståeligt, at de sociale udgifter til fra 2007 vedrørende andet end alderdom og sygdom har fået lov til at stige til mere end 62,3% (næsten 2 ud af 3) af alle sociale udgifter i 2011 med en stigningsprocent på 7,1 % blot fra 2009 til 2010.  I alt er de sociale udgifter til andet end alderdom steget 56,7% fra 2000 til 2011. Nu hæver man så nu tilmed ydelser til starthjælp, introduktion, og i særlige tilfælde, der næsten udelukkende tilfalder indvandrere.

I forvejen er forbruget af velfærdsomkostninger i 2010 vedrørende ikke-vestlige  indvandrere 31-33% af samtlige velfærdsomkostninger, der omfatter meget andet end de såkaldte sociale udgifter.

Grafikken viser simpelthen, at der er knæk opad på kurverne fra 2007 med større stigningstakt for både de samlede sociale udgifter og de sociale udgifter til andet end alderdom og sygdom. Her sendtes de ikke-vestlige på førtidspension og gældskrisen satte så også ind. Det sker samtidig med at alderdomforpligtelsen vokser med andelen af folkepensionister år for år. På 10 år de sociale udgifter vokset med 56,7%, medens realvæksten, der skal dække denne stigning ind i hvert af årene har ligget tæt på nul. Når der fra oppositionen i weekenden taltes om skattelettelser for at få væksten igang, kan vi meddele at disse slag i luften skulle have været en virksom realitet for 20 år siden. Det er absolut ikke seriøst. Det fremgik også klart af tv-reportagen.

Vi skal åbenbart nå til ‘en helhedsløsning’ som den

græske hurtigst muligt

– og det vil også ske. Det er næsten ikke til at tro med de forløjede informationer vi får om alt væsentligt og med forestillingen om dem vi ikke får. De sidste er der et enkelt eksempel på her.