Danmark

11. april 2008

Islam: What The West Needs To Know – hele filmen sendes herfra


http://www.youtube.com/watch?v=O4DRuPs4mmk

Hele filmen

The movie in its full length 1:38:41

Hav lidt tålmodighed (ca. 20 sek.)

Be a little patience

Supplement with Robert Spencer in Bruxelles
(45 min.)

Uddrag af SWR’s checkjobnet: Lidt om Claus Hjort Frederiksen og arvelighed


Uddrag af Dr. scient. (genetik) Søren W. Rasmussens: http://www.checkjobnet.dk/mine_kommentarer.php

Lidt om Claus Hjort Frederiksen og arvelighed

Når man studerer Claus Hjort Frederiksens korte cv, som jeg har gjort adskillige gange i et forsøg på at forstå, hvad der ligger bag hans uempatiske opførsel overfor de medborgere, som i forvejen har det mere end vanskeligt.

At dømme fra hans officielle cv har han udelukkende bevæget sig indenfor kontorfaget siden hans cand. jur. eksamen i 1972.  Først som partisekretær, derefter kortere afstikkere til landbrugsministeriet, industrifagenes almindelige arbejdsgiverforening og Venstres landsorganisation for til sidst i 1985 at lande i partiet Venstre som partisekretær. I 2001 blev han – som vist de fleste ved – beskæftigelsesminister.

Så er det man spørger sig selv: Er en uddannelse som jurist efterfulgt af lang tids arbejde som sekretær egentlig den rigtige baggrund for en beskæftigelsesminister? Burde en person, der sættes til at varetage denne stilling, ikke have en lidt bredere social og erhvervsmæssig erfaring. Man ville for eksempel næppe vælge en undervisningsminister, der ikke kan læse,  en forsvarsminister med en baggrund som militærnægter, en miljøminister, der ikke ved hvad CO2 er for noget, en kulturminister, hvis eneste lekture er Anders And & Co.

Selvom man naturligvis ikke behøver at være ekspert på det ressortområde, man som minister er ansvarlig for, er det ikke nogen skade til, at personen har et minimum af indsigt og forståelse for sagsområdet og de personer berører. Man ville jo ikke udnævne integrationsminister Birthe Rønn Hornbæk til anfører for Danmarks fodboldlandshold. Hun har ikke figuren til det og er desuden af et helt forkert køn. Begge dele bestemt af hendes genetiske konstitution.

Jeg kan allerede nu høre indvendingerne: Jamen hr. Frederiksen virker da som en kløgtig og smart fyr, der sikkert hurtigt kan sætte sig ind i de mange aspekter af ledighedsbekæmpelsen. Så efter kort tid, vil han nok blomstre som minister.

Dette argument holder imidlertid ikke. Jeg er genetiker af uddannelse og har i mange år beskæftiget mig med arvelighedsforskning. Jeg ved derfor, at vi alle fødes med en genetisk udrustning, der sætter visse grænser for vores formåen.

Man kan selv, ved en mere eller mindre ihærdig indsats, – sammen med de mennesker, der omgiver en (forældre, lærere, idrætsledere, kammerater og veninder etc.) – bevæge sig op eller ned indenfor den ramme, der er fastlagt af ens arvelige udrustning. Men det er desværre ikke muligt at passere den øver grænse, der er bestemt af den arvelige udrustning man er født med.

Det er et forhold, der desværre ofte overses, når det gælder mange faglige/boglige egenskaber. Man hører ofte udtalelser fra personer, inklusiv hr. Frederiksen, der ikke har gjort sig dette forhold helt klart: Du kan da bare være mere flittig! Tage dig sammen! Tænke dig om! Men se om det hjælper…
Andre steder er det imidlertid krystal klart: Enhver kan forstå, vil jeg tro, at en person som entertaineren Amin Jensen næppe bliver verdensmester i højdespring – lige meget hvor meget han øver sig. Og vores sundhedsminister Jacob Axel Nielsen bliver nok heller ikke anfører for fodboldlandsholdet – selvom han har det rigtige køn til opgaven. Og hvis du tænker dig lidt om, kan du selv finde utallige eksempler på det faktum, at man fødes med begrænsede muligheder, som man kan bevæge sig indenfor, men næppe overskride. At Maren i Kæret selv med en ihærdig og målrettet indsats ved klaveret næppe nogensinde vil nå på højde med den nyligt afdøde canadiske pianist Oscar Peterson, da han var på sit højeste. Enhver kan se, at det vil være en umuligt opgave.

Uheldigvis efterspørger arbejdsmarkedet i dag kun i ringe grad personer, der får røde knopper og hvor alle klapper går ned, når de stilles overfor komplicerede krav, krav, der ikke så sjældent kræver omfattende boglige studier. Det betyder desværre, at en meget stor del af de arbejdsløse rammer loftet for deres medfødte formåen, når de ser hvilke kvalifikationer, der efterspørges af landets virksomheder og offentlige institutioner. Og her hjælper et ugentligt klik på en knap og fire ansøgninger ikke spor.

Så at forvente at personer, der er født tonedøve ender som koncertpianister og at hr. Frederiksen udvikler sig til en empatisk, logisk tænkende og rationel minister er naivt og urealistisk. Både den tonedøve og hr. Frederiksen har for længst ramt loftet for det mulige.
(billedet viser grundlæggeren af genetikken, den østrigske munk Gregor Mendel, 1822 – 1884)…”

 

Sonia

 

 

Prisstigningerne paa foedevarer: manglende konkurrence

Filed under: Statistics — Tags: , — Jørn @ 09:01

Ikke Råvarerpriserne Globalt

Fra: http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2008/04/11/072211.htm

11. apr. 2008 07.38 Penge

“Hvis du i løbet af det seneste år har oplevet, at prisen på din morgenost og en liter mælk er steget, så er det ikke kun fordi, at råvarepriserne globalt er steget.

Det seneste års markant stigende fødevarepriser for forbrugerne skyldes altovervejende mangelfuld konkurrence blandt de danske fødevareproducenter, som har udnyttet situationen til at sætte salgspriserne markant op. 

Det konkluderer det internationale finanshus UBS Investment Research i en omfattende analyse med titlen “Is food food?”.

Råvarepriser har lille betydning
UBS dokumenterer, at det seneste års stigende råvarepriser på landbrugsvarer har begrænset effekt på forbrugerpriserne i den vestlige verden.

[…]

Især indenfor korn og brødprodukter er de danske prisers steget markant mere end i udlandet. I 2007 steg priserne i Danmark 12,3 procent, 7,6 procent i Sverige og 6,0 procent i Tyskland. Også priserne på grøntsager er eksploderet herhjemme – med plus 13,4 procent mod 2,0 procent i Tyskland, 0,2 procent i Holland og 5,0 procent i EU9-landene…”

———–

Danmark:

Største stigninger i Danmark, naturligvis. Fødevarer: officielt 6,9 pct. på ét år 

Og så er det ikke nok, for vi skal have højere løn via konflikter i landet med den største velfærd og den laveste brugerbetaling i verden, så vi kan få noget mere stilstand i de produktive kilder. Der er i forvejen sat omkring 20 pct. uden for arbejdspladserne. Det er ikke nok…

…der skal mere til, før Jericos Murer falder, mener marxister og mental-robotter.

Seneste den 16. april: https://danmark.wordpress.com/2008/04/16/saa-gaar-inflationen-i-galop-som-vi-advarede-det-ville-ske-den-er-glemt-siden-1970-erne/

Sonia