Danmark

26. april 2008

Danmarks Riges Grundlov er stadig grundlaget, som politikerne kan skalte og valte indenfor


Vi Frederik den Niende, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gør vitterligt: I overensstemmelse med bestemmelserne i § 94 i Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 med ændringer af 10. september 1920 har rigsdagen 2 gange vedtaget, og folketingsvælgerne ved en den 28. maj 1953 afholdt folkeafstemning godkendt, hvorefter Vi nu ved Vort allerhøjeste samtykke stadfæster

DANMARKS RIGES GRUNDLOV : https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=45902

Uddrag heraf:

“Kapitel X.

     § 88. Vedtager folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, og regeringen vil fremme sagen, udskrives nyvalg til folketinget. Vedtages forslaget i uændret skikkelse af det efter valget følgende folketing, bliver det inden et halvt år efter den endelige vedtagelse at forelægge folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning. De nærmere regler for denne afstemning fastsættes ved lov. Har et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40 pct. af samtlige stemmeberettigede afgivet deres stemme for folketingets beslutning, og stadfæstes denne af kongen, er den grundlov…”

[Sådan ændres den danske grundlov (eller sættes den ud af kraft), og det står ikke til at forandre af nogen i Lissabon. Lazaroner kan vælge fortsat at ignorere Danmarks Riges Grundlov. Det er dog ikke sikkert de kommer godt fra det.]

[…]

   “§ 20. Stk. 1. Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde…”

Ja, vi er opmærksomme på denne lille meget forudseende indføjelse fra 1953

—————————————– 

Ét eksempel på hvorledes EU forsøger at underminere Danmarks Riges Grundlov:

EU-grundlovens køreplan blev vedtaget endeligt december 2000 i Nice som politisk bindende erklæring, indtil det skulle blive endelig EU-grundlov pr. traktat i 2004, jf. charteret §51-54. Det betyder faktisk at folketinget ikke må ændre i de nationale lovsæt, indtil dette kan vedtages endeligt. Dette strider mod den dansk grundlovs §56, der byder politikerne at beslutte alene efter deres overvisning.

En grundlovtale om grundloven 

Sonia