Danmark

25. maj 2007

Vi paa vej et helt forkert sted hen


Den bevidste del af hjernen er koblet fra de fleste steder. Har du tænkt på eller undersøgt hvorfor? Det bliver faktisk værre og værre.

Giver du en besked/information om et eller andet, der kræver en handling, skal du sikre dig at informationen er præcis. Ofte er udtryk af den karakter mangelfulde eller upræcise, fordi man bare går ud fra man har sagt/meddelt det som man i bedste fald faktisk kun har tænkt. Det fører til et hav af telefonopkald og sms-er, der kun skyldes at den bevidste del af hjernen er sat på vågeblus.

Modtageren af informationen misser i mange tilfælde det meste af det meddelte uanset om meldingen er præcis eller ikke. Hvorfor sker det? Det kommer bl.a. af for meget passivt TV-kikkeri, dummekassen er rette betegnelse for dette besnærende og passiviserende  medie – bevidst rystede billeder ødelægger/scrampler hjernen meget i længden.

Det sker også fordi sproget forarmes. Indeholder en besked f.eks. en mindre bisætning står f.eks. mange unge mennesker af. Afstumpetheden og forfladigelsen af det danske sprog er en ganske central faktor. Men også retten til taletid, der skal deles meget ligeligt, uanset om du har noget at sige eller ej, spiller afgørende ind.

Tomrummet i unge menneskers indre, de tomme øjne er et produkt af en ældgammel plan startende med hittelegen, hvor der søges efter det lille gode barn/menneske inde i hver af os. Det startede med Jean Jacques Rousseaus “Emile” i 1700 årene og fortsattes med reformpædagogen Sofie Rifbjergs “bibel” i såkaldt reformpædagogik fra 1920 . Også flere telefonopkald og flere sms-er så jeg ikke er alene. 

Internationalen tog et vældigt opsving i 1800 årene med experimental-psykologi, efter hvilken børnene skulle opfattes som sociale dyr og behandles derefter. Foregangsmændene forud for Sofie Rifbjerg i Danmark var bl.a. Dr. Wilhelm Wundt med hovedsæde i Leipzig, W.G.F Hegel i Berlin og John Dewey i USA. Fra midten af 1960erne fik vi Jürgen Habermas , og siden kom andre til (se supplementet nederst). 

Ringen er sluttet

Habermas: Nogle biografiske noter af Thomas Gregersen – hentet fra www.habermasforum.dk

I dag stod jeg og lyttede til nattergalen på stien ved Brabrand Sø. Adskillige løb og cyklede forbi. De gloede på mig; de syntes at tro jeg var gal sådan bare at stå der og lytte – det sidste kan som bekendt sjældent ses. Af 25 der passerede var der én ældre herre, der tydeligt bemærkede fuglens smukke og helt usædvanlige og gennemtrængende sang. De andre var lukket inde i sig selv eller interesserede sig ikke for fuglesang, end ikke den ypperste.

Sonia 

Supplement: 

Various themes and implications of postmodern thoughts are explored by Foucault, Derrida, Lyotard, Rorty, Haraway, and Cixous.

Fedme koster en del, men indvandringen 10 gange mere


Overvægt skulle i følge Sundhedsministeriet koste samfundet 14,4 mia. kr. pr. år. Overvægtiges manglende tilknytning til arbejdsmarkedet eller permanent arbejdsophør skulle koste 11,7 mia, sygefravær 1,6 mia. og sygehusindlæggelser 1,1 mia. kr. pr. år. Det skulle dreje sig om 750.000 svært overvægtige danskere.

Nu er det således, at de fremmede konsumerer 40 pct. af velfærden, selvom gruppen officiel kun udgør 8-9 pct., men reelt er 15-17 pct. af indbyggerne.

I forbindelse med indvandringen, som danskerne aldrig er blevet spurgt om, og som vi er blevet fyldt med løgn om, er der tale om forbrug på mange flere poster. Der er også cirka 750.000 fremmede, når de naturaliserede og deres børn medregnes som fremmede, uanset de har fået et brev fra Folketinget, hvori der står de er danske statsborgere.

Man må undre sig: Man kan godt regne ud hvor meget børn, ældre og fede koster samfundet; men det er umuligt at regne ud, hvor meget de fremmede koster samfundet.

Da tidligere borgmester i Århus Flemming Knudsen i forbindelse med krav i kommunalvalgkamp i midten af 90’erne om en sådan udregning af fremmedudgifterne for så vidt angik Århus,  svarede: “Det bliver over mit lig”, måtte vi konkludere at udgiften/beløbet var stort. 

De officielle beløbsangivelser og støttepartiets tre gange de officielle udgifter er begge helt hen i vejret. 

Indvandringen kostede mere end 150 mia. kr. i 2001

Sverige i 1999 i følge http://www.svd.se/dynamiskt/Brannpunkt/did_2577372.asp:

“En indikation är att 74 procent av hela invandrarbefolkningen får sin service och utkomst genom skattefinansiering. Invandrarna betalade knappt 11 procent (117 mdr 1999) i skatter trots en befolkningsandel på drygt 20 procent.
Det beror bl a på att deras bidrag till BNP per invandrare inte utgör mer än 57 procent av genomsnittet för hela befolkningen. Sverige har brist på arbete och på grund av en för stor invandring överskott på arbetskraft.”

England 2006, Indvandrerne dræner økonomien: https://danmark.wordpress.com/2006/09/01/immigranter-draener-oekonomien/ 

Sonia 

Nedværdigende behandling af de ledige og udstødte