Danmark

31. december 2008

Moderne borgerlighed – 2. del – simpelthen fo’slaw


Vi ve’ ha’ en borgerli’ og liberal regeeeeeering nu

tarski

Vi husker skriget fra de forkælede unge, mange med forældre-ejerlejlighed og sølvske hjemmefra, og de ville have legater oveni, da de gjorde deres indtog i byerne med overflødigheds-uddannelser rundt om i landet (form uden indhold i uddannelserne er fortsat vejen frem). Bertel indtog så sin plads og hyggede sig bevaldigt ved Frederiksholms Kanal igen og ikke mindst nød han tøsernes skaberi eller skønsang, nu fagforeningerne alligevel havde taget over sammen med administrationen godt forskanset bag borgens murer:

Vi ve’ ha’…

En ny Tøger Seidenfaden i borgerlig stil og tilsnit:

Moderne Borgerlighed : Ni fromme ønsker

http://beinov.blogs.berlingske.dk/2008/12/29/ni-fromme-nytarsønsker/

skal kommenteres her: 

 

“1. Frem frisindet. Vi skal begrave janteloven.”

Undtagen når det drejer sig om de danskere, som systemet gerne vil af med, efter tilskudssystemet sendte dem derhen, hvor de skulle hen, og så lige alle andre meninger, end den på bjerget herskende med 215 mill. i statstilskud til mainstream-pressen, den politisk korrekte, den samme grød.

Det er lissom i fodbold: Er du ude, er du ude, makker. Alt er lissom fodbold. Også EU, sagde Lykke Friis, der steg til de højeste højder på den konto: EU vismand (m/k).

“2. Beløn de flittige.”

Poul Schlüter 1982: “Lad os nu smøge ærmerne op og gå i gang”. Og efter indsatsen i 1993: Tænk, at være ung i dag: Sikke muligheder”. Derefter smuttede Schlüter ned i Guldklubben (EP) til næsten skattefri million om året. Han fik lige skrevet nogle livsfilosofiske betragtninger i “Sikken et liv”. Guldkorn fra ridder rap, det må man sige. Sidenhen blev det den anden Pouls tur til at tage samme vej, efter han i 10 år havde fyldt os med løgn og kørt en meget centrum-venstre-agtig regering. Men udsagnet faldt promte, da muligheder alle var forspildte og koens fire patter malkede, især af den ansvarlige for uddannelserne Bertel Bims, og nedgangen alligevel viste sig overalt. Nu ramler det.

I 1991 trængtes efter keynesianer-opskriften til såkaldte byfornyelser pr. tilskud og kickstart til økonomien med 35-40 pct. arbejdsløshed (1991) blandt håndværkere landet over. Vi advarede, men det var jo ligegyldigt. Jo, vi husker sangen. Nu skulle de have noget at rive i, malere, tømrere og murere, ellers kunne de pludselig finde på at skrige op om det egentlige.

“Fortagsom og flid og fornyelse”. Det er lige hvad netop skiftende regeringer har lovet og satset på i en ordflom af klichéer siden 1982 dot Selvfølgelig kun i ord og løfter, tomme fraser altså til undersåtternes forventninger. Det blev meget værre efter tilskuddene holdt op, vi havde advaret, men det er uden betydning. Hvorfor så bruge dem i stedet for det fornødne. For at få os helt ned møget.

Intet, jeg understreger intet er sket, andet end virkninger af matadorpengene og ditto kreditterne, der gjorde det hele værre.

“3. Globaliser Danmark.” 

I grunden noget værre vrøvl. Globalisering betyder international konkurrence. Danmark har som andre europæiske lande forsømt at tilpasse sig det nødvendige, som englændere og amerikanere har gjort i henved 30 år nu. 

Alt det liberalerne selv har øvet central indflydelse på i 3/4 menneskealder og som alligevel er slået 115 pct. fejl skal vi til at hente i ulandene, fordi deres arbejdskraft er billigere, og nu ikke et ord om fagforeningsmonopolerne eller om offentlig kollega-lønpolitik i flere generationer, mens den unævnelig sektor voksede til verdensrekord pr. ikke-efterspørgsel af andre end udøverne i velfærdssektoren. “Alle kulturer og baggrunde kan nemlig blandes frit og gelinde og klaskes godt sammen”. Det står der i liberalens teoribog. Du er med eller væk, husk det. Det er lissom med Koranen. Det er kolonisation på en ny og spændende måde. Slaver skal vi have for at holde de ugidelige mellemlag oppe.

Jo, beklager, noget er sket:

Indvandringens acceleration søges skjult – 9,6% flere ind i 2005, 14,1% flere ind i 2006 og 19,3% flere ind i 2007 end året umiddelbart før. Det gøres ved at kamouflere med statsborgerskabstildelinger.

“4. Skaf fornøden arbejdskraft.”

De skaffer stadig arbejdskraft i et nedgangs- hvis ikke deflationssamfund, der ikke længere må konkurrere med andre lande i Europa efter planøkonomiens indførelse. Det kaldtes det indre marked i reklamerne.

“Vi skal arbejde noget mere, når der ikke er noget at arbejde med, andet end forbrugsbeskæftigelse”. Det er hovedprincippet fra de velbeslåede mellemlag. Det har Jørgen Søndergaard også bekræftet fra Arbejdsmarkedskommissionen, og så er det sandt, d.v.s politisk korrekt, først hos statsmaniken, dernæst hos alle andre. For Jørgen ved besked, og hvad som stemmer med Internationalens og samtidig med Liberalens behov for ytringer.

