Danmark

23. oktober 2009

Europas selvmord, 3. del og 4. del – artikel af mexicansk-libanesiske forfatter Eduardo Farah


Europas selvmord, 3. del og 4. og sidste del indtalt i dag

Af Eduardo Farah

[1. del, 2. del]

[med vore ajourføringer anført med fed for de seneste 20 år]

Februar 1989

3. del

I den anden fase bringer indvandrerne deres familier til deres nye land, hvorefter deres antal forøges yderligere i de lokalområder, hvor de bor. Antallet stiger fortsat støt, indtil de udgør en meget stor del af den kommune, de har samlet i. Fordi de har samlet sig – og er blevet samlet af bl.a. praktiske grunde, er det let for dem at opretholde deres egen kultur. De læser og taler deres eget sprog, når de er hjemme, og når de er på restauranter, cafeer og i forretninger, fordi disse også bliver drevet af deres egne.

I sådanne samfund er de enten almindelige arbejdere eller – i stort tal – bistandsmodtagere.

[I Århus modtog knap 1/3 af alle ikke-vestlige 40-64 årige kvinder førtidspension i 2008 – svarende til 32,1 procent . På landsplan er antallet af førtidspensionister blandt indvandrerne blevet knap tredoblet på 10 år i følge Berlingske. Integrationsudgifter: F.eks. antallet af indvandrere på førtidspension i Århus er steget med 99,7 % på fem år. Et besøg i Gellerupparken i Århus, hvor Asger Aamund erfarede at 8.000 ud af 10.000 indbyggere er på overførselsindkomster]

De bosætter sig hovedsaglig i arbejderklassekvarterer, hvor lokalbefolkningen efterhånden kommer til at opfatte dem som fjender. Deres blomstrende og forskelligartede kultur virker skræmmende og anmasende, og når den gamle lokalbefolkning ser sine kvinder søge imod de fremmede, opstår der spontane tilfælde af vrede. Men endnu engang står de venstreorienterede humanister vagt omkring dem med alle de samme beskyldninger mod dem, der reagerer. Disse “beskyttere” udmærker sig oftest ved at bo fjernt fra indvandrerne og ved at tilhøre et højere socialt lag. Deroppefra anklages den “indfødte” befolkning for at være racister, egoister o.l. Beskytterne foranlediger anti-racist-love vedtaget og gør, hvad de kan for at kvæle ethvert tilløb til protest, samtidig med at de viger uden om det egentlige problem. Dette stadium er gennemløbet i lande som Frankrig, Tyskland, Holland, Belgien og England.

Det tredie stadium udspiller sig 10-30 år efter de første indvandrere er ankommet. De er nu blevet til flertallet i deres områder. Deres kultur, som ses i deres moskeer, restauranter, forretninger og kunstudfoldelse får disse steder til fuldstændig at ligne deres hjemland. Deres børn går i egne skoler, hvor deres religion og deres sprog bruges til daglig. De har egen radio, TV-programmer og aviser. Deres fjerne slægtninge bliver ved med at ankomme for at slå sig ned lige som dem, der kom først. Deres befolkningsandel forøges fortsat, idet de udvider deres område til at omfatte naboområder, der er blevet forladt af europæerne.

[Erfarne skolelærere berettede i 1996, at de danske, som har råd til at flytte til andet kvarter og eventuelt anbringe deres børn i privat skole, gør det, når fremmedandelen nærmer sig 20% i klasseværelset. Ved denne andel kan en normal dansk skoleundervisning ikke praktiseres længere: Her et interview med lærer Annette Vestrup, der havde 25 års erfaring som skolelærer i København:

1. del af interviewet med Vestrup:

2. del af interviewet med Vestrup:

JP: 30. maj 2004 “I Københavns kommune er nu hele 45 pct. af alle 1. klasseelever indvandrerbørn, flertallet fra muslimske lande. Denne dramatiske udvikling i de unges befolkningssammensætning vil komme til at betyde en forandring og omvæltning af hele det danske samfund.”…..Og dansk skoleundervisning er ikke mulig, som vi netop har hørt]

På dette tidspunkt har de lokale, europæiske arbejdere forladt venstrefløjen i vrede og fortvivlelse. I særdeleshed søger de unge imod de forskellige højrefløjs-grupper eller -partier. Alligevel fortsætter de venstreorienterede deres såkaldte humanitære “opgave”. Hysterisk angriber de nu – ikke længere befolkningen, men “højrefløjens” partier og bevægelser, som vokser og vokser.

