Danmark

28. oktober 2006

Hvorfor er det saa surt


Hvorfor fa’en skal det være så surt …hele tiden 

 

Hurra! Ytringsfriheden er blevet udvidet af to imamer og Politiet. Det var sidste år. Bare gå i gang!!

Du må gerne sige perker og perkisk (en slags samlebetegnelse), hvis bare du ikke hævder, at kattens moral og etik er perkerens, jfr. den logiske konsekvens af påstanden fra Australiens Imam nr. 1. 

 

 

I de gode gamle dage var det på samme måde; der skete sjældent noget: 

 

Det var for eksempel skønt at høre vor tidligere “overkvalificerede” økonomiminister Marianne Jelved berette på TV2 Nyheder 4/12 2000, “at orkanen året forinden 4/12 1999 gav produktionen og beskæftigelsen et (efter hendes udtryk såkaldt) “hop opad” (sådan rent keynesiansk).

Hun viste sågar en kurvetegning i flere farver af fænomenet på skærmen. Gad vist, hvorledes hun så vil få opsvinget til at bide sig rigtig fast, tænkte jeg? Er det mon noget Voldborg – nu hans efterfølgere –  kunne klare? Jeg blev klogere! Umiddelbart kunne man da også lægge op til mere hærværk i gadebilledet. Men nu er der gang i den, men kun i Danmark og Østen. Det virker nemlig på samme måde som orkanen i 1999. Det skal bare blive ved, d.v.s. de skal blive ved.

 

 

Spørg ikke om Vadehavsbeboernes mening var der flere der advarede;

det vil give signalforvirring.

 

 

Hermed udskrives en konkurrence om gode opsvingsforslag og aktivering til de stadig 400.000 dovne, som alle skal tilgå beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, der skal passe på, så længe han har ikke optjent ret til ministerpension, økonomiminister Bent Betjent, kaldet Dådyrbent, der har et traktorkørekort fra Korint Landbrugsskole, …..når vi har samlet en større serie, så skal de sendes til ressort-ministerierne, sådan cirka. Det kan være svært et passe dem ind, hvis der ikke er nogle tilbagegangsmærker (som de kaldes) i offentlighedssektorerne. 

 korinth2.gif

Lidt inspiration:

Fast månedsløn til rambuktyve.Tilskud til motorsave og lufthamre. Gratis ferierejser til fremmed-angste (ikke indført!) og til fremmede (er indført!); det fremmer beskæftigelsen og hjælper på den svindende markedsandel hos SAS. En fjortendages konkurrence om strøggaderne i Danmark omdannet til “Det Muntre Køkken” (a’la Tivoli-boden). Fri fart på alle landets gader og veje (åh, sygehussektoren har vist nok at se til; men det vil kunne fremme beskæftigelsen af indvandret sundhedspersonale). Tilskud til mobiltelefoner. Flere indvandrere til indvandrerindustrien.

KOM SÅ, lad da more os lidt! Gudskelov, kan det ikke fortsætte i al evighed. Vi skal have krig.

 

Jamen, vi har det da rart så længe, indtil krigen kommer, så vi kan få den overstået. Alt er på plads, Plads til alle, en Ny Chance til Alle….der skal integreres igen. Mere Integration og mere indvandring giver ikke mere terror; det kan man da sige sig selv.

Hun er så skøn:

Siden hen blev Marianne efter et møde med den tyske national-bankdirektør – hvor de drak slotsaftappet rødvin for at få kronen koblet til euroen – interviewet på TV af TVA-journalist om EU’s landbrugstilskud var nogle milliarder eller nogle millioner. Hun vidste det altså ikke. Det var ikke rødvinen!

 

Nogle kan huske Charles Manson, ham med morderbanden og Sharon Tate mordene. Siden da han var blevet dømt og fængslet løftede han noget af sløret for sine bevæggrunde:

”Han ville som hvid myrde så mange hvide, at de sorte efterhånden kunne komme til med ham på magten på toppen”, hævdede han. Han var selv hvid.

Det er s’gu da ikke herfra de har fået ideen??? 

For kunstnere in spe:

 Ny stil vinder indpas

Mangler kunstværker – ikke kunstnere og museer:

 

“Fuglekongens flugt til Amerika”

“Man skal ikke forveksle de øverste med de yderste”

“Lagene bliver tyndere, mere nedslidte, mere udslidte”

“Det er blevet fedt er være tynd”

“Og det er jo ikke så godt for det mellemste lag”

“Det kaldes forurening og privat kapitalisering blandt de øverste – ikke blandt de yderste”

“Man behøver derfor ikke vende pyramiden på hovedet”

“Terrorismen giver beskæftigelse”

“AF sender dig virus, du takker, det giver også beskæftigelse”

“Statsgælden vokser selvom den er blevet væk”

“Marianne Jelved, Hjort Frederiksen og Dådyr-Bent som højskolelærere”

“Jeg er tilmeldt kurset”

“Der må stilles spørgsmål”

“Marianne hævdede som økonomiminister at vi skulle opskoles”

“Man skal ikke forveksle gasballoner med spædbørn og huspriser, for gasballoner havner direkte i himmelen”

“Med børn kan man aldrig vide; de husker ikke længere tilbage end til treårsalderen”

“Det er meget forvirrende med huspriserne, de bevæger sig altid opad, men de havner hver gang i helvedet”

“Historien om Bent, der tror Muhammedanmark er hans fædreland” 

Find eller skab nogle kunstværker til disse titler, og du bliver muligvis berømt

Sonias søster


[1] Der var en kristelig Trafikminister der blev parkeringsvagt!!

Koldbrand og Lavendelolie


Koldbrand kureres ikke med

lavendelolie

Talen kører i ét væk om stramninger der er sket af udlændingeloven igennem de senere år.

Det er simpelthen løgn. De regner med, at du ikke går til loven og læser. Og de regner med at aftalerne, som er indgået om lempelser, overses:

Dette kan du forvisse sig om ved at gå direkte til den sidste lovbekendtgørelse med seneste ændringer i Udlændingeloven på : http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A20060094529-REGL

Du kan i første omgang nøjes at læse første kapitel, så er du vist ikke længere i tvivl om maskestørrelser i ”det fantastiske boldværk regeringen har sat op”.

