Danmark

20. juni 2011

Demonstrationer i Spanien – højeste arbejdsløshed i Euro-zonen


Kæmpe demonstrationer i Spanien i weekenden, 35.000 i Madrid. Protesterne begyndte allerede den 15. maj og har nu bredt sig til hele landet:

Spanien har været nede i den økonomiske dynd i årevis. Virksomhederne flytter ud af landet eller lukker. Nu 21,3 % officiel arbejdsløshed – den højeste blandt i 17 Euro-zone-lande – i et land med en enorm statsgæld. Arbejdsløsheden er blevet fordoblet siden 2007, den officielle ledighed 35%  for 16-29 årige.

Bortset fra boligboblen som Spanien også ‘har nydt godt af’ til det værre, som vi,  er det gået støt nedad Euro-zonens 4-største økonomi.

Supplement om Spanien : https://danmark.wordpress.com/2006/09/05/european-economics-lagt-i-hemmelig-fil/

Hvis det svært at forstå, hvad der egentlig foregår i Spanien: https://danmark.wordpress.com/2006/06/09/europa-500000-600000-indvandrere-pr-aar-fremover/ 

Mere end 920.000 nye immigranter til Spanien 2007, i følge den officielle spanske information Spanish National Statistics Institute (INE) Desværre blev det næsten til det dobbelte af, hvad vi forventede i 2006

– i tillæg  for høje lønninger, outsourcing, tæring på kilderne, hvoraf velfærden finansieres, selvsagt stigende statsgæld. Hertil kommer aldringen. Skruen uden ende eller dødsspiralen som her.

——————–

Når danskerne i almindelighed ignorerer krisen og ikke tager den dystre fremtid alvorligt, er der kun at sige: politikerne og medierne har sammen skabt denne stemningen.

 

Lande under overvågning i EU (da EU samtidig er blevet hovedkreditor kan et fingerpeg om medlemslandenes status hentes der):

1) Grækenland, Irland, Italien, Portugal og Spanien, Danmark, Finland og Cypern +

“…De andre lande, der bliver gennemgået i Kommissionens seneste rapport er Belgien, Frankrig, Holland, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Østrig.

Når lande kommer på overvågningslisten, foreslår Kommissionen frister for, hvornår de skal have bragt deres underskud ned på et acceptabelt niveau. Og det gælder også for Danmark, Cypern og Finland. Finland har frist til 2011, Cypern 2012 og Danmark 2013.

Skænderier i EU over Grækenland – tyskerne er vrede, og hollænderne vil maaske ikke mere


Allerede da den første lånepakke til Grækenland skulle sikres af EU-finansministrene for et år siden var der vrøvl. Og viste sig at bl.a. England og Danmark ikke gav tilsavn om hjælp, selvom vi ikke måtte høre meget herom i medierne.  Nu er den gal fat igen, fordi Grækenland ikke har fulgt den aftalte plan om reduktionen af de offentlige udgifter og sikring af skatteindtægterne, så forskellen kan blive overført som afdrag på statsgælden.

Grækenland mangler nu igen 100 milliarder euro mere, og allerede i midten af næste måned bliver der tale om betalingsstandsning, hvis ikke der skaffes mindst 8,7 mia. euro inden. IMF vil sandsynligvis bidrage med 3,3 mia. de kommende uger. Selv med EU-overvågning i Grækenland er det altså ikke lykkedes at få finanspolitikken lagt om i det seneste år.

EU-ministrene centralbankfolk fra syv industrilande var samlede i weekenden i Luxemburg  til over midnat og hen på morgenstunden udsendte de en erklæring om, at de vil tilstræbe at nå til en bailout-pakke i juli. Men skatteyderne i de respektive lande vil ikke være med længere. Bl.a. og fortrinsvis tyskerne skal altså betale for en græsk regerings overforbrug. Det er tilmed i første omgang nemmere for de af finansministrene, der altså fortsat er med, men stemninger i de respektive lande og blandt deres borgere, der reelt skal betale i sidste ende, bliver værre og værre.  Tyskerne er vrede, og hollænderne bliver vanskelige at få med denne gang.  Obligationsmarkederne i EU lider under dette konstante pres, der altså ikke bliver lettet som aftalt, og dertil kommer usikkerheden om bl.a. Portugal og Spanien, der fortsat er superaktuel, som det skal vise sig i de kommende måneder, når årsresultaterne ikke længerte kan skjules. USA forventer en løsning snarest.

Grækenlands gæld er bare vokset, mens EU og IMF hældte flere midler af andre skatteyderes surt tjente penge på den græske tank.  Samtidig er ustabiliteten i Grækenland tiltagende, og det som blev kaldt et likviditetsproblem (mere midlertidig bølgegang i kontantkassen som følge af forskelle i strømmene af ind- og udbetalinger) har retteligt og nu helt officielt vist sig at være et soliditetsproblem, . Dette er nogenlunde budskabet fra den tyske centralbank ved cheføkonom Thomas Meyer.

De græske myndigheder tilmed forsøgt at pynte på det med falske opgørelser lige fra starten. US-kilder melder at det ikke er evnen, men viljen til at betale, som det skorter på.

Det handler om størrelsesforholdet mellem den offentlige forbrugende sektor og den private producerende sektor, som det er gældende overalt i de vesteuropæiske lande – mest udpræget i Danmark.

20. juni 2011: Eurozone finance ministers delay next tranche of Greek bailout funds; Belgian Finance Minister: We knew Greece used false statistics from the start