Danmark

2. juni 2011

HVORFOR TILSTRÆBES FLERE OG STØRRE ANDEL AF UDENLANDSKE OPRINDELSER MED LAVERE IQ-GENNEMSNIT END DANSKERNES GENNEMSNIT?


Tag den som en kort grundlovstale med relevant indhold

– du vil givet ikke høre herom andre steder, uanset

indholdet er afgørende vigtigt og super-aktuelt

– for alle der ikke rent åndeligt er gået i dvale eller koma; det er hvad magthaverne ønsker

I hvilken udstrækning satsningen nedad har været tilstræbt, indtil den såkaldte ‘omlægning af indvandringen’ med det nye mantra ‘uddannelse eller arbejde’ fremgår af begge de to følgende diagrammer, da vi ikke vil gå ud fra, at fødselsoverskuddet, der stammer fra de udenlandske oprindelser, har været ganske ukendt stof siden 1983 – det drejer sig trods alt blot om to årligt optællinger. Desuden kan det konstateres, at den andel som fødslernes udgør af antalsvæksten sammenlignet med indvandringsantallets andel fortsat vil stige ganske betydeligt.

I 2011 udgjorde fødslernes andel af antalsvæksten 20% (resten indvandring)  i 2030, den vil udgøre 49% i 2030 og i 2072 86% af den samlede antalsvækst. Sammenhængen til lav-IQ-andelen er lysende klar, fordi udenlandske oprindelser fra lav-IQ-områder netop føder langt de fleste børn pr. kvinde, og i tillæg har disse grupper som følge heraf også procentvis langt flere unge/yngre kvinder til at føde. Derfor ser vi at procentandelen med IQ-gennemsnit lavere end det danske IQ-gennemsnit udvikler sig fra 73% i 2011, 75% i 2030 og 84% i 2072.

Figur 1

Figur 2

Knækket i kurven 26-28 år efter 1979 (2005-2007) skyldes netop regeringens forsøg på at omlægge indvandingen i den meddelte tro i medierne, at den øvrige indvandring så ville blive reduceret, så andelen af lav-IQ-oprindelser/mindre erhvervsegnede blandt alle udenlandske oprindelser kunne mindskes var illusion af de helt store. Men sådan skulle det se ud i medierne fra de såkaldte ansvarlige.

Omlægningen blev således meget hurtigt uden effekt.

Så kan spørgsmålet stilles, hvorfor tilstræbes denne større og større andel af lav-IQ-oprindelser i Danmark? Dette har været linien siden 1979 med små forsøg på at vende udviklingen i 1982 (ved første regeringsskifte og et lidt større 2005-2007 i den såkaldte omlægning). Tages i betragtning at Danmark er kendetegnet ved meget begrænsede ressourcer: Lidt olie, lidt gas, ler, salt og IQ? Tidligere var landet domineret af landbrugsproduktion, men efter den anden verdenskrig skete omstillingen (meget sent) til en typisk industrination, der byggede næsten udelukkende på uddannelses-kompetencer og dygtighed – vi skulle og var faktisk så gode konkurrencemæssigt, at vi kunne importere de fleste råvarer og omdanne dem til konkurrencedygtige produkter til eksport i 1950-erne og i de fleste af 1960-årene også. Men når uddannelsesvæsenet (det danske skattefinansierede ta’selvbord, som selv FN undrede sig over kunne køre med bemærkningen: I må have råd til det, ved præsentationen af perspektivplan II, 1974), kørte ret så meget af sporet, samtidig med allehånde skattefinansierede velfærdsindretninger indførtes, uden nogen havde ønsket dem undtaget toppen, så førte dette til afsindige fordyrelser af vore eksportvarer, for skatterne trak netop lønkravene yderligere op, fordi skatterne allerede var nået til ubærligt niveau. Mere detaljeret men fortsat enkel gennemgang: http://www.lilliput-information.com/vaekst og indvandring.pdf

Tilmed var aldringsproblemet kommet til; det fulgte pr. logik af velfærdssamfundet med begge ægtefæller på arbejdsmarkedet og ikke mindst begge skatteydere for netop at finansiere velfærdssystemet. Så skulle vi have børnefødsler for at sikre skatteprovenuet i fremtiden; men de indvandrende børnefødende forbrugte langt mere velfærd i gennemsnit, end de betalte i skat. Resultat: Endnu mere underskud, som indvandrerne samlet bidrager 3,3 gange mere til i gennemsnit end gennemsnitsdanskeren og ikke-vestlige 3.47 gange mere. Nu savnedes kvalificeret arbejdskraft de steder, hvor der ikke var overvejelser om indskrænkninger, lukning eller udflytning. Vi ventede i to omgange på (første gang i ca. 10 år fra 1982), at der skete noget banebrydende med uddannelserne og forskningen herhjemme under den samme minister (anden gang fra 2005). Men linien fra Ritt Bjerregaards enhedsskole fortsattes af Bertel Haarder, og feminismen kom i højsædet på bekostning af kundskaber i skolerne og uddannelserne. Hermed førte først linievalget dernæst uddannelsesvalget absolut ikke ud til det, som erhvervslivet søgte efter. Intet skete til det bedre, men typisk til det værre.

Her kan vi ikke sige løsningen så ligger i at øge andelen af lav-IQ-oprindelser i Danmark.

Formålet må være et andet med at øge denne andel. Det forhold at 68-eren ikke i længden kunne fastholde sin meget intense styring af uddannelserne mod endnu flere uddannere og primært mod den offentlige sektor i øvrigt var en streg i regningen (efter drømmene ovre østpå brast og tilslutningen til drømmene faldt her). Herefter måtte der påregnes et opgør i landet for ulykkerne. Hertil skulle der sikres manpower, for man havde da ikke forestillet sig, at fertiliteten kunne påvirkes i positiv (eller negativ) retning med børnetilskud og barselsorlov (som den logisk sidste mulighed) – som det hævdes af de mest frelste. Man havde vel heller ikke forestillet sig, at lav-IQ-oprindelser skulle føres til krævende uddannelser, som Danmark nødvendigvis må satse på, hvis ikke landet efter en kollaps skal blive et u-land.

Er der andre logiske konklusioner hører vi dem gerne.

Alt dette og meget mere er belyst i grafik og tabeller på : http://www.lilliput-information.com/perspektiv.pdf                   

Mere direkte knyttet til gennemgangen her

Baggrund:

Det danske velfærdssystems dilemma

Ingen havde bedt om det

Den gode stat og det nye menneske

J. E. Vig, 2. juni 2011