Danmark

15. april 2008

Kontroversiel solplet-teori får sin egen professor på DTU


“Kontroversiel solplet-teori får sin egen professor på DTU

Danmarks Rumcenter under DTU søger en professor til at udbygge teorien om, at Solen er skyld i det varmere klima. Henrik Svensmark er et oplagt bud, men hans direktør afviser, at han er den eneste mulige kandidat.

Mads Nyvold,  tirsdag 15. apr 2008 kl. 11:58 – Ingeniøren
 DTU’s Institut for Rumforskning og -Teknologi, DTU Space, har opslået et professorat for at styrke forskningen i den kontroversielle teori om, at Solen er skyld i klimaforandringer på Jorden.

Den kommende professor skal dokumentere banebrydende forskning i solvinde, skydannelse og atmosfærekemi og skal kunne tiltrække penge til forskningen af de kosmiske strålers indflydelse på atomsfæren og klimaet.

»Forskningsområdet er forsømt globalt. Men hypotesen har jo været fremme i over ti år og har kunnet modstå alle angreb uden at blive falsificeret, og vi har en fremtrædende international position, som vi gerne vil udbygge og markere,« fortæller direktør for DTU Space, Eigil Friis-Christensen…”

Sonia