Danmark

8. juli 2011

Koldt vand skal der til, og det er ikke en gang vold: Staa op Zakæus, din cykel er lappet


Først kom FN-konventionerne. De omfattede endog forskelsbehandling, der fortsat kaldes positiv særbehandling af visse udlændinge. Så kom i tillæg ECHR i 1998 med EU’S såkaldte human rights. Vi hørte en lille fugl pippe herom før 2001, at nu skulle alle disse konventioner sandelig også listet op, og der skulle tages kritisk stillling til hver og én.

Så fik de deres støtterolle fra 2001, og der skete intet. Absolut intet. Man skulle i stedet lade som var man imod det meste af det værste fra EU i det åbne, men samtidig stiltiende accepterede man revl og krat i det praktiske og ved afstemningsknapperne. Det var der skam aftaler med regeringen om, aftaler som offentligheden ikke skulle høre om. Så kom der sandelig en lille planlagt grænsestrid med Tyskland netop i året 2011, hvor Danmark modtog det største antal tyske turister nogensinde. Og det er sandelig også fælt, kunne vi høre en udvalgt tysk turist i bekræftelsesinterview på TV, at vi end ikke heller har afleveret det sidste minimum af et støttepunkt med vores nationale valuta, selvom tyskerne gerne selv vil have deres egen valuta tilbage. Grænsekontrollen var valgflæsk, og at valuta og nation i grunden er det samme ser vi vist tydeligst i udviklingen i Middelhavslandene.

Absolut intet skete med de internationale aftaler og konventioner, der skulle listes og ryddes. Det er som om de glemmer dem og deres ophavskvinder, og jævnligt spænder de så ben og bliver til retssager pr. logik. Det er simpelthen så latterligt. At danskerne aldrig har været mere trætte af politikerne end nu, forstår man. Opslagsværkerne hvor de famøse aftaler og konventioner skal findes én for én er Folketingets Forhandlinger B , C og D. Her skal der gås minutiøst tilværks. Der skal oplistes og noteres alt væsentligt om særaftaler helt tilbage fra 1970erne med Tyrkiet, Pakistan o.a. og fremefter. Alt skal listes med kategorioverskrift, titel, resumé af bilaterale og multilaterale aftaler og konventioner, der strider mod alt, hvad dansk lov står for, og hvad der strider fælt mod vor nations bestående på langt sigt. En indsigtsfuld medarbejder vil være at foretrække til arbejdet:

Såsom ikke at kunne afvise uønskede eller udvise endeligt afviste uden aftale og at kunne afvise at tildele alverden danskernes rettigheder pr. automat-naturalisation, når Grundloven alene fastslår folketingsmedlemmernes samvittighed som eneste hurdel at overkomme ved beslutningerne. N.F.S. Grundtvig var første formand for indfødsretsudvalget fra 1849. Han tildelte fem statsborgerskaber det første år, alene til vesterlændinge i vore nabolande. Nu bruges tildelingerne af statsborgerskaberne som kamouflage for indvandringen og danskernes manglende fødsler.

Al dette internationalt aftalte og konventionsnedfældede skal gennemgås kyndigt med en tættekam og uden debat med administrationen og frelserorganerne i øvrigt afluses fuldstændigt. Intet af det kan ikke opsiges med 12 måneders opsigelsesfrist. Herefter er der ingen præcedense at henvise til, for sådan ligger landet, hvis det skal bestå. End ikke Muhammed-tegningerne øvede i længden nævneværdig inflydelse på vores eksport. Og om det så var, må vi blæse på det, for der er ting, som er vigtigere end de par euro og cent de køber danske varer for i Mellemøsten og Nordafrika.