Danmark

23. januar 2009

Finanserne bag Den Amerikanske (U)afhaengighedskrig


 

Finanserne bag Den Amerikanske (U)afhaengighedkrig

Vi er lidt inspireret at den fantastiske seriefilm ‘John Adams’ om Den Amerikanske Frihedshedskrig og nationens spæde begyndelse. Filmen er blevet rost til skyerne i hjemlandet.  

Realpolitik og finanspolitik er sjældent sammenfaldende, når man søger et højere mål bag en stats dispositioner. Det gjaldt i Danmark under og efter Den Første Verdenskrig. Det gjaldt også USA, da den ny stat dannedes efter den såkaldte Amerikanske Frihedskrig. Og noget tilsvarende vil vi se, hvis Euroen indføres i Danmark, og som det ligeledes indtraf ved Euroens indførelse i 12 lande i EU i 1998.

 

WALL STREET

 

Manhattan anvendes i det følgende som samlebetegnelse for det finansielle centrum omkring Wall Street i New York, hvor Børsen og de multinationale koncerner og bankimperier i rigt mål er repræsenteret. Wall Streets historie er lang. Her lidt om starten.

Jamen, det er da ikke om Danmark. Er du sikker på det?
  

Oprindelig var der blot 13 kolonier i Amerika. De kaldtes NewEngland og var Englands erobringer/besiddelser. Her brugte de deres egne penge. Der var mange forskellige; de kaldtes “colonial script” og alt fungerede tilfredsstillende. Ved at kolonisterne selv lavede deres penge, kunne de nemt kontrollere købekraften. Dette var de engelske bankfolk utilfredse med, fordi disse ligesom de gjorde i England, ville styre pengeudstedelsen. De indførte så deres pengesystem og mindskede pengemængden til cirka det halve. Nu blev koloniernes lykkelige tilværelse totalt forandret. Nu blev der arbejdsløshed og fattigdom.

Vreden vendtes mod englænderne og førte til Frihedskrigen med efterfølgende Uafhængighedserklæringen. To af anførerne bag denne revolutionære krig var finanseksperterne Robert Morris og Alexander Hamilton, som blev finansminister under George Washington. Det var en dårlig ide at søge krigen med England finansieret ved skatteopkrævninger, mente de (specielt Hamilton), fordi skatter altid generer folk. Derfor lod de seddelpressen køre i stedet, for krigen skulle de have. De trykte i stedet statsobligationer og andre gældsbeviser af ihændehavertypen, som de solgte til de almindelige, flittige borgere, der købte for deres surt tjente penge via dels den federale regering, dels enkeltstaterne og kommunerne.

Den franske deltagelse i samme krig blev også finansieret (med Necker som rådgiver) med lån (1,2 mia. Frcs). Necker var en stor finansmand, ingen statsmand. Da krigen var ovre, stak de også sådanne obligationer (i enorme mængder) sammen med lidt aflønning ud til de hjemvendte soldater. Papirernes værdi afhang af, om staten blev solvent og kunne/ville indløse dem og i givet fald til hvilken kurs. Der gik lang tid uden noget skete, og de fleste regnede derfor papirerne for værdiløse.

Med Hamilton som finansminister blev der udsigt til, at situationen kunne udnyttes af nogle få. Enkeltstaterne lavede papirpenge for 210 mill. 1) og Unionen for 360 mill. dollars under Uafhængighedskrigen. Så måtte papirdollaren selvfølgelig falde. I 1779 skulle der 38 papirdollars til at købe én sølvdollar, året efter 100 og 1781 nogle gange 1000 papirdollars for at købe en sølvdollar. De blev derefter indkaldte, og for hver 100 dollars fik man 5 dollars i rentebærende certifikater; der kom ikke så meget ind, for folk brugte de værdiløse penge som tapet og etiketter (så havde de da den værdi). Første gang glippede vedtagelsen, som var længe ventet af nogle få; men i 1790 vendte Ambassadør Thomas Jefferson hjem fra Frankrig som ambassadør for magthaverne i Amerika, lad os hellere sige, egentlig magthaverne i England. Han havde bl.a. bistået de revolutionære med sin indsats ved Den Franske Revolution.

