Danmark

19. november 2006

Halal-laan temmelig morsomme

Filed under: Culture, Dhimmi, Economics, Education — Tags: , , , , , — Jørn @ 11:16

Halal-lån er officielt uden rente. Eller også er det løgn

D.v.s. du skal forudbetale/eller forudskylde et beløb højere end kontantprisen på godet, som du anskaffer. Dette svarer præcis til diskonto, som er forudbetalt rente og ikke andet.
Noget tilsvarende finder vi,  når vi ser f.eks. på leverandørkreditten og udnytter betalingsbetingelserne: 2 pct. kontantrabat, løbende måned plus 10 dage, “derefter rentetilskrivning”. “Så er der jo heller ikke tale om rente” de første 15+10=25 dage.

Og dog!

Såfremt du anskaffer og betaler efter løbende måned plus 10 dage, bliver renteberegningen følgende: Du får et gode, der reelt koster 98 kr. f.eks, men du betaler 100 kr. efter gennemsnitligt 25 dage. Ligevægten ser sådan ud:  98=100*(1+i)^-1,  hvilket giver 1+i = 1,020408, hvor “i” er renten, her 2,04 % pr. termin (termin: 25 dage i gennemsnit her) svarende til 14,6 terminer af størrelsen 25 dage om året, hvilket giver (1+0,020408)^14,6, der er 1 kr’s forventede værdi  eller 1+i = 1,3431 efter 14,6 terminer d.v.s. : Renten er: 34,31 % p.a. vel at mærke, før vi når til perioden, hvor der efter det tilbudte formelt tilskrives renter. Sådan beregnes den sande regnefod.

Renten er snarere meget højere i halal-lån end under danske og andre internationale forhold, fordi selv små talangivelser under forudbetalingen bliver til store rentebetalinger, som vi her ser, og de er samtidig nemmere at camouflere.

Sonia   

25 kommentarer »

  1. Man kan ikke andet end grine.
    Enhver kan da sige sig selv, at ingen kan levere noget gratis, hverken varer eller andre ydelser.
    Men er det pakket ind, så både Muhamed og Allah er tilfredse, så er alt godt.
    Det er sikkert gjort så snedigt, at det er dyrere end almindelige lån.

    falkeøje

    Kommentar af falkeøje — 19. november 2006 @ 11:33

  2. Faldt lige over det her blogindlæg.

    Nu ved jeg ikke, om I kender historien om Halal-lånene fra Nyhedsavisen, eller om det er andre steder fra. Men tænkte, at hvis I ikke allerede har gjort det, så kunne I læse flere historier om sagen, og evt. bidrage med noget af jeres viden i debatten – så kunne I kigge her.

    http://avisen.dk/search/SearchResults.aspx?q=halal

    vh
    Stine

    Kommentar af Stine Bjerre Herdel — 19. november 2006 @ 12:52

  3. Det er ikke alle politisk interesserede der er dus med afbetalingshandeler, så jeg citerer her en definition af begrebet jeg selv måtte slå op:

    Løbende måned + 14 dage betyder at regningen skal betales den 14. i den efterfølgende måned. Med andre ord er det ligegyldigt om en regning faktureres den 1/8 eller den 31/8, den vil i begge …

    Tallet 15 er det gennemsnitlige antale dage der er tilbage i en given måned. Deraf tallet 25.
    Jeg ser du har rettet en tyrkfejl, så vil jeg ikke brokke mere, men dog lige præcisere at vi jo ikke kender størrelsen af “det forud-skyldte et beløb i forhold til kontantprisen på godet”. Metoden lægger måske nok op til bondefangeri og skyhøje renter, men vi kan ikke vide det, før vi kender de konkrete tal.

