Danmark

12. april 2011

Førtidspension, satser 2011


I følge: https://www.borger.dk/Emner/pension-og-efterloen/pension/typer-af-pension/folkepension-foertidspension-mm/foertidspension/Sider/foertidspension-ny-ordning.aspx?
Førtidspension er 199.128 kr. om året (2011), hvis du er enlig. Er du gift eller har en samlever, er grundsatsen 169.260 kr. om året (2011). Altså pr. mdr. kr. 16.594 for enlige og kr. 14.105 for samlevende før skat.

Hvis du er enlig
Hvis du er enlig, kan du have supplerende indtægter op til 67.800 kr. om året (2011), uden at det påvirker din førtidspensions størrelse. Din førtidspension bliver sat 30 kr. ned, for hver 100 kr. din samlede indtægt er højere end 67.800 kr. (2011).

Hvis din partner er pensionist
Er du gift eller samlevende med en pensionist, kan I sammenlagt have supplerende indtægter op til 107.500 kr. om året (2011), før det påvirker din pension. Din førtidspension bliver sat 15 kr. ned, for hver 100 kr. jeres samlede indtægt er højere end 107.500 kr. (2011).

Din partners supplerende indtægter kan højst indgå med 330.300 kr.  (2011).

Ekstra hjælp i særlige tilfælde

Du kan søge om økonomisk tilskud til medicin eller uforudsete enkeltudgifter efter aktivloven.

Uforudsete udgifter

Hjælp til at få dækket uforudsete enkeltudgifter forudsætter, at du ikke kan betale for udgiften, og at udgiften vil gøre det svært for dig og din familie at klare sig. Det er et krav, at du ikke har kunnet forudse udgiften og derfor ikke har kunnet spare op til den, fordi du har været udsat for en såkaldt ’social begivenhed’, fx skilsmisse.

Hjælp til medicin og sygebehandling

Du kan få hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling el.lign., hvis du ikke selv kan betale. Behandlingen skal være nødvendig for dit helbred. Du kan som udgangspunkt kun få hjælp til at blive behandlet i det offentlige behandlingssystem.

Boligstøtte

Hvis du har store udgifter til din leje- eller andelsbolig, kan du søge om boligstøtte.

Hvor mange har førtidspensionen som forsørgelsesgrundlag og hvor mange ikke-vestlige

Her vises med rødt i tre sætninger, at det samlede antal indvandrere og deres børn i landet er en hel del større end det officielt oplyses

Nogle skal aktiveres andre skal passiviseres


Nogle skal aktiveres andre passiviseres

Optjeningsperioden, den tid du skal have arbejdet og været medlem af en A-kasse, for at kunne modtage A-kasse-dagpenge ved ledighed er ved lov blevet gjort længere og længere i flere omgange. Samtidig er den tid, du kan modtage A-kasse-dagpenge som ledig, blevet nedkortet.

Argumenterne var de traditionelle, løgnagtige med ansvaret for arbejdsløsheden placeret hos de ledige, og desuden skulle der spares penge.

De ledige bestemmer ikke hvornår de skal være ledige, eller hvor mange ansøgninger om job de skal have afvist. Og for de unge uprøvede på arbejdsmarkedet gælder det heller ikke, at de ansætter sig selv. Når ledighedens varighed til stadighed også øges, så burde det ikke være overraskende, at de ledige hurtigere lempes ud af A-kasse-systemet til kontanthjælp, førtidspension eller ingenting.

En direktør i en A-kasse har netop oplyst, at det kan forventes at ca. 17.000 lempes ud af systemet pr. år fremover.

Det bemærkes i samme oplysning, at en hel del ryger ud og modtager ingen midler, fordi de er gift med én der arbejder, eller de har mere end kr. 10.000 på bankkontoen. Hvad de sparede offentlige midler så skal bruges til, som tingene ligger henligger, skal vi så lige se på:

Nu vedtoges så for en fire år siden en Ny lov om førtidspension, der fjerner den permanente varighed for ordningen for de enkelte individer. Det kunne være interessant at vide, hvorledes denne ordning skal praktiseres, når vi ser på antallene, der jævnligt skal kontrolleres og afprøves af systemets flagmedarbejdere:

Nye tal for 2011

Det skal bemærkes at andelen i alt under 50 år under den nye lov (med rødt) er næsten halvdelen af alle, når du sammenligner med sidste søjles 2010-tal med rødt i anden tabel neden for.

