Danmark

2. november 2006

Hollaenderne udvandrer til Norge


Siden 2003 er Hollændere flygtet til Sverige:

Hollændere er tre år udvandret til Norge

Medaljens forside:

På få år (i slutningen af 2004) var 80 hollandske familier flygtet eller flyttet til Norge. Det er ægtepar i 30’erne med børn. Hollænderen Anne van Oorschot har mellem 250 og 300 navne på listen over folk, som siger de kunne tænke sig at flytte til Norge. Vore mål er at få 20 familier til Bremanger før år 2003 er omme, siger hun. Efter en hollandsk fjernsynsudsendelse om immigraterne på Vestkysten tog mange kontakt. Hun har reklameret for et fredeligt liv i smuk natur i flere hollandske blade og gør det hele tiden på Internettet. Når nogen lader sig lokke, hjælper Anne med at skaffe job og hus, hun lodser indvandrerne gennem de offentlige kontorer og ansøgningspapirerne, og hun fungerer som tolk.

Anne arrangerer konferencer og selskaber med op til 7000 deltagere. Anne og hendes mand kom som sendt fra himmelen til Bremanger Vekst, et halvoffentligt selskab, der bl.a. arbejder på at forhindre fraflytning fra kommunen. Anne blev straks udset til at rekruttere flere hollændere. På få år er mere end en 20 hollandske familier, med i alt 80 mennesker med stort og småt, flygtet fra menneskemyretuen på kontinentet til udkanterne helt ude vestpå i Sogn og Fjordane.Til Hovden, Fanøy, Svanøy. Til øvre Hovden, Fanøy og Svanøy er de kommet med deres flyttekasser. I byerne Grotle, Dyrstad, Davik, Botnane og Haukå har de slået sig ned.

De har fundet sig til rette i Ålfoten, Norddals- fjord, Eikefjord og Kalvvåg. To familier har bosat sig mere centralt i industribyen Svelgen. Hollænderne har ingen problemer med at få opholdstilladelse. Hollænderne kommer selvfølgelig for at arbejde. De er godt forberedte med norske sprogkundskaber indlært hjemmefra, og de søger straks til foreningslivet for at lære det norske og nordmændene bedre at kende. Vi føler os velkomne her, folk er hyggelige og bekymrer sig om hinanden. Og vi trives i den flotte natur. Vi går meget tur i fjeldene. Det bedste af det hele er alligevel at her er så stille og fredeligt.

Medaljens bagside:

Holland anno 1995:

Skulle vi nu prøve et par førstehåndsvidner til Hollands tragedie. Naturligvis omtales sådant ikke i danske eller for dens sags skyld i norske aviser. Her skal vi til vidnerne Martin de Regt og J. de Jong, der repræsenterede det hollandske indvandringsmodstanderparti Centrumsdemokraterne i Holland – dette parti må endelig ikke forveksles med det danske med samme navn, som godt nok har forladt det danske Folketing. Enkelte uddrag af Peter N. Buhls beretning i Danskeren nr. 5, 9. årgang, november 1995 er i anførselstegn: De to herrer gæstede Århus og København henholdsvis den 10. og den 11. september 1995 for at berette om forholdene i Holland.

”Dengang var der 40-50% fremmede i de hollandske storbyer, og ud af de 150 parlamentsmedlem-mer var der dengang 30 fremmede. I politiet var der 20% fremmede, men det var ikke nok, idet man havde sat det mål at der skulle en andel til svarende i befolkningen (25%).” Der boede dengang 16 millioner i Holland, hvoraf altså de cirka 4 millioner var fremmede, fortrinsvis tyrker og eks-jugoslaver af muslimsk observans. Holland var kommet i den helt særegne situation, at folkegruppen molukkerne (indvandrere fra en tidligere hollandsk koloni) faktisk søgte til Centrumsdemokraterne, fordi de følte sig trykket præcis som Hollands stambefolkning. En spadseretur gennem Amsterdam på 1-1½ time kunne jævnligt byde på iagttagelse af 3-4 slagsmål med knive undervejs i 1995, berettede Martin de Regt over for undertegnede, da de overnattede hos os. Med forholdene i politiet som beskrevet ”opstår problemet bl.a. når marokkansk betjent lader en marokkansk bilist slippe for en fartbøde, mens hollænderne i samme situation får den fulde straf. Hollandske betjente skal derimod nok vare sig for enhver ansats til at ”diskriminere”, hvorfor de også er særligt forsigtige over for udlændinge.” ”Tendenser til sådant spores som bekendt også i Danmark (i 1995), hvor alt tilsyneladende gentager det hollandske scenario med ti års forsinkelse.

Holland, hvor flere ministre (dengang) var involveret i narkohandel med Marokko, er et skræmmebillede på, hvordan det bliver her, hvis udviklingen forsætter”, skrev Buhl i 1995. ”De hollandske CD’ere berettede, at man bliver fængslet, hvis man i Holland siger, at Holland er for hollænderne, eller at indvandrere er mere kriminelle end de indfødte”. ”De politiske forhold er langt mere ”fremskredne” i Holland end i Danmark: CD kan ikke få lavet sine tryksager i Holland, kun én avis optager CD’ernes læserbreve og interviews med dem, og de kan overhovedet ikke holde offentlige møder p.g.a., at ”anti-fascisterne” har frie tøjler.” Deres ganske få radio- og tv-udsendelser er produceret og sendt ind over grænsen fra Belgien. ”Partiets kendte repræsentanter må uafbrudt bevogtes af bevæbnede vagter, og deres mødelokaler er blevet brændt og jævnet med jorden.

