Danmark

24. november 2006

Europas tolerance under pres – for to aar siden – og nu?


Europas tolerans under press

http://www.insightmag.com/news/2004/12/06/World/Europes.Tolerance.Under.Stress-827170.shtml

 Av Claude Salhani

PARIS, Dec. 9 2004 (UPI) – Radikala muslimska fundamentalister vänder sig nu till fängelser och moskéer för att rekrytera anhängare genom att utnyttja  fördelarna av Europas traditionellt generösa invandringspolitik och dessa länders tolerans mot minoriteter.

”Europas tolerans mot intolerans är som att bita sig själv”, säger Zeyno Baran, chef för  International Security and Energy Program. Hon är forskare som följer islamiska trender vid Nixon Center, som är en ”Think Tank” i Washington. Hon talade med United Press International innan hon for till Bryssel för att delta i en konferens om muslimsk fundamentalism i Europa, ett ämne som oroar allt mer.

”Islamistisk fundamentalism är ett allvarligt hot i Europa”, varnar Antoine Sfeir, chefsredaktör för Les Cahiers de l’Orient, en specialtidskrift som behandlar muslimska och arabiska angelägenheter.

”Det finns igen kontroll av någon regering över muslimska grupper i Europa”, menar Baran varnande och säger att Europa ”kommer att drabbas av alla former av svårigheter med militanta muslimer” – om de inte agerar. Européerna som vill försvara sina kyrkor och bevara sin statsfinansierade välfärd, har reagerat allt för sent.

Unga europeiska muslimer rekryteras när de reser till London och där de möter radikala fundamentalister som återkommit från Tjetjenien och Irak, förklarar Sfeir. ”Det finns nu så många fundamentalister i London att vi dristat oss att kalla staden för ´Londonistan´”, förklarar Sfeir.

Alain Boyer, en högre tjänsteman från Reims och expert på muslimsk radikalism, håller med om att fundamentalismen är ett ökande problem och ett hot. Men han varnar för behovet av att ”identifiera de verkliga terroristerna, och inte anklaga alla muslimer”.

”Det är inte alla muslimer som engagerar sig i terrorism eller som stödjer radikalism”, tillägger den franske tjänstemannen. Sfeir tillägger: ”Inte alla muslimer är araber, inte heller alla araber är fundamentalister och inte alla fundamentalister terrorister”. Boyer tror, att det är mycket viktigt att engagera moderata muslimer i samtalen. Boyer, som innan hade uppdraget att undersöka militanta muslimer under tiden han var knuten till det franska inrikesministeriets avdelning för religion, har uppfattningen att ”det måste ske större kontroll av människor (invandrare) och imamer”. Inrikesministeriet är också ansvarig för Frankrikes inre säkerhet.

Frankrike hyser Europas största muslimska befolkning. Omkring 4 till 5 miljoner muslimer bor i Frankrike. Siffrorna är osäkra beroende på den illegala migrationen. Tiotusentals Nordafrikaner – mestadels från Frankrikes forna kolonier och från områden som Marocko, Tunisien och Algeriet – tar sig årligen över Medelhavet till Europa och Frankrike, men ingen vet exakt hur många.

Men andra siffror finns tillgängliga. Enligt det franska inrikesministeriet finns det 1 685 moskéer i Frankrike, av vilka 20 har kapacitet att rymma mer än 1 000 troende. Siffror som kommer från ministeriet och som publicerats i den franska tidningen Libération, avslöjar att bara 5 procent av Frankrikes 4 till 5 miljoner troende muslimer besöker en moské minst en gång i veckan för att be.

Frankrike har 1 200 imamer eller muslimska förkunnare, av vilka mer än en tredjedel inte talar franska och omkring 75 procent är utlänningar som inte bryr sig om att anpassa sig till den franska kulturen. Boyer tror att den franska regeringen måste hjälpa till med att anpassa de franska imamerna så att de tvingas förstå vikten av fransk kultur. 