At regeringen gerne vil berette om sin indsats og fortælle, hvor begrænsende den er på området, vil vi få at se efter årsskiftet i midten af februar.

2005, 2006 og 2007 steg tilstrømningshastigheden:

https://danmark.wordpress.com/2006/05/25/indvandringen-tiltog-i-2005/

15. februar 2007: Tilstrømningshastigheden af fremmede øgedes med 14 pct. i 2006

9. februar 2008: Tilstrømningshastigheden steg yderligere 19,3 pct. i 2007

Derudover er lavet aftale med socialdemokraterne lige før sommerferien i 2005 –altid lige før sommerferien, så glider den nemmere ned, mens tankerne hos tingets medlemmer er andre steder henne:

”Nu skal vi integrere”

”Nu skal vi sikre flerkulturen”

”Nu skal vi have nogle flere”

”Det bliver vel ikke til terror”

Her den socialdemokratiske reklame efterfulgt af selve aftalen. Om Meir Carlsens den 18. juni 2005 i BT var reklame for regeringen og DF kan vi ikke vide; det var den nok:

Aftale sikrer bedre integration

Socialdemokraterne indgik sent fredag aftale om en forbedret integrationsindsats. En aftale med markante S-aftryk.

18. juni 2005

– Hvis vi havde søgt om copyright på vores udspil, så skulle regeringen betale ved kasse 1.

Socialdemokraternes integrationsordfører, Anne-Marie Meldgaard, er meget tilfreds med den integrationsaftale, som partiet fredag indgik med regeringen og Dansk Folkeparti: “En ny chance til alle”.

– Det er tydeligt, at regeringen nøje har gennemlæst de mange socialdemokratiske udspil om bedre integration. I flere af forligets enkeltpunkter er teksten nærmest direkte kopieret fra en række socialdemokritiske integrationsforslag, siger Anne-Marie Meldgaard.

For halvanden måned siden fremlagde Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, over for statsministeren et ambitiøst bud på en bred national handleplan for bedre integration. Det har nu medført en bred aftale, som er vigtig for både Danmark og for flygtninge og indvandrere. Det var Socialdemokraternes helt centrale budskab, og det er nu sikret.

Af de vigtigste punkter fremhæver Anne-Marie Meldgaard blandt andet, at den såkaldte forklædeydelse nu er fjernet.

– Nu er det klart for alle, at er man i Danmark, så bidrager man til udviklingen af vort samfund. Nu skal alle stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Vi har aldrig været tilhængere af en ”pas-dig-selv-ydelse”. For skal integrationen lykkes, så skal alle offentlige ydelser betinges af, at kvinderne deltager i sprogundervisning; at de deltager aktivt for at blive integreret i det danske samfund og vigtigst af alt, at integrationen for den næste generation lykkes, siger Anne-Marie Meldgaard.

Af andre markante S-aftryk fremhæver hun, at danskundervisningen bliver obligatorisk, ligesom det sikres, at alle kommuner nu skal leve op til målet om en bedre integration. Derudover har regeringen ladet sig inspirere i forhold til styrket indsats for at sikre unge en uddannelse; en forbedring af regeringens – noget svage – indsats mod ghettoer; bedre hjælp til udsatte familier samt en mere konsekvent indsats over for kriminalitet.

– Aftalen er god. Vi har nu fået lavet nogle redskaber, så vi får sparket integrationen i gang. Men det er også klart, at den på nogle strækninger godt kunne være bedre, siger Anne-Marie Meldgaard.

Socialdemokraterne og Anne-Marie Meldgaard havde blandt andet ønsket en reel uddannelsesgaranti til alle unge; at virksomhederne bidrager langt mere til at sikre flygtninge og indvandrere fodfæste på arbejdsmarkedet; og at der sørges for hurtigere sagsbehandlingstider hos politi, domstole, kommuner og kriminalforsorg i sager om ungdomskriminalitet.

Her er så aftaleteksten, som Integrationsministeriet ikke fandt det umagen værd at berette om til offentligheden via medierne:

http://www.inm.dk/imagesUpload/dokument/Aftaletekst%20C%2017.%20juni%202005.pdf

Aftale om ’En ny chance til alle’

1. Indledning

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har den 17. juni 2005 indgået følgende aftale om regeringens integrationsplan ’En ny chance til alle’.

I dag kommer der langt flere udlændinge til Danmark for at arbejde eller studere end for at søge asyl eller få familiesammenføring. Det har givet et pusterum, som nu skal udnyttes.

For selvom der gennem årene er gjort meget for at styrke integrationen, så taler tallene desværre deres eget tydelige sprog. I dag står over halvdelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande fortsat uden for arbejdsstyrken. For resten af befolkningen gælder det kun hver femte.

Den lave beskæftigelsesfrekvens medfører, at gruppen er nettomodtager af offentlige ydelser. Hvis indvandrere og efterkommere var i beskæftigelse i samme omfang som øvrige danskere, kunne de offentlige finanser forbedres med op til 30 mia. kr. årligt. Det er dog ikke realistisk, at indvandrere og efterkommere opnår samme beskæftigelsesfrekvens som øvrige danskere, men beløbet viser, at der kan være store økonomiske gevinster ved bedre integration.

Det er et bærende princip, at den enkelte indvandrer mødes med samme forventninger og krav som andre borgere i Danmark. Indvandrere og efterkommere skal have de samme reelle muligheder som alle andre. En afgørende forudsætning for, at integrationen kan lykkes, er, at den enkelte indvandrer selv tager ansvar og viser vilje til at lade sig integrere og blive selvforsørgende. Indvandrere og efterkommere skal vide lige fra starten, at det danske samfund forventer noget af dem. At man som borger i Danmark har pligt til at tage del i samfundslivet. At grund-læggende værdier – som ligestilling mellem kønnene og det enkelte menneskes frihed og personlige integritet – respekteres. At man overholder samfundets love og regler, at ens børn kommer i skole, at man deltager i og får kendskab til det danske samfund. Og at der i Danmark er en lang tradition for, at vi alle i fællesskab – både mænd og kvinder – bidrager til samfundet.

