Danmark

8. oktober 2007

Dansk økonomi, naar bladsmoererne tolker loegnen


bella

bella

 

“Dansk økonomi er ude på en meget farlig kurs, hvor farten er for høj, og den økonomiske vogn risikerer at komme i svingninger og ryge en tur i grøften. Det mener stort set alle danske økonomer lige for tiden.”

Sådan forlyder det fra:

Vicedirektør i Danmarks Nationalbank, Anders Møller Christensen og ikke mindst når det refereres af Lars Erik Skovgaard Berlingske Tidende i: http://www.business.dk/article/20071007/okonomi/110071133/

 

I dag kan du købe dig til endnu et

  

flip-foredrag i København:

http://www.business.dk/article/20071008/okonomi/71008005/ 

 

“Et hop i beskæftigelsen på 600.000 personer. Et løft i BNP på over 300 mia. kr. og samlet over 100 mia. kr. ekstra skattekroner, der kan strøs ud med rund hånd over sygehuse, skoler og andre velfærdsopgaver.

Det er svimlende størrelser, den verdensberømte, amerikanske nobelprismodtager i økonomi, Edward Prescott, finder frem til efter at have kørt Danmark gennem sin økonomiske model. Det kræver blot, at Danmark sænker den gennemsnitlige marginalskat med 10 procentpoint, og det kan man stort set gøre ved at fjerne topskatten og mellemskatten, skriver dagbladet Børsen mandag.

»Set udefra kan det overraske, at I ikke forlængst har gjort det. Det vil ikke koste jer en krone, og man kan godt bevare velfærdsstaten alligevel,« siger Edward Prescott i et interview med dagbladet Børsen.

Prescott, der taler ved en konference i København i dag, har udviklet en sofistikeret model, der ikke bare måler, hvor meget folk vil arbejde ekstra, når skatten falder, men også hvor mange flere, der vil deltage på arbejdsmarkedet. Det har de danske modeller slet ikke med. Hver af disse to effekter vil give, hvad der svarer til 300.000 job.”

—————

I sandhedens navn:

Der er bidrag fra alle kanter i disse dage, og forvirringen når forventeligt nye uanede højder. Det efterårsflorerer fra poesi i EURO-TV-debat-genren til vilde vintergrønne overdrivelser for at holde os så langt væk fra sandheden som vel muligt.

Inflationen, der kun kender én vej, har længe været godt begyndt, indtil nu har man ny-merkantilistisk misbrugt aktiemarkedet og senest boligmarkedet til at pumpe ikke-eksisterende penge – læs falsk købekraft – ud i systemet for at holde damplokomotivets fyr og om muligt også kedlen glødende, selvom den sidste aldrig kan nå højere end vands trykbestemte kogepunkt. Men nej, trækkraften fører ikke til de store svingninger, for hastigheden er faktisk alt, alt for lav til indretningen. Faren består i at det alt for lille lokomotiv ikke kan trække vognene, der tynges mere og mere af overlæs herunder de udstødte elementer på de sidste vogne og også lønkrav fra konduktører og masser af andet togservicepersonel trækker kræfterne ud af lokomotivet.

Og dette er jo også netop hvad de vilde Prescott-forslag tager udgangspunkt i. 600.000 flere i forhåbentlig samhandelsbeskæftigelse betyder et større lokomotiv og/eller et mindre antal vogne at trække. Men det er desværre overfladisk ønsketænkning, når mere end 67 pct. af vælgerskaren allerede er ansatte købekrafthungrende konduktører og  togservicepersonale på de tunge passagervogne eller med som blinde, udstødte passagerer, også i gammeldags kreatur- og godsvogne. 10 procentpoint er afgjort ikke nok; cirka det dobbelte skal der til.

Bedste illustration uden togmetaforen: https://danmark.wordpress.com/2006/11/14/tegning-illustrerer-det-danske-velfare-dilemma-2/

Sonia