Danmark

3. maj 2010

Rykkesløst forbrug faar en ende


Profligate spending, skriver Wall Street Journal

om Euro-landene i dag – rykkesløst forbrug

Det får en ende i Grækenland, i Portugal, i Spanien, endda i Belgien …og også i Danmark. Det er ikke sådan at Danmark er fritaget for at betale statsgælden, og den er heller ikke lige blevet pistvæk, selvom både nogle mindrebegavede politikere, ditto journalister og nok også andre forestiller sig dette indimellem bl.a. for at du, der tager livet lidt alvorligt, skal tro det.

Ikke alene er Danmark indrettet med et velfærdssystem, der let forudseeligt for mere end fyrre år siden, selvfølgelig ville give underskud over livsforløbet (“man havde indregnet Keynes’ ophævelse af tyngdekraften”), forstået så enkelt at borgerne simpelthen indbetaler mindre til systemet via skatterne end de modtager. Danskerne 750.000 kr. for lidt i gennemsnit.

Det er ikke fordi staten har nogen penge, og så kan udligne forskellen. Nej, sådan er det ikke. Staten har intet. Så det bliver statsgæld.

Men at man inviterede hundredetusindvis af ikke-vestlige hertil, så de beviseligt kunne få lejlighed til yderligere at misbruge et defekt system mere end tre gange så meget i gennemsnit i sammenligning med danskerne selv, kunne man forestille sig interesserede landets retmæssige borgere. Ja, man skulle faktisk også tro det var løgn, at det kunne passere; men det er altså sandt. Det skete officielt i ideologiens hellige navn, men reelt for at bringe systemets kreatører til tops.

Velfærdskommissionens rapport med titlen “Fremtidens velfærd og globaliseringen”, marts 2005, side 26:

“…Indvandrere fra mindre udviklede lande modtager derimod mere fra de offentlige kasser, end de bidrager. Det skyldes, at de både har en lav erhvervsdeltagelse og som regel ikke forlader landet igen, inden de bliver gamle. De modtager i gennemsnit 2,6 millioner kr. mere over livsløbet, end de betaler til den offentlige sektor…”

Dette har selvfølgelig ingen særskilt interessse. Det svarer til at springe i på tre meter vand uden at kunne svømme og så villigt lade sig drive endnu længere udad på endnu dybere vand, selvom der er et redningsbælte at gribe fat i.

Naturlovene kan ikke afskaffes hverken af Connie Hedegaard, Lykke Friis, Bent Betjent eller af andre: Når man ikke vil høre, må man føle er én af dem. Bare roligt der kommer altid en ny ordning på det, der ikke kan fortsætte, men aldrig i tide, fordi det altid er de andre, der skal ordne det. Som Mr Jones i Bob Dylans nummer Ballad of a Thin Man har de naturligvis ikke fattet en decibel af, hvad der foregår omkring dem. Som oftest kommer nyordningen, når man mindst venter den – som en tyv om natten.

Gentager historien sig? Ja, når vi ikke må lære af den, fordi det er de samme egenskaber, der skaber historien hver gang:

Wilhelm la Cour skrev bog om Mellemkrigstiden: ”På vej mod katastrofen”. Den omhandler de stemninger i befolkningen og de beslutninger, der blev taget, og som netop førte til en krig mere efter første verdenskrig.
Stemningen ligner meget stemningen i dag. Mennesker og beslutningstagere i en sær uvirkelig tilstand. Billedet af politikere, der drømmer rosenrøde drømme. Danmark i beruselse over den første verdenskrigs af slutning. En krig som Danmark ikke deltog i, men som vi gerne ville prale af alligevel.
Ånden fra Geneve. Præsident Wilsons 14 punkter var blevet bragt som ligeværdige til De Ti Bud af medierne. Næstekærlighed og aldrig mere krig. Menneskehedens endegyldige triumf.

Enkelte var anderledes orienteret:
At Danmark var i Mellemkrigstiden (1918-1940) sat i skyldnerkategori med Etiopien, som dengang hed Abessinien. Alle europæiske lande var som nu stærkt gældsatte. Blandt de nordeuropæiske lande var Danmark dog helt enestående gældsat.

Nationerne forsøgte tilsyneladende at få det bedste ud af den forfærdelige situation skabt af vold imod sandhedens økonomiske love, og det internationale samarbejde blev til sammenbrud og krig. Intet tyder indtil nu på, at historien ikke gentager sig i en eller anden version, for vi har ikke fået lov at lære af den; derfor har vi heller ikke fjernet “de ansvarliges” dårlige indflydelse.