    Kommentar af Kimporator — 19. november 2006 @ 12:58

  4. Tak til Stine, vi prøver.
    Fr Kimporator, hvad er det jeg har gjort bortset fra en rettet tyrkfejl. Jeg gennemregnede et eksempel på den sande rente i en leverandørkredit.
    Når det nu er sådan, at jeg læser disse halal-lån er uden rente, og det samtidig forholder sig sådan, at netop forudbetalte beløb nemmere camoufleres, så mener jeg uden videre at kunne konkludere, at her er der heller ikke nyt under solen.
    At hævde at lån er uden rente er lige så løgnagtigt, som at der findes gratis frokoster. Der er altid nogen der betaler. Spørgsmålet er, hvem der betaler.
    Rente er betalingen for at kunne fremskynde en anskaffelse, svarende til en købekraft, som andre så må afstå fra at disponere over i en periode. Dette tager alle sig betalt for.
    Er der noget der indtil nu tyder på, at de er kommet for at give os noget for vores blå øjnes skyld?
    Den sande rente er nem at udregne, man skal blot have samtlige ind- og udbetalinger i en lånetransaktion.
    Derefter henføres samtlige indbetalinger til f.eks. tidspunkt nul og sættes lig med summen af samtlige udbetalinger henført til samme tidspunkt. Den rentefod, der får denne ligning til at stemme, er den sande rentefod.
    Sonia

    Kommentar af Sonia — 19. november 2006 @ 13:45

  5. Til Stine
    Jeg får ikke mulighed for at kommentere noget på denne http://avisen.dk/search/SearchResults.aspx?q=halal
    om noget som helst. Jeg har tilmeldt og alt.
    Du kan jo prøve.
    Sonia

    Kommentar af Sonia — 19. november 2006 @ 16:01

  6. Jamen kæreste hr Sonia, det er sandelig rigtigt :-)

    Kommentar af Kimporator — 19. november 2006 @ 16:27

  7. Fr er langt mere anonymiseret. Så jeg er altså skyldig.

    Sonia

    Kommentar af Sonia — 19. november 2006 @ 16:30

  8. […] Længere er den ikke.  Vi har uddybet med et eksempel  […]

    Pingback af Banker skyder penge i sharia-laan eller halal-laan - man morer sig « Danmark — 19. juni 2007 @ 22:41

  9. Det er da interessant at se, at nogen har taget det så bogstaveligt med “vores” halal lån. Jeg vil vurdere sagen fra juridisk (kritisk) perspektiv. Man kunne forestille sig, at renten er forsøgt at blive skjult i disse halal-lån. Se, halal-lån er lån, uden renter. Så langt, så godt. Man regulerer det efter kurs-niveauet, hvilket vil sige, at man låner til markedskursværdien, og helt praktisk foregår det således, at banken køber huset, og sælger videre til køberen, og bankens fortjeneste vil i den konkrete situation være kursgevinsten, og ikke rente af lånet! Spørgsmålet er så, om denne kursgevisnt, man betaler til banken, kan opfattes som en form for skjult rente? Jeg har snakket med nogle skatteadvokater, der personligt mente at denne kursgevinst kan opfattes som en slags skjult rente, DOG har vi en højesteretdom, der fastslår, at kursgevinst IKKE er identisk med rente; Ergo må det konkluderes, at der juridisk set ikke er tale om rente, men alene kursgevinst, hvorefter den långivende bank er så forpligtet til at betale skat af, hvilket kan lede os til andre retninger. Jeg er lidt i tvivl om, hvad “vores” religion Islam siger om denne metode. Ja, altoverskydende hovedregel er, at alt rente er “haram”(forbudt). Og så må det fortolkes. Er långivende banks kursgevinst identisk med rente, set med religiøse briller? Diskussionen kan være længere, men hvis man vil holde sig på den sikre side, så må man lade være, før man er 100% overbevist om det. Og til allersidst, Islam foreslår, at man indgår “kapitalfællesskab”. Derved vil man kunne undgå renter. Hverken give eller modtage. “Kapitalfællesskab” er et vidt begreb, men meget kort kan det forklares således med følgende eksempel: antag 100 personer indgår denne aftale. De hver især må give , lad os sige 2.000kr om måneden til dette fællesskab. Om måneden giver det netto 200.000kr. Efter 1 år vil der være 2.400.000kr. i “kassen”. Og hvis en af medlemmerne vil købe en bil til 100.000kr. “får” han pengene fra kassen, og skal så tilbagebetale beløbet til “kassen” med 3.000 kr om måneden indtil han betaler færdig. Og derefter skal han forsætte med at betale sin sædvanlige 2.000kr om måneden. Er der en der vil købe en ejerlejlighed til en værdi af 500.000kr, ja metoden er den samme, men han skal bare betale lad os sige 5.000kr til “kassen” hver måned, indtil han har betalt færdig. Dvs. 5.000 kr i 100 måneder. Derefter betaler han sin sædvanlige 2.000kr om måneden. Probelemet er, at ingen af medlemmerne må regne med at kunne låne penge til at købe et hus til 2.000.000 efter det første år de har betalt til “fællesskabet”. Dette problem kunne løses ved, at man kunne tillade at skyde “store” penge ind fra starten af, og derefter forsætte med at betale 1.000kr eller 2.000kr pr. måned. Forestil jer, hvis ca. halvdelen af medlemmerne indskyder 50.000kr til at starte med, så har man en større kapital fra første måned af! Metoden kan gøres yderligere detaljeret.En ting vil dog være sikkert, og det er, at man til enhver tid kun vil have ret til nøjagtig det beløb, man har skudt ind i “kassen”. Og alt det andet praktiske med, hvor mange gange man må låne, og hvor stort et beløb man må låne osv kan der snakkes om. For eksempel kunne man lave proportionalitet mellem det beløb man månedelig indskyder, og det beløb man så max må låne osv osv. Og nogen vil sige, hvad så hvis folk ikke betaler pengene tilbage. Jamen, det er så enkelt, hvad sker der når man ikke betaler sine afdrag til Real Kredit?? Og yderligere vil det ikke komme på tale, at nogen med vilje ikke vil betale. Ellers havde de jo ikke været en del af denne “islamiske” metode.

