Danmark

21. marts 2011

EU-diktater vil blive foretrukket for at undgaa mindelser om tre rædselsvækkende datoer i dansk politik


Datoerne: 8. oktober 1982 med 60.000 på Christiansborg Slotsplads, 1. april 1985 100.000 samme sted og 10. april 1985 125.000 samme sted.

Det handlede mest om regeringens indgreb i overenskomsterne med indkomstpolitik. Uanset om arbejdsløsheden stiger voldsomt igen, og virksomhederne lukker og flytter i rekordtempo findes ikke mindste såkaldte solidaritet blandt dem med og dem uden arbejde uanset, hvor ofte der end synges højt om den. Organiseringen og fagforeningsmagten i Danmark er enorm, formeligt et udbyder-monopol (eneudbyder) af arbejdskraft i Danmark, bortset fra enkelte brancher, hvor det ene øje lukkes, når tusindvis af f.eks. polakker trænger sig på.

Samme eller højere løn øger inflationen, øger arbejdsløsheden, øger underskuddet og øger statsgælden. Lavere løn sammen med større nedsættelse af skatter og afgifter og tilsvarende besparelser standser inflationen, fastholder eller øger beskæftigelsen i produktionen, skaber balance på de offentlige finanser og mindsker statsgælden.

Men dette betyder intet i ‘de rigtige kredse’, når målet der sigtes mod er at ‘Jerikos Mure skal falde’. Ansvarsforflygtigelse og næste valgdag er politikernes eneste interesse, og ingen af dem fatter alvoren. Derfor sker der ikke noget. De første tror på murenes fald, de andre tror at ansvaret kan forflygtiges bekvemt, når man står med et givet nationalt ansvar.

Ingen af delene har nogensinde været eller vil nogensinde være gældende.

At aflevere landet : Det er eneste sikre resultat for ‘de rigtige kredse’ og politikerne, der tror.

Næste skud på stammen:  https://danmark.wordpress.com/2011/03/24/hvis-nyhederne-24-marts-2011-ikke-melder-hvad-l%c3%b8kke-har-sagt-ja-til-bruxelles-i-dag-har-du-det-her/

Kontroller endelig om jeg har ret om et år eller halvandet, om ikke det går i den retning uden ophør.

 

EF, EU, de danskes folkeafstemninger og tab af suverænitet og tilslutning kort


1972: 1.954054 (63,3%) danskere stemte for tilslutning til EF eller Fællesmarkedet, mens 1.126.095 (36,6%) med deres nej på stemmesedlen tilkendegav, at de ikke ønskede et endnu mere integreret europæisk fællesmarked.

1986: Ved folkeafstemning om den såkaldte EF-pakke om det fælles indre marked og en traktat om fælles udenrigpolitiske konsultationer mellem EF-medlemslandene stemte 1,6 mill. ja og 1,2 mill. nej. Danmark var delt i to næsten lige store lejre, selvom der var solidt flertal for fortsat medlemsskab. 56% stemte ja.

Danmark var blevet delt mere end nogensinde i to næsten lige store lejre.

1992: Folkestemning om Maastricht-traktaten om udvidet integration af landene. Antallet af nej-stemmer var steget til 50,7%. Den kommende politiske union havde opbakning fra det store Socialdemokrati og samtlige borgerlige partier, undtaget Fremskridtspartiet.

Danske såkaldte særaftale eller blot indenrigspolitiske hæftende aftale blev derefter udmøntet i den såkaldte Edinburg-afgørelse, hvorefter danske politikere hævdede, at Danmark skulle holdes uden det forsvarspolitiske samarbejde, tredje fase at af den Økonomisk-Monetære Union (ØMU) med fælles centralbank i Frankfurt am Main, faste indbyrdes valutakurser og fælles obligatorisk mønt euro, samt aftaler om unionsborgerskab og suverænitetsafgivelse på det rets- og politimæssige område herunder udlændingepolitikken.

1993: 56,8% stemte ja 43,2% stemte nej.

Storbritannien og Tyskland havde ratificeret Maastricht-aftalen i 1993 uden at spørge borgerne. Den Europæiske Union med forkortelsen EU trådte dernæst i kraft den 1. november 1993.

1998: Så kommer afstemningen om Amsterdam-traktaten i 1998, der endte med en stemmeprocent på 76,2%, 55,1% afgivne ja-stemmer og 44,9% nej-stemmer. Valgkampen havde været meget kort og den version, der stemtes om var endog for fagligt trænede meget uforståelig, summarisk og udpræget henvisende til andet stof uden for traktaten. Det forlød at hovedspørgsmålet drejede sig om udvidelse af kredsen af medlemslande fra 15 til 20-25 lande, større åbenhed og flere rettigheder og større frihed for hver enkelt unionsborger. End ikke politikerne på Christiansborg kunne redegøre for substansen i traktaten.

2000: Folkeafstemning om Danmarks deltagelse i den fælles valuta (ét af forbeholdene fra 1993) blev afholdt 28. september 2000 og handlede om, hvorvidt Danmark skulle indtræde i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) pr. 1. januar 2002 og dermed indføre euroen som valuta i stedet for den danske krone. Resultatet af afstemningen blev, at 46,8% stemte ja og 53,2% stemte nej. Valgdeltagelsen var 87,6%.

Herefter følger bl.a. Nicetraktaten om med EU-domstol, reviderede antalsfordeling af indvalgte i eu-parlamentet, antal kommissærposter efter medlemsudvidelsen o.a, som statsministeren P. N. Nyrup) vurderede at danskerne ikke skulle folkeafstemme om. Så følger Barcelona-processen med en videreførsel af den aldrig offentliggjorte, men fremskaffede  Europæisk-Arabisk Dialog fra 1960erne og med Euromed, der nu skulle udmøntes yderligere og omfatte aftaler/samarbejde med 16 lande i Nordafrika og Mellemøsten (Magreb-landene). Her skulle der ikke folkeafstemmes. Så var der EU-charteret/EU-grundlov, der i bl.a. Danmark var planlagt at skulle folkeafstemmes om i 2005. Forinden havde vejledende folkeafstemninger i Frankrig og Holland dog forkastet forslaget.

Af vore nærmeste samhandelspartnere er England ikke med i ØMUens tredje fase med Euro og Sverige har som Danmark afvist deltagelse ved folkeafstemning.