Danmark

30. december 2008

Flygtninge: Lille Danmark – 3. del


Jyllands-Posten | 18.11.2001 | Indblik | Side 1 | 5133 ord | artikel-id: Y1766153

Et uddrag:

Flygtninge: Lille Danmark – 3. del

[…]

“Brødre og søstre, som drømmer om at komme op til de pårørende. Ældre mennesker, hvis børn sender penge, så livet trods alt bliver tåleligt. I en gammel hestestald, hvor staldinventaret er erstattet med en træseng, et lille bord og gammel sofa, ligger den 65-årige Ahmad Nasef Joma for døden. Vi besøger ham i selskab med Wievel-lejrens palæstinensiske leder Mahmmud Waked. “Burde han ikke være hos sin søn i Sønderborg?” spørger lederen, mens den syge mands kone og en datter serverer varm te. Mahmmud Waked fastslår, at den gamle mand kun er i live, fordi hans søn i Sønderborg hjælper med at skaffe penge til medicin. “Hjælp os til Danmark,” beder Ahmads kone, da vi kort efter forlader stalden. Flygtningelejren er placeret midt i Baalbek. Den blev oprettet i en tidligere fransk militærforlægning i 1948 efter uafhængighedskrigen mellem Israel og dets arabiske naboer, der medførte, at tusindvis af palæstinensere flygtede til nabolandene. Nogle af de fordrevne har boet i flygtningelejren lige siden 1948. De turister, der besøger Baalbek, opdager ikke lejren, der er Libanons mindste med omkring 3500 flygtninge. De har snarere øje for nogle af de fornemste antikke romerske bygningsværker, der er bevaret. Det store Akropolis-tempel i Baalbek er større end Parthenon i Athen, og der er anvendt sten til de romerske byggerier, som hver især vejer 1200 tons. Turister hører om en imponerende kultur og bemærkelsesværdig teknisk formåen i det andet århundrede før vor tidsregning.