    mvh ismail

    Kommentar af ismail yalcin — 4. marts 2008 @ 17:53

  10. Kursgevinst eller rente går ud på ét. Kursgevinsten kan i praksis være større, således at der tages højde for fremtidige usikkerhedselementer, der i visse transaktioner kunne påvirke lånerenten.

    Et andet analogt eksempel:
    Rentefri kredit i 3 mdr. op til jul, ser man forretninger reklamere med. Er faktum, at der kan opnås en kontantrabat ved kontant betaling, er der tale om rente svarende til den opnåede rabat. Alternativet til den kontante betaling er en højere betaling efter tre måneder.

    Kald det hvad du vil, men det er et vederlag, som skal lægges, når anskaffelse og betaling ikke sker samtidig. Linierne er helt klare og begreberne er entydige.

    Hvad Retten har fundet frem til i en eller anden konkret sag, som jeg ikke har kendskab til, kan jeg ikke tage stilling til. Jurister er i øvrigt bedst til tal, der står paragraftegn foran.

    mvh
    Sonia

    Kommentar af Sonia — 4. marts 2008 @ 23:46

  11. Nu er jeg ikke “kun” en jura studerende, men har også en HD, og jeg er rigtig godt klar over, hvad rente er og hvordan man beregner rente. SÅ en mega dårlig generelisering af jurister, at de kun skulle være gode til tal med §§ foran. Det er delvist rigtigt, men hvordan bliver man skatteadvokat, hvis ikke man kan finde ud af tal? Eller jurister der arbejer i Rigsrevisionen? Men det er også rigtigt, at jurister GENERELT er talsvage. Og også lidt ærgerligt, at man slavisk forholder sig til den teoretiske metode af definitionen på rente. Men ingen nævner, at rente i virkeligheden er “PRISEN PÅ PENGE”.

    Og også rigtig ærgerligt, at man ikke kan værdsætte, hvad Højesteret kommer frem til. Det er sådan en yderst uheldig udmelding. Man skal nok være lidt varsom med at holde tingene adskilt, for både jura og økonomi, og sociologi og kultur og historie osv bør ses som en helhed!, mener jeg. Og måske også religion.

    Afslutningsvis, jeg har nu heller ikke direkte sagt, at halal lån er rente fri lån. Jeg er ved at undersøge det. Men juridisk set er den god nok. Men som muslim er jeg personlig lidt betænksom. Jeg vil derfor kontakte nogen, der arbejder med HALAL LÅN. Men kan lige nu ikke finde nogen. Må søge lidt mere tror jeg.