Visserligen, när de franska myndigheterna diskuterade hans idéer, bekräftade på tisdagen den nuvarande inrikesministern Dominique de Villepin, att en fond skall skapas i april 2005 för att hjälpa till att administrera avdelningen för ärenden rörande Frankrikes muslimer, såsom att bygga nya moskéer och undervisa nya imamer.

Radikala imamer börjar nu uppmärksammas av Europas regeringar. Men många bedömare fruktar att de radikala imamerna använder Europas moskéer till att förkunna hat och uppmuntra antivästliga strömningar. Boyer varnar för att de radikala muslimerna rekryterar fler anhängare från franska fängelser, ett ökande problem säger han, som inte givits tillräcklig uppmärksamhet.

”När muslimer hamnar i fängelse i Frankrike, så väntar imamerna på dem”, berättar Sfeir till UPI. Som ett exempel redogör han för ett fall med Khaled Kalkal från Algeriska GIA [den franska förkortningen av Groupe Islamique Armee, (Den Islamistiska armégruppen – eller den Väpnade Islamistgruppen)]. Khaled Kalkal, säger Sfeir, hamnade i fängelse för småbrott, men kom ut som en förhärdad militant islamist.

Ännu finns inga tillgängliga, säkra uppgifter på antalet muslimer i franska eller Europeiska fängelser. Det är olagligt i de flesta länder inom kontinenten att föra register på människors religionstillhörighet. Men en uppskattning som tidningen International Herald Tribune gjort, visade att i franska fängelser finns det cirka 60 procent muslimer, trots att antalet muslimer i Frankrike bara är 10 procent av hela populationen.

Samtidigt som radikala muslimer blir allt mera högljudda över Europa, så blir politiska grupperingar på högerkanten det också. Detta, varnar the Nixon Centers Baran, ger större kraft åt nynazistiska och högerextremistiska grupper. Rädslan för att landet skall bli översvämmat av utländsk invandrare – har givit Europas högerextremister nytt liv och tiotusentals nya anhängare.

Faran av en upptrappad konflikt förvärras av realiteten, att de radikala muslimerna just vill se en upptrappning, säger Baran. Varje handling riktad mot muslimer i väst skapar sympatier för de radikala. Européerna har börjat inse att ett agerande nu är tvunget innan situationen blir så allvarlig att den hamnar fullständigt utanför all kontroll.

I Tyskland t ex, har muslimska präster blivit informerade om att de snart måste hålla sina predikningar på tyska och inte arabiska. I Berlin hoppas man att detta skall få ett slut på vad man uppfattar som långa haranger av hat, något som skapar en farlig grogrund bland tysklands 3 miljoner muslimer.

Tysklands lagstiftande församling tittar nu på de lagliga möjligheter man har för att genomföra detta, trots att regeringen fortfarande inte är säker på om den kan få igenom en så kontroversiell lagstiftning.

Den tyske förbundskanslern Gerhard Schröders center-vänsterregering har nyligen vidtagit åtgärder som bättre skall integrera utlänningar i det tyska samhället. Men Angela Merkel, ledare för landets center-högeroppositionella parti sa i tisdags, att Tysklands ansträngningar att skapa ett multikulturellt samhälle har misslyckats. Merkel uppmanade invandrarna att lära sig tyska och anpassa sig till landets kultur.

Norge, ett annat europeiskt land med en långvarig liberal migrationspolitik har föreslagit, att det skall vara obligatoriskt för alla som avser att predika religion, att genomgå utbildning i norska och i den norska kulturen. Lagen riktar sig huvudsakligen till muslimska präster i Norge som bara förkunnar på arabiska.

Regeringar över hela Europa försöker få igenom lagar som reglerar de ökande problemen med radikala muslimer, en liten men mycket aktiv grupp. Man är angelägen att genomföra detta utan att ändra på Europas traditionellt toleranta inställning, eller att man negativt skulle påverka flertalet av ländernas fredliga muslimska medborgare.

