Fri Muslimsk Indvandring under Liberalen og Internationalen, der er tvillinger

EU-resultatet blev:

Fri muslimsk indvandring til Europa. Hemmeligholdte EU-aftaler med 10 asiatiske og nordafrikanske lande.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Allerede for 13 år siden underskrev EU-medlemsstaternes regeringschefer Barcelona-erklæringen, som havde været under vejs siden The Euro-Arab Dialogue fra Europarådsmødet i 1973 i København med Danmarks endelige deltagelse fra 1978. I mainstream-medierne er eneste konkrete melding, at der skal oprettes et frihandelsområde i Nordafrika og Mellemøsten, som EU skal hjælpe i gang.

Dette er ren propaganda.

• Der garanteres respekt for islam og felttog mod racisme, fremmehad og utålsomhed understreges det
• Fri bevægelighed ind i EU
• Tre uger efter terrorangrebet på WTO i New York faldt EU på knæ for islam og bruger nu Euromediterranien som lynafleder
• EU og Europarådet ønsker vor 1000 årige identitet væk
• Udenrigsministeriet i færd med at opdrage os fra vore “stivnede fordomme” til islamisk kultur
• Euromediterranien er et skridt mod én-verdensordenen
• Vore politikere tror, at vor og islams (Koranens) målsætning er den samme
• Aviser, radio, TV styres fra højere sted og tier om Euromediterranien (Middelhavsprocessens mål)

Som alle andre af de større og grænseoverskridende magtsamlingsvedtagelser i EU indrettes ‘flertrinsraketter’ ved indgåelse af fremtidigt bindende ‘roadmaps’ [der strider fælt imod den danske grundlov].

EU-grundlovens køreplan blev vedtaget endeligt december 2000 i Nice som politisk bindende erklæring, indtil det skulle blive endelig EU-grundlov pr. traktat i 2004, jf. charteret §51-54. Det betyder faktisk at Folketinget ikke må ændre i de nationale lovsæt, indtil dette kan vedtages endeligt. Dette strider mod den dansk grundlovs §56, der byder politikerne at beslutte alene efter deres overvisning. Når det nu ser sløjt ud med EU’s grundlovsbestræbelser motiveres udvidelsesbestræbelserne nærmest pr. automatik.

“Vejkort” (road map):

“Helt fra starten argumenterede Jean Monnet kraftfuldt og præcist i forberedelsesperioden før 1956-traktaten for at overføre magt direkte til en gradvis enhedsopbygning og samling af den funktionelle bureaukratiske elite på tværs af Europa, så der skabtes et kraftfelt, hvori en union i fuld skala ikke kunne stoppes. Overførelsen af magt skulle begynde med relativt ikke-controversielle økonomiske funktioner og stålfremstillingen, for at minimere bekymringerne for, at den nationale suverænitet blev brudt ned.

Man skulle sikre sig, at den funktionelle overførelse af magt blev irreversible (ikke kunne tilbageføres), et forhold garanteret af traktat-doktrinen acquis communautaire, der sikrer at al magt overført til (de europæiske) samfundsinstitutioner bliver gjort til permanent europæisk lov og så samtidig, at de tages ud af de nationale lovsæt i medlemslandene.” Jean Monnet’s lidt besynderlige baggrund kan du se på: http://www.lilliput-information.com/mon.html

Birte Rønn Hornbech: “Vi retter ind efter EU”

 Jawohl, Sieg Heil !

 

 

Roadmap-processen

Lissabon-traktaten lukker hullet

Liberalen og Internationalen

Alle forbehold er udvandene

Koordineringen af medierne, f. eks.

Projekt Europa lagt i stram tidstabel

 

Sonia