Danmark

12. februar 2008

US warns of ‘implosion’ of Nato alliance in Afghanistan


Excerpt from: http://www.independent.co.uk/news/europe/us-warns-of-implosion-of-nato-alliance-in-afghanistan-780697.html 

“By Mary Dejevsky in Munich
 

Monday, 11 February 2008
 

The US Defence Secretary, Robert Gates, appealed directly to Europeans yesterday to support the war in Afghanistan, warning that violence and terrorism would increase if Nato was defeated there.

Mr Gates said that the transatlantic alliance was under such stress over operations in Afghanistan that it risked imploding. Speaking in Munich to an audience that included presidents, foreign and defence ministers of many EU countries, Mr Gates acknowledged serious shortcomings in Nato operations in Afghanistan…”

Sonia

Den sidste olie

Filed under: Europa, Europe — Tags: , , — Jørn @ 18:43

Uddrag af: http://www.dragsdahl.dk/A19990219.htm

 ”Trykt i Weekendavisen 19. februar 1999 

Den sidste olie

Kaukasus. Det ligner et spil om olien i Kaukasus. Men slagsmålet om Centralasiens sorte guld handler om det sikkerhedspolitiske herredømme i ”Ruslands bløde underliv”. Deltagerne har indtaget deres pladser og strategien er på plads.

Af  JØRGEN DRAGSDAHL
Weekendavisens korrespondent

WARSZAWA – Over oliefelterne i Det kaspiske Hav hævede sig i januar en prøveballon. »Jeg mener, at USA’s strategiske interesser i Kaukasus rejser behov for en amerikansk militær base i området,« erklærede Aserbajdsjans ledende sikkerhedspolitiker, Vafa Guluzade. Og så foreslog han at oprette en base i sit eget land. Prøveballonen blev udsat for heftig beskydning fra en noget usædvanlig fælles front, som strækker fra Irans forsvarschef til det amerikanske dagblad New York Times. Reaktionerne afspejler, at de storpolitiske vinde, som blæser i Kaukasus og Centralasien, kan medføre et endog meget omfattende vestligt militært engagement.

Nogle eksperter hævder, at området er den mest sandsynlige slagmark for NATO i det 21. århundrede. Baser kan blive nødvendige, men lige nu er det et skridt, som adskillige embedsmænd i NATO-lande over for Weekendavisen kalder »alt for provokerende«. Mest præcist er det vestlige dilemma blevet opsummeret af en amerikansk kommentator, Michael Lelyveld fra Journal of Commerce. Den aserbajdsjanske opfordring er, konstaterer han, »en frygtelig ide, hvis tid desværre er kommet.«

Dobbeltspil

Militær adgang til området er nemlig et mål, som flere vestlige lande har efterstræbt, bl.a. gennem NATOs Partnerskab for Fred. Selv Danmark svarede sidste år ja til en britisk opfordring til at deltage i et projekt, som skal levere militær rådgivning. Forbilledet er den allierede indsats over for balterne, som langsomt moderniserer deres forsvar og trækker dem ind under NATOs beskyttende paraply…”

Sonia

PS:

Transkaukasisk område:

transkau.jpg  BTC – en olieledning i Kaukasus

Roskilde Universitets

CenterSambas hus 19.23 semester projekt af Lars Barsalej Petersen, Magnus Hagem, Martin Lassen, Anders Bæk Simonsen og. Stig Roar Svenningsen  

Sovjetunionens opløsning i 1991 medførte, at der opstod 15 nye stater i det post-sovjetiskerum. Blandt disse nye stater er Aserbajdsjan, Georgien og Armenien, som tilsammen dannerDen Transkaukasiske Region. Rusland mener, at de har fortrinsret til at yde indflydelseoverfor andre magter her.

Landene i Den Transkaukasiske Region har i forskellig grad autoritære regimer. Korruption erudbredt og der er ringe sammenhængskraft imellem stat og civilsamfund. Befolkningerne iregionen har en meget kompleks religiøs og etnisk sammensætning, hvilket med tiden harmedført en række konflikter i området. I tillæg til disse konflikter, eller netop derfor, er derligeledes mange nationale grænser fra sovjettiden, som er omstridte. Eksempelvis kan mannævne konflikterne i de georgiske landsdele Abkhasien og Syd Ossetien, og ikke mindst detomstridte område Nagorno-Karabakh, der ligger på aserbajdsjansk territorium, men har 5 overvejende armensk befolkning. Armenien har siden 1993 okkuperet området og skabt enkorridor til armenske grænse. Dette er den eneste mellemstatslige konflikt i regionen ogmedførte en regulær krig indtil 1994, efter Armeniens okkupation af Nagorno-Karabakh.Stridigheden omkring området er stadig ikke løst, og der er til stadighed et anspændt forholdmellem de to lande. Vi anser konflikten som væsentlig for vores opfattelse af dettranskaukasiske rum, og som en indikator for den regionale polaritet.