Medan observatörer håller med, verkar det som att det inte finns några sammanhängande islamiska nätverk i Europa, även om uppfattningen om en ökande fara av radikalisering blivit influerad av Wahhabis, Egyptens muslimska broderskap och turkiska fundamentalister.

”Det måste finnas ett europeiskt initiativ som tar tag i det radikala Islam”, säger Baran. ”Annars kommer pendeln att svänga över åt andra hållet och Europa kommer att få sin egen Mccarthyism.

(Kommentarer kan skickas till Claude@upi.com.)

Sonia

PS: Antallene og andelene i denne artikel inkluderer ikke naturaliserede og deres børn. Dette skal sammenholdes med at Shariaen foreskriver dødsstraf til konvertitter.

Plan paa plan – men ikke for danskerne


Der lægges planer som aldrig før

 

 – vi tager dem på ordene 

Læser man Finansministeriets, Velfærdskommissionens, DREAM-gruppens, Dansk Industris, Integrationsministeriets tænketank og Rockwool Fondens rapporter fra 2004 og 2005 vil det være tydeligt, at forslagene heri til den økonomiske politik og arbejdsmarkedspolitikken ikke drejer sig om at øge den salgbare produktion i Danmark, så vi kan være klar til at stå med cirka halv gang flere folkepensionister frem mod 2040 i forhold til i 2000, og samtidig, hvis intet andet sker, med en stadigt faldende arbejdsstyrke, netop p.g.a. aldringen og den lave danske fertilitet nu igennem 25 år.   

Dyret i de officielle åbenbaringer er fortsat at vende indvandringen til at blive en finansieringskilde, selvom alle tegn i sol og måned viser os præcis det stik modsatte.

Det drejer sig i rapporterne om integrere indvandrerne og eventuelt få flere med til at producere offentlig service. Regeringen forudsætter skattestop og afvikling af halvdelen af den offentlige gæld inden 2010 samtidig. Arbejdsstyrken (de der står til rådighed for arbejdsmarkedet) forudsættes øget med ca. 66.000 personer, og 87.000 flere forudsættes i beskæftigelse i 2010, d.v.s 21.000 ledige i beskæftigelse, men næsten kun blandt indvandrerne. Ledigheden forudsættes altså reduceret med ca. 21.000 personer, så den officielle ledighed i 2010 forventes at være ca. 130.000 personer (2005) eller 4½ pct. af arbejdsstyrken (der forudsættes at være medlemmer af en A-kasse) mod ca. 165.000 primo 2005. Den gennemsnitlige arbejdstid forudsættes samtidig at falde med 0,3 pct. om året. Det sidste svarer til årlige lønforhøjelser, der giver endnu mere arbejdsløshed. Men det har ingen fattet. 

Efter at have opbygget lidt overskud på de offentlige finanser frem til år 2010 (ved at kræve lidt mere ind end der bruges, måske) mener man sig i stand til at skaffe de fornødne midler til en stigning i antallet af pensionister på 400.000 i alt i perioden 2000-2040.

Man vil se på den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet via efterløn og førtidspension, og så samtidig få flere immigranter i beskæftigelse. Aldergrænserne for begge ordninger flyttedes to år frem i 2006. I Danmark er immigranternes officielle beskæftigelsesgrad 40 pct. lavere end danskernes. Forskellen er kun omkring 25-30 pct. i Tyskland, hvor immigrantlønningerne er betydeligt lavere end her. Fortsat stammer 40 pct. af velfærdens finansieringsproblem fra indvandrerne. Som alle tilsvarende planer i 1990-erne fra den ene eller den anden regering, er den nuværende frem til 2010 ingenlunde realistisk.  Så kunne man spørge om ikke det var mere effektivt at se på de 600.000-700.000 danskere, der er sat ud ”på sidelinien” via ledighed, kontanthjælp og førtidspension. Tallet inkluderer et ukendt antal naturaliserede og deres børn. Danskerne taler dansk, og det skulle være en væsentlig forudsætning for at få arbejde her i landet; det understreges i alle officielle rapporter og analyser.  