Vil gøre alt for at slippe væk

Når Baalbek ellers er tikket ind på de internationale telegrambureauer, har det haft noget med en dramatisk nutid at gøre. Området er kendt som Hizbollahs højborg. Organisationen bekæmper Israels ret til at eksistere og har stået bag terrorbomber og selvmordsaktioner i Israel. Der er mange flag og symboler, der hylder Hizbollahs martyrer i Baalbek, og der var stor jubel i byen lørdag den 4. november 1995, da det rygtedes, at Israels daværende premierminister Yitzhak Rabin var blevet skudt. Ellers føler palæstinenserne ikke, at der er meget at glæde sig over i Libanon. De har status af andenklasses borgere, og der er flere end 70 uddannelser, de ikke må tage. Blandt andet som læger og advokater. “Palæstinenserne lever som pariaer i Libanon og vil gøre alt for at slippe væk,” siger en dansk dip0lomat, der har arbejdet i Mellemøsten. “Det er derfor en desperat kultur, der søger mod Danmark i jagten på et bedre liv. Folk i denne kultur er ikke dumme. De skal nok vide af at udnytte det danske velfærdssystem til yderste grænse. Deres moral er anderledes, og mange af dem, der er landet i Danmark, kender kun til krig og fornedrelse. De tænker kun på sig selv,” fastslår diplomaten. “Jeg tror ikke længere på, at palæstinensere og libanesere kan integreres i vores kultur. Kulturkløften er for stor,” siger Claus Møller, der tidligere har arbejdet som pædagog og kulturmedarbejder i Gellerup ved Århus. “De fleste har altid været presset af krig eller levet af snyd og bedrag, inden de kom til Danmark – og de slipper det aldrig.” “Det sker, at familierne tager deres børn ud af institutionerne og rejser i lange perioder. Jeg har oplevet folk, der er på overførselsindkomster og pensioner, som er væk i halve år. Hvordan de havde råd til dyre rejser og til at holde det hele gående i Danmark, kunne godt undre os. Men vi gjorde ikke noget ved det. Hvis vi begyndte på det, så ville vi ikke have en chance for at opbygge tillidsforhold til de andre forældre i institutionen og området. Palæstinensere og libanesere dækker over misbruget, og ofte hjælper landsmænd hinanden med at realisere det,” siger Claus Møller, der efter 10 års ansættelse ragede uklar med Århus Kommune, fordi han talte højt om problemerne med socialt bedrageri i det vestlige Århus. I dag arbejder han i en skolefritidsordning i en anden kommune. Tilbage i Lille Danmark drømmer de unge fortsat om få del i den danske tryghed. “Min far og mor sparer op, så de kan betale en familie, så jeg kan gifte mig med deres datter i Danmark,” siger Murad, en ung palæstinensisk mand. Hans kammerater håber også på, at de en dag kan blive gift med en palæstinensisk pige i Danmark, så de kan slippe ud af lejren. Giftermål er snart den eneste sikre billet til det forjættede land, og derfor ville det nærme sig forræderi at gifte sig med en dansker. At palæstinenserne i Danmark heller ikke stoler på, at danske piger er jomfruer, gør kun beslutningen nemmere. Drengene forsikrer, at palæstinensiske unge mænd i Danmark også henter deres brud i hjemlandet. De statsløse palæstinensere er kommet til Danmark i flere omgange. De første kom i 1970erne efter udbruddet af borgerkrigen i Libanon, der varede fra 1975 til 1991 med krigshandlinger med års mellemrum. Hver gang krigen blussede op, førte det til nye flygtningestrømme. Mod slutningen af 1980erne blev Libanon regnet for så sikkert område, at den danske regering strammede reglerne for palæstinensiske asylsøgere. Da en række flygtninge fik afslag på opholdstilladelse, besatte 78 palæstinensere Blågårds kirke den 9. september 1991. Aktionen, der varede til 31. januar 1992, sluttede først, da Folketinget vedtog den såkaldte palæstinenserlov, som sikrede de aktionerende permanent ophold i Danmark. Siden har det knebet for nye palæstinensere at slippe ind i Danmark, hvis det ikke sker via familiesammenføringer. Kir Osman har illegalt forsøgt flere gange. Vi møder ham i mørket foran frisørsalonen i flygtningelejren. Han fortæller, at hans brødre begge bor i Århus, og han har tre gange forsøgt at slippe ind i Danmark. Senest på et falsk pas for et par måneder siden. “Jeg tog til Gaza for at få et stempel, men i Tyrkiet opdagede de, at passet var falsk,” forklarer Kir Osman, der vil forsøge igen, når brødrene i Århus har sparet penge sammen. “I de sociale forvaltninger i områder med mange indvandrere er det ingen hemmelighed, at der er folk, der lever et dobbeltliv og rejser ind og ud af Danmark,” siger socialpædagogernes tillidsmand i en større dansk provinsby. Han ønsker ikke at træde frem, da han behandler fortrolige oplysninger. Torben Berg Sørensen fra Sociologisk Analyse i Århus, der står bag flere rapporter om indvandrere og integration, har denne bud på en forklaring: “Mange sagsbehandlere er så ivrige efter at have et godt forhold til deres klienter, at de gør sig mindre magtfulde. De ønsker at være ligeværdige med klienterne. De ser det som deres fornemste opgave at hjælpe indvandrere og andre svage grupper.” Denne indstilling koster dyrt, og en række sagsbehandlere, som vi har været i kontakt med til denne artikel, siger samstemmende, at det for klienter og sagsbehandlere drejer sig om at hente så mange penge som muligt ud af systemet. Samme synspunkt udtrykkes på en anden måde af den arabiske skoleleder: “Jeg ved, hvordan mine landsmænd tænker. Samvittighed og moral eksisterer ikke på samme måde i deres begrebsverden. De tænker kun på sig selv og deres nærmeste…”

 

Sonia

Hvorfor kom de første hertil

2 kommentarer »

  1. […] Read the rest of this superb post right here […]

    Pingback af Environment and nature » Blog Archive » Flygtninge: Lille Danmark - 3. del — 30. december 2008 @ 16:04

  2. […] View […]

    Pingback af All Posts on http://Danmark.Wordpress.com « Danmark — 17. marts 2009 @ 21:44


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s