Med ham gik det som planlagt. Da kunne gennemføres en lov om, at statspapirerne skulle indløses – her 14 år efter Uafhængighedserklæringen af 1776. Lovgiverne hørte på lovforslagets forelæggelse i dybeste overraskelse – men ikke spekulanterne, der havde planlagt det fra starten. Papirerne skulle indløses til pålydende og enkeltestaternes gæld skulle federalregeringen samtidig dække ind. Nu skyndte spekulanterne sig rundt og købte op i al stilfærdighed, hvad der var af papirer rundt omkring i skufferne hos almindelige mennesker, der ikke kendte lovgivningen. Hamilton skrev til George Washington: at han “for længe siden havde lært, at den offentlige mening var uden værdi”. Pengene til indløsningen kom fra salg af nye statsobligationer til de samme borgere her henved 25 år (en generation) efter krigen.

På denne måde kom borgerne til at betale krigen og betale for at blive mere styrede fremover. Det var Wadsworth, Kongresmedlem i Connecticut, der sendte skibene til Sydstaterne for at opkøbe alt det papir, de kunne få fat i. Rygterne om alle disse forkastelige manøvrer bag kulisserne blev efterhånden så pågående, at New Yorker bladet Daily Advertiser endog opstillede en beregning over, hvad de forskellige ville tjene, når loven gik igennem.

Efter denne ville Robert Morris stikke $18 mill. lommen (i årene 1790-1792), Jeremiah Wadsworth 9 mill. og Guvernør Clinton 5 mill. Fisher Ames og Christopher Gore var også med i syndikatet. Begejstringen var som man vil forstå på kogepunktet i Wall Streets kaffehuse, hvor spekulanterne havde deres hovedkvarter. Det der manglede var blot at få begrænset adgangen til den omsiggribende aktivitet i Wall Street. For megen offentlighed og for stor offentlig deltagelse kunne skade forretningerne og gøre dem for usikre for de deltagende.

Dette sidste klaredes først rigtigt efter Borgerkrigen i 1861-1865.

Sonia

1) Millioner i 1700-taller svarer til henved milliarder i dag. Det kan oplyses, at Napoleonskrigene, der sluttede 1815 kostede England £638 mill. 

Han var en perle og blev ikke tiltalt perker – ifl. Politiet


i

Samlebetegnelsen ‘perker’ er i omtale fuldt anerkendt af de allestedsnærværende medier. Det skete for omkring 10 år siden. Hvorvidt det kan bruges i tiltaleform kan ikke siges uden videre. Det afgøres ved at åbne den løbende kontakt til sin new-speak-advokat, helst af discount-typen.

Der er noget som betegnes ‘mundtlig vold’, men hvor grænsen går, vides kun af de etiske lag af indspiste. Jo, den er god nok! Derfor kan jeg selvsagt ikke rådgive i brugen af denne nye type af vold, ‘den mundtlige vold’.

Man kan eventuelt også som p-ukorrekt spørge sin sagbehandler eller sin jobkonsulent, men naturligvis ikke efter man har kaldt nogen af dem for emsig spytslikker, for det er selvsagt ikke tilladt, så længe man ikke kan bevise, at han (m/k) ihærdigt slikker spyt op efter sine foresatte eller har gjort dette. Altså bevise.

Sådant fremmer heller ikke just kommunikationen. Derimod kan man uden videre påpege, at man ikke agter at lade sig underestimere af en sløv kagekone m/k. Den glider nemmere ned; den smager simpelthen bedre, og desuden sættes den pågældende ind som en omtalt tredjeperson. Det skaber også den fornødne distance.

Der er mange smarte tricks.

Det er noget med sprogets finere nuancer, som vi alle må øve os lidt i. Der kunne eventuelt fremstilles en aktuelt liste over gangbare og ikke-gangbare udtryksformer under regimet.

Man kan så også foretage grænseoverskridende ting med sine udtalelser.

Et eksempel, der har meget med det lagte tryk at gøre:

DE er vist ikke for kløgtig!

Hov, hov, hvad er det du siger?

Jamen, det er ikke godt at være FOR kløgtig!

[så skal du muligvis have ritalin]

Sonia

Supplementer finde her: http://hodja.wordpress.com/2009/01/23/politiet-betjenten-sagde-perle/

Vil varmtluftsministeren give et par svar?


Vi varmer for meget, har varmluftsministeren sagt.

Hvorfor laver vi så alle de folkeflytninger af individer fra den varme del af kloden til den kolde del af kloden, for det giver da mere behov for fuel-opvarmning?

Kan man forestille sig med udtalelserne fra FN, at kloden måske er begyndt at vippe p.g.a. indvandringen?

Ikke mindst i lyset af, at problemerne i Dafur og på Elfenbenskysten hævdes af FN at skyldes klimaet?