Propaganda fra Dansk Industri: ”Indvandrere og efterkommere udgør et betydeligt arbejdskraft- potentiale, som er vigtig for fremtidens arbejdsudbud. Indvandreres og især efterkommeres andel af befolkningen vil stige markant fremover, og deres uddannelsesvalg vil påvirke udviklingen på arbejdsmarkedet. Både indvandreres og efterkommeres uddannelsesniveau er stigende, og det er af stor betydning for deres integration på arbejdsmarkedet. Efterkommeres erhvervsfrekvens ligger i dag langt over indvandreres og nærmer sig øvrige danskeres frekvens. Det tyder på, at integration over generationer virker”.   

Det viste sig at det citerede ikke stemte: Efterkommernes erhvervsfrekvens er lavere end forældrernes: http://www.lilliput-information.com/seks.html   

Ørkenhyrder fra Somalia, bjergbønder fra Anatolien og deres familier har åbenbart den største bevågenhed, hvor det drejer sig om hastende kompetence-øgning for lille Danmark, hvis det overhovedet skal bestå. Danmarks Statistik og DREAM-gruppen konkurrerer:   

”Et stigende antal 16-66-årige i prognoserne frem til 2011 fra henholdsvis Danmarks Statistik og DREAM-gruppen , hvorefter der indtræffer et fald. Danmarks Statistik forventer en stigning på 69.000 personer, hvorimod DREAM forventer en mere moderat stigning på 27.000 personer. Forskellen mellem de to befolkningsprognoser i 2020 er altså på ca. 40.000 personer over en 15 års periode. Men hvorfor denne forskel mellem de to prognoser? Forskellen skal findes i antagelserne bag prognoserne om specielt udviklingen i nettoindvandringen. Danmarks Statistik forventer et jævnt fald i nettoindvandringen fra omkring 18.000 personer pr. år i 2003 til omkring 10.000 personer om året i 2020. DREAM-gruppen forventer i hele perioden 2002 til 2020 en nettoindvandring på 10.000 personer pr. år. Dette tal er fremkommet på baggrund af FN’s vurdering af ind- og udvandring til Danmark.”

Tankegangen i begge analyser bygger på Say’s Lov og Karl Marx og Parkinson: Udbud skaber efterspørgsel.  

Fra 1997 til 2001 er erhvervsfrekvensen for indvandrere officielt steget med 1½ procentpoint fra 54,8 til 56,3. Vi læser dog 51% for mænd 45% for kvinder blandt ikke-vestlige hos Danmarks Statistik for 2003 på: http://www.dst.dk/Statistik/Nyt/Emneopdelt.aspx?si=21&msi=2 .

Denne angivelige stigning siges endnu mere udtalt for efterkommerne, som i samme periode skulle have oplevet en stigning i erhvervsfrekvensen på 3,8 procentpoint fra 67,3 til 71,1. Til sammenligning er erhvervsfrekvensen for øvrige danskere i samme periode steget med 0,6 procentpoint fra 78,9 til 79,5. Vi læser dog 79 for danske mænd og 75% for danske kvinder i 2003 på:  http://www.dst.dk/Statistik/Nyt/Emneopdelt.aspx?si=21&msi=2  

Ser vi på erhvervsfrekvensens udvikling for indvandrere og efterkommere (andelen der er udbyder deres arbejdskraft) siden 1990 er der klart sket et fald fra mere end 60%, der stod til rådighed i 1990. D.v.s. arbejdsmarkedstilknytningen er blevet ringere gennem de sidste 15 år trods skiftende regeringers bestræbelser på det modsatte og immigranternes længere ophold i landet. Indvandrer hæver 40 pct. af kontanthjælpen, hævdede socialministeren 1. maj 2005 citeres på www.filtrat.dk, Århus: – ”58 % af indvandrere på bistandshjælp m.m. er uegnede til arbejde – politikere er rystede”.  