    For i øvrigt, intern rente metoden bruges for det meste i forbindelse med at investering/finansiering, hvorvidt en satsning er rentabel eller ej. Men denne metode alene udgør heller ikke en brugbare retning. NPV metoden står bedre end de andre, men det er jo noget, eller økonomer kan i søvne. Jeg har ikke undersøgt beregningerne, men jeg er bare lidt forundret over, at hvad formålet kan være med at lege med en lille beregning, og konkludere, at der er tale om rente!

    Og rente er ALDRIG lig med kursgevinst. De to er vildt forskellige ting! Hvorfor går renten og kursen forskellige retninger måske??? kan nogen svare på det? Når kursen går den ene vej, går renten den modsatte vej!?

    mvh
    ismail

    Kommentar af ismail yalcin — 5. marts 2008 @ 16:51

  12. Nej, renten er det vederlag man må betale for at kunne overtage långivers forbrugsmulighed.

    Nej, interne rentefods metode er ofte misvisende ved afgørelse af en investerings fordelagtighed (ukyndige bruger den måske ukritisk); det ved enhver HD-er; jeg har selv undervist HD-ere i 12 år. Kapitalværdimetoden eller annuitetsmetoden er de to sikre metoder. Jeg kunne udpensle, hvad der gør interne rentefods metode mindre realistisk og i nogle tilfælde umulig at udregne en løsning med inden for de rationale tals legeme; men det ville være at gå endog yderligere uden for emnet for debatten.

    Interne rente og en rentesats i lånetransaktion har intet med hinanden at gøre. Man sammmenligner i investeringskalkuler alternativrenten eller kalkultationsrenten (der kunne inspireres af indlånsrenten; men da afgjort ikke i disse år (!) eller med de sparede renter på f.eks. kassekreditten) med interne rente, der er den rentefod, der får summen af samtlige betalinger henført til et bestemt tidspunkt til at blive nul.

    Det har fortsat intet med sagen at gøre. Du må meget undskylde, men jeg synes du udpræget forsøger at afspore udgangspunktet, fordi modargumentet ikke findes.

    M.h.t. rente og kursgevinst synes du at forveksle den skattemæssige behandling af de to med begrebernes reelle indhold. Det har intet med retning at gøre. Her springer du så til obligationsindretningen: Pludselig synes du at ville undervise i obligationsmarkedet. Du har ikke forstået så meget, beklager; det er altså tydeligt.

    Kursværdi er som renteværdier udregnet i en valuta, og du kan vælge det ene eller det andet som betaling for at forbruge andres værdier, før du betaler.

    Vi slutter her.

    Sonia

    Kommentar af Sonia — 5. marts 2008 @ 17:54

  13. Ved du hvad, du får ret, jeg får fred, når du er så meget interesseret i at slutte her. Jeg havde et par forslag til dig, men dem kan jeg med større fordel fortælle til væggen her til venstre for mig.

    Du er nok den sidste til at bedømme, hvor lidt eller meget jeg har forstået- Desværre har andre kloge hovedet bedømt mig, Udmæket! Derfor tæller din mening nok uden noget værdi. Men jf. GRL § 77 har du da ret til at ytre dig. Al respekt for det. Jeg vælger ikke at gøre brug af min ytringsret om dig.

    Gad vide, hvorfor man har fradragsret for renter man betaler, men ikke for de beløb man køber obligationer for?? Gad vide, hvordan Højesteret kan konkluduere/fastslå, at kursgevinst IKKE er lig renter? Måske ved du mere end 11 højesteretsdommere? Sandsynligheden er der da helt sikkert.

    Ethvert ord fra nu af, vil være meget forkert af mig. Faktisk havde jeg nogle ting at skrive, men den væg jeg tidligere nævnte, står der stadig væk.. altså den væg til venstre for mig..

    vh
    ismail

    Kommentar af ismail — 9. marts 2008 @ 23:12

  14. Forklaring til øvrige læsere:

    Jeg kan ikke bruge Ismails forslag til noget; jeg vil have ordentlige modargumenter, men de udebliver efter to chancer. Det fører ikke andet end tidsspilde med sig. Min tid er knap og ikke til pjat.