J. de Jong fortalte, at han nær var blevet dræbt af et slag i hovedet, mens en kvinde, som nu (1995) er parlamentsmedlem for CD, mistede et ben p.g.a. et mødeoverfald. Derfor var både de Jong og de Regt noget chokerede over Den Danske Forenings beskedne sikkerhedsforanstaltninger ved mødet i København, som i øvrigt blev flyttet efter trusler mod Valby Medborgerhus. Det forløb dog fredeligt, men en rude blev knust af demonstranter ved mødet i Århus”…hvor mødedeltagerne blev mødt af flere byger af kartofler og sten ved indgangen.”

”Mange emner blev diskuteret på de to møder, bl.a. det paradoks, at 80% af folket i både Holland og Danmark er imod indvandringen, men alligevel protesterer kun få. De hollandske talere kom da med et eksempel, der viser den massive hjernevask af befolkningen:

På en skole afholdes et parlaments-”valg” blandt eleverne, ifølge hvilket CD skulle være blandt de to største partier. Da fortæller lærerne strengt eleverne, at et omvalg skal holdes, og denne gang må de ikke stemme på CD. Da nogle holdt fast ved det alligevel, blev der ugelang undervisning om ”racisme” og erfaringerne fra 2. verdenskrig…” “Hollands CD’erne står i en langt hårdere kamp end danskerne – endnu (i 1995). Derfor kan der læres meget af dem. I dag (1995) har de 10.000 medlemmer i partiet, som opstod i 1982 ved en sammenslutning af flere små anti-indvandringspartier… Holland står ifølge de Regt og de Jong næppe til at redde. I Danmark kan det stadig nås (i 1995).”

IoD:

Herfra kan vi konstatere, at med mindre der er lagt en samlet plan for Europa, så er samtlige politikere i Europa blevet sindsyge næsten samtidig. Det er da en tanke værd; er der andre muligheder? Hvis folk ville lade være at tro så meget på noget af denne verden og derimod holde sig til kendsgerningerne samt prøve at holde fast i dem eller skrive dem ned, så ville der være faktisk håb, forudsat deres logiske evner ikke var ganske forsvundet i nedbrydningen. Det er for meget forlangt for i alt fald 60-70% af en sløv befolkning, der nu får kam til sit hår…igen.

Det er disse 60-70% af befolkningen de synlige magthavere altid satser på.

Amsterdam i dag:  https://danmark.wordpress.com/2006/11/02/amsterdam-almost-taken-over/

Sonia

5 kommentarer »

  1. Det lyder fornuftigt at samle Europas “ariere” i visse enklaver.
    Det vil gøre det nemmere at styre borgerkrigen, når den bryder ud.

    falkeøje

    Kommentar af falkeøje — 2. november 2006 @ 15:30

  2. Jeg mener det er en upassende betegnelse du anvender. Desværre tænker du vist mest i teori, der netop gør brug af sære i dette tilfælde også belastede kategorier.

    Bortset fra det var det min hensigt at berette om konsekvenser i Holland. Den anden om Holland skulle vise at de 3,4 pct. muslimer i Holland, som vi netop læste på en netside skulle opholde sig i Holland må være en forveksling med vækstraten eksklusiv nytilstrømning…alm. LØGN

    Holland har 25-28 pct. fremmede og
    næsten flertal i Amsterdam.

    Sonia

    Kommentar af Sonia — 2. november 2006 @ 18:38

  3. Kære Sonia.
    Hvilken fællesbetegnelse kan man ellers anvende om europæiske europæere ?
    Skriftsprog skal være tydeligt, kort og klart.
    Jeg kan ikke gøre for, at nogen tidligere har miskrediteret udtrykket. Det må stå for deres regning.

    falkeøje

    Kommentar af falkeøje — 2. november 2006 @ 18:46

  4. ‘Etniske vesteuropæere’, og jeg agter ikke at gå ind i en debat om udtrykket, der kun skader vores sag.

    Vi ved forhåbentlig alle efterhånden, hvorledes det forholdt sig med stor-ynderen af dette udtryk, der straks stempler dig, når du bruger det.

    Nu er jeg så en anelse mere overbærende, hvilket ikke betyder at jeg er mere accepterende.

    Gøre for at nogen har brugt det?? Det er hjernedødt at bruge det udtryk med mindre du vil spænde ben for alt hvad vi gør.

    Er du tilhænger af en klassificerende race-teorier, sletter jeg din mulighed for at give kommentarer. Så enkelt er det!

    Sonia

    Kommentar af Sonia — 2. november 2006 @ 20:24

  5. Til Anghus: Noget siger mig du ikke ved hvad kultur er.

    Kommentar af Sonia — 5. januar 2007 @ 23:36


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s