Danmark

13. august 2010

Miljøminister Ellemann amok


Da miljøminister Ellemann har fået afvist at regnvand kan beskattes med de argumenter fra Danske Industri og Kommunernes Landsforening, at afgiften bliver uadministrerbar, vil vi genfremsætte et alternativt forslag med nok så stor effekt, som er administrerbart, hvis afgiften er høj nok, således at provenuet mindst dækker meromkostningerne ved administrationen heraf, og dette er alene et takstspørgsmål. For en del år siden foreslog vi, at stjerneskud i februar og august med fordel kunne afgiftsbelægges. Når månederne februar og august foreslås som afgiftsgrundlagets beregningsmåneder, er det, fordi der rent faktisk er flest stjerneskud i netop disse to måneder. I nat for eksempel vil vi, hvis det er skyfrit, kunne se omkring hundrede stjerneskud i timen fra 00:30 til 04:30, hvorimod de ti øvrige måneder i gennemsnit kun giver omkring fem stjerneskud i timen. Eftersom stjerneskuddene vil kunne ses jævnt over hele landet, hvis man sikrer sig at holde sig en skyfri himmel, kan der blive tale om en generelt dækkende afgift, der er ens for alle afgiftsydere i de skattepligtige aldre. En sådan afgift vil være betydeligt mere effektiv og netop administrerbar som redegjort for. Skattepligtens aldersgrænse kan i øvrigt naturligt tages op i tråd med den ligeledes reducerede kriminelle lavalder.

Vi deler sol og vind lige ihukommende klima Connies mange ord på dansk jord. Det er næppe kapitallogik, der er gældende, men snarere kapitaldannelsens dynamik:

Den økonomiske realitet er, at det er fremstillerne i et hvert samfund, der driver økonomien frem, opsparingen er at betragte som brændstoffet i denne proces.

Det forbrugerne,– private og offentlige – giver ud sætter ikke økonomien i gang, men vedligeholder blot apparatet, givet strukturen ikke forfalder som nu, det andet, som man siger er ønskeligt, er aldrig sket og vil aldrig ske. Nogle gange kan vi se økonomikommentatorer berette, at udgifterne til privatforbrug udgør så og så mange procent af den samlede efterspørgsel. Vi hører også meget vrøvl om forbrugerforventninger. For at give læseren indtryk af, at det modsatte faktisk er gældende, anføres dette: I slutningen af tyverne opgjordes USA-privatforbruget til kun omkring 8,5 pct. af producenternes udgifter til produktionsfaktorer og andre producentvarer. D. v. s. at forbruget af kapitalgoder var knap12 gange større end privatforbruget.

Produktionsprocessen består af et utal af komplekse stadier og i dag langt flere end i 1920erne. Det er en nødvendig følge heraf, at de samlede kombinerede udgifter på alle disse stadier/niveauer må overstige udgifterne til forbrug ganske betydeligt. Som illustration kan man forestille sig det samlede faste kapitalapparat efterhånden omsat i slutforbrug; det vil dog kun kunne ske over adskillige år (her knap 12, hvis 8,5 pct. forudsættes). Det der gives ud på forbrug – privat og offentligt – stammer rigtignok fra produktionen, medens produktionen stammer fra kapitalen (inklusive udgifterne til produktionsfaktorerne, hvori aflønningen af arbejdskraften indgår helt centralt), som i første led stammer fra opsparingen. Derfor er det sådan, at jo mere der opspares desto mere realkapital dannes og akkumuleres, så der produceres og kan forbruges mere.

Man kunne rette sig efter følgende faktum: regeringsudgifter og privat forbrug stimulerer ikke, men dræner økonomien. Dette er sandt, uanset om du finder disse udgifter retfærdige eller ej.Og så nåede vi til stjerneskuddene, der muligvis ville kunne bringes til at begrunde mere overflødigt offentligt forbrug.

Dette er afgørende vigtigt at forstå, hvis man vil øve indflydelse på dette land.

Skriv en kommentar »

Endnu ingen kommentarer.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: