Danmark

3. januar 2009

Skat, min skat


holgerdanske2

Skatten plager mange, og opgørelsen skal vist laves

rundtom nu

En smart nem måde at klare det hele på med skatten kunne nemt og gelinde fra næste år bygge på en kildeartsbeskatning.
En lønskat der indbetales direkte af arbejdsgiveren på, f.eks. 20-25 pct. af lønsummen – så kommer vi ned i en civiliseret skattehøjde dernæst udbetales, resten til den ansatte. Her er ingen nævneværdig administration.
Det skyldes primært, at skatten nu bliver en proportionalskat, indkomstopgørelse gøres naturligvis overflødig også. Og så, ikke mindst, er det et effektivt system uden huller.
Derfor vil provenuet, der bliver til rådighed, blive stort selv ved lave skattesatser.
Så kunne man efter nøje vurderet behov måske finde på andre kilder, hvis de er strengt nødvendige – deraf kildeart/arter. Det kunne være en formue/ejendomsskat opkrævet som en kopskat med lige store beløb, der indbetales af ejere af formuer 1-2 millioner og mere for eksempel. Vi kunne forsøgsvis blot som eksempel sige 75.000-100.000 pr. kop eller hoved/år.
Grunden til jeg foreslår et sådant system er, at det er uhyre nemt at administrere.
Det kører næsten pr. automatik fra vurdering af ejendommen og ind gennem et fælles indbetaling system fra regionerne, der er enkelt. Man skal jo ikke gøre ting komplicerede, fordi så er det de mange huller opstår, hvor der kan snydes, og der kræves derefter en hær af kontrollanter og skrankepaver, og det er jo normalt sådan, hvor mange arbejder, at den ene hånd ved ikke rigtig ved, hvad den anden gør på forskelige personer – forhåbentligt på de enkelte ansatte, ellers er den helt gal.
I dag har vi et system med millimeterretfærdighed i det åbne, og decimeter uretfærdighed, hvis ikke meter uretfærdig reelt.
Selskabsskatten kunne nedsættes til 15-20%, gerne omlagt til en miljøafgift, der er en omsætningsafgift – endelig ikke som noget, der overhovedet ligner moms, der er et sygt system fra 1968 til unødig kontrol og især ekstra arbejde for nye små virksomheder.


Så vil der komme virksomheder til landet.


Alle de her fondsbidrag/afgifter på lønseddelen skal væk – her er der mest tale om en privatiseret skatteopkrævning fra fagorganerne.
Fordi de har gjort det i Irland med selskabsskatten, behøver vi ikke tabe ansigt af den grund. Vi kan bare gøre samme her, så vil der ske noget lignende her, og det var vist ikke det værste. De røg så vidt jeg husker op fra 22. plads i økonomien til en 4. plads, da Irland nedsatte skatterne i begyndelsen 90erne. Det var noget med en OECD velfærds-rating, der viste dette (se linket).
Så vil der blive mange skattefolk ledige, for vi har netop fået et system så kompliceret som muligt – med snart 10.000 sider lovgivningtekst i lovsamlinger, bekendtgørelser og cirkulærer til revisorernes gunst – for at skabe  forbrugsbeskæftigelse, og for at nogle store kan dukke sig og smutte udenom.
Det gør ikke så meget med skattefolkene, vi trænger til nye kræfter og med væsentlig skattenedsættelse – det er vist ingensinde mig bekendt sket i det 20. århundrede i Danmark – så bliver der mere gang i produktionen igen.

Vi kunne så indføre skatterabat til virksomheder, der ansætter nogle folk. Systemet er let og nemt at indføre, og der skal også være ganske smidigt og uden en masse komplicerede kompromisser. Forbundskanzler Gerhard Schröder i Tyskland og en vis anden herre, vi ikke skal komme ind på ellers, gjorde noget lignende i 1990erne henholdsvis 1933-1934, sidstnævnte godt inspireret af Hjalmar Horrace Greeley Schacht.

Sidstnævnte var en betydelig økonom, der var tysk Rigsbankpræsident fra 1924 – men vi skal ikke i krig, og det skulle Schacht heller ikke, og hans bedste venner var jøder.

Meget kunne gøres, og det allervæsentligste er, at vi må væk fra misbrugt Keynes-økonomitankegang og over til Milton Friedman kombineret lidt med Ludwig von Misses økonomi.

