Danmark

15. august 2006

Det vigtigste forbliver ufortalt


ATP og PFA på skinner?

Staten kan ikke finansiere driften og vedligeholdelsen af skinnelegemet, som har været Banedanmarks og DSB’s enemærker med en mild regn af bevillingskroner oven i. Togdriften overtages også af andre ansvarlige nu. Det drejer sig om tocifrede milliardbeløb til skinnelegemet i en årrække, mig bekendt. Og du kan være helt rolig: Tidligere betalte selv bilejerne for underskuddene i DSB og for bevillingerne til Banedanmark. Fremover bliver de togrejsende selv, der skal betale ekstra for togbilletterne til allerede mere end flyvebillettaksterne andre steder hen i Europa. Det skal du ikke være i tvivl om.

Stavnsbåndets genindførelse for de formastelige ville passe ikke så få. 

Vær vis på det.

Pressen fortæller dig ikke mere noget, du kan bruge uden videre – her på vej mod foslaw: 

Vi skal altid mangle pointen, essensen, det vigtigste, i hvert fald det afgørende af indholdet, når vi læser mainstream nyheder. Jo mindre egentligt kød, der er på en sag, eller hvis man blot sikrer sig, at en væsentlig detalje mangler, desto større er chancen for, at den ryger igennem upåtalt, ukommenteret, ikke-imødegået i pressen og direkte ind i underbevidstheden hos modtageren. Sådan konstrueres styringsinformation.

Når ATP, PFA eller andre vil ind og have fat i skinnenettet, ikke i jernbanedriften i almindelighed, er det fordi staten ikke ser sig i stand til økonomisk/finansielt at understøtte vedligeholdelse og fornyelse fremover af dette skinnelegeme, der er blevet skaltet og valtet med af de ansvarlige i en menneskealder. Navnlig ikke under et formelt skattestop. Der røg mig bekendt ét hoved i Banedanmark, nemlig den øverste direktør.

I flere år brugte Banedanmark finanslovsbevillingen til vedligeholdelse af skinnenettet til begyndende nyetablering af el-banedrift i stedet lodret lovstridigt. Du kan se reminiscenserne af anlæggene ved f. eks. Fredericia og Odense banegårde. Det var en ufortalt skandale af rang, og det kan endnu føre til trafikkatastrofer rundtom. For eksempel mellem Middelfart og Odense er der et stykke, hvor IC4-togene i 2001-2002 kørte med 180-200 km i timen. Her er sporene og endog sporunderlaget så medtaget, at det hele simpelthen skal udskiftes. I dag kører togene over den værste del af denne strækning med 30-40 km i timen. Og der er et utal af steder bare på strækningen Odense-Århus. Det samme masser af andre steder i landet.

Når nu ATP og andre finansbjerge vil ind – mig bekendt ligger de ikke inde med nogen viden om skinnedrift og vedligeholdelse af samme – er det kun finansieringen og afkastet fra investeringen, som det drejer sig om for dem. Kunne man forestille sig at grundbestandelene i Banedanmark rent personalemæssigt/organisatorisk faktisk har kørt hele løbet og agter at fortsætte hermed fremover? Ja, det kunne man glimrende. En sådan stærkt specialiseret mastodont med en indarbejdet og voldsomt konsolideret monopolstilling, der skriger til himmelen, står ikke til at flytte uden konkurrence ude fra, f.eks. England.

Kunne man forestille sig, at der fra statens side ved overdragelsen skal lægges en endog særdeles lang investeringshorizont ind som forudsætning for denne overdragelse – længere end godt er, ALT TAGET I BETRAGTNING – for at dette kunne blive en tålelig løsning for det betalende publikum i togene, så kan man være sikker på at pensionisterne (i ATP og PFA) ikke får noget ud af det efter fradraget i folkepensionen?

Resultatet kan nemt blive, at vi kommer til at betale én gang mere for noget vi alligevel aldrig får. Det ville være typisk efter den såkaldte danske model anno 1968.  

Sonia