4. del af Eduardo Farahs budskab i februar 1989

Indtalt af J. E. Vig dags dato:

Varighed: 6:17

[I 2009 tager indvandrerbander magten fra ordensmagten flere steder i Europa ud over de nævnte i 1989 på lydoptagelsen: Rotterdam, visse områder af Berlin, Malmø, kvarterer i Odense blot for at nævne nogle få af utallige steder]

—————————————————————————————-

Danskerne er simpelthen blevet bedraget:

Varighed: 2:23

Vi fik ret efter 20 års kamp, hvor vi ofrede alt; men det er lige meget: Danskerne finder sig passivt i alt for ikke at ofre noget, og derfor mister de alt

Europas selvmord, 2. del – artikel af mexicansk-libanesiske forfatter Eduardo Farah


Europas selvmord, 2. del

Af Eduardo Farah

[med vore ajourføringer anført med fed for de seneste 20 år]

Februar 1989

…Og eftersom der hvert år ankommer yderligere omkring 700-800.000 svarer den årlige tilvækst (børn+indvandrere) til omkring 25% af den samlede årlige tilvækst i Vesteuropa.

[I 2009 står indvandringen og indvandrernes fødsler for mere end den samlede tilvækst i Europa, eftersom de europæiske stambefolkninger går betydeligt tilbage år for år samtidig med den samlede antal indbyggere stiger]

De fleste indvandrere kommer fra lande som Pakistan, Tyrkiet, Marokko og Algeriet, hvor de tilsammen 217 mio. mennesker får 8,7 mio. børn om året. mod Vesteuropa 3,9 mio.

[Disse fire lande har i følge CIA 322 mio. indbyggere medio 2009. Antal børnefødsler er ca. 13 mio. pr. år i de fire lande. Vesteuropæerne føder ikke børn nok til ikke at gå tilbage i antal med omkring 40 procent over en 25 års periode]

Den europæiske egenbefolkning vil efter mit skøn komme til at stå for mindre end halvdelen af alle nyfødte inden 20 til 40 år.

[Det er tæt på at være sket efter 20 år i Danmark, og det står værre til med egenfolkningernes børnefødsler i næsten alle andre vesteuropæiske lande]

De vesteuropæiske politikere har en uklar erkendelse af dette problem, så man har forsøgt sig med lovgivning, der inspirerer befolkningen til at få flere børn. Disse initiativer har imidlertid ikke nogen reel chance for at påvirke den vesteuropæiske egenbefolkning, som virker mere og mere modløs. Sådanne love har derimod en vældig inspirerende virkning på indvandrerne, som får 2-4 gange så mange børn som tilsvarende vesteuropæiske forældre.

Man har også forsøgt sig med love, der sikrer indvandrede familier, hvad der svarer til 100.000 danske kroner (1989), for at få dem til at returnere til hjemlandet. Dette sker ud fra en viden om, at mange af dem er permanent uden arbejde. Sådant gør imidlertid lidet indtryk på indvandrerne, for i løbet af meget kort tid kan et tilsvarende beløb hentes i velfærdssystemet. så hvorfor dog rejse hjem til steder, som ikke har Vesteuropas skoler, rent vand, gode infrastruktur, et demokratisk samfundssystem, let tilgængelige sex uden ægteskabelige forpligtelser o.s.v.

