Danmark

18. oktober 2008

Renten ned og renten op – er der gaaet kuk i systemet – eller havde nogen misforstaaet noget?


Dette er skrevet til dem, der husker Danmark Nationalbank for cirka en uge siden nedsatte udlånsrenten til bankerne for dagen efter at konstatere, at EU’s centralbank ECB havde hævet renten betydeligt i stedet. Nu følger Danmarks Nationalbank trop og retter ind.

Hvad kunne forklaringen være? Var der noget man havde misforstået i København?

Ja, på en måde, det er nemlig med finanskrisen sådan, at boligejerne bliver bragt i det samme dilemma som staterne. Boligejerne med flexlån og afdragsfri lån vil opleve præcis det som også skete i USA, at mange ikke kan blive i deres huse, fordi de skal betale betydeligt mere og samtidig falder deres huse i pris, så de end ikke er i stand at sælge huset og derved komme ud af gælden.

Med Danmark er det sådan, at den danske krone er koblet til Euroen, således forstået at kurserne skal følges ad uanset det famøse euroforbehold, der egentlig kun har indenrigspolitisk betydning ligesom de andre såkaldte forbehold. Vi kan sige det ikke er uigenkaldeligt, sålænge vi kun har koblingen.

At vores situation skulle bedres af at afskaffe kronen er århundredes skinargument, der intet har på sig. Man kan, som vi nævnte i tidligere indlæg forud for meldingen, mistænke de ansvarlige for kreditudvidelserne for netop at have udtænkt dette spøjse argument. I så fald vil vi betegne det som løgn over løgn, der er blevet tiltagende almindeligt de sidste 15 år.

Danmarks Nationalbank ville for en uge siden gerne have nedsat renten for at hindre Danmark i at ramme deflationen – d.v.s. dræbende nulvækst – i 2009, hvor der officielt er udsigt til sølle 0,2 pct. vækst (vær sikker på den bliver mindre), men på den anden side skal boligejerne bøde for den alt for store kreditudvidelse, som danske politikere har lavet og lokket dem til at deltage i – nøjagtig som amerikanske politikere gjorde i USA.

Euro skal holdes oppe efter statutterne, og der er voldsom rift om den ledige og dårligt indtjenende kapital, der i forvejen flyder ud af Euro-zonen. Derfor må renten op for at holde på kapitalen og begrænse udlånene.

Realøkonomiens og finansernes hensyn konkurrerer altså med hinanden. Her vinder finanserne altid, fordi betalingerne standser, hvis finanserne ikke tilgodeses – som vi så det på Island.

Derfor kom nationalbanken netop i et dilemma, der minder lidt om boligejernes, der sprang med på politikernes og mediernes kortvarige og ‘vældig opfindsomme forbrugsudvidelse med opgangskreditten til Danmark-alene-opgang’ i Vesten.

Der er ikke noget her vi ikke har advaret om længe før det indtraf.

Vi kaldte lånene for selvmordslån en uge efter vi åbnede denne blog, d.v.s. den 25. maj 2006 og adskillige gange siden.

Til dem, der ikke kan huske Danmarks Nationalbank for en uge siden…. :
er der ikke noget herfra, da de alligevel lader sig rive med af stemninger og blæser på eller overser kendsgerningerne, som det netop er tidsåndens soleklare plan de skal, så de ender i egocentreret sort hul, hvorfra de styres let og gelinde. Præcis som vi skriver på vort icon.

Tro er stærkest på kort sigt, fordi der kun er få der ved, og derfor bruges troen af de ideologisk troende, men når alt kommer til alt, og det gør det sjovt nok hver gang, er det sandheden, der tæller, fordi verden er reel, ikke ideologisk.

Sonia