Danmark

2. marts 2011

Mere i løn, det er vejen længere tilbage, hurtigere


Det er interessant at læse Harald Børstings melding om at centrale, store dele af arbejdsmarkedets lønmodtagere kun har modtaget i gennemsnit 9% højere løn siden 2008 med henvisning til at visse andre grupper har opnået hele 30% lønstigning i samme periode. Idet vi går ud fra at lønnen skal udredes af landets samlede produktion.

Bruttonationalproduktet har udviklet sig således:
Denmark - GDP - real growth rate (%)

I 2010 er bruttonationalproduktet faldet igen, når der som her tages højde for inflationen. I 2011 er den forventede nominalvækst nedjusteret til 1,5% , mens inflationen målt ved forbruger- og nettoprisindekset i Danmark måles af  EU til 2,7% pr. år i januar 2011, hvor niveauet har ligget mellem 2,5 og 2,8 siden september 2010. Så forventningen p.t. i bedste fald er -1,2% vækst i 2011. Havde vi valgt indenlandsk vareprisindeks i stedet: Siden januar 2010 er det samlede prisindeks steget med 7,7 pct. Danskproducerede varer er steget med 6,3 pct., og importerede varer er steget med 8,6 pct.

At kræve pengelønninger hævet nu, medens virksomhederne flytter herfra i største hast p.g.a. for høje lønninger og for høj skat til at landet kan holde på produktionen synes ikke at borge for nogen realitetssans, men være funderet alene i Karl Marx’s teoriværker fra midten af 1800 årene.

Statsgælden viser slutresultatet heraf