Regionen omkring Det Kaspiske Hav rummer samtidig betydelige olieressourcer, som indtilSovjetunionens opløsning var under sovjetisk kontrol. Kendskabet til disse olieforekomstergår langt tilbage i historien. Et problem har altid været at få transporteret olien ud tilverdensmarkedet i og med, at Det Kaspiske Hav ligger dybt inde i det eurasiske kontinent.

Med moderne teknologi har man dog overvundet mange af de praktiske hindringer, derknytter sig til transporten af olien. Nu er en af de største udfordringer de geopolitiske forbehold, man bliver nødt til at tage, for at få olien ud af regionen.

De nye selvstændige stater har gjort krav på ressourcerne i Transkaukasien. Blandt landene med adgang til Det Kaspiske Hav er Aserbajdsjan, der har indgået aftaler med vestlige firmaermed henblik på udvinding af olien. Derved er de praktiske problemer vedrørende transportenaf olien igen blevet aktuelle. Eksisterende olierørledninger følger sovjettidens planlægningsperspektiv; Syd-Nord, idet olien hovedsagligt blev anvendt internt i Sovjetunionen. Dette betyder, at den umiddelbare transportvej til verdensmarkedet, efter Sovjetunionens opløsning, går via det eksisterende russiske ledningsnet og udskibes fra blandt andet Novorossiysk ved Sortehavet. Dette medfører en logistisk flaskehals, hvor olien dervedskal fragtes igennem det smalle og tæt befærdede Bosporusstræde, som er ved at have nået kapacitetsgrænsen for skibstrafik. Dette, kombineret med et ønske om at omgå russiskindflydelse, har medført, at verdensmarkedet har søgt andre alternativer til at få olien ud af regionen.Vesten, med USA i spidsen, har været meget interesseret at få olien transporteret ud fraregionen til verdensmarkedet. Årsagen til dette er et generelt stigende olieforbrug i verden,hvor eksempelvis USA’s forbrug af olie vil stige med mere end 25 % i løbet af de næste 25 år.

Den umiddelbart korteste og billigste vej, ville have været at anlægge enrørledning gennem Iran til Den Persiske Golf. Dette er dog blevet afvist, primært grundetUSA’s pågående handelssanktioner mod landet, samt et ønske om at være mindre afhængige af 6 mellemøstlige lande. Der har også været planer for konstruktion af en rørledning mod østog det kinesiske marked, dette vil dog ikke løse vestens problem med at få olien uhindret udtil verdensmarked. Det amerikanske initiativ er derfor blevet koncentreret omkring støtten tilplanlægningsperspektivet Øst-Vest, nemlig BTC rørledningen. Denne rørledning har fået sitnavn efter de byer den forbinder, herunder Baku i Aserbajdsjan, Tbilisi i Georgien og tyrkiske Ceyhan ved Middelhavet. Herfra kan olien uden hindringer udskibes til vestlige markeder.

Centralasiatisk område:

centralasia.jpg

http://www.dragsdahl.dk/A19990219.htm (læs resten af artiklen)

Lidt af sandheden kan du læse i:

Forsvarsakademiet, Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2002/2003,

april 2003

…Terrorangrebet på World Trade Center og Pentagon, den 11. september 2001, placerede med et Centralasien på det globale landkort, ikke mindst grundet fornyet amerikansk interesse for regionen. Tilstedeværelsen af supermagten USA og de to stormagter Rusland og Kina i samme region har efterfølgende skabt en ny sikkerhedspolitisk situation i Centralasien. Det vurderes at kampen mod terrorisme, sammen med en fælles global interesse i at sikre stabiliteten i området, radikalt har ændret den overordnede sikkerhedspolitiske situation i regionen. Der synes hermed at være skabt mulighed for en sikkerhedspolitisk stabil udvikling i Centralasien, hvorfor tesen for dette speciale vil være: ”Centralasien vil, i lyset af kampen mod terrorisme samt den fælles globale interesse i at udnytte regionens ressourcer, kunne udvikle sig stabilt”…”

[…]

DET GLOBALE NIVEAU 

Formålet med dette kapitel er at analysere globale aktørers interesser og muligheder iCentralasien, med henblik på i den senere analyse at kunne analysere disses mulighederfor at påvirke den sikkerhedspolitiske situation i regionen.

De centralasiatiske lande var under den kolde krig, som tidligere sovjetrepublikker, en delaf den sovjetiske indflydelsessfære. Dette medførte umiddelbart efter Sovjetunionens sammenbrud, og den deraf følgende opløsning af den bipolære globale situation, en mulighedfor, at andre aktører kunne få indflydelse i regionen.

Indledningsvis var der en stor interesse fra den vestlige verden, anført af USA, for at støttede nye selvstændige stater, for herigennem at hindre et tilbagefald til et nyt Storrusland. I1997 erklærede den daværende amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright i senatet,at: ”Central Asia is strongly in our national interests”. Denne politik fulgte to hovedlinjer;for det første skulle de enkelte centralasiatiske staters uafhængighed af Rusland bibeholdes og om muligt udvides, og for det andet skulle Irans udenrigspolitiske spillerumindskrænkes. Et eksempel på dette er NATO’s partnerskabsaftaler med de Centralasiatiskestater.

