Danmark

3. maj 2008

Hjieeem til Aaaarhus – arrogancens og velfaerdens hoejborg

Filed under: Danmark, Welfare — Tags: , , , — Jørn @ 08:36

Det er godt nok sjovt med Århus. Vi har haft så mange sjove rådmænd herovre. I øjeblikket har vi ham Peter Thyssen, der vil samle alt weekendens affald på Rådhuspladsen – Unter den Linden (gade i det gamle Østberlin med regeringskvarteret). Det er fordi han mener vi skal være stolte af at bo i en by, som udpeges som den mest beskidte i Norden – unge og midaldrende – 68-eren og dens yngel i 1. og 2. æder uafladeligt noget færdigt, indkøbt på gaden og smider affaldet overalt, som de vil og lyster. Kragerne bidrager også lidt, fordi det aldrig er gået op for århusianerens magthavere, at der findes en krage/mågesikret nem affaldsspand i f.eks. England, der forlængst kunne være kopieret her. Her indkøbes den slags hos ‘vennernn’.

Thyssen har nu meldt ud, at han vil afgiftsbelægge de forretninger, der gør brug af emballagen, der bliver til affald.

Dette er ét eksempel på intelligentiaen.

Så ved vi ikke, om vi alle får en mobilpipeline til øllet, nå, nej, produktionen heraf flytter væk fra den dyre by; det bliver dyrt. Det bliver ekstra dyrt med Thyssens affaldshappening, sikkert afsluttede med skattefinansieret festfyrværkeri og mere affald blandt ‘vennernn’. Fyrværkeri er blevet en standende besættelse hos århusbonden, men skatteborgerne betaler gladeligt, og det er skide ligemeget med dyrevelfærden i naturen, altså, for det er en meget rød by med Foslaw. I øvrigt byen med planetens højeste niveau for den skattefinansierede velfærd og samtidig planetens laveste niveau for brugerbetaling. Det var også derfor Århus-pædagogerne forlangte noget mere for nogle få år siden. Århus er meget provinsiel, alle kender hinanden lidt, også dig, hvis du og din familie har boet i byen i nogle generationer. Ellers er du ukendt og ikke til noget. Det bedste de ved er indvandring fra Afrika og Mellemøsten, hvis de holder sig ude i Gellerup Ghettoen. Indvandringen gavner beskæftigelsen, og mutter sku’ gerne bidrage lidt osse, indtil århusianeren har lagt sig til ro med ølvommen efter aftenens kreiler-rundtur med påhængsvognen.

Samme fine herre Thyssen påførte os lige et tilgodehavende via varmeleveringen på godt kr. 4000 pr. husstand, som han ikke mente vi kunne få tilbage, fordi det var for besværligt at finde frem til, hvem der skulle tilbagebetales hvilket beløb. Han mente de kunne sende pengene tilbage til den husstand, der eventuelt bebor adressen, efter den rette måske var flyttet; de dødes arvinger skulle intet have. Nu forsvinder det meste af tilgodehavenet i administration, selvom en sådan tilbagebetaling sagtens kunne håndteres i Ebeltoft – der trods alt beboes af molboerne. Rådmand Peter Thyssen havde i den forbindelse uoverstigeligt svært ved at referere, hvad Energistyrelsen havde meldt om løsningen på dette simple problem. Thyssen hævdede simpelthen, at styrelsen havde meldt det modsatte af, hvad den havde meldt. Vi er også i Århus beriget med el-afregnings-selskabet Nrgi. Det kræver også for meget op i el-afgift. Når det f.eks. er kr. 800 for meget på årsbasis, mener selskabet, at det kan forlange, at forbrugerne med tilgodehavenet kan henvises til at handle i selskabets el-butik på Rådhuspladsen for kr. 300 af beløbet, som de reelt har hugget fra forbrugeren.

Den bedste var nu dengang de i Århus ville til at bygge et tårn oppe på Bjerget (Christiansbjerg, som reelt er en bakke op fra å-dalen) – hvor Universiteten ligger. Tårnet skulle efter initiativtagernes mening være så højt, at det kunne ses i Hamburg, af hensyn til turismen. Debatten gik mest på, at det ikke måtte være højere end Domkirketårnet nede i byen eller højere end Bogtårnet på Statsbiblioteket i tilknytning til universiteten -og det ret besværligt for de to tårne har ikke på grunden samme højde over havets overflade. Vi forsøgte med en forsigtig melding om, at p.g.a Jordens runding ville et tårn i Århus aldrig kunne ses i Hamburg, men fik kun nogle anerkendende bemærkninger fra et par naturvidenskabsmænd.

Det var galt fra starten af, i slutningen af trediverne. Netop da de fik universiteten – “På Tavebondens ager ved Birkende By”. De måtte hente en mængde professorer ovre østfra. Disse isolerede sig på bjerget og kom aldrig i kontakt med byens borgere i øvrigt, da de opdage, “hvor selvtilstrækkelige, sprogligt civiliserede, hvor ufatteligt kloge og ikke mindst selvbevidste århusianerne var”. Siden hen fik århusianeren tv-udsendelsen ‘Spørg Århus’, og den blev sendt landsdækkende direkte fra den statsdrevne ovre på Djævleøen. Denne udsendelse førte til, at århusianerne gik direkte og voldsomt i selvsving – lidt somThor Pedersen med statsgælden, der momentant blev pist væk for ham – og derefter var de sikre på de kunne gå på vandet. Selvom det nogle år siden, så kan selvfølelse med tilhørende attituder nemt indøves bevidst fra baby-stadiet. Det er ikke tilfældigt, at Århus også har pædagog-seminarium.

Uvidenhedens arrogance stortrives frodigt her.

“Hjieeem til Aaaarhus”

 

2 kommentarer »

  1. […] View […]

    Pingback af All Posts on http://Danmark.Wordpress.com « Danmark — 17. marts 2009 @ 21:53

  2. […] Hjeeem te Aaaarhus […]

    Pingback af Sagerne skal bare forhales, saa glemmer vi vort tilgodehavende « Danmark — 19. juni 2009 @ 07:36


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s