    Ytringsret. Hvad har det, og hvad har det med sagen at gøre? Det er altså så langt ude, at kragerne må vende om. Jeg har ytringsevne, og den kan ingen folkevalgte fjerne ved lov; den er Guds eller forsynets indstiftede naturret, som den kaldes. Jeg er således født med denne evne, når min moder hjælper mig på vej. Grundloven fastslår, at den skal betragtes som en frihed, der ikke kan begrænses af nogen lovgiver. Og det er for den tænksomme noget ganske andet end den ret studjuren harselerer i. En menneskeskabt ret i Vesten derimod kan fjernes!!
    Velkommen til kulturchokket, kan man sige! Er det hallal-lån vi er i gang med??

    Fradragsret for renter er noget typisk dansk og nærmest ukendt i andre lande. Oprindelig brugte politikerne det argument, at rentebetalinger var en transferering eller en overførsel og dermed ikke en reel omkostning, men de skulle alligevel betales og dermed belaste som var de omkostninger. Med denne argumentation skulle renteudgifter kunne fratrækkes i skatten (og det blev lov, uanset hvor forrykt ulogisk det er). Det er selvfølgelig helt forkert, når renteindtægter samtidig beskattes.
    Reelt blev denne skandaløse danske specialindretning af skattesystemet indført (af vore fejlbarlige politikere) for at anspore folk til at låne og forbruge noget mere. I øvrigt førte rentefradraget pr. automatik til en forhøjet nominalrente. Nu er rentefradraget også delvis under afvikling i skattemæssig forstand. Noget tyder dog på afviklingen er gået i stå, fordi den bevidst misforståede Keynesianer-myte igen tilsiger tumperne, at der skal forbruges og lånes. Gudsforladt.

    Til spørgsmålet om kursværdi og rente: Kursværdi på en fordring kan naturligt være bestemt af markedets udbuds- og efterspørgselsforhold. Kursværdi kan også sættes op kunstigt med bl.a. retorik som en slags forud- eller efterbetaling. I sidstnævnte tilfælde er det fløjtende ligegyldigt, hvad betalingen kaldes; den skal erlægges og vil blive erlagt, fordi der foreligger en overførsel af købekraft eller andre værdier, der ellers ikke ville have fundet sted. Og dette finder modtageren af værdien eller købekraften sig i reducerer rådigheden eller provenuet, fordi han/hun netop ved arrangementet får lejlighed til at disponere over værdier i utide – medens de faktisk tilhører nogle andre.
    Hvad Højesteret i en konkret sag, som jeg absolut intet kendskab har til, har vurderet om dette og hint, det har ikke noget med sagen her at gøre.

    Vore politikere er ikke præster eller profeter; det skal Gud vide, og vore højesteretsdommere ingenlunde heller; de sidstnævnte er simpelthen udpeget af nogle af de førstnævnte.

    Jeg kender så udmærket de studerende, der et eller andet sted er blevet foregøjlet, at det bare drejer sig at lade mundtøjet køre og gerne afspore for at holde sniksnakken igen.

    SÅDANNE KOMMER IKKE FORBI MIN EKSAMINATION UDEN ET O ELLER 3-tal efter den gamle skala.

    Sonia

    Kommentar af Sonia — 10. marts 2008 @ 09:05

  15. Jeg bryder ikke om det her, fordi jeg bryder mit løfte. Jeg lovede mig selv, at jeg hellere ville tale til væggen til venstre for mig. Og dog vælger jeg alligevel at skrive. Og håber så meget på, at der intet svar kommer, ellers må jeg finde andre metoder. Jeg har tidligere kommet med min mening om visse personer. Det gentager jeg ikke. Og så har jeg et niveau, jeg ikke kan komme under. Derfor holder jeg mig til emnet.

    Hvordan i alverden kan man ikke kan se, at der eksisterer en symetri mellem rentefradraget og beskatning af rentegevinst???? Det, som kan fradrages, er senere også skattepligtigt! Hvis du for eksempel betaler livsforsikringer, og trækker dem fra i skat, så er det da også fuldstændig logik for pure høns og haner, at man skal betale skat af det beløb, man senere får udbetalt. Hvordan kan du så påstå, at det er forkert???? Du er fuldstændig kommet galt afsted makker. Jeg synes måske, at du skulle begynde at stille træskoene..!