I takt med at frygten for en tilbagevenden til den kolde krig er aftaget, er det primært adgangentil de forventede olie- og naturgasressourcer i regionen, samt på det seneste kampenmod terrorisme i form af islamiske fundamentalister, som synes at have global interesse.

Årsagen til den globale interesse i regionens olieforekomster skal ses i lyset afverdens samlede energisituation. Oliekrisen i 1973 udløste den største verdensøkonomiskekrise siden 2. Verdenskrig, med en reduktion af olieproduktionen på bare 4%. Siden erolieproduktionen udenfor Mellemøsten øget, således at Mellemøsten i år 2000 var reducerettil ca. 1/3 af verdensproduktionen. Olien i Centralasien vil således kunne medvirke til en øget uafhængighed af det latent ustabile Mellemøsten.128 Det er derfor et væsentligt aspekt at holde Centralasien isoleret fra islamisk indflydelse.

En smule anderledes forholder det sig med naturgassen. Her rækker verdens reserve i endnu 62 år, og i takt med at oliereserverne svinder ind, vil der blive et stigende behov for naturgas, specielt i Europa og Kina. Naturgas kan ikke erstatte olie, og kan desuden kun transporteres i de fornødne mængder via rørledninger. Dette betyder endvidere, at der fornaturgas ikke findes et globalt, men derimod kun et regionalt marked, idet transporten via rørledninger kun er økonomisk forsvarlig op til 6000 km. Eftersom det kaspiske område råder over 38% af verdens naturgasreserve, vil det uden adgangen til naturgas fra det Kaspiske Hav ikke være muligt at skaffe Europa de fornødne forsyninger.129

128 MENA (2002): Middle East and North Africa Handbook. pp.124-125.

129 Müller, F.; Energiepolitische Interessen, pp. 24-26. 

Interessen for de centralasiatiske stater i forbindelse med terrorangrebene 11. septembervar indledningsvist, at de var væsentlige som udgangspunkt for en bekæmpelse at Taliban-regimet i Afghanistan, men samtidigt var det også klart at fundamentalistiske islamistiskegrupper opererede i Centralasien, hvorfor disse lande kunne blive såkaldte ”rugekasser”for islamiske terroristorganisationer. 130

I det følgende behandles den globale indflydelse på Centralasien, idet det er valgt at behandle USA, Rusland, Europa og Kina som globale interessenter. Baggrunden for at behandle Rusland og Kina, som tillige er regionale aktører, på dette niveau, er at disse lande vurderes at have afgørende interesser indenfor såvel adgangen til energiressourcer somkampen mod islamistiske fundamentalister. 

USA

Forud for 11. september 2001 spillede Centralasien som tidligere anført kun en periferrolle i amerikansk udenrigspolitik. USA’s politik i Centralasien var præget af en ”vent og se” holdning, i hovedsagen for at undgå at blive involveret i det igangværende samarbejdemellem Rusland og Kina om indflydelse i regionen, og ikke mindst den tiltagende islamiske ekstremisme. Terrorangrebene på World Trade Center tvang USA til at revurdere sinudenrigspolitik for regionen og spille en langt mere aktiv rolle. Efterfølgende har USA anvendt de centralasiatiske stater som udgangspunkt for militære operationer rettet mod Afghanistan. Det umiddelbare formål med den amerikanske tilstedeværelse i Centralasiensynes at være behovet for et sikkert udgangspunkt for at kunne stabilisere Afghanistan pålængere sigt. 131

Alle fem centralasiatiske stater var hurtigt ude med støtteerklæringer til USA’s krig mod terrorisme i Afghanistan, hvilket har medført tilstedeværelsen af amerikanske tropper i Usbekistan, Kirgisistan og Tadsjikistan. Alene i Bischtek, Kirgisistans hovedstad,er der blevet indrettet en teltby til ca. 3000 mand. Endvidere har Kasakhstan tilbudt,at amerikanske styrker kan anvende baser, og Turkmenistan har tilladt overflyvning i f.m.operationer i Afghanistan mod amerikansk støtte til kontrol med Turkmenistans grænser if.m. narkotikasmugling.132

Udenrigsminister Colin Powell udtalte under sit besøg i Usbekistan i december 2001, atden amerikanske interesse i Centralasien går langt videre end blot bekæmpelse af islamiskefundamentalister i Afghanistan, hvilket understreger den generelle amerikanske interesse i Centralasien, herunder i regionens omfattende energiressourcer.133

Interessen for verdens energiressourcer, herunder ressourcerne i Centralasien, er et resultataf, at USA er verdens største importør af olie med en nuværende import af ca. 60% af det amerikanske forbrug, og en forventning om at importere 70% i 2010. Til trods for at USA er langt mindre følsom overfor stigende oliepriser, end det var tilfældet for 30 årsiden, er stabiliteten af det globale oliemarked en kilde til konstant amerikansk bekymring.134

130 Pascoe, B. Lynn: U.S. Policy in Central Asia and the War on Terrorism. p.1.

131 Fairbanks, Charles: America in Central Asia, Being There, pp. 39-40.

132 www.rferl.org/centralasia , 11/2-2003. Central Asia Report nr. 17, Vol. 2, 2. Maj 2002.

133 The International Institute for Strategic Studies, Survival vol. 44 no.3, Autumn 2002, pp.57-58.

134 Victor; Axis of Oil, p.2. 

Behovet for en stabil tilførsel af olie til verdensmarkedet, ikke mindst set i lyset af en eventuel destabilisering af Golfregionen, tvinger USA til at have alternative olieleverandører.Felttoget mod Taliban, den politiske linje over for Irak og isolationen af Iran, kan således også ses i et samlet billede som isolering af Centralasien fra mellemøstlig indflydelse.135

I den sammenhæng er USA særligt interesseret i at hindre Iransk indflydelse i regionen,og dermed holde Centralasien fri af det ustabile Mellemøsten.

Samtidigt er det ikke i amerikansk interesse at ofre det gode forhold til Rusland på bekostning af forholdet til de Centralasiatiske lande, hvilket har medført et behov for, at USA fører en mere lempelig politik overfor Rusland på andre områder, som eksempelvis Tjetjenien.

Efter amerikansk opfattelse må en sikkerhedspolitik for Centralasien baseres på, at intetenkelt land kan garantere stabilitet i regionen. Hverken tilstedeværelsen af russiske eller amerikanske tropper, eller begge, vil på længere sigt sikre stabiliteten i Centralasien. Derfor skal amerikanske styrker hverken blive i Centralasien permanent eller forlade regionen hurtigst muligt for derved at tillade et tilbagefald til fortidens manglende udvikling. Denbedste løsning set med amerikanske øjne vil være, at alle fremmede militære styrker forlader Centralasien, hvilket imidlertid ikke vurderes at ville være muligt, inden det nuværende sikkerhedsvakuum er afløst af en effektiv sikkerhedsstruktur for regionen. USA måderfor være parat til at præsentere en militær tilstedeværelse i den mellemliggende periode.136

En udvikling af Centralasien til en selvstændig sikkerhedsstruktur vil kræve omfattendeinvesteringer. Efter amerikansk opfattelse er den værste årsag til ustabilitet hverken religiøsekstremisme eller etniske konflikter, men derimod den omfattende fattigdom. USA harderfor gjort de centralasiatiske stater opmærksom på, at sikkerhed ikke kun kan ses i denmilitære sammenhæng, men at reformer inden for demokrati, menneskerettigheder og økonomi er nødvendige. Uden jobs og fremtidsudsigter, skabt gennem investeringer iregionen, vil den næste generation i Centralasien vokse op uden håb, og blive lette mål forekstremistgrupper.137

USA har bl.a. gennem sit udviklingsprogram USAID (United States Agency for International Development) afsat mere end 1,7 mia. $ til udvikling af Centralasien.Disse penge investeres primært til at imødegå lokale trusler mod sikkerheden, som eksempelvis Ferganadalen, fordeling af vand, miljøproblemer, samt ikke mindst lokalemyndigheders indflydelse.

Sammenfattende vurderes USA at spille en væsentlig rolle i den sikkerhedspolitiske situation i Centralasien, hvor amerikanske militære styrker medvirker direkte i bekæmpelsen af islamistiske oprørsgrupper i Usbekistan, Tadsjikistan og Kirgisistan. I den sammenhæng vurderes tilstedeværelsen af amerikanske styrker at medvirke til at øge lokalbefolkningenstro på en fremtid, i hvert fald på kort sigt. USA arbejder målrettet på at skabe retsforholdog demokrati i de centralasiatiske lande, med henblik på at kunne indføre en effektiv markedsøkonomi.

Samtidigt gennemfører USA økonomiske hjælpeprogrammer for at afhjælpe135 Müller; Energiepolitische Interessen, p. 28ff.136 Starr, Frederic S.: The war against terrorism and U.S. bilateral relations with the nations of Central Asia,pp. 3-5.137 Jones, Beth: U.S. Relations With Central Asia, p.1. U.S. Department of State, 11. Feb. 2002. den håbløse økonomiske situation i området. USA vurderes at samarbejde med Rusland og til dels Kina, med henblik på i fællesskab at sikre stabilitet i Centralasien. 