Nu vil du antageligt tage afstand til Friedman. “Han er måske en gal mand, hvad kan jeg vide, for det sagde de på TV”?
Disse retarderede TV-dukker aner intet, og de 56 eliteeksperter borger heller ikke for kvalitet, de første eftersnakker den første den bedste, der kommer forbi, hvis han har en smart frisure eller et bolshefarvet slips. Sidstnævte kører altid på ideologiske skinner, og tilmed kan han alene takke ideologien for i sit karriereforløb.
Milton Friedmans økonomisystem er en styring af økonomien på en hel anden måde. Det kan køre i en SF-økonomi eller under liberalen, eller hvad du vil. Han blev, måske som bekendt, bedt om at give et oplæg til Nobels Kommittéen under Det Svenske Akademi. Sådan foregår det. Han sendte 18 A4-sider og fik Nobelprisen i økonomi 1976.
Så skal vi, for at alt bliver godt i verden, finde os i konkurrencen og tilpasse os den bedst muligt ved at få fingrene ud og omstille og udvikle, som vi klarede fint under Landbrugskrisen i 1800 årene, men vi skal sikre os, der ikke snydes med værdierne over det internationale monetære system. Det gøres ved at gøre brug af Keynes’ Fjerde Essential. Reelle valutakurser. Vi skal væk fra nominelle valutakurser, der tillader inflationen at bruges som vippestang til international skat – snyd.
Systemet kan indføres fra næste år af eller måske to år fra nu, hvis der opnås enighed blandt stormagterne m.v. Jeg har skrevet herom på engelsk i en up to date version og langt fra John Maynard Keynes’ simple korte betragtninger, der er blevet totalt overset af de såkaldt fine på Bjerget – ellers må vi forundres over at politikerne ikke oplyses herom gennem nu med end 73 år: http://www.lilliput-information.com/economics/intmo.html

Systemet betyder, at det er slut med at devaluere, når vi har det skidt på hjemmefronten p.g.a. matadorpengene – som nu. Her vælger hver nation om den køre med underskud, så kommer den ind i en globaliseret pengeordning, hvor muligheder til stadighed begrænses, eller den kan vælge at holde tungen lige i munden, så fortsætter og kører den bare ansvarligt fremover med ordentlig kyndig finansminister og ligeså nationalbankdirektør.
Problemet vil være, at her står spekulanterne af for alt slutter for dem. Deres aktiviteter var i øvrigt kun sat i gang p.g.a. politikerne og administratorer fra første færd. Disse sidstnævnte typer springer altid over, hvor gærdet er lavest ved at lave inflation, den skjulte skat, og dermed starter dårligdommen, der til sidst fanges af den virkelige verden, som nu.
Desuden må vi så have en ansvarlig nationalbankchef – jeg påtager mig gerne opgaven, der bl.a. er, at vi med 3-månedernes mellemrum får nogle ordentlige prisindeks ind for de forskellige markeder. En typisk opgave for DS med prisindeksene. DS (Danmarks Statistik) skal ellers reduceres til et organ på 8-10 ansatte. Meget af det de tæller har ingen brug for.
Så længe priserne holder sig ro, kører vi roligt fremad med lidt pengeudstedelse og udvidelse af kreditterne. Så snart den mindste tendens til prisstigninger viser sig, holder vi inde. Så vil vi langtsomt, men sikkert komme op af sumpen.
Bevidst bedragerisk pengeudstedelse skal straffes med døden, for det betyder jo han gør borgerne forarmede og ulykkelige og dermed ødelægger han landet.
Vi skal i øvrigt have faste urokkelige grundlovsbestemmelser, også om pengeudstedelsen og om skatternes maksimale andel af bruttofaktorindkomsten, bestemmelser, der ikke kan fraviges. Men det skal ikke køre over ECB, Den europæiske Centralbank i Frankfurt under EU.
Det skal køres herfra.
EURO: https://danmark.wordpress.com/2008/11/02/euroen-unionen-mod-kriser-og-virkninger-af-den-internationale-konkurrence/

Sonia

Et oede sted, boss


Et strammere styre på forskellig vis – vi foretrækker

det hjemlige

 

bella

Sonia

 

En skrev til os pr. e-mail om noget med eliten og en øde ø. Vi kunne ikke helt begribe, hvor afsenderen ville hen med det, for vi lever i en virkelig verden, som sagt. De tænkte verdener har vi netop fået nok af.

Vi svarede bl.a.:

A propos en øde ø: Jeg har ladet mig fortælle, at der holdes en del EU-møder på Ålandsøerne mellem Sverige og Finland. De er nemlig ikke medlem af EU, og har masser af afgiftsfri vin og ditto sprut.

 Eliten kører i forvejen og udpræget efter princippet: Do what I say, but don’t do what I do. Så det skulle ikke undre mig om rygtet taler sandt. Men de ved godt selv de er nogle utrolige nokkefår og kun er gode til at give fine miner til det slette spil. Jeg kan se lige igennem dem. Det kan man, når ved hvem man er, d.v.s objekt og subjekt på samme tid. Man kan slukke lyden på TV, så træder deres løgne og uduelighed tydeligere frem, meget tydeligere frem – dette var en lille hemmelighed, som ikke alle skal kende, kun dem, som du er nogenlunde sikker på dem. De andre skal ikke vide det, skrev vi. Men så skidt.

