Danmark

12. august 2006

Uddannelse på vrangen – fri, gratis og derefter


Uddannelsesplanlægning – målet er

ikke strategisk overvejet ovenfra

Princippet er fastholdt, det må vi lade dem: Hvorfor feje for egen dør og tag vare på vore egne unge og det danske arbejdsmarked, så længe der nogen vi kan øve vore kunster på i den mest fremmede del af verden.

Eksempler der vil noget:

Om knap en måned starter 691 nye studerende på Danmark Tekniske Universitet i Lundtofte (med civilingeniør-uddannelserne) – en stigning på 7 pct. i forhold til sidste år. Her får vi optagelsestallene direkte fra link på frontsiden. Her er der optagelseskrav (m.h.t. karaktergennemsnit) ved flere af uddannelserne, således 9 i gennemsnit for at studere Fysik og Nanoteknologi.

Går vi til Ålborg Universitets Center får vi oplyst, at cirka 2000 er optaget på universitetet alt i alt, og omkring 250 mere kan forventes i løbet af august. Stigningen er cirka 5 pct. i optagelsen i forhold til i 2005. Omkring 700 optagne på ingeniør- og naturvidenskabelige uddannelser. De fleste uddannelser har nærmest fri adgang med 8 i gennemsnit eller 7 i gennemsnit af års- og eksamenskaraktererne i matematik A-niveau og Fysik B-niveau som adgangsgivende. Enkelte af uddannelserne har begrænsninger på optagelse.

Når vi fraregner de mest spøjse populæruddannelser blandt de naturvidenskabelige m.v. på Ålborg Universitetscenter, der også er gratis for europæere ligesom i Lundtofte, kan vi regne med cirka 1300 ingeniørstuderende i optaget i år i Danmark.

16. august 2006 kan jeg læse i Berlingske Tidende, på http://www.berlingske.dk/business/artikel:aid=778048/ :

Hver femte nyuddannede akademiker med natur- og samfundsvidenskabelig baggrund går ledig.

Det er på denne baggrund, at de nylige oplysninger om 273 udenlandske ingeniørstuderende fra lande uden for Europa skulle være blevet optaget i 2005 og forventeligt 396, hvoraf kun 26 har valgt at betale gebyret omkring kr. 100.000 pr. år fra 2006.

Følgende udenlandske studerende skal dog ikke betale studieafgift:

  • Statsborgere i et EU-land – Belgien, Cypern (kun det græsk-cypriotiske
  • område), Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig
  • Statsborgere i et EØS-land – Lichtenstein, Norge og Island
  • Statsborgere i Færøerne og Grønland
  • Personer, der er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark
  • Personer, der er omfattet af en udvekslingsaftale mellem Aalborg Universitet og et udenlandsk universitet (gæstestuderende)
  • Personer, der har et Erasmus Mundus stipendium
  • Personer, der har friplads med stipendium til at gennemføre en kandidatuddannelse i henhold til bekg. nr. 280 af 21. marts 2006 om fripladser med stipendium som støtte til leveomkostninger ved universiteterne (friplads- og stipendiebekendtgørelsen).

Hvor mange fra andre europæiske lande, der tilmelder sig studier på de to ingeniør-uddannelsessteder fra kan vi ikke vide. Det oplyses at Ålborg Universitetscenter havde 300 tilmeldte udenlandske studerende i 2005. Det er afgjort nemmest at blive optaget i Ålborg, og det er også her, der er en stor spredning i uddannelser, selvom ingeniør-kandidaterne opnår samme titel som kandidaterne fra Lundtofte. Linien med største optagelse i Ålborg er linien for Arkitektur og Design med 145 primo august 2006. Antallet af linier er afgjort for stort i Ålborg og 6-8 af linierne virker umiddelbart ikke i tråd med behovet for uddannelse i forhold til arbejdsmarkedet. Og her kommer vi til problemets kerne. Uanset har man også skudt fuldstændig ved siden af med studiegebyrerne. Den 12. august 2006 slås til lyd for, at universiteterne skal kunne slå sig ned med filialer i udlandet.

Formålet med universitetsuddannelserne burde afklares og fastslås i et land som Danmark, der er afhængig af uddannelse som næsten eneste ressource:

  • At tjene de etablerede forskeres og uddannelseslederes ønsker om flere midler til netop deres område
  • Om muligt som et supplement til at skaffe flere sektormidler ved at uddanne folk her eller ude i det fremmede mod betaling
  • At uddanne unge mennesker til arbejde i erhvervslivet
  • At uddanne udlændinge dels gratis dels mod klækkelig betaling for at få dem til at slå sig ned i Danmark
  • At uddanne unge mennesker til jobs i den danske offentlige sektor. 2 ud af 3 studerende retter blikket mod den offentlige sektor, viser aktuel undersøgelse


Et eller andet fortæller mig, at der er grusomme flaskehalsproblemer i Danmark, hvor man uddanner efter forskeres og uddannelseslederes snævre bureaukratønsker og andre særinteresser. Giver frit valg på hylderne for de studerende, de fleste med fri adgang og derefter blæse være med kandidaternes fremtid og erhvervslivets behov. Den meste uddannelse er jo så billig regnet pr. næse, og den forbrugende først bliver ramt, når det er ved at være for sent, “for vi har et helt unikt system fra 1968-erne i Danmark, der sætter skatteyderne til at betale for, hvad de unge her og i udlandet måtte ønske sig i 18-19 årsalderen efter en grundig treårig inspiration her i landet blandt cand. mag.’er i gymnasiet, og så supplerer man med lade snævre privatøkonomiske og også offentligøkonomiske overvejelser i udlandet bestemme resten.”

https://danmark.wordpress.com/2006/08/03/danske-uddannelser-er-fyldt-med-nordiske-studerende/

”Og vi er så heldige, at dette uddannelsesvalg altid passer lige nøjagtig til erhvervslivets behov for arbejdskraft på 40. år”

”Det er derfor Undervisningsministeriets er det største ministerium med den største planlægningsafdeling, der aldrig har planlagt noget som helst på arbejdsmarkedets efterspørgselsside.”

