Danmark

6. januar 2009

Dansktime for 6. klasse til opbyggelse eller forståelse “af videnskaben” at leve livet


LIVSVISDOM 1. DEL

Jeg har her et oplæg, der måske kan bruges lidt til noget danskundervisning:

‘Systematik’ betegner et begreb, hvorimod systematik er et ord. Som begreb var det kendt allerede i Aristoteles’ og Platons tid for mere end 2350 år siden.

Disse to klassiske begavelser beder jeg jer finde data om på Nettet til næste gang.

Orden og rod er to modsætninger: Giv mig nogle eksempler på forskellene, der karakteriserer orden og rod som ord eller begreber. Forsøge at forklare forskellen på begreb og ord generelt.

Hvad er stress, for eksempel, der tales meget herom. Hvilken forbindelse har stress til begreberne rod og orden.

De dækker ikke over det samme. Stress er tilstand som mennesket kan komme i, ligeså med pattedyr. Orden og rod omhandler verdenen omkring mennesker, når menneskene er tilstede. Netop der hvor vi ser, rører og hører. Derudover dækker begreberne ikke hinanden af andre grunde. Hvilke?

Kan nogen uddybe dette nærmere?

Eksempel: Grunden til at forældre farer forvildene rundt om morgenen, f.eks. og kommer for sent på arbejde eller har glemt at smøre madpakke, skyldes ene og alene uorden. Den opstår i dette tilfælde, fordi fader og eller moder ikke er kommet op af fjerdene, op af sengen i ordentlig tid. Sådan er det!

Kan stress skyldes andre forhold, ja, det kan skyldes at ens kollegaer
på arbejdspladsen forsøger at overføre deres problemer med at styre sig selv, til andre.

Stress kan også skyldes, at man prøver at dække sine manglende evner og færdigheder ind med …løgn; stress kaldes for eksempel ‘at have travlt’, ‘være optaget’ eller lignende. Man vil ikke være ved, at man ikke kan klare opgaven.

Der er andet end ‘systematik’, meget mere, der er tusindevis af begreber, der er ordnet til forståelse i fag med særlige metoder, faggrupper, fordi ikke alle kan rumme alt til forståelse af verden.

Nogle mener så, at alt kan forklares, selvfølgelig kan det ikke det.

Vi kan tilstræbe at lære så meget som muligt, men alt har tilsyneladende sin begrænsning – noget tyder på at dårlige ting, dårligdom (gammelt dansk udtryk), der især kendetegner verden og unge mennesker i særdeleshed, men også andre, er grænseløs.

Derfor skal de drages op i lyset, hvorfra der er mere syn for sagen og
dermed en større mulighed for leve til GUDs ære.

GUD er ikke en Nisse. GUD er en forståelse af livets inderste væsen.

Men der er også andre indgange til livsforståelse, der mere bygger på overførte erfaringer fra generation til generation dels via sproget dels via direkte gode råd og vink fra forældre til børn, ofte i mange generationer.

[Derfor tager de sproget fra børn og unge – med sprogets bortgang forlader de begreber og tanker, der betegner reelle ting, menneskets hjerne. Derefter ser det ud som f.eks. de menneskelige egenskaber er ikke -eksisterende: Den Gode Stat og Det Nye Menneske]

Hvad er en generation: Det er den tidsperiode der går fra barn fødes til dette barn selv får børn, tidligere ca. 18-20, nu 25-30 år i gennemsnit.

Gennemsnit: Kan nogen fortælle om forskellige måder at udregne gennemsnit. De er spredningsmål, det simpleste spredningsmål.
Her et begreb og et over begreb, gennemsnit og spredningsmål.

Det har også med orden og rod at beflitte, selvsagt en metode til at skabe overblik og forståelse af en rodebunke via ordnede registreringer.

Find nogle gennemsnit på Nettet og forklar dem næste gang. Jeg kan oplyse der er aritmetrisk gennemsnit, vejet gennemsnit, men der er flere, nogle mere anvendte end andre. Så tager vi en kort gang litterær matematik næste time.

Livsforståelse er dette fags fornemmeste formål:

Tag billedsprog, der er karakteristisk på både dansk og kinesisk.

Billedsporg er meget udbredt, især tidligere og meget f.eks. på Fyn. Det har jeg mest kendskab til:

“Åben mund og polypper” “Male Fanden på væggen” ” Vild og på rulleskøjter” “At køre avet om”, “Skær en hæl og en tå”, “Som katten om den varme grød”, “En fugle i hånden er bedre end 10 på taget”, “En fjer bliver til fem høns”, “Kællingen reddede ildtangen da huset brændte”, Tabt bag af en vogn”, “Stille træskoene” og jeg kunne bliv ved i timevis.

Pas på begreber og sprog og oversættelser. Det går godt nogle gange, men afgjort ikke altid. Her går det helt galt:
får får får, får får ikke får, får får lam.
Oversættelse af dette til engelsk giver ingen mening.

Da en tidligere kinesisk leder blev interviewet af verdenpressen i 1970-erne i forbindelse med Kinas ‘The Open Door Policy’ bemærkede en nuværende svenske generalkonsulinde, der var tilstede under interviewet med Ding Yao Ping, at han brugte nummer 36 i sko.

Han blev spurgt af engelsk journalist, om denne oven for nævnte politik så betød, at Kina ville føre en kommunistisk eller en såkaldt (opfundet af Karl Marx med dåbsnavnet Mordercai) kapitalistisk styreform og politik.

Ding svarede: “Kattens farve interesserer mig ikke, så længe den kradser”

Hvad kan billedsprog have af positive og negative virkninger på et lands kulturelle og anden udvikling. Tænk over det, undersøg på Nettet ved at forsøge at tænke systematisk eller i kategorier og netop i de kategorier, som verden beskrives ved hjælp af.

Frikvarter!

Sonia

1 kommentar »

  1. […] View […]

    Pingback af All Posts on http://Danmark.Wordpress.com « Danmark — 17. marts 2009 @ 21:43


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s