Det er derfor helt centralt, at flere indvandrere kommer i beskæftigelse og bliver selvforsørgende. En væsentlig forudsætning for, at indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet på sigt kan forbedres markant, er, at unge med anden etnisk baggrund end dansk får en uddannelse i samme omfang som øvrige unge. Der skal derfor sættes ind allerede før folkeskolen, i folkeskole og i det efterfølgende uddannelsesforløb.

Målet er, at flygtninge skal tilbage til hjemlandet, hvis forholdene i hjemlandet muliggør det. Det er samtidig centralt, at flygtninge, i den periode de opholder sig i Danmark, kommer i beskæftigelse og bliver selvforsørgende – hvilket igen vil være det bedste udgangspunkt for en senere tilbagevenden til hjemlandet.

Opholdstilladelsen til flygtninge, der ikke har permanent opholdstilladelse, kan inddrages, hvis forholdene i hjemlandet ændrer sig på en sådan måde, at de pågældende trygt kan vende hjem.

2. Garanti for relevante uddannelsestilbud til alle unge

Vejen til et arbejde går gennem uddannelse. Og en vigtig vej til integration går gennem arbejdsmarkedet. Ingen unge bør forlade folkeskolen til ingenting og begynde deres voksne liv på kontanthjælp. Alle unge skal i gang med en uddannelse og have et job. Uddannelse er vejen frem, hvis beskæftigelsen for indvandrere og flygtninge på længere sigt skal forbedres markant.

Der er behov for at styrke uddannelsen hos unge indvandrere. Alt for mange af de unge indvandrere og efterkommere, der starter på en uddannelse, falder fra, eller vælger en uddannelse, hvor det efterfølgende er vanskeligt at få et arbejde. Endvidere har unge indvandrere og efterkommere sværere ved at finde en praktikplads end andre jævnaldrende.

Derfor skal alle unge have garanti for et relevant tilbud om en uddannelsesplads, der passer til den unges forudsætninger og kvalifikationer, og hvor uddannelsen fører til realistiske jobmuligheder. Med den ny mesterlære, trainee-forløb og forpraktik udvides den unges uddannelsesmuligheder.

Alle, der har mulighed for det, skal bidrage aktivt til samfundet. Derfor skal det også have økonomiske konsekvenser, hvis den unge ikke tager imod tilbuddet om en relevant uddannelse.

Aftalepartierne er enige om følgende:

1. 2.1. Dansktilegnelsen hos tosprogede småbørn og elever skal understøttes ved udvikling af test til vurdering af tosprogede småbørns behov for obligatorisk sprogstimulering og til tosprogede elevers behov for støtte i dansk som andetsprog ved optagelse i skolen m.v., der skal stilles til rådighed for kommunerne i 2006. Desuden udvikles test til vurdering af de tosprogede elever i skoleforløbet, som skal stilles til rådighed for kommunerne i 2007.

2.2. I efteråret 2005 fremsættes lovforslag til en reform af undervisningen efter 9. klasse, der blandt andet sigter mod at styrke vejledningen af de unge i folkeskolens ældste klasser, herunder i højere grad at inddrage forældrene i vejledningen.

2.3. Der oprettes ca. 100 frivillige lektiehjælpsordninger for eksempel i regi af Dansk Flygtningehjælp eller Dansk Røde Kors, hvor de børn, der har behov for det – ofte de to-sprogede børn – kan få hjælp til at lave lektier efter skoletid. Lektiehjælpsordningerne skal især tilknyttes de boligområder, hvor der er særligt behov for det – for eksempel de områder, hvor der er en høj andel af tosprogede skolebørn. Udvælgelsen af områderne kan ske efter de kriterier, som programbestyrelsen vedrørende regeringens strategi mod ghettoisering har anvendt ved udpegningen af udsatte boligområder. Der søges i forbindelse satspuljeforhandlinger for 2006 tilslutning til, at der afsættes 3 mio. kr. om året i fire år til initiativet.

2.4. I perioden 2006 – 2009 afsættes en årlig bevilling på 5 mio. kr. til erhvervsskoler med et stort antal/en stor andel tosprogede med henblik på at styrke skolernes arbejde med at fremskaffe og fastholde praktikpladser, så flere indvandrere gennemfører en uddannel-se, og færre falder fra. Ordningen evalueres ved udgangen af 2009.

2

1. 2.5. Den eksisterende belønningsordning til erhvervsskoler, der gør en ekstra indsats for at fremskaffe praktikpladser – herunder til indvandrere, der ofte har sværere ved at finde en praktikplads end andre unge – udvides. Ordningen, der omfatter fastsatte måltal for den enkelte skole og etablering af en bonusordning, som skal tilskynde skolerne til at gøre en ekstra indsats, træder i kraft 1. januar 2006, og der afsættes på Finansloven en bevilling i 2006 på yderligere 14 mio. kr. til formålet.

2.6. Med henblik på at forældre inddrages aktivt og ansvarliggøres i vejledningen af de 15-17-årige, fremsættes der i efteråret 2005 lovforslag om, at forældrene orienteres om vejledningstilbuddet samt den unges uddannelsesmuligheder, og at forældrene skal modtage meddelelse, hvis den unge står i risiko for eller har afbrudt en ungdomsuddannelse. Lovforslaget træder i kraft 1. januar 2006. Der afsættes 5 mio. kr. årligt til formålet.

2.7. Børnefamilieydelsen omlægges, så den kun udbetales for 15 – 17 årige unge, der er i uddannelse eller i job med uddannelsesperspektiv. Ordningens konkrete indhold drøftes med aftalepartierne. Ordningen skal tage hensyn til unge, der på grund af handicap, psykisk sygdom eller sociale problemer ikke har mulighed for at varetage job eller uddannelse. Der fremsættes lovforslag om det konkrete indhold i omlægningen med henblik på ikrafttrædelse 1. januar 2007.