Rusland

Rusland har efter sammenbruddet af Sovjetunionen gennem mange år betragtet de forhenværende centralasiatiske sovjetrepublikker som sit eget eksklusive interesseområde,og i perioden 1992-1995 var Rusland i færd med at generobre en dominerende rolle i regionen.138

Ruslands faldende militære og økonomiske kapabilitet, bl.a. som følge afovergangen til markedsøkonomi, har siden hindret den tidligere supermagt i at indtage en dominerende rolle i regionen. Det russiske engagement i Tadsjikistan er et godt eksempel på, at forskellen mellem stormagtens retorik og ressourcer er stor.139

De centralasiatiske stater og Rusland er dog stadig tæt forbundet gennem traktater, ligesom den tætte sammenknytning på det kulturelle, økonomiske og sikkerhedspolitiske område er vokset i løbet af de syv årtier med sovjetisk overherredømme. Både hvad angårforsyningen af militært materiel og reservedele, er næsten al udrustning i de centralasiatiske landes militære styrker af sovjetisk oprindelse, og hvad angår transporten af råstoffer,er de centralasiatiske stater nærmest fuldstændigt afhængige af Moskva.140

På trods af at de centralasiatiske stater, særligt Usbekistan, i stigende grad søger støtte fra den vestligeverden, opretholder de dog også deres samarbejde med Rusland.141

Ruslands interesser er overvejende af økonomisk karakter. Det drejer sig her først og fremmest om at profitere af at fungere som transitland (helst som det eneste, eller i detmindste som det vigtigste) for naturgas til Europa. Det stigende behov i Europa vil derudoverstyrke Ruslands politiske vægt over for EU.142

Rusland har generelt en interesse i at bekæmpe den islamiske indflydelse i regionen. Særligt siden den islamistiske terrorbølge i sommeren 1999, der gjorde det klart, hvor sårbare de centralasiatiske stater er, har disse stater lært at værdsætte den overmægtigenabo mod nord som en uundværlig stabilitetsfaktor. I Tadsjikistan har Rusland såledesopstillet en 20.000 mand stor FN-styrke, der efter flere års borgerkrig sørger for, at der idet mindste er en vis stabilitet i dette område.143

Samtidigt er russiske grænsetropper indsat i Tadsjikistan, Kirgisistan og Kasakhstan langs grænsen til Kina.144

Ruslands forhold til de arabiske lande er kompliceret: Eksempelvis skylder Irak mellem 7 og 12 mia. $ fra sovjettiden samtidigt med, at russiske olieselskaber har en dominerende rolle i den irakiske olieindustri.  Hvad angår forholdet til USA’s hovedfjende i regionen, Iran, genoptog Rusland i efteråret 2000 våbensalg til Iran og udvidede det teknologiske samarbejde med den islamiske republik,hvilket senest har resulteret i en aftale om leverancer af konventionelle våben for

138 Malek; Geopolitische Veränderungen, p. 18.

139 www.heritage.org/research/asiaandthepacific/Test031799.cfm

140 Manutscharjan; Phönix aus der Asche, p. 18.

141 Brauer/Eschment; Ruslands Politik, p. 499.  Sågar Usbekistan respekterer Ruslands legitimerede sikkerhedsinteresser og har en kontrakt med Rusland om militært samarbejde i kampen mod terrorismen.

142 Müller; Energiepolitische Interessen, s. 29.

143 Manutscharjan; Phönix aus der Asche, p. 20

144 Brauer, Machtrivalitäten, s. 24. Se endvidere: Manutscharjan; Phönix aus der Asche, p. 19.

145 Victor; Axis of Oil, pp.3-4. 300 mia. $ årligt.

Den nye aftale ses som en konsolidering af det voksende samarbejde mellem Rusland og Iran, hvor Moskva ikke deler Washingtons opfattelse af, at Iran er imod fred i Mellemøsten og støtter terrorisme.146

Ruslands opfattelse af amerikanske troppers tilstedeværelse i Centralasien er ambivalent. På den ene side kritiseres den, især fra det russiske militærs side. På den anden side har Rusland en fælles interesse med USA i at dæmme op for islamisk indflydelse i regionen. I den forbindelse har en af Putins rådgivere udtrykt det således: ”Hellere amerikanere i Usbekistan end Taliban i Tartastan”. Baggrunden for denne udtalelse er, at amerikanerneved at sætte en stopper for Taliban-regimet, der i Centralasien udgjorde en stor fare forRusland, faktisk indirekte har gjort russerne en stor tjeneste. Det må sammenfattende konstateres, at USA’s engagement i Centralasien sker med russisk accept, og mod løftetom amerikansk tilbagetrækning efter kampen mod terrorisme i Afghanistan.147

Ruslands økonomi er særdeles afhængig af verdensmarkedsprisen på olie. En prisforskelpå 1 $ per tønde olie, medfører i praksis en forskel på en milliard $ i det russiske statsbudget.

Det russiske statsoverskud var i 2002 på ca. 5 mia. $, og budgettet for 2003 forventeret overskud på 17 mia. $, forudsat en oliepris på 21,5 $.148 Rusland har også økonomiske interesser i at få del i udvindingen af olie og naturgas, hvorsærligt transporten via russiske rørledninger vil være en væsentlig indtægtskilde for Rusland.

