Danmark

9. marts 2008

En politiker erkender at have taget fejl om noget altafgoerende


I Weekendavisen den 7. marts indrømmer Søren Pind som den første, at han tog fejl. 

Det er værdigt i vestlig forstand

Man må sige, at Søren Pind er den første, der indrømmer han tog fejl for 20 år siden, da advarslerne begyndte om det, som vi nu er endt i. Uanset hvilke bevæggrunde og motiver, der eventuelt kunne ligge bag, er Søren Pind den første danske politiker, der trods alt indrømmer han tog fejl om noget altafgørende for Danmark.

Spørgsmålet er så, om han og andre også erkender, at repatriering er den eneste løsning, som de samme fremsynede mennesker dengang i 1987/88 anviste som eneste gangbare løsning, når vi naturligvis ikke kan gennemlyse de indrejsendes inderste.

Medens andre ikke ville indrømme, slog vi robust vor ret fast med syvtommersøm fornylig:

https://danmark.wordpress.com/det-er-katastrofalt-for-danmark/

Sonia

PS: Vi skal dog lige huske, at en vis meget erfaren tidligere borgmester fra Århus kom til at sige noget lignende, hvorefter der fulgte en kærkommen ministerudnævnelse. Så kom de værste boller, som vi nogensinde fik siden den skæbnesvangre 1983-udlændingelov, på suppen med den nye minister. Vi vil ikke hævde, at Søren Pind ikke er andet det, som politikerne sædvanligvis kalder ærlige, og det siger os afgjort ikke noget særligt. En vis træthed kunne dog let eller måske snarere tungt have indfundet sig på en enkel af de aktuelle ministertaburetter i hans parti, mener jeg godt vi kan sige lige ud. Indtil det unævnelige måtte indtræffe, skal der herfra lyde en tak til Søren Pind.

Søren Pind, du er faktisk ene om det, hvis du ikke har bagtanker hermed. Du skal huske vi efter de 20 meget hårde år ikke længere er så sarte og fintfølende, og måske derfor heller ikke så nemme at narre. Vi har kun tid til at sige tingene ligeud.

Det har du jo faktisk lige indrømmet var gældende allerede for 20 år siden, da vi ridsede perspektiverne op for det, der i dag er realiteterne i Danmark.

Sonia

Moerkemaend og Lyseslukkere


Du kan vende og dreje den til Villy eller Brunhilde, mørkemænd eller lyseslukkere. Det er al sammen på forventet efterbevilling og ren mandathugst uden mindste reelle vilje til forandring.

“Logikken fordrer, at der skal sorteres æbler, hvoraf en ukendt andel er giftige. Kan vi få Villys datter eller selveste Brunhilde til at sortere æblerne?” Vel næppe.

Do you support Osama Bin Laden? – på dansk (49,9 pct. svarede YES på Al-Jazeeras netside i september 2006)

Forestil dig Villy, det er hvert andet, hvert tredje, eller Brunhilde forestil dig, hvert fjerde, hvert femte eller hvert sjette æble, der er giftigt. Kan I så blive enige?! Så må I skiftes, børnlille, til at vælge et æble og smage på det. 

Hvis det nu er hvert sjette, så er det ligesom russisk roulette.

NEJ, HVOR ER DET SJOVT FOR JER.

Vi ved det jo først, det med andelen eller procenten, når kassen er tom. Bliver I færdige? Begge to? Nå, andre må tælle op.

NEJ, HVOR ER DET SJOVT AT LEVE AF SOM LEVEBRØDSPOLITIKER.

Sandsynligheden for angreb stiger hele tiden

Sverige som i Danmark

De der vil helbrede, vil dræbe jer

Fra terror kan der ske en bevægelse mod frontkrig, der kan vindes, ved at satse som Ludvig Holberg på selvironien. Den har de totalitære fjender tilfælles….i permanent restordre. Jeg mener i øvrigt ikke politikere har megen selvironi. Har du tænkt på det?   

Lad os tage en lille sang 

Sonia