2.8. Alle unge kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 25 år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, skal have pligt til at begynde på en relevant kompetencegivende uddannelse. Kommunen stopper med at udbetale kontanthjælp, hvis den unge ikke samarbejder ved at søge ind og begynde på en relevant uddannelse, eller hvis den unge springer fra uddannelsen uden rimelig grund. Der vil ved udmøntningen af aftalen blive fastlagt nærmere kriterier for at unge, der har gjort, hvad de kan, for at klare en uddannelse, ikke bliver berørt. De unge vil blive optaget og skal gennemføre uddannelsen på lige fod med alle andre og vil således ikke modtage kontanthjælp under uddannelse. Forslaget gælder kun unge uden børn og unge, der ikke har problemer ud over ledighed. Forslaget træder i kraft 1. januar 2006.

2.9. Praktisk orienterede unge skal have bedre muligheder for at gennemføre en erhvervs-uddannelse. Der etableres en ny mesterlære, som giver den unge mulighed for at få fodfæste i virksomheden, inden den unge skal på skole. Den unge får samme kompetencer, som uddannelsen giver i dag. Der fremsættes lovforslag i efteråret 2005 herom. For også at give bl.a. de tosprogede bedre mulighed for at stifte bekendtskab med de jobmuligheder, der er i erhvervslivet i dag, skal mulighederne for trainee-forløb og forpraktik styrkes. Arbejdsgiverne opfordres til at øge mulighederne for trainee-forløb og forpraktik.

3. Vilje til integration – kontrakt og konsekvens

Som borger i Danmark skal man yde en aktiv indsats for samfundet. Som borger har man en personlig forpligtelse til at tage del i samfundslivet og overholde samfundets love. Det gælder også udlændinge. Alle udlændinge, der kommer til landet, skal udvise vilje til integration.

3

Derfor skal udlændinge1 , som får opholdstilladelse i Danmark, skrive under på en kontrakt om, at de vil lære dansk, gøre en indsats for at komme i beskæftigelse og overholde samfundets grundværdier. Målet er, at udlændinge bosat i Danmark på lige fod med øvrige danskere skal være selvforsørgende og ydende medborgere. Ved at overholde kontrakten viser den enkelte person, at hun eller han har viljen til at blive integreret i det danske samfund.

Aftalepartierne er enige om følgende:

1. 3.1. Alle udlændinge skal være omfattet af en integrationskontrakt i de første syv år, eller indtil den enkelte udlænding opnår tidsubegrænset opholdstilladelse. Målet er, at udlændingene hurtigst muligt kommer i ordinær beskæftigelse. Kontrakten skal samtidig sikre, at integrationsindsatsen ikke falder til jorden, hvis en flygtning flytter umiddelbart efter den treårige periode. For udlændinge, der flytter fra en kommune til en anden kommune, efter det treårige introduktionsprogram, gælder det, at fraflytningskommu-nen har pligt til at overlevere en oplyst sag til tilflytterkommunen. Overleveringspligten vil sikre, at der følges aktivt op på integrationskontrakten for hver enkelt udlænding i perioden frem til, at den enkelte udlænding evt. opnår tidsubegrænset opholdstilladelse.

3.2. Som et led i integrationskontrakten skriver alle udlændinge under på en kontrakterklæring om, at de vil respektere samfundets grundlæggende værdier. For eksempel at de vil overholde straffelovens regler. At de vil arbejde for deres børns integration – ikke mindst ved at sikre børnenes skolegang. Og at de vil respektere det enkeltes menneskes frihed og personlige integritet samt ligestilling mellem kønnene. Udlændingene skriver også under på, at de kender betingelserne for deres midlertidige opholdstilladelse og betingelserne for senere at erhverve tidsubegrænset opholdstilladelse – altså at de blandt andet skal have gennemført introduktionsprogrammet, bestået danskprøven, ikke have gæld til det offentlige, og at kriminalitet kan udskyde eller forhindre, at den enkelte får opholdstilladelse.

3.3. Indtil etableringen af beskæftigelsesankenævnene pr. 1. januar 2007 kan klager over den beskæftigelsesrettede del af integrationskontrakten rettes til de sociale nævn. Herefter behandler beskæftigelsesankenævnene klager over afgørelser om beskæftigelsestilbud mv. og kommunernes afgørelser om beskæftigelsesrettede ydelser.

3.4. Samtidig strammes betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse. Målet hermed er, at udlændingen er selvforsørgende og/eller i beskæftigelse. Tidsubegrænset op-holdstilladelse skal – ud over de gældende betingelser – betinges af fortsat aktiv del-tagelse i tilbudte aktiveringsforløb og danskundervisning også efter introduktionspro-grammets afslutning, såfremt vedkommende ikke er i beskæftigelse.

1 Dvs. udlændinge omfattet af integrationslovens personkreds (flygtninge og familiesammenførte)

4

For udlændinge, der fremover kommer til landet, gælder:

1. 3.5. Der indgås en integrationskontrakt, der gælder i 7 år, eller indtil den enkelte udlænding opnår tidsubegrænset opholdstilladelse. Kontrakten indeholder en beskrivelse af den enkeltes forudsætninger, de tilbudte forløb og konsekvenserne af manglende del-tagelse. Kontrakten skal således indeholde en nærmere specificering af de aftalte aktiviteter i forbindelse med det 3-årige introduktionsforløb. Kontrakten skal endvidere indeholde en beskrivelse af rettigheder og pligter i forbindelse med en eventuelt efterfølgende beskæftigelsesrettet indsats. Herudover underskrives en kontrakterklæring om, at de vil respektere samfundets grundlæggende værdier (jf. pkt. 3.2).

3.6. Efter det treårige introduktionsprogram udarbejder kommunen en status for det gennemførte introduktionsforløb. Kommunen foretager en konkret vurdering af, om den enkelte udlænding har levet op til de aftalte punkter i kontrakten. Kommunens vurdering indgår i behandlingen af udlændingens senere ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse.

3.7. For udlændinge, der i kontraktperioden har været ledige, udarbejder kommunen inden udgangen af den enkelte persons syvende år i Danmark en status for den beskæftigelsesrettede indsats. Kommunen foretager en konkret vurdering af, om den enkelte udlænding har levet op til de aftalte punkter i kontrakten. Kommunens vurdering indgår i behandlingen af udlændingens senere ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse.