Den amerikanske isolation af Iran er i Ruslands økonomiske interesse, da det vil medføre at Rusland fortsat vil være hovedtransitland for naturgastransporten til Europa.149 Rusland behøver derfor blot at nå til enighed med Kasakhstan og Turkmenistan, som begge er stærkt afhængige af rørledninger til at sætte gang i økonomien.150

Ruslands præsident Vladimir Putin udtalte i den russiske avis Pravda den 5. juni 2002:”Kina, Rusland, Vesteuropa og USA kan udgøre en akse af stabilitet”. I samme artikel understregede han, at Rusland med sin geopolitiske placering ville følge en balanceret udenrigspolitik og udvikle relationerne både mod øst og vest. Dette understreges endvidereaf den fælles russisk-kinesiske ”traktat om godt naboskab og venligt samarbejde” fra 2001. 151

I den forbindelse er en rørledning fra Rusland til Kina projekteret til at på begyndes i 2003 og være færdiggjort i slutningen af 2005. 152

Sammenfattende er Rusland til stede med militære styrker i Kasakhstan, Tadsjikistan ogKirgisistan, hvor styrkerne medvirker til at bevogte landenes grænser, samt til at opretholde ro og orden i Tadsjikistan. Rusland vurderes at være interesseret i at opbygge Centralasiensamt at være afhængig af amerikansk økonomisk samarbejde, hvorfor det vurdere sat Rusland vil samarbejde med USA om sikkerheden i regionen. Rusland vurderes at have et godt forhold til Kina, som indtil 11. september 2001 udgjorde den væsentligste sikkerhedspolitiske medspiller i regionen.

146 Jalali, Ali A.: The Strategic Partnership of Russia and Iran, pp. 2-3.

147 Malek; Geopolitische Veränderungen, p. 19

148 Victor; Axis of Oil, pp.2-3.

149 Müller, F.; Energiepolitische Interessen, p. 30.

150 Brauer/Eschment; Rußlands Politik, p. 501f.

151 www.fmprc.gov.cn . ”Treaty of Good-Neighbourness and Friendly Cooperation Between the People’sRepublic of China and the Russian Federation” af 24-07-2001.

152 Blagov, Sergei: Russia, China eye pan-Asian oil bridge, pp.1-3. Asia Times. 

Kina

Den kinesiske interesse i Centralasien drejer sig om såvel adgangen til olie- og naturgasressourcer, som bekæmpelsen af et oprørsk muslimsk mindretal i Kinas vestlige Xinjiangprovins. Kina har siden 1991 investeret kraftigt i Centralasien. Det national kinesiske olieognaturgasselskab ”China National Petroleum and Natural Gas Corporation (CNPC)” eren af de væsentligste investorer i regionen, og har opnået kontrol over væsentlige oliefelter.

Kinesiske investeringer er ikke begrænset til olieindustrien, men omfatter også generelhandel, hvor Kina har ydet lån til centralasiatiske stater, herunder særligt Kirgisistan, Tadsjikistanog Kasakhstan, til køb af kinesiske varer. 153Kinas 10 års økonomiske udviklingsplan for den nordvestlige del af Kina, indbefatter tilførslenaf energiressourcer fra Centralasien.154

Kinas behov for Centralasien underbygges af det faktum, at op til 40% af Kinas behov for olie skal importeres og at Kinas olieforbrug forventes at øges drastisk, svarende til et behov på yderligere 10 mio. bbl/dag indenfor denæste 10-15 år. 155
Af den grund er det absolut nødvendigt, at der hersker stabilitet i Centralasien,som udgør Kinas vigtigste underleverandør.156
For Kina gælder det derfor for enhver pris om at forhindre en destabilisering af denne region, samt at radikale islamiske tendenser ikke forøges.157 Da Kina i september 1997sluttede en erhvervskontrakt med Kasakhstan på over 9,5 mia. $, blev det for første gang tydeligt, hvilke dimensioner Kinas økonomiske interesser i denne region har. Kina var den eneste interessent, der erklærede sig parat til at bygge en 3.000 km. lang rørledning tiltransport af råolie. Dette projekt må i dag anses for foreløbigt at være slået fejl, da Kina ikke har afsat ressourcer til at omsætte denne ambitiøse plan til handling. På trods af destore anstrengelser er det ikke lykkes Kina at etablere sig som den toneangivende økonomiske kraft i Centralasien.158

Det kinesiske initiativ til en sikkerhedsorganisation for regionen ”Shanghai Five”, det nuværende SCO, var det første forsøg fra Kina på at spille en dominerende rolle i regionen. Det kinesiske samarbejde med Rusland er omfattende, og frem til 11. september 2001 varder en kinesisk-russisk konsensus om de sikkerhedspolitiske problemer i regionen. Forholdet til Rusland er stadig godt, og på mange områder er Kina og Rusland stadig en modpol til USA, hvilket bl.a. ses i FN’s sikkerhedsråd, hvor begge lande er mod den amerikanske militære aktion i Irak.Den amerikansk ledede krig mod terrorisme siden den 11. september har i væsentlig grad undermineret Kinas i forvejen svære situation i Centralasien. Kina forsøgte indledningsvis at modarbejde de amerikanske aktioner mod Afghanistan i FN’s sikkerhedsråd og viste heren manglende villighed til at bekæmpe terrorisme, hvilket ikke mindst skal vurderes i lysetaf Kina’s samhandel med Taliban-regimet.159

153 http://www.cacianalyst.org/April_11_2001/China_Central_Asia , pp.1-2.