Da det kiksede:

Man ville en overgang fra 1992 lokke veluddannede hertil med skattereduktion til 25 pct. – reelt 31 pct. – de første tre år her i landet.

Det virkede ikke.

Så fandt man på at disse uddannelser, der fører til flaskehalse på det danske arbejdsmarked, så sandelig også måtte kunne skaffe egne midler ved at lokke folk i den tredje verden til at betale kr. 100.000 pr. år for en studieplads, så bevillingerne kunne spares.

Det virkede heller ikke.

Nu skal vi skam have vore egne universitetsfilialer i udlandet.

Goddag mand – økseskaft!!

Sonia

14 kommentarer »

  1. Ja, naturligvis er ovenstående uddannelsespolitik helt hen i vejret. Årsag er blandt andet at finde i kendte og ukendte EU- direktiver m. v. Og hvad med Bilderbergs Verdensregering? Jeg kan kun spørge.
    Kirsten

    Kommentar af Kirsten Madsen — 14. august 2006 @ 13:40

  2. Vi må holde os til det vi ved og ikke til det vi tror (EU er skam slet nok):

    Og vi må begynde ved begyndelsen!

    Der findes intet andet land i verden, hvor adgangen til offentligt skattefinansierede uddannelser har været på det nærmeste helt fri i 30-40 år. Der findes heller ikke et land, som ikke er totalitært, hvor uddannelser og grendeling heraf er blevet til ved knopskydning i bedste superbureaukratiske stil og efter forgodtbefindende blandt overflødige elitemunke og ditto elitemunkinder (m/k) uden nogen sans for andet end dem selv…+flere overflødige uddannerjobs, flere undersåtter, flere ulykkelige skæbner….igen for at hævde sig selv og stige i graderne, koste hvad det vil, for det er gratis.

    Disse yderst tvivlsomme elitære eksistenser havde tilmed den frækhed stædigt og vedvarende at gå ud fra som givet, at hvad 18-19 årige ragede ned fra hylderne på, oven over og under ta’selvbordet præcis ville stemme med det, der ville blive brug for i erhvervslivet….i hvert fald i den offentlige sektor, der skulle på skinner i skarp konkurrence med den gamle østbloks bureaukrati-cirkus.

    Det kører s’gu’ stadig over den melodi i deres sindsyge hjerner.

    Det er en superskandale, nej, katastrofe, at B. Haarder igen har fået ansvaret for denne sektor, hvor han er kikset én gang og har vist, hvem han er.

    Han er rendyrket liberal medløber med den tænkte danske utopiske model.

    Det skriger ikke alene til himlen.
    Enhver socialdemokrat før Viggo Kampman ville ikke alene vende sig i sin grav, men fortsætte i en jævn hvis ikke accelereret roterende bevægelse.

    Sonia

    Kommentar af Sonia Wahnloop — 14. august 2006 @ 15:52

  3. […] Tag civilingeniør-uddannelsen som et illustration-eksempel: https://danmark.wordpress.com/2006/08/12/uddannelse-pa-vrangen-fri-gratis-og-derefter/ […]

    Pingback af Danmark » Det er ikke en skandale – DET ER EN KATASTROFE — 18. august 2006 @ 12:32

  4. […] Hvad der bl.a. fører til lidt af dette vanvid findes i den offentlige uddannelsesplanlægning eller mangel på samme: https://danmark.wordpress.com/2006/08/12/uddannelse-pa-vrangen-fri-gratis-og-derefter/   […]

    Pingback af Ledigheden – opgoerelsescirkus af rang « Danmark — 26. januar 2011 @ 22:30

  5. […] der fortsat udbydes omkring 200 forskellige studentereksaminer, og det er muligt at blive bl.a. civilingeniør i arkitektur og design er der ikke brug for flere fantasifulde […]

    Pingback af SKOLE- OG UDDANNELSESSYSTEMET ER UDEN FREMTID SOM DET SER UD OG VIRKER | Danmark — 16. december 2013 @ 11:30

  6. […] der fortsat udbydes omkring 200 forskellige studentereksaminer, og det er muligt at blive bl.a. civilingeniør i arkitektur og design er der ikke brug for flere fantasifulde […]

    Pingback af DET DANSKE SKOLE- og UDDANNELSESSYSTEM HAR INGEN FREMTID, HVIS ERHVERVSMULIGHEDERNE SKAL SIKRES | transeurabia — 16. december 2013 @ 23:27

  7. […] 2006: Uddannelse på vrangen – fri, ‘gratis’ og derefter […]

    Pingback af Stor frafald på de hårde videregående uddannelser – og Søren Pind kommer ikke til at have indflydelse på niveauet der | Danmark — 8. marts 2018 @ 22:37

  8. […] 2006: Uddannelse på vrangen – fri, ‘gratis’ og derefter […]

    Pingback af Stor frafald og mange studieskift på de mest krævende uddannelser – Søren Pind kan ikke gøre meget ved det | transeurabia — 9. marts 2018 @ 10:52


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s