Danmark

14. januar 2009

Saa kom der hul paa sager om omskaering


Uddrag af : http://www.berlingske.dk/article/20090114/danmark/90114119/

“Far til omskårede døtre: Jeg vidste intet

Forældrepar, der er tiltalt i den første straffesag om omskæring af børn, nægter sig skyldige.

Et forældrepar med sudanesisk baggrund nægtede sig onsdag skyldige, da Retten i Glostrup indledte den første straffesag om omskæring af børn.

Forældrene er tiltalt for at have arrangeret omskæringen af deres to døtre, der i dag er 10 og 12 år, under rejser til Sudan. Men døtrene blev opereret dér for at forhindre dem i at få orm og betændelse, har moren forklaret. Den forklaring fremgik af anklagerens fremlæggelse…”

————————————-

‘moren’ skal rettes til ‘moderen’, når uddraget ovenfor skal være korrekt dansk, “ellers kunne man få det indtryk, at der henvises til hendes hudfarve.”  Vi ved så udmærket, at det er indtrængen på familien via dens egne udtryk rænken er smedet for.

Suppler med: http://www.berlingske.dk/article/20090113/danmark/901130311/ 

Men fang hellere omskærerne her til lands!

Omskæring er udbredt i Afrika og på visse danske sygehuse

eller

Skattefinansieret vold mod kvinder på vore sygehuse

That’s the tool of our trade here!!

Sonia

Ingen tvivl : De europæiske økonomiske tiltag styres direkte mod deflation


i

Modtrækkene mod finanskrisen og den dermed delvis forbundne økonomiske nedtur fejlbehandles traditionen tro.

Det er i grunden ikke utroligt, at den sidste generation af dyrkere af økonomen John Maynard Keynes holder ved. De har ikke lært, at det går an at hælde til andet, og de tør ikke tænke mere frit af hensyn til karrieren.

Både i Tyskland og i Danmark er hovedingredienserne skattelettelser og underskud på de offentlige finanser, større offentlige udgifter end indtægter og derfor endnu større statsgæld. Så sætter man tilmed skatteyderne til at betale for at redde kollapsede banker, for staten har aldrig haft penge. Vel for lige at sætte et politisk fingeraftryk på den dårligst orienterede gruppe – den største  -, så skal bankdirektørerne både i Tyskland og Danmark lige have nogle begrænsninger på deres lønninger, hvis deres firmaer skal have statens hjælp.

Det allermest planøkonomiske/marxistiske tiltag kommer fra Lene Espersens kontor. Det går ud på, at godt ledede banker er det tilladt at køre med lave udlånsrentesatser, hvorimod de andre skal udlåne til høje rentesatser, hvis vi kan stole på medierne i dette spørgsmål.

Det vigtigste for de ansvarlige politikere er fortsat at sikre illusionen om, at finanskrisen skyldes de finansielle institutioner selv, i hvert fald sikre sig, at netop de ansvarlige ikke drages til ansvar.

Mainstream-bladene har ikke forstået meget af virkeligheden

Det er altså fortsat tilfældig pengeudpumpning og adskillige kamouflagetiltag, der tager udgangspunkt i, at det ikke muligt at fjerne årsagen uden lige så negative følger.

Vi havde foretrukket nogle mere gennemtænkte rene dækninger – helst byggende på lån – af tab med flere indbyggede tilskyndelser til at øge soliditeten fremover. Endelig ville et nyt internationalt monetært system kunne fjerne tilskyndelserne til den usunde internationale spekulation. Her tilsiger traditionen at for mange kokke fordærver maden. Derfor besluttes der ikke noget, før nogle færre bestemmer. 

Konkurrencen vestfra p.g.a. valutakurserne rammer tilmed det europæiske fastland, der ikke kan nedskrive Euroen. Og her skriger Syd- og Østeuropa på underskudsøkonomi for at sikre den politiske stabilitet fra gadeplan. Fortsætter udviklingen som nu i f.eks. Spanien er der ikke flere produktionsvirksomheder der om ganske få år.

Intet er sket i Euro-zonen for at omstille erhvervsstrukturen til den øgede internationale konkurrence med prioriteringer, der modsvarer den tilhørende globale udflagning af alt løn- og velfærdstynget masseproduktion. Derimod begyndte denne udflagning i England og USA i begyndelsen af 1980erne.

Fra dette udgangspunkt kan det ikke efter en mindre udsættelse p.g.a. af de øgede pengemidler og kreditter ende i andet end fortsat indenlandsk forbrugsoppustning, der kun kender to veje, inflation eller deflation. At det bliver deflation i den nuværende situation er meget sikkert, hvilket en seks måneder lang nedgang i centrale nøgleindustrier viser sammen med prisfaldene på klassiske nødvendighedsprodukter internationalt.

Dernæst synes det at skulle gå mod stilstand og måske krig, når den politiske ustabilitet tiltager mere samtidig med tilliden til staterne aftager, og dette skal den øgede ledighed, der følger af deflationen og den fortsatte immigrantstrøm til et tilsyneladende endeløst offentligt forbrug ind i Europa nok sikre. I Danmark er dette immigrantforbrug forlængst nået 40 pct. af det samlede offentlige forbrug.

 

J. E. Vig, 14. januar 2009