Vi kan ikke få det ind i vore hoveder: Når de ikke-vestlige udgør 185.000 rundtom i flere af de officielle analyser (mod pr. 1. januar 2005 og 2006: officielt henholdsvis i alt 320.563 og 327.503 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, jvf: http://dst.dk/nytudg/7120 og http://www.dst.dk/nytudg/8459 ), og danskerne trods alt i konsekvens heraf (selvom det ikke stemmer) så må udgøre godt 5 mill. – vi har også fraregnet de vestlige indvandrere og deres efterkommere: Hvordan kan de så have 40% af alle kontanthjælpsmodtagerne??

Det er altså ikke nemt at begribe. Vi kan selvsagt heller ikke begribe, at når danskerne endog er gået stødt tilbage siden 1981, hvor vi var 5.123.989 i alt inklusive 128.255 udenlandske statsborgere – hvorledes kan danskerne så udgøre mere end 5 mill. i dag ? (nettoudvandringen af danske er der endog set bort fra).

Vi kan ikke begribe det.Kommer der danskere fra andre planeter??   

I perioden 1995-2001 hævdes godt 33.000 flere indvandrere at være kommet i beskæftigelse i private erhverv. I det offentlige er der ansat ca. 7.000 flere indvandrere siden 1995. Det er en fordobling af antallet af beskæftigede immigranter fra 40.000 til 80.000.  Vi håber ikke der er blevet ansat Afghanere og Irakere i ministerierne, for så er der tale om landsforræderi, også hvad ansættelserne angår.  Nu skal vi ikke glemme tilskuddene, selvom de hævdes kun at være brugt ved ganske få procent af ansættelserne. Se, Dansk Metal taler om udbredt misbrug af disse tilskud på sin frontpage, så nogle tilskud har der nok været ydet, må vi vel så gå ud fra.  

Tilskud til lønnet arbejde for immigranter:

Løntilskud kan gives i op til 1 år – og mere end 1 år for revalidender. Der er 4 satser (2005): 20,99 kr., 36,74 kr., 58,54 kr. og 104,96 kr. pr. time. Som udgangspunkt er det mest relevante løntilskud 58,54 kr. Undtagelser for nytilkomne flygtninge og indvandrere Nytilkomne flygtninge og indvandrere, der ansættes med løntilskud i den 3-årige integrations-periode er undtaget for kravene om:

  • Ret til 12 måneders ansættelse
  • Minimumsperiode på 12 måneder for tidsbegrænsede ansættelser og
  • Opsigelsesvarsel på minimum 14 dage
 
 
 

 

Ansættelse af flygtninge og indvandrere på særlige løn og ansættelsesvilkår. Formålet med ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår, herunder henvisning til sociale kapitler, er at kombinere danskundervisning med oplæring på arbejdspladsen, så den enkelte hurtigt opnår samme kvalifikationer som virksomhedens øvrige ansatte. Det er kun kontanthjælpsmodtagere og nytilkomne flygtninge og indvandrere, der kan få tilbud om ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår. Det er dog en forudsætning for anvendelse af redskabet, at de overenskomstberettigede organisationer har aftalt de særlige ansættelsesvilkår. I forhold til almindelig ansættelse med løntilskud rummer redskabet en række fordele for virksomheden, når det drejer sig om indvandrere og efterkommere:
  • Der skal kun betales løn for det antal timer, vedkommende reelt arbejder på virksomheden
  • Der er ingen krav til ansættelsens varighed
  • Overenskomsternes opsigelsesvarsler gælder. Der er intet lovgivningsmæssigt minimumsvarsel på 14 dage, hvis virksomheden ønsker at opsige en medarbejder
  • Kommunen afholder efter aftale med virksomheden udgifter til faglig og sproglig opkvalificering under ansættelsen
  • Opkvalificeringen skal tilrettelægges så den passer bedst muligt ind i dagligdagen på virksomheden

Om redskabet er en fordel for virksomheden må bero på en konkret vurdering af situationen. Det afhænger bl.a. af den aftalte timeløn, hvor mange timer den enkelte forventes at arbejde på virksomheden i perioden, omfanget af den faglige og sproglige opkvalificering samt størrelsen på et eventuelt løntilskud.  

