Danmark

3. januar 2010

To professorer vistnok om Eurokrisen


Marlene Wind og Christen Sørensen ved reelt alt for lidt. Der var adskillige fodfejl i DR2 deadline den 3. januar. Begge glemte de behændigt de østeuropæiske gældsproblemer i de nye EU-lande. Intervieweren Mads Brügger var lige så mangelfuldt orienteret, idet han netop uden at vide det havde inviteret to tilhængere af Euroen i stedet for én af hver opfattelse. Christen Sørensen konverterede til Euro umiddelbart efter det såkaldte nationale kompromis og Maastricht sammen med Ritt Bjerregaard. I stedet fremturede intervieweren med, at Christen Sørensen netop var modstander i forbindelse med Maastrichtafstemningen. Ja, men så ikke længere. Det er altså 17 år siden.

I grunden skulle det være helt overflødigt at arbejde så meget i for- og imod-indstillingen, som det skete i interviewet, når nu det trods alt var professorer og ikke vælgere eller politikere man havde inviteret for at indhente reel viden. Christen Sørensen havde en tilbøjelighed til at placere ansvaret i USA, og ville gerne have England ind og spille en rolle i Euro-zonen, og han lagde op til at en længdespringsdebat med den uvidende interviewer om Euro-en eller dollaren var kunstig henholdsvis for høj og lav i kurs. Det var uden for emnet, kunne man korrigerende have meldt, såfremt det havde drejet sig om en dansk stil for sjette klassetrin. EUforiske Marlene Wind faldt en hel del over Euroens egnethed og muligheder i et dybt forskelligt struktureret Europa (statskundskab og jura er hendes formelle baggrund!). Man vil ikke tale om, at et land går bankerot, hvis det går bankerot, hævdede Marlene, og Marlene må derfor ikke nævne, at sådant vil man ikke omtale, hvis man ikke må. Og man kan altså ikke forlade Eurozonen, hævdede Marlene (???). Man kan alt, Marlene!

Yderst pinligt.

Det reelle består i, at nu skal Tyskland og Frankrig til at dække Grækenlands, Portugal, Spaniens, Italiens kæmpeunderskud ind, fordi en fælles pengepolitik i Kalabrien og Baden Würtenberg fra starten var noget vrøvl i praksis, medmindre man deler budgettet og er én stat. Hæves renten i Euroland, fordi de stærkere Eurolande vejrer en anelse falsk morgenluft øges tyngden yderligere i Sydeuropa og det samme i de nye medlemslande f.eks. Ungarn og Letland, der ligger udpræget underdrejet i konverteret/øget gæld. Resten af EU’s nationalstater (specielt deres vælgere) skal dække garantien ind på gammeldags maner for Østeuropas gæld til IMF på vegne af deres stater, medens embedsmændene disponerede for forbrugslån ovre østpå.

Når dette sammenholdes med at omstillingen/omstruktureringen til den internationale konkurrence fortsat resterer sammen med velfærdsstaternes aldringsproblem, så er det faktisk meget pænt udtrykt i New York Times, at Euro er lidt sårbar.

Det var den fra starten af, som vi meldte dengang.

Hvis du vide noget reelt

Med Jens Jackie-Jensens ord:  “professorer er ikke hvad de har været”

Sverige har haft voldsom befolkningsvaekst i 2009, der skyldes indvandringen og indvandrernes foedsler


Sverige voldsom befolkningsvækst i 2009

Af dette link fra den 21. december 2009:

http://www.scb.se/Pages/PressRelease____284708.aspx

fremgår nogle cirka- herunder beregnede angivelser forud for den endelige officielle opgørelse for året 2009.

Forøget folkemængde i Sverige på: opimod 85.000 til i alt 9.340.000

Alle de følgende antal for 2009 er cirkaangivelser:

Nettoindvandringen: 64.000

Antal fødte :           +112.000

Antal døde:               -91.000

I alt ………………..85.000

D.v.s. mere end 3/4 af folketallets vækst skyldes indvandringen, resten indvandrernes fødsler, da svenskerne ikke føder nær nok til at reproducere de døde svenskere. D.v.s. indvandrerne udfylder ‘hullerne’ efter de uddødende svenskere og øger tilmed folketallet voldsomt.

Her er den officielle angivelse af indvandrer-antallet:

(uddrag af ovenstående link:) “Nästan en femtedel har utländsk bakgrund*

Av Sveriges befolkning är 14 procent födda utomlands. Vidare är 390 000 personer födda i Sverige av två utrikes födda föräldrar. Tillsammans med de utrikes födda utgör de vid årsskiftet nära 19 procent av Sveriges befolkning.

*Utländsk bakgrund utgörs av utrikes födda och svenskfödda med två utrikesfödda föräldrar…”

Her er en fejl som vi tilsvarende genfinder i Danmarks officielle opgørelse:

Kun første generation af de såkaldte efterkommere medregnes som efterkommere af individer med udenlandsk baggrund. Derfor  mangler alle børn født af anden- og tredjegenerationsindvandrere i Sverige (i indvandreropgørelsen). Forskellen mellem den officielle indvandrerandel og den sande indvandrerandel bliver derfor større og større år for år, eftersom flere og flere børn fødes af forældre, der selv blev født i Sverige af indvandrerforældre eller med indvandrerbedsteforældre.

Der er flere indvandrerfødsler i dag af anden- og tredjegenerationen end indvandrerfødsler blandt udenlandsk fødte forældre. D.v.s. flere end 5 procentpoint (19-14) skal lægges til de 19 procent.

Den officielle 19 procent indvandrerandel rettes til 25-30 procent

Berlingske Tidendes Sten Jensen har den 27. december 2009 givet en mainstream udlægning af oplysningerne om folketallet i Sverige på:
http://www.berlingske.dk/verden/svenskerne-bliver-hastigt-flere-og-flere
Den Danske Forening kan ikke få denne mainstream-udlægning til at stemme, og det er i grunden ikke så sært:
http://www.dendanskeforening.dk/side363-cid-1-aid-3063-mid-1-params-2.html

3. januar 2010    J.  E. Vig, cand. oecon.