For udlændinge, der har lovligt ophold i Danmark, men som endnu ikke har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, gælder:

1. 3.8. Udlændinge, der modtager starthjælp, kontanthjælp, dagpenge mv., skal indgå en integrationskontakt med kommunen.

3.9. Kontrakten løber frem til det tidspunkt, hvor den enkelte evt. opnår tidsubegrænset opholdstilladelse.

1. 3.10. Kontrakten indeholder en specificering af de aftalte aktiviteter knyttet til en jobplan med henblik på at udlændingen kommer hurtigst muligt i beskæftigelse.

3.11. Hvis den enkelte for eksempel afviser et job eller et tilbud, som han eller hun har fået tilbudt af kommunen, og tilbuddet står åbent, ophører hjælpen. Hvis den enkelte udebliver fra et påbegyndt tilbud, nedsættes hjælpen.

3.12. Herudover underskrives kontrakterklæringen om, at den enkelte vil respektere samfundets grundlæggende værdier (jf. pkt. 3.2.).

For udlændinge, der allerede opholder sig her i landet, og som har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, gælder:

1. 3.13. De grundlæggende principper i integrationskontrakten, som nævnt i pkt. 3.2, videreføres. Der stilles krav og det har konsekvenser ikke at leve op til disse. Ingen skal

5

1. passivt modtage ydelser uden at yde noget til gengæld. Der vil blive fastlagt særlige retningslinier for indsats og krav i forhold til personer med integrationsproblemer. Udlændinge skal tage imod og deltage i aktiveringstilbud, der er nødvendige for at opnå beskæftigelse. Den enkelte har således pligt til at tage imod tilbud om danskundervisning, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt for at få et job, ligesom der kan være behov for en særlig indsats for at give dem indsigt i kravene på det danske arbejdsmarked og dansk arbejdspladskultur. Det har konsekvenser for den enkelte, hvis personen ikke deltager i aktiveringen eller ikke tager imod et job.

3.14. Forslagene om ’En ny chance for alle’ og ’Gentagende aktivering’ skal omfatte alle kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere, der ikke har været aktiveret det seneste år.

3.15. Personer på kontanthjælp har pligt til at medvirke til at udarbejde en jobplan. De skal tage imod og deltage i aktiveringstilbud og har pligt til aktivt at søge arbejde og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis den enkelte for eksempel afviser et job eller et tilbud, som han eller hun har fået tilbudt af kommunen, og tilbuddet står åbent, ophører hjælpen. Hvis den enkelte udebliver fra et påbegyndt tilbud, nedsættes hjælpen.

4. Det skal kunne betale sig at arbejde

Det skal altid kunne betale sig at arbejde. Derfor skal ledige på offentlig forsørgelse have bedre økonomiske incitamenter til at tage et arbejde. Og det skal sikres, at de alle også reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.

I de kommende jobcentre er der fokus på job. Udbetalingen af offentlig forsørgelse foregår ikke i jobcenteret. Job og penge er skilt ad. I jobcenteret er målet altid den kortest mulige vej i job. Gennemsigtigheden i beskæftigelsesindsatsen bliver langt bedre med kommunalreformen og de nye jobcentre. Det bliver nemmere for kommunalpolitikerne at følge med i, hvor gode jobcentrene er til at få flere i arbejde.

Når man modtager forsørgelse fra det offentlige, har man pligt til at yde noget til gengæld. Ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og skal hele tiden aktivt forsøge at udnytte de muligheder, de nu engang har, for at få et arbejde. Ingen skal kunne modtage offentlig forsørgelse uden at vise vilje til at tage et arbejde.

For ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, er incitamentet til at tage et arbejde ikke ret stort. Tre ud af fire ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, har indvandrerbaggrund. For indvandrere er der desuden en markant sammenhæng mellem forældres tilknytning til arbejdsmarkedet og deres børns muligheder for at gennemføre en uddannelse og dermed senere få et arbejde.

Aftalepartierne er enige om følgende:

1. 4.1. Det skal være lettere for ledige og kommuner at få et overblik over ledige job i nærområdet, som ikke kræver særlige kvalifikationer – de såkaldte Hotjob. På Jobnet.dk bliver der opret-tet en særlig funktionalitet ved navn Lokaljob. Her kan man se Hotjob opdelt på kommuner

6

1. og nabokommuner. Forslaget vil give kommunerne et godt værktøj til at imødekomme kra-vet om, at alle kontanthjælpsmodtagere skal have aktive tilbud eller formidles til job. Kommunen skal ved den individuelle samtale hver tredje måned følge op på og hjælpe den enkelte med jobsøgning. Kommunen skal ligeledes informere og vejlede jobsøgende om bru-gen af jobnet.dk. Initiativet om Lokaljob bliver sat i gang den 1. januar 2006.

4.2. I samarbejde med arbejdsmarkedets parter vil der blive udviklet jobforløb rettet mod særlige grupper af kontanthjælpsmodtagere, som for eksempel personer med ringe danskkundskaber eller personer med meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet. De målrettede jobforløb er klar til brug i den landsdækkende indsats “Ny chance for alle”, der går i gang 1. juli 2006, jf. afsnit 7. Når indsatsen efter to år er afsluttet, vil der blive foretaget en evaluering af effekten af de målrettede jobforløb. Det vil derefter blive vurderet, om jobforløbene skal gøres lovpligtige. Dette er ikke en udvikling af nye forløb eller redskaber, men en udvikling af best practice på baggrund af erfaringer fra 4-partsaftalen og projekter, der er iværksat på baggrund heraf, herunder ’Projekt virksomhedsrettet integration’.

4.3. Der søges henover sommeren 2005 indgået aftale med satspuljepartierne om, at der i efteråret 2005 inden for rammerne af allerede afsatte satspuljemidler igangsættes et mangfoldighedsprogram i samarbejde med 10 – 15 virksomheder, hvor ledige udlændinge får mulighed for at opkvalificere sig gennem ansættelse på flere virksomheder, og virksomhe-derne modtager kurser i mangfoldighedsledelse.