    Godt nok ligger der noget samfundspolitisk og kultur-ideologiske momenter i det, da DK er en af de ganske få lande, der har noget der hedder fradrag, og det spås også, at denne fradragsret om nogle år (10-20-30 år) vil udgå. Og man kan også lede efter logikken i fradragsret osv. Men stadigvæk. Et sidste forslag til dig, rente og kurs er IKKE det samme. Ellers ville de aldrig bevæge sig i modsatte retninger. Når kurs går op, går renten ned. Det er to plus to.

    Mht Halal lån, så er det nu sådan, at denne udbyder ikke betragter sig som en bank, eller ser handlingen som et låneforhold, men mere som en handel! Jeg har undersøgt lidt mere om emnet. Lad os sige, du vil tilegne dig et hus til en værdi kr. 100. Selskabet køber huset kontant, og sælger den videre til dig med en lille fortjeneste, således du i forvejen ved, hvad du kommer til at betale alt i alt. Fidusen er, at du køber huset fra dette selskab, som har købt huset for 1oo kr. De vil sandsynligvis sælge huset til dig med en mindre fortjeneste, lad os sige 120 kr. Og så skal du betale 6 kr hvert år i 20 år. så har du betalt færdig. Ideen er at man skal fjerne renten helt ud af spil. Men jeg er selv ikke helt overbevist om metoden, endnu. Jeg vil undersøge yderligere. For jeg har læst i et islamisk leksikon, at dette muligvis også kan betragtes som rente. Men det er længe siden, og jeg vil lige læse det igen. Så vender jeg måske tilbage.

    I bund og grund, så mener jeg, at i et kapitalistisk samfund er det utroligt svært at komme udenom rente i det hele taget. Det er næsten umuligt. Og derfor vil en ret troende muslim aldrig kunne have en rigtig virksomhed i gang. Det højeste han vil kunne klare er, at starte et rengøringsselskab, eller et autoværksted, hvor han kontant betaler depositum, og køber et par værktøj osv. Eller så kunne han starte en pizzeria, hvis han er heldig nok til at kunne have ca. 150.000kr kontanter i lommen!

    Jeg håber da stadig, at nogen bryder igennem det her system med renter! For renter er giftigt, og forhindrer mange i at komme i gang med noget godt, og renter for slukket lyset hos rigtig mange “normale” mennesker. Det er værre end gift, for gift har en modgift, det har renter ikke. Det er mere som narko, renterne bliver ved med at være der, så skal man til at låne flere penge, og betale mere renter, og låne endnu flere penge.. endestationen er for manges vedkommende RKI

    vh
    ismail

    Kommentar af ismail yalcin — 10. marts 2008 @ 22:53

  16. Kommentar til én enkelt ting:

    Jeg har grundigt redegjort for den asymestriske behandling af renteindtægter og renteudgifter her til lands.
    Men du fatter det tilsyneladende ikke, at sådan har politikerne indrettet det, selvom det er sindsygt. Jeg har ikke ansvaret for hverken politikerne eller for ‘man’. …Herefter vender du tilbage til det alment kendte obligationsmarked. Det har ingen relevans.
    Vi kunne let have realrenter i lånetransaktioner på 3-4 pct. (der ikke slår nogen af pinden), men det forudsætter ærlige politikere, hvilket jeg har redegjort for i alle detaljer andet sted på bloggen. Der har aldrig været andet end kapitalistiske samfund. Begrebet stammer fra Karl Marx, der havde misforstået den internationale arbejdsdeling, selvom den var blevet behandlet videnskabeligt næsten 100 år, før han skrev DAS KAPITAL. De såkaldte ‘ikke-kapitalistiske’ samfund har vist, at de både beslaglægger og også opbruger langt den største mængde kapital pr. produceret enhed. DU KOMMER LANGT OMKRING OG LIGE VIDT. ÆRGELIGT.

    Mig skræmmer du ikke med dine trusler.

    Ja, vi kender retorikken og dens oprindelse:

    “finde andre metoder”

    “jeg synes måske,.. stille træskoene”

    Hvad du håber interesserer mig ikke en døjt, og det er en latterlig måde at argumentere på i vestlig forstand. Sådan er det.

