Danmark

4. august 2010

NOGLE KENDSGERNINGER OM FORSKELLIGHED


Information om Danmark (IOD)

Nogle kendsgerninger om forskellighed

Forskellighed blandt individer og som gennemsnitsbetragtninger folkeslag imellem er et yderst følsomt område at berøre. Det er imidlertid ufravigeligt, at hverken ideologisk eller ikke-ideologisk indstillede kan komme uden om de forskelligheder, der er kendsgerninger.

Emnet forskellighed falder sjældent i elitens smag, fordi her kan være karakteristika, der i en række tilfælde ikke lader sig påvirke af såkaldt integration, undervisning, uddannelse, arbejdsmarked eller anden verdensskabertrang. Det er imidlertid sådan, at forskellighed i enkelte tilfælde paradoksalt nok på én gang forherliges og afvises af styrende.

Drejer sig om at slå på minoritetsgruppers særligt positive kendetegn (målt efter danske og/eller politisk korrekte koder), for typisk at fremvise en forventelig eller ønskværdig sammenhæng eller tilsvarende træk, så er alt godt, men kun indtil kendsgerninger eventuelt måtte vise sig ikke at kunne leve op til forventningerne, der således foretrækkes for kendsgerningerne, siger sig selv. Derefter falder emnet uden for reel debat. Drejer det sig derimod om forskellighed, hvor minoritetsgrupper falder forskelligt ud til den anden side, den negative (målt med danske og/eller politiske korrekte koder), f.eks. m.h.t. kriminalitetens udbredelse eller det gennemsnitligt velfærdsforbrug og gennemsnitligt antal fødsler pr. kvinde anser eliten det for formasteligt at påvise denne forskellighed med kendsgerninger og ligeledes lægges der afstand til ethvert udtryk om disse fuldtud beviste forskelle. Selvom alt er fuldt dokumenteret og videnskabeligt i orden.

Når et begreb som forskellighed behandles lemfældigt på den beskrevne måde, vil det naturligvis ikke være holdbart i længden. Ikke fordi forskelligheden forsvinder, for den er netop ofte givet som en kendsgerning, der ikke forsvinder.

I Danmark får vi jævnligt oplyst, at vi mangler indvandring af arbejdskraft, uanset at produktionen placeret i Danmark år efter år svækkes mere af konkurrencen. Går vi til landets forbrugs- eller offentlighedssektor byggende på skattefinansiering er der f.eks. nogle fagkategorier, der særligt synes at udvise personalemangel: læger og sygeplejersker. Her har den danske model med mestendels fri adgang til skattefinansieret uddannelse for den enkelte og de enkelte studerendes karriere-ambitionsniveau ikke rigtigt kunne ramme de syges behov for arbejdskraft 4-8 år efter individ-beslutningen om uddannelse er taget, altså når den færdiguddannede skal ud på arbejdsmarkedet.

Det ville også i almindelighed kunne forventes at være meget usandsynligt, om de unge arbejdsmarkeds-uerfarnes ønsker om beskæftigelse og deres karriere-ambitioner lige netop skulle føre til en dækning af behovet for arbejdskraft disse flere år senere. Den danske ide eller utopi bag er ganske unik på jordkloden og synes at være noget i retning af, at der er nærmest ubegrænset behov for personale uanset uddannelsesvalget i alt fald i den sektor, der bygger på skattebetalinger som forudsætningen for ansættelserne, hvis ikke behovsdækningen måtte ske ad endnu mere mystisk vej. I produktionssektoren derimod skal en ansættelse kunne betale sig i forhold til omsætningen i markedet nu og fremover. Tager vi f.eks. ingeniørerne viser erfaringerne, at vi kører med en rekruttering til og en valgfrihed eller udvanding i visse af uddannelsernes enkelte dele, der simpelthen fører til udbuddet af arbejdskraft ikke passer til behovet for arbejdskraft i produktionssektoren.

Derudover er centralt aldringen, som indsnævrer mulighederne for at dække behovet for pleje- og omsorgspersonale ind med ung og yngre arbejdskraft efterhånden som ældreandelen vokser betydeligt i befolkningen. Vi ser her bort fra finansieringsproblemet i forbrugssektoren, der kun kan finde en løsning ved højere skatter (eller hvilket er det samme, ved at trække større ressourceandele fra produktionssektoren, der skal honorere lønkravene, der følger højere skatter), øge egenbetalingen, hvilket tilsvarende trækker ressourcer fra produktionssektoren, der efterhånden er trængt så meget af samme grund, at afvikling og udflagning tager til år for år.

Aldringsproblemet er opstået p.g.a. det faldende antal fødsler blandt vesterlændinge. Det er søgt løst ved at lade mere fødende immigranter komme til landet.