4.4. For ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, gælder det, at en ægtefælle, der ikke inden for de seneste to år har haft sammenlagt minimum 300 timers ordinært arbejde bliver betragtet som reelt hjemmegående. Det betyder, at kontanthjælpen til den pågældende person falder bort. Perioder med barsel og dokumenteret sygdom bliver ikke medregnet i de to år, men forlænger beregningsperioden. Personer, hvis arbejdsevne er så begrænset, at de ikke kan opnå ordinær beskæftigelse, er ikke omfattet af reglen om bortfald af kontanthjælpen.

Forud for rådighedsvurderingen efter reglerne om minimum 300 timers beskæftigelse skal kommunerne – på grundlag af retningslinier udstedt af beskæftigelsesministeren – i god tid sende et varslingsbrev til de ægtepar, der står for at blive omfattet af ordningen, ligesom brevet skal følges op på den næstfølgende kontaktsamtale. Kommunen skal både i varslingsbrevet og ved kontaktsamtalen orientere ægteparret om mulighederne for at søge arbejde – herunder Hotjobs – yde praktisk vejledning med søgning, samt orientere om konsekvenserne for den ægtefælle, der ikke inden for de seneste to år har haft sammenlagt minimum 300 timers ordinært arbejde.

Den ægtefælle, hvis kontanthjælp er faldet bort, kan igen få kontanthjælp, når han eller hun kan dokumentere sammenlagt minimum 300 timers ordinært arbejde inden for de seneste to år. Alle minimum 300 timer skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen faldt bort. Så snart han eller hun igen modtager kontanthjælp, træder de almindelige regler om rådighed og sanktioner i kraft.

4.5. Kravene til kommunernes opfølgning over for sygemeldte kontanthjælpsmodtagere skal præciseres. Kommunerne skal følge regelmæssigt op og udarbejde en plan for afklaring, behandling m.m., så kontanthjælpsmodtagere, der melder sig syge, får den hjælp og den

7

1. opfølgning, de har brug for. Det skal også gøres klart, at det er en betingelse for at modtage kontanthjælp, at den sygemeldte deltager aktivt i forløbet med afklaring og behandling. Alle sygemeldte kontanthjælpsmodtagere skal kunne få trukket 1/3 af deres kontanthjælp, hvis de ikke deltager aktivt i opfølgningen. Det skal sikres, at kommunerne lever op til kravene om systematisk sygeopfølgning, og at det har konsekvenser for kommunernes refusion fra staten, hvis kommunerne ikke administrerer reglerne korrekt. Forslaget træder i kraft 1. januar 2006.

4.6. Med de nye jobcentre bliver der skabt større gennemsigtighed i hele beskæftigelsesindsatsen. Blandt andet får de lokale politikere nemmere ved at følge resultater og effekter af jobcentrenes indsats. Dermed får de et bedre grundlag for at beslutte, hvor der er behov for en mere effektiv indsats. Dertil kommer, at politikerne – og alle andre – på Jobindsats.dk vil kunne få let adgang til viden om en lang række konkrete forhold i beskæftigelsesindsatsen – også integrationsindsatsen. Uanset, om det drejer sig om udviklingen på de lokale/regionale arbejdsmarkeder, sygedagpengemodtagere, forsikrede ledige, eller personer på kontanthjælp, ledighedsydelse, fleksjob etc.

5. Forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og kriminalitet

Undersøgelser har vist, at unge med anden etnisk baggrund end dansk begår mere straffelovs-kriminalitet end andre unge, og at unge af anden etnisk baggrund antalsmæssigt dominerer de kriminelle grupperinger. Endvidere har der været eksempler på, at personer, der lovligt har deltaget i den offentlige debat, har været udsat for vold eller trusler.

Regeringen fremlagde den 14. juni 2005 en redegørelse for foranstaltninger af forebyggende karakter, som kan iværksættes over for yngre personer, der giver anledning til uro og utryghed i lokalområdet, men som ikke er involveret i alvorligere kriminalitet, og som vil kunne hjælpes til en kriminalitetsfri tilværelse. Endvidere er der fremlagt en strategi for en forstærket indsats mod de kriminelle netværk og grupperinger, der begår alvorligere kriminalitet.

Aftalepartierne er enige om følgende:

1. 5.1. Der fremsættes i efteråret 2005 et lovforslag, der har til formål at opnå en skærpelse af straffen for forbrydelser begået med baggrund i offerets lovlige ytringer i den offentlige debat. Lovforslaget vil indebære, at der indsættes en ny bestemmelse i straffeloven, sådan at det ved strafudmålingen i almindelighed skal anses som en skærpende omstændighed, at en forbrydelse, f.eks. vold eller trusler, er begået med baggrund i offerets lovlige ytringer i den offentlige debat. Der etableres en indberetningsordning, således at Rigsadvokaten kan følge lovens praktiske udmøntning. Samtidig undersøges muligheden for, at en indberetningsordning også kunne omfatte vold eller trusler begået med baggrund i offerets seksuelle orientering.

5.2. Regeringen og aftalepartierne har aftalt, at regeringen i folketingsåret 2005 – 2006 fremsætter lovforslag, efter enighed med aftalepartierne, om ændringer i udlændingelovens udvisningsregler med henblik på:

– at ændre forholdet mellem opholdstid i Danmark og udmålt straf i skærpende retning,

8
– tilføje andre kriminalitetsformer til de straffelovsovertrædelser, der som udgangspunkt skal medføre udvisning, og

– ændre længden af indrejseforbud i skærpende retning, så der i de grove tilfælde som hovedregel skal gælde livsvarigt indrejseforbud.

Regeringens arbejdsgruppe om betinget udvisning får til opgave at forberede forslag hertil.

Regeringen og aftalepartierne er enige om, at regeringens arbejdsgruppe om betinget udvisning skal forberede forslag til gennem lovgivning at skærpe praksis i udvisningssager, således:

– at grov kriminalitet i videst muligt omfang skal medføre udvisning

Regeringen og aftalepartierne er enige om,

– at det er vigtigt at hensynet til offeret og almensikkerheden og præventive hensyn spiller en rolle i sager om udvisning.

