Danmark

20. november 2006

Indvandrernes arbejdsmarked beskrives ogsaa politisk korrekt



Velfærdskommissionens rapport 

fra marts 2005 ikke troværdig

 

et enkelt eksempel fra arbejdsmarkdet belyst ved dokumenterede citater:

Velfærdskommissionens rapport ‘Fremtidens Velfærd og Globalisering’ fra marts 2005, side 23:

”Siden 1994 er indvandrernes antal steget betydeligt, og samtidig er det lykkedes at nedbringe ledigheden markant for indvandrere fra mindre udviklede lande. Ledigheden er faldet fra mere end 40 procent i 1994 til 12 procent i 2002.”

Læser vi Gunnar Viby Mogensen og P. C. Matthiessen i Nyt fra Rockwoolfonden, november  2002: http://www.rff.dk/fileadmin/dokumenter/Danske_nyhedsbreve/nov2002.pdf , side 7:

”I 2001 var 44 pct. af de voksne ikke-vestlige indvandrere i job, mod 33 pct. i 1994. Indvandrernes beskæftigelsesfrekvens i 2001 er dog kun godt halvdelen af danskernes på 76 pct., og deres beskæftigelsesfrekvens er også væsentligt dårligere end for et par tiår siden. Indpasningen på arbejdsmarkedet i 1980erne og 1990erne er sket langsommere end i 1970-erne.”

 

Vor konklusion:

Så var 56 pct. af voksne (100-44=56) ikke-vestlige indvandrere ikke i job i 2001 ifølge regeringens tænketank, Rockwoolfonden. Når beskæftigelsesfrekvensen udregnes den ene gang i forhold til hele gruppen ikke-vestlige og den anden gang i forhold til arbejdsstyrken, der er den del af hele gruppen, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, så skabes der bevidst forvirring – bevidst forvirring.

Vi kommer til 56 pct. af voksne ikke-vestlige indvandrere var uden arbejde i 2001. Så kunne vi se lidt nærmere på beskæftigelsen/ledigheden i gruppen under 25 år, der i alt i alt udgør cirka 36% af hele gruppen. Når 9 pct. i 2006 ikke går længere i skole- og uddannelsessystemet end 9-10. klasse i følge formændene for Dansk Arbejdsgiverforening og Velfærdskommissionen på TV2’s Nyheder den 12. november 2006.  Hvad laver de så?

Det er således let at komme meget højere op end 56 pct. af de voksne eller hen ved 75 pct. af alle (inklusive de unge ledige under 25 år), hvis vi ser kritisk på beskæftigelsens karakter: Bl.a. de kortvarige, kommunale beskæftigelseseksperimenter, der ikke er reel beskæftigelse for andre end den fastansatte stab hos det offentlige, der styrer denne eksperimenteren med undersåtterne.

 

Velfærdskommissionen fastholder i marts 2005, jf. første afsnit:

Ledigheden blandt indvandrerne fra mindre udviklede lande blev reduceret til 12 pct. i 2002. Og det er udpræget, bevidst misvisende. Om det er for at prise indsatsen fra regeringens side før år 2001, kan vi ikke vide. Det er i hvert fald ikke sandt.

Da vi ved at landegrupperingen længe har skiftet af rene strategiske grunde for at skjule tilstrømningen og problemerne mest muligt, kan vi undre os over, at Velfærdskommissionen tilmed er faldet ekstra meget over netop dette problem. Vi er sikre på, at de ikke-vestlige lande omfatter de mindre udviklede lande, men således at der blandt de ikke-vestlige også er nogle mere udviklede lande.

Dette gør de 12 pct. endnu mere utroværdige

Om tallene her refererer til 2001 eller 2002 håber jeg læseren indser er noget nær ligegyldigt.  Og disse fejlbeskrivelser af arbejdsmarkedet udbygges ydeligere med stor iver i disse år. Et eksempel på, hvorledes du skal bibringes, at der kun er 13.000 ikke-vestlige kvinder i Danmark uden for arbejdsmarkedet, og at disse ikke modtager nogle pengeoverførsler fra det offentlige kan du læse om på: Ikke-vestlige kvinder uden for arbejdsmarkedet 

Velfærdskommissionens e-adresse er kontakt@velfaerd.dk

  


Ledigheden måles officielt som procentandelen af arbejdsstyrkens ledige, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Men når den reelle ledighedsprocent er 6-7 gange større, og rådigheden fortsat forudsættes, så kan dette mål ikke siges at være dækkende for problemstillingen. Når beskæftigelsen vælges sat i forhold til den samlede immigrantgruppe, så bliver beskrivelsen fuldstændig misvisende. Det meningsløst.