 Vi skal til at være realistiske og væk fra alt de ideologiske bavl, der blot er kort- måske mellemsigtet idioti af værste skuffe, skrev vi:

 Vi kommer absolut til verden og dør absolut i verden og alt ind imellem er lige absolut.

 Det er i referencerne og kun i referencerne og ditto i begreberne at relative forhold opstår. Man skal være sig selv, tilstræbe at opføre sig ordentligt, huske de menneskelige egenskaber, selvom de blev afskaffet nærmest ved ny-etik af 68eren i 70erne. Altså sit objekt og subjekt samtidig uden at blive egocentrerede tomme skaller, som ingen gider.

 Det er det svar du kunne få for det,  som du spurgte om.

 Vi skal nok omkring Vedbæk og Forsvarskommandoen med Kronprinsen, før noget sådant kan gennemføres. Så skal vi give Enevælden – som vi ved en lignende ødelæggelse 1660 har haft i en for lang, også alt for lang periode tidligere – en chance på 10-15 år.

Det kan aftales på forhånd og råbes ud i landet.

Så er det på plads, og vi skal ikke føre krig med nogen. Det er spild af god energi. Vi lader ulandene få noget elektricitet, så de kan komme videre, hvis de vil det. I EU foretrækker de nærmest at forarges over, at russere og kineserne og arabere bruger pc-ere, måske om føje tid tilmed nanoteknologi. Og sko er noget være lort, når de generer en beskyttelsesunion, der har misforstået alt om fornuftigt pengesystem, konkurrence og forsvar i alle henseender, hvis det ikke skal være et diktatur i Petro-EURO ny-merkantilt tilsnit, Eurabia.

 Sonia

 

Din fader og moder vil dig det for det meste godt, hvis du er avlet i kaerlighed – en hoejere forstaaelse er det ikke nemt at opnaa. Det er dog ikke umuligt


i

Derfor kunne de aldrig finde på at lyve for dig med mindre de selv er styret af dukkeførere.

Jo, det er fader og moder. Derimod Far og Mor er navne vi giver vore nærmeste; fader og moder derimod er begreber i det officielle forum, der betegner noget om slægtsforhold. Sådan er det!

Sprogets forarmelse kører vildt via medierne.

 

Der hvor min søster og jeg stammer fra hørte hun en dag en dreng, der råbte:

“Stræv dig, stræv dig”

Hun vidste godt nok, at drengen var fra lokalitet 2-3 km. derfra, men det udtryk havde hun dog endnu aldrig hørt.

Hvad skal det betyde, råbte hun tilbage til drengen. [Han hørte ikke noget]

Så var der én, der blandede sig og oplyste, at det vistnok betød:

Skynd dig, skynd dig. Altså bestræb dig, bestræb dig i ny sproglig sund udvikling, der kaldes dialekt.

Jeg var altid i baggrunden og nærmest en skygge af mig selv dengang. Derfor bemærkede jeg tørt: Det er ikke noget at lave en borgerkrig over.

Dumme tumpe, sagde min søster, hvad er det for et sprog at føre her på midten af landet.

Siden kom min søster på pædagogseminarium, og så belærte hun os snart alle sammen om, hvorledes børn skulle reformpædagogiseres for ellers fik de hæmninger. Jeg hævdede at jeg ikke kunne leve uden visse hæmninger. Vi kunne bare sidde og skabe os ved frokostbordet, og børnene kun bare kravle rundt og rode i det hele oppe på bordet. Hun kunne også belære os om siden hen, at vi skulle afhjælpe verdens nød og elendighed. Derfor skulle vi lade alle mulige folkeslag komme hertil fra det fjerneste udland, dengang ulandene og Arabien, hvor der både er hovedrige og fattige lande.

Jeg mente de kunne begynde at hjælpe hinanden, når de kaldte/kalder hinanden for brødre.

Sludder og vrøvl, sagde min moder, de der tosser, du render med, er tovlige oven i hovedet – hun hentydede til de lærere og såkaldte kammerater af dansk observans.

Min moder så det som nogle griller, der måtte fortage sig igen ret snart.

