Danmark

3. januar 2010

To professorer vistnok om Eurokrisen


Marlene Wind og Christen Sørensen ved reelt alt for lidt. Der var adskillige fodfejl i DR2 deadline den 3. januar. Begge glemte de behændigt de østeuropæiske gældsproblemer i de nye EU-lande. Intervieweren Mads Brügger var lige så mangelfuldt orienteret, idet han netop uden at vide det havde inviteret to tilhængere af Euroen i stedet for én af hver opfattelse. Christen Sørensen konverterede til Euro umiddelbart efter det såkaldte nationale kompromis og Maastricht sammen med Ritt Bjerregaard. I stedet fremturede intervieweren med, at Christen Sørensen netop var modstander i forbindelse med Maastrichtafstemningen. Ja, men så ikke længere. Det er altså 17 år siden.

I grunden skulle det være helt overflødigt at arbejde så meget i for- og imod-indstillingen, som det skete i interviewet, når nu det trods alt var professorer og ikke vælgere eller politikere man havde inviteret for at indhente reel viden. Christen Sørensen havde en tilbøjelighed til at placere ansvaret i USA, og ville gerne have England ind og spille en rolle i Euro-zonen, og han lagde op til at en længdespringsdebat med den uvidende interviewer om Euro-en eller dollaren var kunstig henholdsvis for høj og lav i kurs. Det var uden for emnet, kunne man korrigerende have meldt, såfremt det havde drejet sig om en dansk stil for sjette klassetrin. EUforiske Marlene Wind faldt en hel del over Euroens egnethed og muligheder i et dybt forskelligt struktureret Europa (statskundskab og jura er hendes formelle baggrund!). Man vil ikke tale om, at et land går bankerot, hvis det går bankerot, hævdede Marlene, og Marlene må derfor ikke nævne, at sådant vil man ikke omtale, hvis man ikke må. Og man kan altså ikke forlade Eurozonen, hævdede Marlene (???). Man kan alt, Marlene!

Yderst pinligt.

Det reelle består i, at nu skal Tyskland og Frankrig til at dække Grækenlands, Portugal, Spaniens, Italiens kæmpeunderskud ind, fordi en fælles pengepolitik i Kalabrien og Baden Würtenberg fra starten var noget vrøvl i praksis, medmindre man deler budgettet og er én stat. Hæves renten i Euroland, fordi de stærkere Eurolande vejrer en anelse falsk morgenluft øges tyngden yderligere i Sydeuropa og det samme i de nye medlemslande f.eks. Ungarn og Letland, der ligger udpræget underdrejet i konverteret/øget gæld. Resten af EU’s nationalstater (specielt deres vælgere) skal dække garantien ind på gammeldags maner for Østeuropas gæld til IMF på vegne af deres stater, medens embedsmændene disponerede for forbrugslån ovre østpå.

Når dette sammenholdes med at omstillingen/omstruktureringen til den internationale konkurrence fortsat resterer sammen med velfærdsstaternes aldringsproblem, så er det faktisk meget pænt udtrykt i New York Times, at Euro er lidt sårbar.

Det var den fra starten af, som vi meldte dengang.

Hvis du vide noget reelt

Med Jens Jackie-Jensens ord:  “professorer er ikke hvad de har været”

1 kommentar »

  1. […] bliver hverken Hjort, Jeanne D’arc, Pia, Løkke eller Christen Sørensen der bringer os over skærerne  “…Skulle de offentlige udgifter blot følge […]

    Pingback af ADVARSEL FRA MIDT DECEMBER GENTAGES: INGEN INDVALGTE HAR FORSTAAET ALVOREN | Xanthippe — 8. februar 2011 @ 23:41


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s