Danmark

19. november 2009

Hvem kan vi stole paa? – ‘Danmark et foregangsland’. Er han blevet gal?


Hvem kan vi stole paa?

Krarup den 13. november 2009: ‘Danmark et foregangsland’ – hvordan ses det lige, vi ser det modsatte

Han begyndte allerede i 2003: Søren Krarup hævdede i Berlingske Tidendes Kronik den 8. februar 2003:

“En lykke for landet

Antallet af dem, der modtager dansk indfødsret, er gået fra 20.000 til 2.000 om året og Dansk Folkeparti håber, at tallet vil gå yderligere ned. Endelig er den danske virkelighed i overensstemmelse med indfødsrettens intentioner.”

Daværende pastor Søren Krarup talte usandt!

Hvem siger den siddende flertalssikrede regering imod, når det ikke drejer sig om at ødelægge landet yderligere med indvandring??

Her er sammenhængen hvori Søren Krarup meddelte sig via kronik i dagspressen:

Citat fra Berlingske Tidendes Kronik 8. februar 2003

”En lykke for landet

Antallet af dem, der modtager dansk indfødsret, er gået fra 20.000 til 2.000 om året – og Dansk Folkeparti håber, at tallet vil gå yderligere ned. Endelig er den danske virkelighed i overensstemmelse med indfødsrettens intentioner.

….idet det i junigrundlovens paragraf 54 hed: »Ingen udlænding kan herefter erholde indfødsret uden ved lov«. Paragraffen er uændret fortsat i efterfølgende grundlove. I dag er det i paragraf 44, det hedder, at »ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov«. Således understreger det danske folk sin førstefødselsret til Danmark. Fremmede kan godt blive danske. Naturligvis. Men det sker ved lov i det danske Folketing, og dermed er sagt, at indfødsret er det danske folks gave til fremmede, givet til dem, der er gaven værdig.

Også derfor var valget 20. november 2001 så lykkeligt, for her skete et systemskifte. Det nye flertal i Folketinget er bevidst gået efter at stramme reglerne om dansk indfødsret og bringe dem i overensstemmelse med grundloven. Med den aftale, der blev indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti og som trådte i kraft 1. juli 2002, er forståelse af indfødsrettens væsen blevet genskabt, og konkret har det bragt antallet af dem, der modtager dansk indfødsret, fra 20.000 til 2.000 om året – og vi håber, at tallet vil gå yderligere ned…”

Dette er sandheden:

Naturalisationer eller tildelte danske statsborgerskaber til alle og til fremmede har udviklet sig således:

 2ta.gif
Naturalisationer eller tildelte danske statsborgerskaber til alle og til fremmede har udviklet sig således:

Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbanken: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1024

Supplerende tabel og grafiske fremstilling af udviklingen i perioden 2001-2008:

 
Fremmedtilstrømning, nye naturaliserede fremmede og nye udenlandske statsborgere i alt 2001-2008

fremnatu

Den blå illustrerer den sande udvikling:

tilstr

Kilde anm.: Fremmede omfatter: Indvandrere og deres børn fra områder uden for Vesteuropa (uden EU-udvidelsen med nationer i den gamle østblok), Nordamerika, Israel, Japan, Australien og New Zealand.

Som det fremgår kom antallet af naturalisationer aldrig under 3.356 pr. år siden 2001

Af samtlige tildelte statsborgerskaber siden 1979 (192.871, eksklusiv børnene efter naturalisationen) til alle indvandrere, heraf fra Bosnien-Herzegovina (9.354), Somalia (10.087), Afghanistan (2.159), Irak (10.826), Tyrkiet (24.377), Sri Lanca (7.794) og gruppen Statsløse og uoplyste (13.470) står den siddende flertalssikrede regering for ansvaret i henholdsvis: 95, 82, 49, 41, 39, 27, og 22 pct. af tilfældene i de 6 år, den har regeret.

Af samtlige 192.871 naturalisationer i perioden 1979-2006 har den siddende regering tildelt i alt mere 35 pct. af samtlige.

Dette bedrag var alene sat op for at vi skulle få den opfattelse, at tilstrømningen var vendt til hjemrejse. Dette er naturligvis ikke sket, selvom vi kunne læse det i Morgenavisen Jyllands-Posten den 9. august 2005:http://www.lilliput-information.com/vild.html.

Det er faktisk nemmere at forholde sig til den mere rene type blandt svigefulde politikere, der ikke forsøger at skjule deres ilde hensigter.

26. februar 2007
J. E. Vig, cand. oecon.

Tilstrømningshastigheden voksede med 28 pct. , tilstrømningshastigheden for fremmede øgedes med 14 pct. i 2006

Camoufleret befolkningsudskiftning – er rette betegnelse

Hvem kan vi stole på? – Danmark et foregangsland, hvordan ses det lige, vi ser det modsatte

Praesterne stiller ikke op igen

Hvad skete der i perioden, der var bedre end 1983-loven?:

Fætrene fra DF forlader Folketinget

Uddrag af: http://www.berlingske.dk/article/20090112/politik/701120100/

“Jeg stiller ikke op til det næste folketingsvalg. Jeg er ikke politiker, jeg har ikke mit hjerte med i politik, men jeg har mit hjerte med i den nationale værnepligt, som jeg aftjener, og derfor vil jeg selvfølgelig blive herinde indtil det næste folketingsvalg.”