Arbejdsgruppen om betinget udvisning vil få til opgave at se på, i hvilket omfang disse hensyn kan fremhæves i udvisningssager.

Regeringen og aftalepartierne er enige om,

– at udvisninger skal effektueres effektivt.

Regeringen vil med Rigspolitichefen drøfte, om de gældende procedurer i alle tilfælde giver de optimale muligheder for en effektiv udsendelse.

Aftalepartierne er enige om, at ændringerne i udlændingelovens udvisningsregler er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Der udvises ikke til dødsstraf.

Aftalepartierne er endvidere enige om, at der ikke med forslagene skal flyttes kompetence til at udvise udlændinge fra domstolene til udlændingemyndighederne.

5.3. Regeringen og aftalepartierne er enige om, at forældreansvaret skal styrkes med henblik på, at børn får mulighed for at udvikle sig, får en god skolegang og ikke begiver sig ind på en kriminel løbebane. Der skal sættes ind med en målrettet indsats over for de forældre, der mangler evne eller vilje til at leve op til deres forældreansvar, så der bliver handlet, før det er for sent.

Efter de gældende regler i serviceloven har kommunen mulighed for at sætte ind over for et barn eller en ung og dennes familie i tilfælde, hvor barnet eller den unges adfærd peger på, at den pågældende har behov for særlig støtte, f.eks. af hensyn til vedkommendes sundhed og udvikling. Der er tale om et bredt spektrum af sociale indsatser i forhold til forskellige målgrupper, og valget af indsats sker på baggrund af en konkret og individuel behovsvurdering. De indsatser, som kommunen kan vælge at iværksætte i henhold til serviceloven, omfatter tilbud om forskellige former for hjælp og støtte i hjemmet og nærmiljøet. Indsatserne omfatter også tilbud om anbringelse af barnet uden for hjemmet – dog kun i de situationer, hvor det vurderes nødvendigt i forhold til barnet. Hvis kommunen ikke opnår forældrenes samtykke til en påtænkt anbringelse, og en sådan vurderes nødvendig, fordi der er risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller

9

1. udvikling lider alvorlig skade, har kommunen beføjelse til at tvangsanbringe barnet uden forinden at have opnået forældrenes samtykke.

Aftalepartierne ønsker, at der gøres op med berøringsangst i forhold til tvangsanbringelser af børn med anden etnisk baggrund end dansk.

Regeringen og aftalepartierne er enige om, at parterne i enighed i folketingssamlingen 2005 – 2006 fremsætter lovforslag om styrket forældreansvar ud fra følgende principper:

1. – Forældre, der ikke lever op til deres ansvar, skal tilbydes programmer, der sætter dem i stand til at påtage sig deres ansvar. Formålet er blandt andet at sikre rådgivning til forældre, hvis børn gentagne gange begår kriminalitet eller har et stort fravær – som ikke skyldes sygdom eller lignende – fra skolen.

– Hvis situationen er forårsaget af forældrenes manglende indsats i forhold til barnet, skal forældrene kunne meddeles særlige pålæg – f.eks. om at sikre børnenes skolegang, eller at barnet er hjemme på særlige tidspunkter. Forældre, der ikke lever op til konkrete pålæg, skal kunne trækkes i børnefamilieydelsen.

– Det vil altid først skulle vurderes, om en frivillig løsning er mulig, og forældrene skal som udgangspunkt have mulighed for selv at sætte ind, førend der meddeles et pålæg. Før der træffes afgørelse i sag, skal forældremyndighedsindehaveren og en ung, der er fyldt 15 år, have lejlighed til at se sagens akter og til at udtale sig om sagen.

– Det skal i lovforslaget præciseres, hvilke nærmere forhold, der skal kunne begrunde, at forældre meddeles pålæg. Den nye ordning med forældreansvar skal kunne administreres enkelt samt på et sikkert grundlag.

6. Fortsat indsats mod ghettoisering

Der er igennem de seneste år sket en stigende social og etnisk opdeling af det danske samfund, som særligt har medført en koncentration af ressourcesvage personer med sociale problemer og personer med anden etnisk baggrund end dansk i den almene sektor. Andelen af personer på førtidspension, kontanthjælp og dagpenge er nu dobbelt så høj i almene boliger som i befolkningen som helhed. Andelen af indvandrere i almene boliger er nu tre gange så høj som i befolkningen som helhed.

Regeringen har med strategien mod ghettoisering fra maj 2004 taget de første vigtige skridt til at modvirke tilflytningen af arbejdsløse beboere til udsatte boligområder – først og fremmest med indførelsen af kombineret anvisning i områder med en høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet. Det betyder, at personer uden for arbejdsmarkedet kan afvises som boligsøgende til de pågældende områder.

Aftalepartierne er enige om yderligere at styrke indsatsen mod ghettoisering ved at:

1. 6.1 Afsætte midler til fortsat fysisk forbedring af de udsatte almene boligområder med henblik at gøre boligområderne mere attraktive for en bredere kreds af boligsøgende.

10

1. 6.2 Afsætte midler til en forstærket social og forebyggende indsats.

6.3 Tage initiativ til at ændre beboersammensætningen i de udsatte boligområder bl.a. ved at stimulere salget af almene boliger og skabe mulighed for flyttehjælp.

6.4 Skabe større åbenhed i de udsatte boligområder blandt andet ved at fremme etablering af erhverv i de udsatte boligområder.

6.5 Drøfte, hvorledes fraflytning fra udsatte boligområder kan fremmes for herved at skabe bedre grobund for integrationen.

Aftalepartierne er enige om at fremme disse hensyn i forhandlingerne om den fremtidige anvendelse af den almene sektors midler

7. Kommunerne skal gøre mere for integrationen

Der skal gøres en ekstraordinær indsats for, at alle, der har stået uden for arbejdsmarkedet i længere tid, kommer i beskæftigelse. Det gælder også for indvandrere, der har været i landet i mange år. Alt for få indvandrere har et arbejde. Alt for mange indvandrere går i lang tid passivt på offentlig forsørgelse. Alt for få indvandrere deltager i aktivering. Nye undersøgelser viser, at aktivering har lige så stor effekt for kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed, som for alle andre. En mere aktiv indsats fra kommunerne er derfor afgørende for en bedre integration på arbejdsmarkedet.