Politikerne påstår, at immigranterne bliver integrerede, så Europa bliver en ny slags USA. Denne sammenligning holder dog ikke, for i USA har 99,9% af befolkningen og de fleste immigranter en eller anden kristen (eller jødisk) baggrund, hvilket sikrer en fortsat ensartethed i kulturel henseende (1989)

[I 2009 har USA næsten lige så mange muslimer som tilfældet er i Vesteuropa]

Og stærke, modsætningsfyldte kulturer som islam-kristendom, islam-hinduisme eller islam-buddhisme har hidtil vist sig at være umulige “ægteskaber”.

Påstanden om at indvandrere vil glemme deres rige kulturelle, sociale og religiøse baggrund bygger enten på ren uvidenhed eller på simpel arrogance.

Landovertagelsens stadier

Man kan erfaringsmæssigt iagttage 4 stadier i den landovertagelse, som finder sted i alle vesteuropæiske lande.

Først ankommer en stor gruppe fremmedarbejdere, flygtninge m.v. I en periode vil de blive budt velkomne af medierne og de politiske partier.

Når lokalbefolkningen, hvor de har slået sig ned, begynder at røre på sig, fordi den føler sig truet, vil allehånde venstreorienterede, friliberale, og såkaldte humanitært indstillede mennesker stå vagt om den nye befolkningsgruppe. Via radio og presse beskyldes enhver, som vover at tage afstand fra det, der sker, for at være racist, hårdhjertet, umenneskelig o.s.v. På den måde vil alle beklagelser blive bragt til tavshed. Denne fase er overstået i de skandinaviske lande, Østrig, Italien og Spanien.

3. og 4. og sidste del

Red reklamebureauet, børn


i

Ekstrabladet går sandelig ikke målrettet mod forbrydelsens afsløring på : http://ekstrabladet.dk/nationen/article1240794.ece

EB tør ikke, men tier

Red Barnet sælger julekort til kr. 25, hvoraf 2,59 kr.

går til børnene, der skal reddes

Helt centrale spørgsmål kan rejses:

  • Hvorledes kan man på forhånd fastslå, at 90 pct. af omsætningen skal gå til reklamebureau, administration og omkostninger?
  • Vil det sige at 90 pct. af omsætningen på forhånd er reserveret til nævnte tre ting uanset omsætningens størrelse?
  • Så må dette rent logisk have som konsekvens, at fremstillingen og salget af julekortene udelukkende har nogle omkostninger, der er ligefremt proportionale med omsætningen. Tegnerens/designerens vederlag for eksempel kan ikke ses at kunne variere med salget af det endelige massefremstillede produkt
  • Eller kan man virkelig forestille sig, at ingen del af reklameomkostningen herunder nogen del af fremstillingsomkostningen kan fastslås, før salget er sket?
  • Det må være yderst relevant at se på pengeoverførsler fra reklamebureauet og ansatte hos Red Barnet efterfølgende
  • Det må ligeledes være yderst relavant at se på eventuelle ægteskabelige forbindelser mellem ansatte i henholdsvis reklamebureau og Red Barnet
  • Al den stund at organisationen nyder offentlige bevillinger som finansieres over skatterne, skal det fastslås at formålet for organsationens er særdeles groft tilsidesat
  • Når det forholder sig således, at 90 procent-andelen kan fastslås forud for salget af julekortene, er det utvetydigt fastslået tillige, at julekortets/organisationen Red Barnets budskab for at indikere en ærlig indsamling skulle have haft en tekst henholdvis et logo som f.eks. Red Reklamebureauet. Alt andet virker ikke alene vildledende, men det er direkte bevidst bedragerisk al den stund at omsætningens fordeling er kendt forud for indsamlingen.

———————————-

“DIN HJÆLP GÅR TIL MILLION-LØNNINGER

Hver gang vi giver en skærv til et godt formål, ryger en stadig større

del af beløbet i lommerne på dyre mappedrenge. Humanitære

organisa­tio­­ner ansætter stadig flere reklame-, marketing- og

administrationsfolk.”

Det Fri Aktuelt

13-1-1995