Danmark

4. november 2009

Fra top til bund i lederskabet bliver initiativerne taget


in.jpg

bella

har ordet:

Når de unge ikke tager nok uddannelse, skal de da have nogle flere skattefinansierede ungdomsuddannelser tilbudt. Udbud skaber fortsat efterspørgsel blandt flagmedarbejderne, der i øvrigt ser smældene i flaget i modsætning til de øvrige medarbejdere, der hører dem. Og derfor skal de andre under uddannelse også betale for at gå på universiteterne. Det er klart ik’å’.

Derfor skal vi også have julepakke to, hvor indkomstskatteindbetalinger fra virksomhederne udskydes, men kun p.g.a. de nyeste rekorder i antal konkurser og i antal betalingsstandsninger, nu momsindbetalingerne igen skal ind til tiden, forudsat altså antallet af måneder i 2010 ikke også skal begrænses til 11 eller 10 for at begrænse underskuddets udvikling (se nedenfor). Det er da klart ik’å’. Vi skal alle have nogle flere tilbud af de andre, og de skal være skattefinansierede (af os). Likviditeten skal bare øges, når det ikke betaler sig at producere. Det er er klart ik’å’.

Når vi ikke kan finansiere velfærden, skal vi da have noget mere og selvfølgelig have de kommunalopstillede til at tilbyde os noget mere skattefinansieret velfærd eller nogle flere velfærdsforbrugere udefra. Udbud skaber efterspørgsel og sætter gang i hjulene pr. kick-start. Udsigten til 90 mia. kr. underskud på de offentlige finanser næste år burde være noget betjenten ellers kunne tages ind igen og bringes til at ordne med en kort bemærkning uden nogen særlig portefølge.

Det er da lissom noget med konkurrence i en dødsdrom – hvem kommer først op på tilskuerpladserne uden at ramme de allerede placerede tilskuere eller helt ned med tyngdeloven, der ikke er blevet ophævet ganske endnu?Derfor skal EU også kick-starte privatudlånene, når EU’s banker allerede har lånt alt for meget ud til ingen ting, mest til privatforbrug og den slags ovre østpå med statsgaranti, så skatteborgerne her skal betale uanset, når det går galt, som det gør (se nedenfor). Det er da klart ik’å’.

Men i tirsdags ville EU da også begrænse sig lidt og håbe på USA hjælper lidt til ved ikke at ville så meget mere kunstigt derovre lige nu. Det var mest fordi produktionsnedgangen er nået 4,1 pct. indtil nu i år i EU, og EURO måske kunne komme på inflationskurs p.g.a. finanskrisen og dens bekæmpelse (stagflation der vil noget), og det siger de, at de ikke vil have, at de vil have…politikerne, altså, men det afhænger af, hvem der er flest af, når de stemmer, og nu har de jo lige taget dem ind derovrefra, hvor lånene misligholdes.

Der er altså frækt at tyskerne så vil sætte rekord nedadtil med en aktieselskabsskab på 15 pct., så de napper flere af vores virksomheder, for de ku’ da aldrig finde på det samme her. For så bliver underskuddet da meget større end 90 mia (der kaldes billioner i USA), hvis der altså ikke findes sådan noget som afgifts-elasticitet. Jamen, det stemmer altså ikke med dagsordenen alligevel, uanset den der ‘elastik’ findes (se nedenfor om marked og plan).

Den 2. februar 1996 kunne vi læse i Erhvervsbladet:

Kommende EU-lande har fået 500 mia. kr.

…bare fra 1990 til 1994. At skabe grundlag for demokrati og markedsøkonomi, ordinære lån på yderst favorable vilkår og 120 mia. kr. i gave. IMF formidlede og kanaliserede 25 pct. af den økonomiske bistand. Bilaterale donorer – d.v.s. enkeltlande med en privat bank som formidler – og EU med banker som formidlere af andre 75 pct. af støtten.

Men det blev meget værre end det

2008:

Den seneste krølle på finans- eller kreditkrisen er Østeuropa. Billige lån er blevet strøget ud over de gamle østbloklande af både lokale og udenlandske banker de seneste 10 år. Store dele af disse lån er af gode grunde aftalt i fremmed valuta, primært i Euro og Schweizer francs. I disse valutaer kunne lånene bære renter, der var to tredjedele af renteniveauerne lokalt. Der var rift om lånene, det siger sig selv.

Rundt regnet $1,6 billioner (det er rundt regnet 8 billioner kroner), der kaldes trillioner i USA (1.600 milliarder dollars) i følge Morgan Stanley. Det er billige lån strøget ud over bl.a. Letland, Ungarn og Rumænien især mod sikkerhed i fast ejendom og i realiteten mest til forbrugermarkedet. Krisen tørrer alle finansielle kilder ud nu og derfor tilbagekaldes lånene ovre østpå, men her finder man mest dårlige betalere og værdiløs lokal valuta.

Der er 13 nationer mere, der særligt truer det international lånesystem med IMF som forhandler og beslutter, samtidig med vestnationerne og specielt deres skatteydere er eneste garanter, fordi veststaterne selv har opbygget en kæmpegæld:

http://images.businessweek.com/ss/08/10/1010_nations_at_risk/index.htm?technology+slideshows

Handelsbalanceunderskuddene og nettoindstrømningen af lånt vestlig valuta øgedes i Østeuropa fra 2 procent af bruttonationalproduktet i år 2000 til 9 procent i 2008. I nogle lande var det langt værre:
Letland og Bulgarien (som netop er optaget i EU) stod anslået med et underskud på denne handels- og kapitalbalance på henholdsvis 22,9 procent og 21,4 pocent af bruttonationalprodukterne i 2008.

Af de $1,6 billion udlånt til Østeuropa står euro zonens, schweiziske og svenske banker for lån på i alt $1,5 billion (resten står amerikanske, engelske og japanske banker for). I euro zonen har man endog fordelt forpligtelser med $297 milliarder til østrigske, $214 milliarder til tyske, $212 millarder til italienske, $83 af $123 milliarder lån til Baltikum står svenske skatteydere uforvarende for i sidste ende. Da disse garanterende stater på nationernes vegne i forvejen selv står med en mamutgæld hver for sig (Italien i særdeleshed), så er det ikke vanskeligt at forudse resultatet, når det går løs. Det bliver skatteyderne. Det er klart ik’å’

Det var selvfølgelig for at omstille disse lande

fra planøkonomi til markedsøkonomi og at

omstille de långivende skatteyderes lande fra

markedsøkonomi til planøkonomi.

Det er da klart, ik’å’

Det er klart ik’å’.