154 The International Institute for Strategic Studies, Survival vol. 44 no.3, Autumn 2002, pp.61-62.

155 http://www.eia.doe.gov : Caspian Sea Region, p.7.

156 Brauer; Machtrivalitäten, s. 22. Se endvidere Hermann, Wilfried; Das Kaspische Meer, p. 47.

157 Hermann, Wilfried; Das Kaspische Meer, p. 47.

158 Brauer; Machtrivalitäten, pp. 19-20.

159 Blank, Steven: China’s defeat in Central Asia, p.1.

Mere end nogensinde før efterspørges, der udover økonomisk engagement, nu tillige militær potens og viljen til også at gøre brug af en sådan. Kina kan ikke byde på nogen afdelene, da SCO har vist sig ikke at råde over effektive militære styrker eller den nødvendigepolitiske vilje, og vurderes derfor for fremtiden – i det mindste i det næste årti – snarere komme til at spille en underordnet rolle i denne region.160

Et resultat af denne udvikling synes at være en kinesisk vilje til at løse regionens problemer i tæt samarbejde med USA, Rusland og Europa. Et eksempel på den ændrede kinesiskekurs er en ændret officiel holdning til NATO’s tilstedeværelse i Centralasien.

10. oktober 2002 var kinesiske diplomater for første gang på besøg ved NATO’s hovedkvarter i Bruxelles for at diskutere strategiske koncepter, fælles trusler og NATO’s aktiviteteri Centralasien. Dette skal ses i lyset af, at Kina for bare tre år siden kritiserede NATO’s angreb på Jugoslavien, ikke mindst på grund af bombeangrebet på den kinesiske ambassade i Beograd. NATO’s og ikke mindst amerikansk tilstedeværelse i Centralasien,sammenholdt med et øget Russisk samarbejde med vesten, vurderes at lægge til grundfor at Beijing søger øget samarbejde og et konstruktivt forhold til NATO.

Beijings tilnærmelser til NATO synes at være et led i en mere konstruktiv og mindre kritisk international tilstedeværelse i form af en mere ”moden” udenrigspolitik. Ved at samarbejde om stabilitet, såvel som politisk og økonomisk udvikling i Centralasien, vil Kina sammen med Rusland og vesten kunne bekæmpe problemerne omkring terrorisme og politisk ustabilitet i regionen, og samtidigt medvirke til at skabe stabilitet og økonomisk fremgang, hvilket på længere sigt vil resultere i strategiske og økonomiske fordele for alle parter med udvindingen afenergiressourcer som højeste prioritet. 161

Kina forsøger at redefinere SCO som sikkerhedsorganisation i regionen, men styrker samtidigt forholdet til de enkelte centralasiatiske stater. En yderligere dimension er kinesiske tilnærmelser til Iran på baggrund af en fælles interesse i, at amerikanske styrker hurtigst muligt forlader Centralasien.

Sammenfattende vurderes Kina at være interesseret i en stabil udvikling i Centralasien,hvor det, på trods af store anstrengelser, ikke er lykkedes for Kina at etablere sig som den toneangivende økonomiske kraft. Endvidere er Kina også interesseret i at eliminere truslen fra islamistiske oprørsgrupper i regionen, hvor den amerikanske indsats også vurderes atvære til fordel for Kina. Som for Rusland vurderes også Kina at være, om ikke afhængigaf, så interesseret i at få del i den store amerikanske økonomiske kapacitet, hvilket yderligere vurderes at ville medvirke til et fortsat samarbejde om udvikling af regionen.

EU

I det følgende gennemgås Europæiske interesser i regionen, idet det vurderes at Europas interesser på globalt niveau generelt varetages gennem EU. Den europæiske interesse i Centralasien er til en vis grad samstemmende med USA’s interesser. Afhængigheden afolie og naturgas spiller en væsentlig rolle for europæerne, samtidigt med at kampen modislamiske fundamentalister er meget nærværende. Eftersom Rusland råder over 32%, og det kaspiske område over 38%, af verdens naturgasreserve, kan man alene rent aritmetisk drage den konklusion, at det i år 2020 ikke uden adgangen til forrådene ved det KaspiskeHav vil være muligt at skaffe Europa de fornødne forsyninger.162

Et andet og mere direkte interesseområde er Centralasien som transitområde for smuglingaf narkotika til Europa, som er et tiltagende problem. Det er derfor af afgørende betydningfor Europa at medvirke til at skabe sikkerhedspolitisk stabilitet i Centralasien. Europa varetager sine interesser såvel gennem NATO/PfP-samarbejdet, som gennem EU- og OSCE støtteprojekter til regionen. Det synes primært at være de blødere sikkerhedsaspekter somEU har fokus på, som eksempelvis at nedbringe fattigdom, støtte social og økonomiskudvikling og bekæmpe narkotikahandel, hvilket ses af Rådet for den Europæiske Union’s udviklingsplan for regionen.163 EU’s støtte til de centralasiatiske lande ydes gennem TACIS-programmet164, hvor 3,1 mia. EUR er afsat for perioden 2000-2006 til følgende formål:

Støtte til institutionelle, lovgivningsmæssige og administrative reformer.