De ikke-vestlige immigranter med reelt toenhalv til tre gange højere fødselsrate kan imidlertid ikke uden videre forventes samtidig at dække landets behov for kvalificeret personale, der en nødvendighed for at holde den økonomiskabende sektor igang. Heller ikke blandt immigranternes børn opnås nogen balance.

Tre eksempler:

Flere fødsler: Hvorledes landet kan have voksende folketal fra 2008-2010 med henholdsvis : 28.707, 35.660 og 23.287 stigning pr. år og i tillæg også årlig vækst i folketallet i perioden 2001-2008 på fra 13.765 til 19.625, samtidig med at nettoindvandringen har været lavere end netop stigningen i folketallet år for år bortset i årene 2002 og 2004 kan ikke skyldes andet end fødselsoverskuddet i Danmark. Det nyeste der oplyses udokumenteret herom: “Nu føder ikke-vestlige kun 1,6 barn i gennemsnit, danskerne hævder de føder 1,9 barn”, skrev Information den 25. Juli 2010. Det er imidlertid ikke muligt at få oplyst hos Danmarks Statistik det samlede absolutte antal børn født af ikke-vestlige. Den samlede fødselsårgang i alt opgjordes til 63.179 i 2009, men der findes absolut ingen tilgængelige grunddata om antal levendefødte fordelt på oprindelsesnation i Danmarks Statistiks præsentationer. Så den nyeste påstand herom i Information er ikke alene udokumenteret, men også udokumenterbar.

Velfærdsforbruget: Omfatter udbetalinger i form af pengeoverførsler og omkostninger til offentlig service i bred forstand – mest lønomkostninger. Ikke-vestlige forbruger 3,47 gange mere velfærd i gennemsnit over livsforløbet i sammenligning med en gennemsnitsdansker – når der i tillæg netop tages hensyn til skattebetalingerne over livforløbet, meldte Velfærdskommissionen: Ikke-vestlige indvandrere koster samfundet 2,6 mill. kr. i gennemsnit fra vugge til grav, skriver Velfærdskommissionen på side 26 i rapporten Fremtidens Velfærd og Globaliseringen, marts 2005. [det tilsvarende beløb pr. gennemsnitsdansker er kr. 750.000, skriver Velfærdskommissionen]. Idet vi forudsætter samme proportionalitet mellem antallet af ikke-vestlige og de offentlige udgifter forbundet med deres ophold her i landet som mellem antallet af danskere og tilsvarende offentlige udgifter, som disse medfører, fører dette til at alle 752 velfærdsmilliarder på budgettet for 2010 skal deles herefter:


Uanset : “Det er således knap tre fjerdedele af det samlede langsigtede finansieringsproblem, der skal tilskrives den fremtidige indvandring fra mindre udviklede lande,” skrev Velfærdskommissionen i marts 2005…”

Tabellen ovenfor er udarbejdet, så den interesserede læser kan vælge mellem alternative antal ikke-vestlige med fast ophold i Danmark og derefter aflæse de beregnede offentlige udgifter forbundet med ikke-vestlige ud af de i alt 752 milliarder danske kroner, der er budgetterede på velfærdsposterne for 2010.

IQ eller intelligenskvotient: Intelligens eller IQ er emne, som ikke tages op officielt i Danmark, når bortses fra i de mindre officielle ansættelsesprocedurer. I det åbne rum tales ikke seriøst om intelligens eller intelligensforskelle. Emnet falder ikke i elitens smag, måske fordi IQ netop er et karakteristika, der ikke lader sig påvirke af såkaldt integration, undervisning, uddannelse eller arbejdsmarked.

IOD har i forbindelse med seneste befolkningsanalyse/prognose fra sommeren 2009 byggende på fertiliteterne i immigranternes 235 oprindelseslande, indvandringen til og den fælles dødelighed i Danmark, estimeret at den gennemsnitlige intelligens i Danmark allerede er faldet en del siden 1979, hvilket begrænser vore erhversmuligheder i den international konkurrence.

Dette fald er sket som en direkte følge af indvandringen fra områder, der udviser lavere målt IQ. Udviklingen kan sammenlignes lidt med tilsvarende udvikling i kriminalitetens udbredelse, der naturligvis øges med indvandringen af immigranter fra folkeslag, der her i landet udviser lavere gennemsnitsalder, flere fødsler i gennemsnit pr. kvinde og også større kriminalitets-tilbøjelighed blandt individerne. Gennemsnittet i Danmark påvirkes simpelthen tilsvarende af indvandringen, når hyppigheden af det pågældende karakteristika i indvandrergruppen er forskellig fra den tilsvarende hyppighed heraf i landet som helhed.