I dag er der stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at få indvandrere og efterkommere i arbejde. Hvis alle kommuner fremover gør som de bedste kommuner, er integrationen godt på vej. Derfor skal gode kommuner belønnes, mens andre kommuner skal have stærkere incitamenter til at gå i de gode kommuners fodspor.

Den enkelte indvandrer skal vise vilje til integration og til at forsørge sig selv. Der vil blive fast-lagt særlige retningslinier for indsats og krav i forhold til personer med integrationsproblemer. Indvandrere skal tage imod og deltage i aktiveringstilbud, der er nødvendige for at opnå beskæftigelse. Den enkelte har således pligt til at tage imod tilbud om danskundervisning, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt for at få et job, ligesom der kan være behov for en særlig indsats for at give dem indsigt i kravene på det danske arbejdsmarked og dansk arbejds-pladskultur. Det skal være tydeligt, hvilke forpligtelser der gælder for den enkelte – at der er sanktioner forbundet med eksempelvis ikke at deltage i aktiveringstilbud eller sige nej til et job, Målet er et arbejdsmarked, hvor flest mulig er i arbejde og bidrager aktivt til samfundet.

Aftalepartierne er enige om følgende:

1. 7.1 Med en landsdækkende indsats, kaldet “Ny chance for alle”, skal alle kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere have deres sag gennemgået af kommunen, hvis de ikke har modtaget et aktivt tilbud om fx job med løntilskud, uddannelse eller revalidering det seneste år. Når kommunen har gennemgået den konkrete sag, skal personen have et tilbud, jf. redskaberne i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hver kontanthjælpsmodtager og start-hjælpsmodtager får en ny eller revideret jobplan af kommunen, der beskriver personens beskæftigelsesmål og fastlægger den indsats, der skal til for at få personen i job. Andre aktører og virksomheder skal inddrages, hvor de har særlige kompetencer til at få personer i job. Indsatsen løber i perioden 1. juli 2006 til 30. juni 2008, hvortil der afsættes 580 mio. kr.

7.2 Alle kontanthjælpsmodtagere skal løbende have aktive tilbud. Derfor får kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere over 30 år med andre problemer end ledighed ret og pligt til gentagende aktivering. Når en person har afsluttet første tilbud, har personen ret og pligt til at begynde på et nyt tilbud, hver gang han eller hun har modtaget passiv kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder. Andre aktører og virksomheder skal inddrages, hvor de har særlige kompetencer til at få personer i job. Lovforslaget træder i kraft i umiddelbar forlængelse af den landsdækkende indsats ” Ny chance for alle”, det vil sige den 1. juli 2008.

7.3 Det har konsekvenser for den enkelte, hvis personen ikke deltager i aktiveringen eller ikke tager imod et job. Hvis den enkelte for eksempel afviser et job eller et tilbud, som han eller hun har fået tilbudt af kommunen, og tilbuddet står åbent, ophører hjælpen. Hvis den enkelte udebliver fra et påbegyndt tilbud, nedsættes hjælpen.

7.4 Med henblik på at styrke sammenhængen mellem danskuddannelse og beskæftigelse yderligere søges der i forbindelse med satspuljeforhandlingerne for 2006 om midler til at afsætte en pulje til sprogpraktik på 3 mio. kr. årligt i perioden 2006 – 2010, en pulje til jobguides på 6 mio. kr. årligt i perioden 2006 – 2009 og en pulje til lektiehjælpsaktiviteter for voksne på 4 mio. kr. årligt i perioden 2006 – 2009.

7.5 I forbindelse med satspuljeforhandlingerne for 2006 søges om 10 mio. kr. om året i fire år med henblik på at forbedre rammerne for, at familier, foreninger, lokalgrupper og andre frivillige kan bidrage til en god integration i lokalmiljøet af flygtninge og indvandrere.

7.6 Kommunerne skal belønnes for en aktiv indsats. Derfor bliver refusionssatserne for forsørgelsesudgifter ændret, så udgifter i aktive perioder – kontanthjælp og starthjælp under aktivering, revalideringsydelse og løntilskud under løntilskudsjob – refunderes med 65 pct., og udgifter i passive perioder refunderes med 35 pct. I dag er refusionssatsen som hovedregel 50 pct. både i aktive og passive perioder. Lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2006. Der vil blive fulgt op på, om de ændrede refusionssatser i tilstrækkelig grad understøtter en aktiv kvalificeret indsats i kommunerne.

7.7 Der fremsættes lovforslag om, at refusionssatserne for kommunernes udgifter til introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde nedsættes fra 75 pct. til 50 pct. med henblik på at øge kommunernes incitamenter til at få gennemført danskundervisning og opkvalificering inden for den treårige periode hurtigst muligt. Den sparede refusion vil kunne finansiere en stigning i det resultattilskud til kommunerne, som i dag ydes for de udlændinge, der kommer i ordinært ustøttet beskæftigelse og/eller består en danskprøve – herunder selvforsørgende familiesammenførte udlændinge. Regeringen vil endvidere på baggrund af et nærmere ana-lysearbejde fremlægge et forslag til en samlet reform af det nuværende finansieringssystem for danskundervisning og introduktionsprogrammet med henblik på at forenkle det nuværende system og øge kommunernes incitamenter. De nye finansieringsregler skal træde i kraft 1. januar 2007.

12

8. Udmøntning af aftalen

Aftalepartierne (Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne) er enige om at stemme for den lovgivning, der følger af aftalen. Der indarbejdes en negativ budgetregulering på 100 mio. kr. på forslag til finanslov for 2006, som forudsættes at medgå til finansiering af merudgifterne ved Aftale om en ny chance til alle af 17. juni 2005. Budgetreguleringen udmøntes på ændringsforslag til finanslovsforslaget for 2006.

13

“At løse cirklens kvadratur”

Med venlig hilsen

J. E. Vig, cand. oecon.

www.informationomdanmark.dk

Lidt video

Filed under: History, Justice, Terror — Tags: , , — Jørn @ 00:25

Om terror og voldtægt:

Sonia