Danmark

3. januar 2009

Din fader og moder vil dig det for det meste godt, hvis du er avlet i kaerlighed – en hoejere forstaaelse er det ikke nemt at opnaa. Det er dog ikke umuligt


i

Derfor kunne de aldrig finde på at lyve for dig med mindre de selv er styret af dukkeførere.

Jo, det er fader og moder. Derimod Far og Mor er navne vi giver vore nærmeste; fader og moder derimod er begreber i det officielle forum, der betegner noget om slægtsforhold. Sådan er det!

Sprogets forarmelse kører vildt via medierne.

 

Der hvor min søster og jeg stammer fra hørte hun en dag en dreng, der råbte:

“Stræv dig, stræv dig”

Hun vidste godt nok, at drengen var fra lokalitet 2-3 km. derfra, men det udtryk havde hun dog endnu aldrig hørt.

Hvad skal det betyde, råbte hun tilbage til drengen. [Han hørte ikke noget]

Så var der én, der blandede sig og oplyste, at det vistnok betød:

Skynd dig, skynd dig. Altså bestræb dig, bestræb dig i ny sproglig sund udvikling, der kaldes dialekt.

Jeg var altid i baggrunden og nærmest en skygge af mig selv dengang. Derfor bemærkede jeg tørt: Det er ikke noget at lave en borgerkrig over.

Dumme tumpe, sagde min søster, hvad er det for et sprog at føre her på midten af landet.

Siden kom min søster på pædagogseminarium, og så belærte hun os snart alle sammen om, hvorledes børn skulle reformpædagogiseres for ellers fik de hæmninger. Jeg hævdede at jeg ikke kunne leve uden visse hæmninger. Vi kunne bare sidde og skabe os ved frokostbordet, og børnene kun bare kravle rundt og rode i det hele oppe på bordet. Hun kunne også belære os om siden hen, at vi skulle afhjælpe verdens nød og elendighed. Derfor skulle vi lade alle mulige folkeslag komme hertil fra det fjerneste udland, dengang ulandene og Arabien, hvor der både er hovedrige og fattige lande.

Jeg mente de kunne begynde at hjælpe hinanden, når de kaldte/kalder hinanden for brødre.

Sludder og vrøvl, sagde min moder, de der tosser, du render med, er tovlige oven i hovedet – hun hentydede til de lærere og såkaldte kammerater af dansk observans.

Min moder så det som nogle griller, der måtte fortage sig igen ret snart.

Jeg for mit vedkommende studerede økonomi og kom hjem og belærte min fader om økonomi – han var købmand med et mindre supermarked dengang. Jeg havde fået den ide, at statsgæld var uden fjerneste betydning grundigt inspireret af vore professorer – jeg var dog stadig meget usikker, men ville vise, at jeg vidste noget, nu da det tit kneb med anerkendelsen, fornemmede jeg, bevidst eller ubevidst. Jeg meldte også, at jo flere penge der brugtes, desto rigere blev vi allesammen, fordi der var forskel på nationaløkonomi og privatøkonomi.

Det er helt galt fat med det, som du skulle forestille at lære på universitetet, sagde min fader. Det gav virkelig anledning til skærmysler i det lille hjem.

Landet styres over pengeødelæggelsen, hævdede min fader, der havde handelmedhjælpereksamen fra en mindre købstad tæt på.

Sidenhen skulle min søster virkelig forsøge at forstå de fremmede med helt andre værdisæt i deres hjerner og tillige andre hensigter og meninger med livet, og selvfølgelig også et ganske andet sprog og ditto begrebsdannelse i en række tilfælde. Det var nemlig blevet smart og skønt at vise sig frem som en verdensfrelser var det klart vores indtryk.

Det viste sig så ved nøjere kritisk studium, at min salig fader havde så evig ret, og min moder var heller ikke just tabt bag af en vogn. Hun var nærmest kastet af i farten, hævdede hun selv ved flere lejligheder.

Og hvad kan vi så lære af sådanne erfaringer:

Erfaringsoverføring fra generation til generation er ofte meget mere værdifuld end alskens antagelseslogik – i værste fald som med børne-reformpædagogikken : volapyk på stylter. Det hænger sammen med, at forældrene er de eneste, der virkelig vil deres børn det godt. Og sådan har det været her i århundreder – ja, snart i tusinde år.

Og så var der nogen, som skulle have nedbrudt samfundet og have lavet virkninger af en sindssyg tænkt ideologi, for vi kunne få en relativ verden lissom på films.

Vi kan også lære af at unge mennesker er nemme ofre for indoktrinering, når hele seancen eller forestillingen gennemføres med største omhu og forsigtighed, og børnene og de unge dermed ikke opdager det spil, der drives med dem.

Jeg er nået dertil efter et efterhånden langt liv:

Det drejer sig om at se op mod stjernerne eller bare mod himmelen ved dagslys og samtidig holde fast i græsplænen. Det bliver faktisk vanskeligere og vanskeligere i stående stilling, som årene går. Men sådan er livet, absolut, aldeles absolut.

Uddrag af “Velfærdens Historie” eller “Den gode stat og det nye menneske”:

“Skolesystemet har sørget for, at de er åndeligt rodløse. Afskåret fra den rigdom og erfaring, der ligger i historien. Og uden et reelt verdensbillede. Alt står hen i flimmer. Gennem hele deres skolegang er de blevet grundigt snydt og bedraget. Men det opdager de ikke. De er logisk udelukkede fra at vide, hvad det er, de ikke ved. At gøre dem opmærksom på deres totale uvidenhed er næsten lige så meningsløst som at forklare en farveblind om farverne, han kan jo alligevel ikke se dem.

Men den uvidenhed, vore unge er blevet påført, er væsentlig mere ondartet end manglende evne til at skelne farverne. I Georg Orwells roman ”1984” lyder et af slagordene i den gode stat: ”Uvidenhed er styrke”. At uvidenhed er styrke, det er en sandhed, som totalitære regimer altid har baseret deres magt på. De kliker, som i vort land har sat fordummelsen i værk, ved naturligvis også, hvad den skal bruges til.

De ved, at hvis man vil ødelægge et folk, skal man begynde med at tage historien fra dem. Historien er grundlaget for folkets nationale identitet. Ja, der er endog dem, der hævder, at et folk uden historie slet ikke er noget folk. Generationer, der systematisk er gjort historieløse, kan derfor let ende med at blive fædrelandsløse. Men det indgår også i beregningerne. Processen tilstræber at forme det nye menneske, uden national bevidsthed, uden religion, uden historiske rødder, uden traditioner. Det udhulede menneske, for hvem alt er ligegyldigt. Fædrelandet skal skrottes og erstattes med den gode sociale stat. Folket skal kues til blot at være en ”befolkning”. Et tilfældigt sammenskrab. En grå lunken grød.

At være et folk betyder at have ansvar. Pligten til at overtage, bevare og videregive den fælles arv. Pligten til om nødvendigt at forsvare nationen med ild og jern og livet som indsats. Uden et folk ingen nation. Uden nation intet folk.”

—————

Vi har hele historien bag, helt tilbage til den følende, men groft uforstandige, med “de vidunderlige ideer og falskføleri” fanget af Jean Jacques Rousseau i 1700-tallet:

Prøv Rousseau i søgemaskinen eller på www.lilliput-information.com


Sonia

2 kommentarer »

  1. […] View […]

    Pingback af All Posts on http://Danmark.Wordpress.com « Danmark — 17. marts 2009 @ 21:43

  2. […] View […]

    Pingback af All Posts On http://Danmark.wordpress.com « Xanthippe — 19. marts 2009 @ 17:39


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s