Ansvarsforskydningen for fagvalget i gymnasiet holder ikke

Når Bertel Haarder melder at gymnasieeleverne vælger de forkerte fag, for få vælger naturfag og for få flere sprog på højt niveau, så er den sande forklaring og perspektivet ligetil:

• Valgfriheden i gymnasiet i dag er så stor, at der er ca. 100 studentereksaminer at vælge imellem
• Når de 15-16 årige vælger fag i gymnasiet vælger de den nemmeste vej under hensyn til deres interesser, især hvis rekrutterings-kriterierne for udvælgelsen til gymnasiet også halter
• Hvis de ikke har lært matematik og naturfag ordentligt i Folkeskolen (97 pct. af folkeskolelærerne ikke selv har valgt disse fag på højt niveau på seminariet jf.: https://danmark.wordpress.com/2006/08/21/magistrene-skal-uddele-aviser-skal-avisuddelerne-undervise-matematisk-og-fysik/ ), så fravælger de naturligvis disse fag for ofte i gymnasiet, og de vælger dem slet ikke nok på højt niveau
• D.v.s. der er adskillige fejlansættelser i Folkeskolen
• Når 50 pct. af en ungdomsårgang skal presses gennem gymnasiet efter planen, så sænkes niveauet, for ellers kan det ikke lade sig gøre uden biologiske mutationer i menneskearten – og det sidste kan vi se bort fra.
• Når niveauet sænkes, sænkes det også pr. automatik længere fremme, hvor valgfriheden fortsat blomstrer uden hensyntagen til arbejdsmarkedet
• Niveauet sænkes også af hensyn til EU-bestemmelserne. Meningen med den fremtidige videregående uddannelse er åbentbart, at halvdelen skal kunne sluses igennem.

Man kan således ikke give de unge mennesker, der er uddannelsessøgende eller de arbejdsløse færdiguddannede skylden ved at hævde, at de vælger forkert fagsammensætning.

Dette er typisk ansvarsforflygtigelse fra bl.a. Bertel Haarders, men bestemt også fra andres side. Sagen er den, at uddannelse er forholdsvis prisbillig post på finansloven pr. snude, og det er samtidig et passende opbevaringssted for den eventuelle skjulte ledighed.

Sonia