At ikke-vestlige har større andel af unge og en langt lavere andel i arbejdsstyrken end danskerne er ingen hindring for dem til at få del i både de offentlige pengeoverførsler og forbruge offentlige tjenesteydelser.  

En sang

Filed under: Culture — Tags: — Jørn @ 12:31

                  I gamle dage det var en gang 

 

 

 

Forholdstallene og keynesianer-sniksnakken uddybes lidt

Filed under: Culture — Tags: , — Jørn @ 11:08

tarski

Lidt hjælp til forholdstals-

beregningerne og den

keynesianske sniksnak

– det sidste først

1. file: Nu er det en skandale – det var det fra starten, nu er det en katastrofe:

https://danmark.wordpress.com/2006/11/12/nu-er-det-en-skandale/

”…Velfærdskommissionen påpeger ifølge Børsen den 1. december 2005, at indvandring således ikke vil løse problemet, snarere tværtimod. Mens en nyfødt dansker i gennemsnit vil koste samfundet 750.000 kr. fra vugge til grav, vil omkostningen pr. indvandrer på grund af generelt lavere erhvervsdeltagelse være 2,5 mio. kr…” Desværre er det stort set hver gang sådan, at når indholdet på et link kan bruges til politisk ukorrekte formål med en vis virkning, fjernes de: Nu skal læseren til: http://www.fm.dk/~/media/publikationer/imported/velfaerdskommissionen/2005/fremtidens-velfaerd-og-globaliseringen_oplaeg.ashx?la=da og sammenholde de 2,6 mill. side 26 med underskuddet for en gennemsnitsdansker på 750.000 kr. over livsforløbet i forhold til velfærdssystemet. Det sidste beløb aflæses i maj-rapporten 2004 fra Velfærdskommissionen.

Dette er Velfærdskommissionens vurdering. Her får vi en indrømmelse af de helt store, ganske vist igen stærkt camoufleret: Danskeren kan i princippet ikke koste samfundet 750.000 kr., og indvandreren samtidig koste samfundet 2,5 mill. kr. i gennemsnit, af den simple grund, at samfundet ingen penge har. Her har man bekvemt glemt danskerens skattebetalinger, indvandrerens reducerede skattebetaling og den offentlige gældstiftelsen, hvorfra finansieringen naturligvis hentes. Men faktum er vist, at indvandrerne i gennemsnit er mindst 3,3 gange dyrere end danskeren i gennemsnit: 2,5/0,75 = 3,3

2. file: Mindst 40 pct. af det offentlige forbrug til indvandrerne:

https://danmark.wordpress.com/2006/11/17/mere-end-15-pct-af-det-offentlige-budget-til-indvandrerne/


For hver krone konsumerer den samlede indvandrergruppe i hvert fald 3/4 mod gruppen af danskere 1/4 , men vel at mærke samtidig i forhold til deres befolkningsandel:

”…Og dette fører pr. logik til, at de fremmede(s andel) konsumerer godt 3/4 af alle de udgifter, der varierer proportionalt med deres antal: x*85/15= 3,3, og det giver (x=) 58,2 = y/(1-y), og det giver y=36,8 (pct.) af samtlige offentlige udgifter, der varierer proportionalt med antallet af konsumenter i Danmark…”

Andelen af det offentlige forbrug, der forbruges af immigranterne: y

Andelen af det offentlige forbrug, der forbruges af danskerne: 1-y

y/1-y divideret med forholdet mellem antal fremmede og antal danske, 0,15/0,85. Du ganger med den omvendte: (y/1-y )*85/15. Prøve: (36,8/63,2)*0,85/0,15 =3,3

Samme problemstilling er oppe at vende på

3. file: En tænketank ser på den økonomiske immigrantbelastning i Danmark:

https://danmark.wordpress.com/2006/11/03/thinktank-ser-paa-den-ekonomiske-immigrant-belastning/

Sonia