Uvilje mod at beskæftige sig med emnet intelligens er ikke den samme i den angelsaksiske verden inklusiv USA, som den er her. Uafhængigt af definitionen på IQ foreligger adskillige forskningsresultater om IQ eller g faktoren i forskellige sammenhænge bl.a.:

Jensen, A.R. (1998) The g factor: The science of mental ability. Westport, CT: Praeger.

Lynn, R., & Vanhanen, T. (2002). IQ and the Wealth of Nations. Westport, CT: Praeger.

Lynn, R., & Vanhanen, T. (2006). IQ & Global Inequality. Augusta, Georgia: Washington Summit Publishers.

Nyborg, H. (1994a). The neuropsychology of sex-related differences in brain and specific abilities: Hormones, developmental dynamics, and new paradigm. In H.Nyborg (Ed.), The neuropsychology of individual differences (pp. 59-113). San Diego: Academic Press.

Nyborg, H. (1998; ed.) The scientific study of human nature. Tribute to Hans J. Eysenck at eighty. Oxford: Pergamon/Elsevier Science.

Nyborg H. (2003a). The sociology of psychometric and bio-behavioral sciences: A case study of destructive social reductionism and collective fraud in 20th century academia. In Nyborg H. (Ed.), The scientific study of general intelligence: Tribute to Arthur R. Jensen (pp. 441-501). Amsterdam: Pergamon.

Nyborg, H. (Ed.; 2003b). The scientific study of general intelligence: Tribute to Arthur R. Jensen. UK: Oxford: Pergamon.

Nyborg, H. (2005). National and sex difference in scholastic achievement among 276,164 15-year-old students: Hierarchical factor analysis of the 2003 cycle international PISA project. In (Proceedings, pp. 24-25). Adelaide, South Australia: The International Society for the Study of Individual Differences.

 

Immigrantnationerne repræsenteret i Danmark viser følgende vejede gennemsnit for IQ, når de grupperes efter verdensdele eller dele af verdensdele:

Immigranternes gennemsnitlige IQ i Danmark i perioden 1979 til 2006 har ændret sig betydeligt bestemt af hvilke områder på jorden, der repræsenterer de indvandrende til landet. I 1979 var gennemsnitlig IQ blandt immigranterne i Danmark er faldet betydeligt fra 1979 til 2006.

Indvandringen har som nævnt samtidig bevirket, at den samlede gennemsnitlige IQ i Danmark er faldet en del i perioden 1979-2006.

Forudsætter vi indvandringen fortsat indtil de etniske danskere er mindretal i 2057 – efter vor senest prognose fra sommeren 2009 –, vi samtidig forudsætter indvandringen pr. år sat til antallet og sammensætningen som gennemsnittet i de seneste 7 år, og vi samtidig forudsætter en dødelighed som gennemsnittet i Danmark i de seneste 10 år forud for 2009, kan IQ forventes at falde ganske betydeligt, viser fremskrivningsmodellen.

Dette er perspektivet, det vil naturligvis have konsekvenser for, hvorledes arbejdsmarkedstilpasningen fremtidigt kan ske i Danmark og ikke mindst tilpasningen heraf i lyset af den internationale konkurrence – benævnt globaliseringen. Hvor slemt det allerede står til med niveauet i forhold til uddannelserne og erhvervslivet, kan du læse om her.

Der er ufravigelige sammenhænge mellem intelligens og arbejdsmarked og selvfølgelig tilsvarende mellem bruttonationalproduktet og intelligensen, uanset hvilke definitioner på intelligens der vælges. Dette er forlængst er påvist i den angelsaksiske verden.

Eksempel på en enkelt effekt heraf eller et fingepeg det er værd at bemærke: DR-teksttv 4. August 2010

Kloge hoveder dropper Danmark

Forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv Jannik Schack Linnemann har opgjort at 45 pct. af alle universitetsuddannede i Danmark, der forlod Danmark i 1997, ikke var returneret i 2001. Efter fire år var 63 pct. af alle universitetsuddannede, der forlod Danmark i 2003, ikke returneret.

Uddrag af: http://www.danskerhverv.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/Sider/Massiv-mangel-paa-kloge-hoveder.aspx

“…Underskuddet af kloge hoveder er ikke kun fjern fremtidsmusik. Om få år vil private og offentlige arbejdsgivere kigge langt efter personer med en universitetsuddannelse. I 2015 mangler op til 5.800 kandidater, mens tallet vokser til 29.500 i 2030 ifølge en ny fremskrivning, som Dansk Erhverv har fået udarbejdet af analysevirksomheden TrendEduc…”

Her må vi forudsætte at grundlaget for denne analyse må bygge på, at Danmark tager konkurrencen op. Alternativet er vi vil se et Danmark i en vedvarende tilbagegang til noget, der mere og mere har træk af et uland.