Jeg for mit vedkommende studerede økonomi og kom hjem og belærte min fader om økonomi – han var købmand med et mindre supermarked dengang. Jeg havde fået den ide, at statsgæld var uden fjerneste betydning grundigt inspireret af vore professorer – jeg var dog stadig meget usikker, men ville vise, at jeg vidste noget, nu da det tit kneb med anerkendelsen, fornemmede jeg, bevidst eller ubevidst. Jeg meldte også, at jo flere penge der brugtes, desto rigere blev vi allesammen, fordi der var forskel på nationaløkonomi og privatøkonomi.

Det er helt galt fat med det, som du skulle forestille at lære på universitetet, sagde min fader. Det gav virkelig anledning til skærmysler i det lille hjem.

Landet styres over pengeødelæggelsen, hævdede min fader, der havde handelmedhjælpereksamen fra en mindre købstad tæt på.

Sidenhen skulle min søster virkelig forsøge at forstå de fremmede med helt andre værdisæt i deres hjerner og tillige andre hensigter og meninger med livet, og selvfølgelig også et ganske andet sprog og ditto begrebsdannelse i en række tilfælde. Det var nemlig blevet smart og skønt at vise sig frem som en verdensfrelser var det klart vores indtryk.

Det viste sig så ved nøjere kritisk studium, at min salig fader havde så evig ret, og min moder var heller ikke just tabt bag af en vogn. Hun var nærmest kastet af i farten, hævdede hun selv ved flere lejligheder.

Og hvad kan vi så lære af sådanne erfaringer:

Erfaringsoverføring fra generation til generation er ofte meget mere værdifuld end alskens antagelseslogik – i værste fald som med børne-reformpædagogikken : volapyk på stylter. Det hænger sammen med, at forældrene er de eneste, der virkelig vil deres børn det godt. Og sådan har det været her i århundreder – ja, snart i tusinde år.

Og så var der nogen, som skulle have nedbrudt samfundet og have lavet virkninger af en sindssyg tænkt ideologi, for vi kunne få en relativ verden lissom på films.

Vi kan også lære af at unge mennesker er nemme ofre for indoktrinering, når hele seancen eller forestillingen gennemføres med største omhu og forsigtighed, og børnene og de unge dermed ikke opdager det spil, der drives med dem.

Jeg er nået dertil efter et efterhånden langt liv:

Det drejer sig om at se op mod stjernerne eller bare mod himmelen ved dagslys og samtidig holde fast i græsplænen. Det bliver faktisk vanskeligere og vanskeligere i stående stilling, som årene går. Men sådan er livet, absolut, aldeles absolut.

Uddrag af “Velfærdens Historie” eller “Den gode stat og det nye menneske”:

“Skolesystemet har sørget for, at de er åndeligt rodløse. Afskåret fra den rigdom og erfaring, der ligger i historien. Og uden et reelt verdensbillede. Alt står hen i flimmer. Gennem hele deres skolegang er de blevet grundigt snydt og bedraget. Men det opdager de ikke. De er logisk udelukkede fra at vide, hvad det er, de ikke ved. At gøre dem opmærksom på deres totale uvidenhed er næsten lige så meningsløst som at forklare en farveblind om farverne, han kan jo alligevel ikke se dem.

Men den uvidenhed, vore unge er blevet påført, er væsentlig mere ondartet end manglende evne til at skelne farverne. I Georg Orwells roman ”1984” lyder et af slagordene i den gode stat: ”Uvidenhed er styrke”. At uvidenhed er styrke, det er en sandhed, som totalitære regimer altid har baseret deres magt på. De kliker, som i vort land har sat fordummelsen i værk, ved naturligvis også, hvad den skal bruges til.

De ved, at hvis man vil ødelægge et folk, skal man begynde med at tage historien fra dem. Historien er grundlaget for folkets nationale identitet. Ja, der er endog dem, der hævder, at et folk uden historie slet ikke er noget folk. Generationer, der systematisk er gjort historieløse, kan derfor let ende med at blive fædrelandsløse. Men det indgår også i beregningerne. Processen tilstræber at forme det nye menneske, uden national bevidsthed, uden religion, uden historiske rødder, uden traditioner. Det udhulede menneske, for hvem alt er ligegyldigt. Fædrelandet skal skrottes og erstattes med den gode sociale stat. Folket skal kues til blot at være en ”befolkning”. Et tilfældigt sammenskrab. En grå lunken grød.

At være et folk betyder at have ansvar. Pligten til at overtage, bevare og videregive den fælles arv. Pligten til om nødvendigt at forsvare nationen med ild og jern og livet som indsats. Uden et folk ingen nation. Uden nation intet folk.”

—————

Vi har hele historien bag, helt tilbage til den følende, men groft uforstandige, med “de vidunderlige ideer og falskføleri” fanget af Jean Jacques Rousseau i 1700-tallet:

Prøv Rousseau i søgemaskinen eller på www.lilliput-information.com


Sonia