Danmark

22. maj 2009

Korrektion af DK-indvandreropgørelsen igen ved brug af ny metode – der er mange flere end de oplyser, og forskellen mellem de officielle angivelser og sandheden bliver stoerre aar for aar


iodpl1

Når vi spørger til antal børnefødsler får vi hverken korrekt

svar eller nogen fyldestgørende og dækkende

dokumentation for det som så oplyses

– derfor lyver bladsmørerne vildt herom

I 1979 var 97.615 udenlandske statsborgere registrerede i Danmark.

official

Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbanken

Anmærkning: Udenlandske statsborgere omfatter ikke børn født her i landet. De tildelte DK-statsborgerskaber omfatter ikke børn født efter naturalisationen. Antal af udenlandsk herkomst er opgjort efter samme mønster.

Vi har undersøgt perioden 1979-2009 og inddraget fødselsraterne for samtlige nationer, som indvandrerne i landet repræsenterer og set bort fra, at indvandrergruppen ligesom gruppen, der tildeles dansk statsborgerskab, er meget domineret af børn, unge og yngre i henseende til (forventede) fødselsrater. Resultatet afbildes som den røde kurve i Figur 1.

Børnene mener vi har en særlig interesse, når vi skal fastslå antal og sammensætning af indvandringen nu og fremover. Sådan ser det ud officielt: ‘Efterkommere’ leder unægteligt tanken hen på indvandrernes børn. Men pas lige på, har de virkelig kun fået 3.557 børn (526.036 – 522.479) ? Ja, når vi holder os strikt til statsborgerskabsopgørelsen. Begrebet ‘efterkommere’ er ubrugeligt, fordi disse ikke omfatter alle efterkommere af indvandrere.

Ved en grundig eftersøgning i offentliggjorte optællinger hos Danmarks Statistik viser det sig, at antal børn, børnefødsler eller dødsfald ikke kobles til nationalitetsbetegnelsen overhovedet. Der findes kun samlede antal for alle i landet.

Der er dog én enkelt åbning til afdækning af spørgsmålet om børnefødsler. I DS’s Databanken kan du udtrække antallet af nul-årige pr. 1. januar for de enkelte år og få dem fordelt på nationalitet. Men skal vi forledes til at stole på det der kommer ud? Antallet af nul-årige blandt udenlandske statsborgere var 3.134 pr. 1. januar 2009.

D.v.s. 320.188 – ja, lidt færre i 2008, faktisk et gennemsnit af 2008- og 2009-antallet,(298.490 + 320.188)/2   =  309.339 – har givet anledning til 3.134 nul-årige pr. 1. januar 2009.

Dette giver en fødselsrate blandt udenlandske statsborgere på 101,3 pr. 10.000 i befolkningen/gruppen ( = 3.134/309.339) i 2008. Den samlede fødselsrate i Danmark er faktisk registreret i samme databank til 118 pr. år pr. 10.000 i befolkningen.

Vil det sige at udlændingene i Danmark samlet har en langt lavere fødselsrate end den samlede fødselsrate i Danmark?

Prøver vi nu året 1998, hvor antallet af registrerede, udenlandske statsborgere var 249.648 pr. 1. januar 1998, så havde tilsvarende 243.672 i året 1997 præsteret 5.013 nul-årige. Det giver en fødselsrate blandt udenlandske statsborgere på 205,7 i 1997, og langt færre udenlandske statsborgere gav således anledning til mere end 100 procent flere nul-årige i gennemsnit pr. 10.000. Det er ganske enkelt aldeles ukorrekt.

Og vi har med dette kun forsøgt at afdække de udenlandske statsborgeres fødsler. Hertil kommer de naturaliseredes børn efter tildelingen af DK-statsborgerskabet.

Vi har den mistanke at endog kun udenlandske statsborgeres børn medtælles som børn af udenlandske statsborgere, såfremt disse børn netop er født i udlandet, resten registreres som danske statsborgere, selvom de ikke er det. Vi ser en lignende trafik i andre vesteuropæiske lande i forbindelse med offentliggørelse af antal og især ved brugen og/eller fravælgelsen af kategorier i det offentliggjorte.

Vi kan estimere antallet af børnefødsler blandt indvandrerne på grundlag af fertiliteten eller fødselsraten efter nuværende eller tidligere nationalitet (for naturaliserede) nation for nation og kombinere med den fælles officielt opgjorte dødsrate i Danmark. Vi ser bort fra børnefødslerne blandt indvandrerne før 1979, den venstreskæve aldersfordeling blandt de indvandrede (forholdsmæssigt mange børn, unge og yngre), og vi ser ligeledes bort fra at indvandrernes børn synes at udvise en højere fertilitet her i landet end forældregenerationen.

Resultatet af denne estimation er afbildet som den røde kurve i diagrammet Figur 1. Den blå afbilder udviklingen i det officielle antal med udenlandsk statsborgerskab uden alle børnefødsler her i landet plus de naturaliserede tillige uden børnefødsler siden 1979.

Figur 1:  Antal opgjorte af udenlandsk herkomst, d.v.s. udenlandske statsborgere (og nogle af disses børn) samt naturaliserede i DK (blå kurve) og antallet af udenlandsk herkomst estimeret som udenlandske statsborgere, naturaliserede i DK samt børn af begge grupper i overensstemmelse med oprindelseslandenes fødselsrater og DK-dødsrate (rød kurve).

 
discrepans

Figur 2: Antallet af resterende børn af udenlandske statsborgere og børn af naturaliserede estimeret som den lodrette afstand mellem kurverne i figur 1:

bornemanko

Uanset enkelte nul-årige er registrerede som udenlandske statsborgere i de enkelte år og uanset introduktionen af begreberne ‘indvandrere’ og ‘efterkommere’, der er ubrugelige begreber, var intentioner med disse begreber at medregne nogle flere børn af indvandrerne. Billedtegningen blev selvsagt mere uklart samtidig og tilmed dårligere dækkende år for år.

Vi kan oplyse at mindst 137.000 pr. 1. januar 2009 fortsat resterer, bl.a. p.g.a. at kun første generation af børn af indvandrere medregnes som såkaldte ‘efterkommere’.

Manglerne i forhold til statsborgeropgørelsen og naturalisationerne fremgår af Figur 1, hvor børneantallet er afstanden mellem blå og rød kurve. Forskellen bliver som det fremgår større og større år for år. Siden 1979 er forskellen vokset som vist i Figur 2.

Opregningen af ‘indvandrere’ og ‘efterkommere’ ses således at dække 3.557 af manglerne ind i året 2008, når vi sammenligner antallene i de to nederste rækker i tabellen ovenfor.

J. E. Vig, cand. oecon.

22. maj 2009