I henved tyve år er næsten intet væsentligt sket for at imødegå denne tydelige og ganske åbenbare deroute, trods utallige åbningstaler også indeholdende løfter om at tage skeen i den anden hånd : https://danmark.wordpress.com/2010/08/04/udviklingen-mod-nulpunktet-er-ikke-erkendt-fornylig/

De udviklede samfunds selvmord i en bevidst skjult indpakning anno 2011

 

16 kommentarer »

  1. […] Misbruget og den manglende erkendelse af begrebet forskellighed forcerer den skæve udvikling yderligere […]

    Pingback af Udviklingen mod nulpunktet er ikke erkendt fornylig « Danmark — 4. august 2010 @ 13:37

  2. “Idet vi forudsætter samme proportionalitet mellem antallet ikke-vestlige og de offentlige udgifter forbundet med deres ophold her i landet som mellem antallet af danskere og tilsvarende offentlige udgifter, fører dette til at alle 752 velfærdsmilliarder på budgettet for 2010 skal deles herefter:”

    Spørgsmålet er så om det er korrekt at gøre?

    https://danmark.wordpress.com/2006/06/25/ikke-vestliges-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-2/

    Ud fra den betragtning står det vel endnu værre til? (Jo længere ophold her desto ringere tilknytning til arbejdsmarkedet)

    Kommentar af kenneth — 6. august 2010 @ 13:18

  3. Da der søgtes om stillingerne og ekstra penge til overførsler virkede proportionaliteten fint. Kun Parkintons Lov kan forhindre proportionaliteten i at gælde, når vi skærer ned.

    Kommentar af Therese — 7. august 2010 @ 07:54

  4. […] Til sidst i denne her kan læse om hvordan den gennemsnitlige IQ i Danmark vil falde Skriv en kommentar […]

    Pingback af I 2004 TALTE JYLLANDS-POSTEN OVER SIG – MEN TOPPEN FATTEDE FORTSAT/VILLE FORTSAT INTET, OG DET ER IKKE BLEVET BEDRE SIDEN 2004 « Danmark — 16. august 2010 @ 20:14

  5. […] Om forskellighed og politisk korrekthed, generelt […]

    Pingback af Visdommen vælter ud af TTV: Forskellighed kan være politisk korrekt og derfor samtidig acceptabel « Danmark — 7. december 2010 @ 18:22

  6. […] ikke nemmere at opnå offentlig bevilling. Den politisk korrekte elite accepterer simpelthen alene forskellighed, når den falder ud til den rigtige, d.v.s. den politisk korrekte side. Dette er selvfølgelig […]

    Pingback af 9 January, 2011 11:34: Retro-analyse og projektion 1979-2072 resultater og præsentation « Danmark — 9. januar 2011 @ 12:16

  7. […] ikke nemmere at opnå offentlig bevilling. Den politisk korrekte elite accepterer simpelthen alene forskellighed, når den falder ud til den rigtige, d.v.s. den politisk korrekte side. Dette er selvfølgelig […]

    Pingback af Retro-analyse og projektion 1979-2072 for befolkning i DK, antal, geografi, IQ | Xanthippe — 9. januar 2011 @ 12:32

  8. […] du på den danske udgave af Wikipedia er der ikke meget at hente, og det er ikke tilfældigt: […]

    Pingback af Indvandringen medfører at IQ-gennemsnittet i Danmark falder med yderligere 5-7 point i dette århundrede « Danmark — 23. maj 2011 @ 21:00

  9. […] Det er simpelthen ligegyldigt om gerningsmanden stammer fra Køge eller Islamabad, når først de juridiske afgrænsninger i form af statsborgerskab har spillet deres forvandlingsspil for gerningsmanden eller hans forældre. Det er af hensyn til ligheden og dermed naturligvis rettet imod forskelligheden. […]

    Pingback af SIGNALEMENT: HAN TALTE DANSK UDEN ACCENT « Danmark — 6. februar 2013 @ 09:18

  10. […] Nogle kendsgerninger om forskellighed Hvilke data har adgang til om indvandrerne og deres børn Forudsigelighed og ansvarlighed, dumstædig optimisme og blind selvopofring […]

    Pingback af ØSTEUROPÆERNE VIL KOMME TIL AT DOMINERE PÅ DE SOCIALE ORDNINGER – UDEN VI HAR MULIGHED SE BAG DE MELDINGER DER BRINGES | Danmark — 31. juli 2013 @ 10:09

  11. […] – eller er danskerne som planlagt kommet på omgangshøjde for at tjene massepsykosens lighedskrav? […]

    Pingback af DET BLIVER SIMPELTHEN VÆRRE OG VÆRRE MED ERHVERVSKOLERNES FRAFALD OG OGSÅ MED NIVEAUET | Danmark — 4. september 2013 @ 12:21


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s