For et par dage siden kunne vi høre tidligt om morgenen om de miljøvenlige brændeovne. Til andre tider kommer det frem, at netop mellemlagenes brændeovne med gratis eller billigt brænde fra vennerne i nomenklaturaen er ti gange større forureningskilder end f.eks. bilerne.

Begge dele kan vel ikke være sande?

Lidt supplement:

Den sjove:

https://danmark.wordpress.com/2008/03/29/nu-lyser-de-lyse-hoveder-og-naesen-med-i-aften-fra-kl-20-21/

Den slemme:

https://danmark.wordpress.com/2007/10/24/villy-vil-sikre-miljoet/

Den sande:

https://danmark.wordpress.com/2007/03/31/global-opvarmnings-svindelen-2007-paa-dokumentar-video-1time-15min/

Jorden er flak!

…om eftermiddagen

Sonia

Nu Spiller Maniken Fandango


Fogh:
For at danskerne i 2010 kan folkestemme igen om Euroen, som danskerne har afvist én gang, skal irerne stemme JA til sminket Lissabon-EU-grundlov med ligegyldige forbehold, og samtidig skal SF i Danmark altså gå ind for Euroen.

 

De’ er da klart ik’å’ ? – Vi ve’ ha’ succes, ellers gi’er vi ik’ ? –

Lad nu vær’ at vær’ så noller, vi ve’ ikke bar’ ha’ snoller:
Kan masteren i økonomi nu ikke lige anskueliggøre lidt for os om substansen vedrørende den fælles, obligatoriske enhedsvaluta i Europa? Vi vil f.eks. gerne vide noget mere om, hvorledes kapitaldannelsens dynamik fremmes ved at udskifte de danske penge i et Europa i stilstand. Det spørger vi den højtærede statsminister om, og ikke andet.

Ikke mindst ihukommende betjentens ord i neon:

Vi’ ve’ ! Vi ve’ ha’ ha’!

Lys over de’ her land!

Sonia

Supplement:

Euro ultralight og euro light

https://danmark.wordpress.com/2008/11/02/euroen-unionen-mod-kriser-og-virkninger-af-den-internationale-konkurrence/

De Klima-besatte driver Galskaben videre


bilde

Oliesheiker kræver penge for klimaftale

Hele afsløring i dokumentarfilm her 

Mon hun når ham åndeligt til sokkeholderne? Hvem har nemmest ved at virke noget selvovervurderende? Måske får du svar på:

Connie på salgsturné : http://www.polemiken.net/?p=5819

http://www.berlingske.dk/article/20090122/klima/701220101/

heik

Hvor er Birthe Kjær og Ørnen fra Herning????

 De er langt bagefter

Vi behøver måske ikke gøre opmærksom på, at de arabiske olieproducerende lande, der forurener helt vildt, har dispensation fra alle klimaaftaler indtil nu sammen med Den Tredje Verden.

Klimaet skabes eller påvirkes ikke af mennesker, især ikke af Annette Heick og Connie Hedegaard. Solen er en million gange større end Jorden, men man skulle tro Jorden var en million gange større end Solen.

Men galskaben er endeløs efter Al Gore har præsenteret fejlfunderet regression/korrelation til Rockrytmer på Island og specielt i anledning af Connie Hedegaard har sit FN-topmøde i år.

Så er der penge i bevillingskassen til lille A. Heick, der ellers med familien har snablen godt dyppet i forvejen.

Hvis du spørger, om der findes en bund i moralen, er svaret NO.

Sonia

Bankdirektoer haaner Fogh


Uddrag af: http://epn.dk/samfund/article1579011.ece

Bankdirektør håner Fogh

Af ANDERS LANGBALLE
Offentliggjort 22.01.09 kl. 20:29

“Jyske Banks euroskeptiske direktør Anders Dam brugte torsdagens euro-høring på Christiansborg til at skose regeringen.

Regeringen har selv skabt den farlige cocktail, der har skubbet danske banker ud i en krise, mener Anders Dam. Og Lene Espersen (K) var med til at øge krisens omfang, da hun som ny økonomi- og erhvervsminister meddelte, at danske banker ikke skulle regne med, at regeringen ville holde en hånd under dem.

”Dermed havde man selv skabt boblen, og når så boblen eksploderer, så er det pengeinstitutternes skyld alt sammen. Det er alt sammen meget belejligt at komme med det postulat,” snerrede bankdirektøren fra Silkeborg efter regeringen i sit flammende indlæg mod euroen…”

Sonia

Vi lægger afgørende vægt på, at pengepolitikken under skiftende regeringer skabte det egentlige grundlag. Sådanne grundlag tillod man skabt overalt i den vestlige verden.