Danmark

8. januar 2009

Den korte version af et muligt scenario


bella

Sonia

Vi modtog pr. e-mail denne her med det første afsnit i fed skrift:

“Vi skal jo også huske på, og nævne ved enhver given lejlighed, at det er muligt Saudi og Co. har nøglen til oliehanerne, men vi har nøglen til madskabet. Vi kan fryse længere tid, end de kan sulte, vi har fat i den tykkeste ende.”

Desuden har vi masser af olie og naturgas i Nordsøen.

Men det er nok splittelsen i Europa, der fører til, at det går ganske anderledes.

Jeg har været inde på, at vi kunne få kanaliseret/dirigeret handelen væk fra disse krigsførende lande i nogle af mine geopolitiske scenarier.

Prøv: https://danmark.wordpress.com/2008/02/13/eurasian-insight/

og https://danmark.wordpress.com/2007/01/02/det-store-skakspil/samt 

https://danmark.wordpress.com/2007/03/24/mange-af-dem-der-virkelig-kan-noget-forlader-landet/

Det er sandt nok i en tænkt verden, som jeg vist modtog noget om pr. e-mail – men præmisserne er altså ikke korrekte, og klaveret spiller netop derfor ikke sådan i virkeligheden? Det er jeg afgjort sikker på.

Det er vist en tænkt verden, som vi her har gang i.

Forretninger handler uanset krig med forretninger i alle lande, hvis det kan betale sig, nationer, valuta og styreformer betyder ikke meget – det er noget med elektronstrøm af digitaltal den ene vej og varer den anden vej. Har det ikke i princippet været sådan i alle krige? Men når krigen har stået på noget tid kan politikere forsøge at spærre for handelen, men det er vist ikke så nemt:

Napoleonskrigene er et eksempel med den franske Fastlandsspærring: Englands ankomst i København gennem Øresund 1801 og 1807, hvor de tog den danske meget store flåde (1807). Vi havde ved en fodfejl satset med en uklar neutralitetspolitik over for Napoleon. Det førte også til, at vi mistede Norge, som vi havde været i harmonisk union med i 440 år.

Nogen skal dække kronen ind, når vi siger nej til den ny-merkantile euro. Det kunne være Norge eller England. Vi skal udpræget gøre det rigtige på de korrekte informationer til rette tid.

I sidste krig (WW2) : Trading with with the enemy (Engelsk version)

Handel med fjenden (Dansk version)

Sonia

3 kommentarer »

  1. Det er sikkert rigtigt, at de muslimske diktaturer ikke er selvforsynende med fødevarer. Men der ville aldrig kunne blive enighed om en fødevareblokade.
    Der for mange, der tjener tykt på eksporten, og hellere vil sælge til dem, der truer dem på livet, end undvære indtjeningen. Det minder lidt om 30’erne, hvor den jødiske finansverden, gerne lånte milliarder til Bayer og Simens, som senere skulle producere den giftgas, der skulle bruges i gaskamrene.

    Kommentar af Cykelsmeden — 8. januar 2009 @ 10:25

  2. Enig. I 20ernes slutning og begyndelsen af trediverne var Tyskland sat uden for “det gode selskab”, fordi det ikke afleverede 500 gange mere guld i krigsskadeserstatninger, end der dengang fandtes i Reichbank, og udenrigshandelen netop baseredes på guldudligning. Det førte til, at man lavede byttehandeler med Østeuropa og tyske firmaer tilbød amerikanske firmaer aktier i tyske industrier mod fødevarer og stål. Deres penge ville de selvsagt ikke have, for de kunne ikke få noget for dem, før Hjalmar Horrace Greeley Schacht have fået rettet endeligt op på valutaen. Han startede i 1924.

    Så har vi næsten det hele med.

    Sonia

    Kommentar af Sonia — 8. januar 2009 @ 11:53

  3. […] View […]

    Pingback af All Posts on http://Danmark.Wordpress.com « Danmark — 17. marts 2009 @ 21:42


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s