“5. Fortsat fast udlændinge- og retspolitik”

(Undskyld: Hold nu mund, hold tand for tunge: i gammelborgerlighedens sprogbrug) 

Indtil i år var ingen i tvivl. Jo, det var mange, alle der åbnede øjne og ører udenom medieskriget, vidste besked. Resten, den store fåreflok var aldrig i tvivl om noget, for de kunne ikke huske, hvad det var, hverken før, under eller efter. DET VAR LØGN!

Nu er alle muligheder som den flertalssikrede regering har haft siden 2001 og gennem alle 80er-årene forsvundet i Europa diktaturet, som de samme liberalere så entusiastisk brændte for at få indført sammen med Internationalen.

“Regeringen må lægge sig i selen for at sikre, at området ikke skrider”.

Hold så op Jesper Beinov!

Det er skredet forlængst, lille ven, og det ved du såmænd udmærket, du lyver. Det skred med Schengen-aftalen med virkning fra 1999.

“6. Fortsæt kultur- og værdikampen.

Der er i den grad brug for at fortsætte arbejdet med at sikre en mere alsidig og mangfoldig meningsdannelse herhjemme, så selvstændighedskulturen fremmes på bekostning af afhængighedskulturen.” 

“Ordgas fra liberalens teoribog” efter boligejerne lige med Bent Betjent på broen nåede at få en million matadorkroner eller mere med på EU-rejsen til sommerhuset, og inden skibet pludselig gik ned pr. Keynes-opskrift fra 1935, og der så skulle nye boller på suppen og en ministerokade oveni – det ser bedst ud, hvis vi skal have undersåtterne til glemme i fart. Hvordan sikrer man sig en alsidig og mangfoldig meningsdannelse, når ingen mener noget. Jeg spørger bare. Nykulturen mener intet særskilt om andet overflødige ting.

“7. EU skal sætte ny kurs. 

Reformtraktaten skal gennemføres. Alle lande bortset fra Tjekkiet, der fra i overmorgen overtager EU-formandskabet fra Frankrig, har ratificeret traktaten, og forude venter en irsk folkeafstemning.”

Hollands, Frankrigs og Irlands vælgere har sagt nej til EU-grundlov. De andre vælgere er ikke blevet spurgt, om de vil have et EU-diktatur. Vi skal ikke videre ind i Eurabia, med eller uden en sminket EU-grundlov. Alle med en smule hjerne ved sminken går af i vask, og realiteterne er præcis de samme, som de hele tiden har været. Er hun køn, når hun står op af badet, så er hun køn. Sådan er det, og det kan hverken Liberalen eller Internalen gøre noget ved uden at gøre sig skyldige.

“Lad det komme snart.” 

Der blive lys over de’ her land, ihukommende Øko-Bent Betjent for fulde omdrejninger. 

“8. Fortsæt kampen mod terror.

Fundamentalister af alle afskygninger hader vores livsform, og er parat til at bruge voldsomme midler til at gøre opmærksomme på deres formørkede budskaber.”

Hvorfor er de her så fortsat????

“Lovgivning mod terror, der tager håndfast omkring nældens rod, vil fortsat være nødvendig i den vestlige verden, ligesom vi benhårdt skal imødegå ekstremisme og radikalisering.”

Med terroren fik Liberalen og Internalen i tillæg – måske endda primært, når vi lige ser på rækkefølgen af indvandring, terror – en kærkommen mulighed at bure alle de forkerte meninger inde på sigt, og vi er forberedte på at blive erklæret skyldige for, hvad vi siger af sandt. Vi har nemlig i tide bemærket den europæiske, løftede skolemester-pegefinger, der altid bliver direktiv i god tid forud. Hvem var det lige der bad om indvandring pr. skiftende, løgnagtige budskaber til offentligligheden, i 1982, i 1995 og 2006-2007. Det var igen interliberalen: Fo’slaw. Ren sminke til at holde vælgerne herhjemme til, og intet andet og ingen virkning i realiteternes verdens. Radikaliseringen ses at komme fra den andre kanter også i det hjemlige:

Det du siger, det er du selv.

“9. USA skal vise lederskab.”

“Verden har brug for en stærk præsident, der tør bruge den bløde og den hårde magt.”

Her er vi enige, for EU er også lige til rotterne i et ødelagt Europa med tvivlsomme nye alliancer og med et ekpansionsbehov, der tider minder om Hitlers. Blæse og have mel i munden har andre prøvet flere gange før på dette mangesprogede kontinent. Men ingen vil lære af andre end egne erfaringer. Det sagde Internationalen og pædagogerne også.

Alt var nemlig relativt i referencerne og kun i referencerne og dermed ligegyldigt blandt ismedyrkerne, der er at ligne ved gummibolde. Blip Bot.

Livet er absolut og dermed konkret fra start til slut og netop også indmellem. Det skal vi alle nok få at se.

Vi ve’ ha’ en liberal og borgerli’ regering nu.

Vi får måske et Euro-diktatur, fordi der ikke er blevet renset ordentligt ud i tre generationer nu.

Vi gider jer ikke på Christiansborg. Skulle I pludselig finde på en folkeafstemning, skal vi nok komme og stemme NEJ.

Godt Nytår!

Sonia