Vi må sige ordningen har taget et opsving, og endog i de helt unge aldre er der en særdeles kraftig søgning til ordningen, efter den nye pension blev vedtaget. Det kunne selvsagt også være interessant at vide fra hvilke grupper klienterne særligt rekrutteres. Claus Hjort Frederiksen har nu meldt ud, at han mener, at man skal gennemgå indvandrere på førtidspension for at sikre sig, at de stadig er uarbejdsdygtige. Vi gentager mestendel: Det kunne være interessant at vide, hvorledes denne gennemgang og sikring skal praktiseres antallene taget i betragtning.

Vi oplystes af Karen Jespersen , at i 1998 var 5.470 førtidspensionister med indvandrerbaggrund, der er i dag  (1. januar 2008) 14.800.

I Århus modtog knap 1/3 af alle ikke-vestlige 40-64 årige kvinder førtidspension i 2008 – svarende til 32,1 procent (dette link må ikke være tilgængelige længere)

På landsplan er antallet førtidspensionister blandt indvandrerne blevet forøget med 171 % på 10 år (1998-2008)  i følge Berlingske

Integrationsudgifter: F.eks. antallet af indvandrere på førtidspension i Århus er steget med 99,7 % på fem år. (dette link må ikke være tilgængeligt længere)

Et besøg i Gellerupparken i Århus, hvor Aamund erfarede at 8.000 ud af 10.000 indbyggere er på overførselsindkomster (dette link må ikke være tilgængeligt længere)

I TV2-Øst den 14-10-2009 kl.8:01 læses: At mere end hver femte indvandrer var fattig i 2005 – svarende til 22,8 procent. (dette link må ikke være tilgængeligt længere)

I 1996 var tallet kun 10 procent, skriver Århus Stiftstidende.

Næsten hver tredje af de ikke-vestlige indvandrere i alderen 50 til 59 år modtager førtidspension (1. januar 2011), melder Dansk Arbejdsgiverforening 11. januar 2011. 6. oktober 2010 meldte Arbejdsmarkedsstyrelsen ny opgørelse. Sidste år (2009) fik 12 ud af 1.000 ikke-vestlige indvandrere tilkendt en førtidspension. Til sammenligning var det tilfældet for fire ud af 1.000 etniske danskere.

Tallene 3 (= 12/4) er nærmest magisk, når talen falder på ikke-vestliges tyngde i forhold til danskerne (og vi bortser endog lige fra korrektionsmangelen). 249.907 i alt på førtidspension delt i dette forhold 1:3 er ensbetydende med, at overtyngden 3, der  fremkommer ved at antallet af ikke-vestlige på førtidspension sat i forhold til alle danskere på førtidspension divideres antal danskere og ganges med antallet af ikke-vestlige pr. 1. januar 2010: Resultatet er 24% af 249.907 pr. 1. januar 2010 eller:

59.950 førtidspensionister er ikke-vestlige 1).

Dels havde Karen Jespersen (se første sætning efter sidste tabel) naturligvis ikke fået korrigeret sine 14.800 førtidspensionister med indvandrerbaggrund pr. 1. januar 2008 med de ikke optalte med indvandrerbaggrund dels er antallet vokset helt vildt under den såkaldte aktive arbejdsmarkedspolitik under boligbobbel-opsvinget (jvf. linket oven for til Dansk Arbejdsgiverforenings melding 11. januar 2010). Bemærk, alene en forøgelse på 171% af antallet af indvandrere på førtidspension i 10-året (1998-2008) refereret i Berlingske Tidende (se linket oven for); det tog rigtig fart efter Karen Jespersens melding. I Århus voksede antallet af indvandrere på førtidspension til næsten det dobbelte på 5 år (jvf. linket med 99,7% oven for).

1) D.v.s. 59.950 ikke-vestlige modtagende klienter, 59.950 på 18 år eller ældre har førtidspensionen som forsørgelsesgrundlag for dem selv og deres børn under 18 år. Hertil kommer børnefamilieydelse, børnetilskud o.a.

Førtidspensionens satser 2010

De sociale udgifter eksploderer, som vi meldte (desværre får vi kun tal til 2009 – vi venter med rædsel på 2010-tallene), og det ender så om ikke mange år med den bundne opgave. Vi arbejder ikke i 2020-planer, vi holder os til virkeligheden, som vi har indsigt i.

2011: Så foreligger tallene for 2010: https://danmark.wordpress.com/2011/11/22/de-sender-os-bevidst-til-kollaps/

Her vises med rødt i tre sætninger, at det samlede antal indvandrere og deres børn i landet er en hel del større end det officielt oplyses

Se de nyeste tal (2011): https://danmark.wordpress.com/2011/11/01/hvordan-gik-det-det-antallet-pa-foertidspension-2010-2011/