Danmark

27. november 2006

Indvandrerne til nye brancher


Indvandrerne til nye brancher

I flere år modtog indvandrere, der ikke kunne få arbejde, tilbud om igangsætningsydelse: Der var tale om rentefrie lån til etablering herunder kassekredit, som kommunen betalte renterne på. Indvandreren modtog så bistandshjælp ved siden af i flere år.  

Pizzariaer, shawarmageschäfter, grøntbutikker og ikke mindst frisører.  

Fra 2001 så det ved en overfladigst betragtning ud som om ordningen, der gik over for-revalidering og revalidering, var blevet afskaffet igen. Den var dog blot blevet flyttet fra kapitel 5 i loven om aktiv socialpolitik til kapitel 6, hvorefter kapitel 5 bortfaldt. Nu kaldtes hjælpen starthjælp: 

LBK nr 709 af 13/08/2003:   

§ 65. Kommunen kan give en revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, når den pågældende har faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden og denne støtte frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe den pågældende i stand til at forsørge sig selv og sin familie.  

Stk. 2. Kommunen giver støtten som rentefrit lån, når kommunen skønner, at dette er rimeligt under hensyn til modtagerens fremtidige erhvervsmuligheder.  

Stk. 3. Kommunen kan endvidere give tilskud til forsørgelse i en kortere periode, normalt ikke mere end 6 måneder.  

Stk. 4. Lånet efter stk. 2 sikres ved tinglyst pant, når dette er muligt.  

§ 66. Kommunen påser, at der foreligger en forretningsmæssig forsvarlig plan for den selvstændige etablering.  

Stk. 2. Kommunen skal i den periode, hvor der udbetales tilskud til forsørgelse, følge sagen for at sikre sig, at forudsætningerne for hjælpen fortsat er opfyldt.  

§ 67. Kommunen kan eftergive et lån, hvis revalidenden ikke har økonomisk mulighed for at betale det tilbage. 

Samme regel er gældende efter seneste bekendtgørelse LBK nr.1009 http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A20050100929-REGL af 24/10-2005 plus nogle supplementer i kapitel 4.

Ordningen er særligt møntet på indvandrere, idet adgangen til at nyde retten forudsætter særlige ledighedsproblemer. Her tæller sprogproblemer. Når kommunen på denne måde skævvrider markederne for de mindre forretninger og vænner indvandrerne til at have kontanthjælpen i baghånd, så går det galt, netop når støtten bortfalder. Den såkaldte ‘integration’ modarbejdes sågar direkte med denne økonomiske tilskyndelse. Efter Skats seneste kontroller synes de ansatte i sådanne geschäfter også at spille på flere heste samtidig.

Og der bliver etableret forretninger pr. kommunalgodkendelse herunder pr. såkaldt kommunalgodkendt forretningsplan, helt løsrevet for markedets efterspørgsel.  

Min frisør fik pludselig to nye konkurrenter inden for en afstand af 400 meter. Han kendte selvfølgelig ikke til baggrunden, indtil jeg foreslog ham at få kommunen til at betale renterne på hans kassekredit og i øvrigt yde ham noget støtte ved siden af i stedet for at flå ham i skat… Han stolede ikke på mig, før næste gang jeg besøgte ham. 

Så skal indvandrerne til nye brancher, meldes det på TTV den 27. november fra Erhvervscentret for Etablering, Vækst og Udvikling (EVU).

Sonia