Støtte til den private sektor og økonomisk udvikling.

Støtte til afhjælpning af sociale konsekvenser af overgangen til markedsøkonomi.

Udvikling af infrastrukturnet.

Fremme af miljøbeskyttelse og styring af naturessourcer.

Udvikling af landbrugsøkonomi.

Endvidere er EU særdeles fokuseret på at varig stabilitet og sikkerhed for landene i Centralasien muliggøres ved at gennemføre reformer m.h.p. at konsolidere demokratiske kræfter og lette overgangen til en åben markedsøkonomi, at styrke civilsamfundet og retssamfundet samt sikre overholdelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

Sammenfattende vurderes Europa at have en fælles interesse med USA, Rusland og Kina i at sikre stabilitet i Centralasien, ikke mindst set i lyset af det fremtidige behov for regionens naturgas. Europa er derfor involveret i den politiske og økonomiske udvikling af Centralasien, hvor opbygning af retsforhold og menneskerettigheder er en forudsætning for at opbygge en virkende markedsøkonomi i regionen…”

Lidt mere i :

Det store skakspil

Farven Red forbydes i Saudi Arabien


I de arabiske lande synes hverken Pythagoræernes (efter Pythagoras fra 570 -500 f.Kr.) eller Isaac Newtons (1642-1727) opdagelser af naturen rigtig at ville slå an.

Det skal vi forbyde:

I Irak havde Saddam Hussain problemer med farven gul. Den var forbudt.
Specielt røde roser, rødt indpakningspapir og den slags skal der ses nøjere på, nu i Saudi Arabien.

Mærkeligt, men fredag er noget særligt: fredag, muhamedanernes helligdag, og i denne anledning bliver de korporlige straffe eksekveret på byernes torve

Vi vidste godt at jorden er flad i henhold til Koranen.

Thales fra Milet (ca. 700 f.Kr.) – en af de første naturfilosoffer fra de græske kolonier i Lilleasien. Men allerede Pythagoras et par hundrede år senere havde eftersigende indset, at jorden er rund ved at se på måneformørkelser. Senere grækere målte jo jordens radius ved at måle længden af skyggen to steder på jorden med kendt afstand, så de har åbenlyst vidst, at jorden er (næsten) rund.

“Hør min kiære Monsieur Montanus Berg! jeg har hørt at lærde Folk skal have saa underlige Meeninger. Er det sandt, at man holder for i Kiøbenhavn, at Jorden er rund? Her paa Bierget vil ingen troe det; thi hvor kand det være, efterdi Jorden synes jo gandske flack”

Sonia

PS: Vi ved godt at Sir Isaac Newton gjorde grundlæggende og samtidig endog revolutionerende opdagelser inden for mekanikken, lysets farvesammensætning og optik samt at farverne ‘blev opfundet’ – ‘ikke opdaget’ – af en ganske anden, men det vil vi ikke komme ind på, for så skal vi også diskutere, hvilken gud, der er den rigtige, og det spænder selvsagt alt for vidt. Vi kan kun i korthed fastslå, at farverne rød og gul synes at være kommet for at blive, og det må så være den stærkeste kraft, der fastholder dem, forudsat de altså ikke forbydes her også, f.eks. via EU/Eurabien, af hensyn til euro-kursen.

EU censurerer skoleboegerne


Uddrag af : http://everykindapeople.blogspot.com/2008/02/eu-censurerar-skolbcker.html 

“EU:s bruksanvisning om hur skolorna ska behandla islam och koranen utkom 1991 och heter “A Guide to Presentation of Islam in School Textbooks”. Den är skriven av tyska muhammedaner med rekommendation och förord av den danske 68´an och nyutnämnde professorn vid Köpenhamns universitet Jørgen Schiøler Nielsen…”

Supplement 

Sonia

Krigen breder sig til Vesterbro


Så breder krigen sig fra Nørrebro til Vesterbro. For tredje aften i træk må Politiet rykke ud til bilafbrændinger og hærværk nu på Vesterbro, hvor indvandrere og efterkommere (med uden dansk statsborgerskab) har gang i den, som det kaldes.

De skal udh! 

Sonia 

Islamisk bande fanget inden de slog til mod tegner


Flere muhamedanere både med og uden dansk statsborgerskab er ved stor politiaktion blevet arresteret her til morgen. Gruppen havde planer om at myrde bladtegner Kurt Westergaard, Jyllands-Posten.

————

Information om Danmark: 

Det er vor opfattelse, at folk, der vil forhindre danskerne i at bruge en blyant til hvad som helst på et stykke papir, ikke kan og ikke skal være her i landet.  

Sonia