Danmark

17. marts 2008

Mediernes fordrejninger og evindeligt tomme klichéer styrer vaelgernes opfattelse af om der sker noget


i.jpg

Katastrofen består i, at Villy ikke vil noget – udover mandater. I sandhed må jeg desværre også oplyse, at Brunhilde & Co intet har gennemført med nogen væsentlige begrænsninger (i de 7 år som regeringens støtteparti og dermed flertal); den årlige tilstrømning er tilmed blevet større hver eneste af de sidste fem år. Medierne har som effektiv kamouflage simpelthen indøvet en fastlagt og allestedsværende parat-retorik til forsvar af den fortsatte ubegrænsede tilstrømning og ditto til omtalen af regeringens såkaldt fæle stramninger af udlændingepolitikken, der SIMPELTHEN IKKE ER SKET.

Nu kommer Villy til og kan overtage nogle af de forventninger, der hidtil er strømmet til Brunhilde. VEL AT MÆRKE FORVENTNINGER OM FORANDRINGER. Det er helt risikofrit for Villy at satse på, for han genbruger jo netop et allerede grundigt gennem to valgperioder afprøvet eksperiment, som også Brunhilde & C0 har levet godt af gennem årene. Og det kan være tilstrækkeligt til, at vi kan få en anden type regering efter et valg. Derefter skal vi så se Brunhilde & Co virkelig begynde at forlade skuden …efter planen endeligt omkring 2013. 

Alle indvalgte går fortsat ind for den såkaldt ideologiske opfindelse, integration. Brunhilde hævder at ville lukke af for de værste og integrere resten, og Villy hævder at vil have de allerallerværste til at gå langt væk. Det hele bliver ved snakken uden reelt indhold, for der sker ikke noget, når der intet konkret ligger bag, og dette ikke afsløres. Både Brunhilde og Villy lægger begge i deres sniksnak op til en sortering, som intet organ på kloden nogensinde ville kunne gennemføre. Konsekvensen af deres udsagn og forslag vil aldrig blive hudflettet af en kritisk journalist og fundet indholdsløse, for en sådan journalist er ikke ansat i medierne. DERFOR SKER DER IKKE NOGET.

DETTE ER DEN SKINBARLIGE SANDHED. Uanset hvad du måtte tro, have læst eller hørt i medierne, der har gjort det til et nyt grundigt indøvet ritual at berette og antyde om Brunhildes såkaldt radikale tiltag som støtte for regeringen, er der INTET SKET udover indførelsen af 24 års-regelen for familiesammenføring. OG DET VIL ALDRIG KOMME FREM TIL EN BREDERE OFFENTLIGHEDS KUNDSKAB. 24 års-regelen fører i øvrigt til en systematisk fri indrejse i realiteten efter de gamle regler, blot via Sverige, hvorfra vi ikke kan afvise dem.

Satirisk supplement: Mørkemænd og lyseslukkere

Koldbrand kureres ikke med lavendelolie

Helt tilsvarende konstrueredes en ligeledes tredelt virkelighed – “den gode, den onde og den virkelig onde” – om økonomien bag projektet: Officielt hævdede man (som den første falske virkelighed) under den forrige regering, at omkostninger ved indvandringen dengang var omkring 11 mia. kr. om året, hvormed de arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagende (o.a.)  indvandrere end ikke kan betale huslejen.

Anden falske virkelighed kom fra Brunhilde, der kunne korrigere det officielle beløb (uden fremlagt dokumentation med skæve henvisninger til Danmarks Statistik o.a.) og hævde, at indvandringens omkostninger i stedet var omkring 30 mia. kr. om året. At begge beløb var helt hen i vejret var lige meget, sålænge vælgerne havde noget at tro på, noget at vælge imellem. Når hovedparten ikke kan kontrollere opregningerne, skal der bare være noget at vælge imellem, så bliver sandheden til noget politisk – i princippet samme sociologiske overtalelsesmetode som ved taklingen af CO2-koblingen til klodens temperatur.

Virkeligheden om indvandringens omkostninger var imidlertid beskrevet ærligt både i Sverige, England og Danmark længe forinden – men dette vidste de ansvarlige og mainstream-medierne udmærket aldrig ville blive bragt til en videre kreds blandt vælgerne:

Indvandringen koster Sverige opimod 30 pct. af det samlede offentlige budget

Indvandringens omkostninger i Danmark 2001

Indvandringen dræner økonomien (England)

Satirisk bidrag: Til danske efterkommere af aber

Sonia