    Kommentar af Sonia — 10. marts 2008 @ 23:54

  17. du er for klam sonia.

    typer som dig har vi også brug for— fot at skabe balance. For hvis ikke der eksisterede typer som dig, ville der være ubalance.

    godt du er til.

    og nu må du virkelige skride til det nærmeste lokum, hvor du tilhører.

    ismaill

    Kommentar af ismaill — 15. juni 2008 @ 01:49

  18. Du spilder din tid, Ismail(l):
    Du kan ikke skrive dansk, og du giver kun anledning til brede smil blandt de besøgende på bloggen, fordi du ej heller kan vurdere din egen virkning på andre. Du er altså tydeligt og klart blevet vejet og fundet alt for let.

    Jens

    Kommentar af Jens — 15. juni 2008 @ 08:03

  19. Lad mig understrege: Jeg har intet behov for at offentliggøre kommentarer, der indeholder navnet ismail yalcin eller oplysninger, der er gentagelser af det allerede skrevne, endsige fantasi-gennemgange af mere enfantil karakter – som det er blevet kotume blandt folk, der tror de er noget, der blot ligner voksne. Jeg har intet behov for at debattere med typer, der ikke anerkender debattens betingelser og f.eks. ikke anerkender eller har indset nødvendigheden af at arbejde i et entydigt, adækvat og funktionelt logisk rum, som vi har kendt det i Vesten delvis siden 1500 årene.

    Hvis jeg havde sådanne behov, ville jeg vide jeg var dum.

    PS, for oplysningens skyld: Kan sluttelig melde at når du køber et hus til værdien 100 jfr. ovenfor ved at betale 20 gange 6 over 20 år er den effektive rente 1,803 pct. p.a. Betaler du 30 gange 6 over 30 år er den effektive rente 4,3 pct. p.a., og betaler du 30 gange 8 over 30 år for samme hus til værdien 100 er den effektive rente 6,93 pct. p.a.

    Der bruges tilsvarende kamuflage i visse danske forretninger, der for at tage røven på folk tilbyder noget, de kalder rentefrit kreditsalg.

    DET ER LØGN:

    Man skal naturligvis sammenligne værdien (fratrukket evt. kontantrabat) her og nu af det man får med det, som man skal betale under hensyntagen til betalingerne over tiden.

    MAN SKAL DERFOR SÆTTE SIG IND I BRUGEN AF KAPITALINDVINDINGFAKTOREN ELLER BENYTTE EN FINANSIEL LOMMEREGNER.

    Jeg gider ikke smide flere perler til svin.

    It’s only words, and words is all it takes. You pay for the difference of preference between present and future consumption anyway…you may call it what ever you want to, but don’t call it anything but interest when you communicate with Danish tax-authorities….so help me God!

    DISSE VAR ORDENE OG DERMED LUKKES FOR DEBATTEN PÅ DENNE ENTRY, FOR DER ER IKKE NOGET AT DEBATTERE.

    Kommentar af Sonia — 28. oktober 2008 @ 09:57

  20. […] fordi han ikke kunne udtrykke sig høvisk og intet kendte emnet, som han agtede at belære mig om såkaldte rentefrie lån. I en af kommentarerne skulle jeg stille træskoene. Den lagde jeg på nettet og lod den stå […]

    Pingback af Saa fremsættes der hede ønsker om min snarlige udslettelse af fremmede, igen « Danmark — 22. februar 2009 @ 20:25

  21. […] View […]

    Pingback af All Posts on http://Danmark.Wordpress.com « Danmark — 17. marts 2009 @ 23:45

  22. […] tilbydes der halal-lån – dem med den kontante overtagelse og den skjulte rente, så deres gud ikke kan se renten. Med […]

    Pingback af Fremmede overtager boligerne - kontant eller pr. halal-laan med storebroedrene i baggrunden « Danmark — 27. marts 2009 @ 09:02

  23. Inte från Danmark, men förstod kontentan av posten och ville bara skriva att jag följer bloggen regelbunden. Keep up the good work!

    Kommentar af betalningsanmärkning — 14. oktober 2009 @ 01:32

  24. […] Vi har beskrevet halal-lån, som også kører her i landet: https://danmark.wordpress.com/2006/11/19/halal-laan-temmelig-morsomme/ […]

    Pingback af Muslimer i Storbritannien protesterer mod renter på studielån | Danmark — 14. marts 2013 @ 18:04


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s