Alt i alt beskæmmende læsning :

På fagskolerne er frafaldet på uddannelserne i gennemsnit hen ved 40%; blandt de ikke-vestlige er tallet selvfølgelig meget større. Det årlige optag på ingeniøruddannelserne er faldet med 50 pct. fra 1985-1995. Gymnasierne har svigtet skæbnesvangert og bl.a. fjernet vektorregningen, der er grundlaget for elektronikken og meget andet, allerede i begyndelsen af 1980-erne. ”Danmark vil om 15 år komme til at mangle mindst 7.000 ingeniører. En fremskrivning af tallene for ingeniøruddannelserne og arbejdsmarkedet viser, at der vil være mindst 10 pct. færre ingeniører, end der er behov for om 15 år. Hvis Danmark kommer ind i en periode med høj vækst, bliver manglen endnu større.” (citat fra Undervisningsministeriets hjemmeside: http://www.uvm.dk/05/flereingeniorer.htm?menuid=6410).  

IOD:

Den høje vækst skal vi selv skabe; de andre gør det ikke; dette er en udbredt myte nu på 70. år (selvsagt også i Undervisningsministeriet). Derudover kommer vi til at mangle 200.000-300.000 aktive med rette kompetencer i arbejdsstyrken til at skabe den fornyelse, som udflytningen af 5.000-10.000, måske flere løntunge arbejdspladser hvert år fordrer. Et andet problem er de nyuddannede, der stikker af til udlandet. Det er måske for sent. 

Anbefal denne fil 

Topskatten er én ting


Nu har Rockwool Fonden beregnet, at hvis topskatten fjernes, vil det give lige så mange skatteindtægter i statens kasse. Her er så det første skridt til at forstå Danmarks hovedproblem nr. 2. Rockwool Fonden hævder, at for hver 100 kr., der opkræves mindre i topskat, vil indtjeningen og dermed selve skatteprovenuet vokse med 120 kr.

Se, nu er det et “sakremente” af skatteforbruget skal fastholdes eller øges i Danmark for enhver pris. Hvis man stadig forestillede sig, at topskatten fjernedes, men således at for hver 100 kr. denne skat nedsattes, skulle lønsatsen samtidig nedsættes med 60-70 kr. pr. 100 kr. skattenedsættelse, så ville lønmodtageren stadig få 30 til 40 kr. mere ud af det, mens resten forblev i virksomhederne som et udtryk for, at virksomhederne tjente lidt mere her i Danmark for hver investeret lønkrone. Da ville vi se nyinvesteringer og omstilling i Danmark til det, som fremtiden kræver, for vi kan overleve i længden.

Topskatten er én ting, lønsatsen skal samtidig ned. Det vil ikke ske, før det er for sent. Det kræver at der tænkes nyt – ikke nytænkning; det har vi prøvet, uden det virkede.

Sonia

Om de det private begrænsede selskab i en forfaldsperiode, bl. a.:

http://www.lilliput-information.com/gul2/gul2.html  

Velfærdens dilemma: 

https://danmark.wordpress.com/2006/11/14/tegning-illustrerer-det-danske-velfare-dilemma-2/

“Den kinesiske kulturrevolution på dansk”:

https://danmark.wordpress.com/2006/08/17/den-kinesiske-kulturrevolution-er-god-ide-%e2%80%93-eller-economic-fascism/