Danmark

1. januar 2009

Flygtninge: Lille Danmark – 4. del


Jyllands-Posten | 18.11.2001 | Indblik | Side 1 | 5133 ord | artikel-id: Y1766153

Et uddrag:

[…]

Som vilde dyr 
En af de danskere, der hjalp palæstinenserne under kirkebesættelsen for 10 år siden (mit: i 1991), har i dag et mere nuanceret syn på gruppen af palæstinensere, der er kommet til Danmark. Vedkommende ønsker dog ikke sit navn frem, fordi det vil skade det arbejde i belastede miljøer, som personen stadig er engageret i. “Nogle af de mennesker, som det danske system forsøger at integrere, er så destruktive og ødelagte, at der ikke er noget at gøre. De er som vilde dyr og farlige.” Det er socialrådgiverne, der har fået rollen som domptører uden nogensinde at have lært kunsten. De skal tæmme de vildeste ønsker, og samtidig skal de gennemskue, hvis der gøres forsøg på at omgå systemet. “Man skal ikke glemme, at folk bliver socialrådgivere ud fra et ædelt ønske om at hjælpe mennesker i nød,” siger en socialpædagog. Men faktum er, at mange socialrådgivere går ned, fordi de ikke kan håndtere det store pres i forbindelse med de komplicerede sager. “Sociale medarbejdere slides op af klienter, der hele tiden forsøger at snyde systemet. Mange sagsbehandlere er ikke i stand til at sige fra. De identificerer sig med de mennesker, de vil hjælpe og går ned på det,” siger en psykolog, som er tilknyttet en større dansk kommune. Udsagnet understøttes på sin egen måde af en socialrådgiver, der er opstillet for SF ved det forestående byrådsvalg i Århus. “Sagsbehandlere er ikke uddannede til at rende rundt og lege politimænd,” fastslår Niels Korfits Møller. “Hvis vi forsøger at undersøge en begrundet mistanke om socialt snyderi, så vil en forsvarsadvokat hurtigt pille det hele fra hinanden i en retssal, fordi der er så mange formelle procedurer, der skal følges.” “Selvom kommunen opfordrede os til at anmelde snyderi, så gjorde vi ikke noget ved det,” siger Claus Møller, der tidligere arbejdede i Gellerup . “Der er ingen sociale medarbejdere, der har lyst til at rende rundt og lege politibetjente. Og alle instanser mangler ressourcer. Områdekontoret i Gellerup er hængt op, og det samme er politiet – med hverdagens problemer. Der er ingen offentlig myndighed, der har overskud til at føre kontrol med snyderi og bedrag.” “Mange i Gellerup render rundt og griner af det danske velfærdssystem. De udveksler gerne højlydt mulighederne for at hente penge ud af systemet.” At Danmark har sociale ordninger, der forekommer ubegribelige i en fattig flygtningelejr i Baalbek, er Ahmed fra Hundige det levende eksempel på. Han er også flyttet tilbage. Et helt år med kone og tre børn, for han har nemlig fået betalt orlov af det offentlige og har fremlejet lejligheden syd for København. Men Ahmed, der trods sin flygtningestatus er vendt tilbage til det land, han er flygtet fra, er et eksempel på, hvad der foregår. Meget foregår så åbenlyst, at flere palæstinensere står frem og fordømmer deres landsmænds moral. Kritikken vender vi tilbage til. Først lidt om, hvad der foregår. “Proformaskilsmisser hører også til dagens orden i de arabiske miljøer,” siger Claus Møller. “Vi oplevede flere arabiske familier, hvor de lod sig proforma-skille. På den måde fik de forhøjede tilskud til børn og bolig. Jeg regnede engang ud, at en familie med tre-fire børn kunne hente yderligere 6000-8000 nettokroner om måneden på den måde. Jeg kender også historierne om at have en kone i Danmark og Libanon. Men jeg har aldrig mødt nogen, der indrømmede det.” Selv på de øverste etager i socialforvaltningerne i landets største byer kender man til problemerne. “Vi ved udmærket, at der er folk, der forsøger at udnytte systemet, og vi lapper hullerne efter bedste evne,” siger en socialchef i en større provinsby. “Bistandsklienterne har nærmest frit slag. Normeringen på kommunekontoret er ikke til efterforskning af klienterne,” siger den socialpædagogiske tillidsmand. “Vores udgangspunkt er, at vi stoler på folk – og derfor hjælper vi dem.” Det vil politikerne også. Og de har ét universalmiddel til at løse indvandrerproblemerne: Aktivering. Problemet er bare, at en række indvandrere ikke ønsker at blive aktiveret og forsøger at slippe.

Krav om falske attester

En læge, der har praksis i et område med mange indvandrere, oplever det dagligt. “Det er udbredt, at palæstinensiske kvinder vil sygemeldes, og ofte for lange perioder, så de ikke skal aktiveres eller stå til rådighed på arbejdsmarkedet.” Lægen har også hørt om tilfælde, hvor sygemeldingen skulle dække over, at kvinden ønskede at rejse med sin mand til Libanon for en længere periode, og så er det uheldigt pludselig at skulle møde på for eksempel et sprogkursus. Hvis lægen siger nej til at udstede en attest, prøver patienten hos en anden. I det sociale system har det ikke altid konsekvens at sige nej til aktivering. “Ofte stoppes udbetalingen af kontanthjælpen ikke, selv om klienterne reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, fordi det vil forværre familiens situation yderligere,” siger Torben Berg Sørensen. Der er også læger, der ser det som deres opgave at orientere kvinderne om prævention, fordi det kan være uhensigtsmæssigt med mange børn i ofte belastede familier. Men det har ingen interesse. “De bruger store børneflokke til at holde sig fri af systemet og til at opnå større økonomisk hjælp,” konstaterer lægen, der også kender eksempler på, at de store børneflokke har gjort det nødvendigt med en ekstra kommunal indsats for at tackle problemerne. “Jeg er træt af arabere, der snyder og bedrager danske skatteborgere,” siger den 51-årige Khaled Youssef Chemali, der i dag lever i Libanon. Han har været dansk gift og boet i Danmark i lange perioder siden 1969. I 11 år var han Volvos direktør i Saudi-Arabien og personlig ven af kongefamilien. I dag importerer han hvert år omkring 2000 tons danske læggekartofler til Libanon. “Der findes palæstinensere og libanesere, der har koner i Danmark på bekvemmelighedsflag,” siger han og gør opmærksom på fordelene ved et sådant arrangement. Den palæstinensiske flygtning gifter sig med en slægtning, som hentes til Danmark. Kvinden får hurtigt en række børn, og på et tidspunkt får kommunen besked om, at ægteskabet er ophørt. Det medfører højere satser. Manden er officielt flyttet og kan sagtens have et ægteskab kørende i Libanon samtidig og pendle mellem sine forskellige hjem. “I Danmark lærte jeg også, at livet består af meget andet end materielle ting,” forklarer Khaled, der forlod Danmark efter sin skilsmisse. “Jeg endte på bistandshjælp og flyttede tilbage til Libanon for at genfinde min værdighed,” forklarer han og citerer undervejs i samtalen både Schiller, Goethe og Søren Kierkegaard.

 

Sonia

Hvorfor kom de første hertil

1 kommentar »

  1. […] View […]

    Pingback af All Posts on http://Danmark.Wordpress.com « Danmark — 17. marts 2009 @ 21:43


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s