Den to år yngre Jesper Langballe forklarer, at han gik ind i landspolitik for at løse »en bestemt opgave«, og det var udlændingepolitikken.

»Og den er blevet løst,« tilføjer han. Søren Krarup fortæller, at både han og Jesper Langballe sagde ja til at stille op til Folketinget, fordi de mente, at »situationen var katastrofal« på hele udlændingeområdet.

»Jeg bilder mig ikke meget ind med hensyn til mine politiske evner og resultater, men jeg mener dog, at vi alligevel har bidraget til at få ændret den katastrofekurs, som var lagt med udlændingeloven i 1983, og som fortsatte op gennem 1980erne og 1990erne,« siger han.

Ja, du mener og tager fejl

Jesper Langballe tilføjer, at det var ham og fætter Søren, der sammen med “Peter Skaarup (DFs næstformand, red.) fik forhandlet den stramme udlændingepolitik på plads i maj 2002 med integrationsminister Bertel Haarder (V) og regeringen”.”

(citater slut)
 

Jesper Langballe mener, at have løst “en bestemt opgave”, og det var udlændingepolitikken.

Det blev netop en katastrofe for Danmark, hvilket er bekræftet på officielt kompetent, men fortsat inaktivt niveau.

Det allerværste er de hævder at have gjort det for netop at tækkes løgnen, for så dum kan man ikke være og samtidig så blind, når det kommer til saglige indsigelser mod det de oplyser.

Vi er altså stået helt af: Der er blevet hamret løs i medierne om en stram udlændingepolitik. Skæbnesvangert nok er det løs snak, når det kommer til realiteterne. Og vi husker hvorledes Jesper Langballe den 9. august 2005 endog bakkede Jyllands-Posten op, da den fejlagtigt hævdede, at strømmen nu gik den anden vej. Det var og er fortsat simpelthen usandt, så det skreg og fortsat skriger til himlen hr. pastor Langballe. Du kan da ikke blive ved.

De to afholder sig sandelig også fra i interviewet i Berlingske Tidende, at konkretisere nogle af disse såkaldte stramninger. Og så kan vi selv vurdere eller læse på denne blog, om situationen er blevet mere eller mindre katastrofal på hele udlændingeområdet siden 2001.

Syv, otte fuldstændig spildte år, hvor de lovede forandringer konsekvent ikke indtrådte i virkelighedens Danmark, men situationen blev værre og tilstrømninghastigheden øgedes endog betydeligt under den slet skjulte kamouflage af et ligeledes øget antal tildelte danske statsborgerskaber.

Der skabtes forventninger, og medierne forsøgte at indgyde befolkningen, at forventningerne rigtignok var blevet indfriet. Det var hvad der skete.

Fri indvandring til EU fra 10 nytilknyttede lande i Nordafrika og Mellemøsten

Man kurerer ikke koldbrand med lavendelolie

Der lyves helt centralt om projektet

Fronterne rulles op

EU kritiseres for hemmeligt praesidentvalg


http://jp.dk/udland/europa/article1891554.ece
Jyllands-Posten
EU kritiseres for hemmeligt præsidentvalg

Offentliggjort 19.11.09 kl. 06:43
Torsdag er alle 27 statsledere fra EU’s medlemslande samlet for at vælge en præsident for Den Europæiske Union. Enkelte politikere har meldt sig som kandidater til posten, men det behøver ikke blive en af dem.
Som når kardinalerne i Vatikanstaten skal finde en ny pave, træffes beslutningen om, hvem der skal beklæde embedet som EU’s’ præsident og EU’s udenrigsminister, nemlig bag lukkede døre.
Det møder kritik fra flere europæiske politikere, som mener, at det stempler Unionen som udemokratisk.
– Det er enden på “Eurokratiet” at gøre det på den her måde, at vælge en af deres egne på denne facon. Jeg tror ikke, at de bliver i stand til at slippe af sted med det igen, siger Denis MacShane, tidligere Europaminister i Storbritannien.
Karrikatur på demokrati
MacShane bakkes op af franskmanden Daniel Cohn-Bendit, der er næstformand for De Grønne i Europaparlamentet.
– Dette er en karikatur på demokrati. Vi har nu følelsen af, at de 27 (statsledere), specielt Angela Merkel (tysk kansler) og Nicolas Sarkozy (fransk præsident) er på udkig efter folk, der ikke kommer til at overskygge dem, siger Cohn-Bendit.
Vaira Vike-Freiberga, en af de få erklærede kandidater til posten som EU’s præsident, der er tidligere præsident i Letland, har også kritiseret valgprocessen.
– Første skridt ville være, at man stopper med at gemme sig bag sine fans (politiske støtter) og kommer ud og siger, at man er klar til at tage imod jobbet. Folk bør offentliggøre deres kandidatur, ikke bare over for de 27 (medlemslandenes ledere), men over for hele Europa, så borgerne ved, hvad der foregår, siger Vaira Vike-Freiberga.
Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair er blevet nævnt som en af favoritterne til posten som EU’s præsident, mens den mere anonyme premierminister i Belgien, Herman Van Rompuy, også regnes som en del af favoritfelten.

Ritzau