Danmark

22. juli 2006

Flere love er muligvis droppet – dansker er blevet en opholdstilladelse


Det er ikke kun danskere, der

hjælpes ud af Libanon 

En opholdstilladelse er nok til at blive benævnt ”dansker”

Befolkningen er – pænt sagt – blevet misinformeret om evakueringen. På udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk oplyses der om evakueringen af ”danskere” fra Libanon. Påfaldende er det, at en stor del af oplysningerne til danskerne er skrevet på arabisk! 

At det ikke kun er etniske danskere, der henvises til, er efterhånden gået op for de fleste. Libanon indtager på ingen måder nogen fremtrædende plads i rejsebureauernes feriekataloger. 

De fleste medier har da også oplyst, at det er ”danske statsborgere”, som nu får deres hjemrejse betalt af de danske skatteydere, – af hvilke mange ikke selv har råd til at holde ferie i udlandet.  

Den Danske Forening har imidlertid fået oplyst ved telefonisk henvendelse til udenrigsministeriet, at definitionen på ”dansker” er betydeligt bredere end ”dansk statsborger”. Udenrigsministeriets talsmand oplyser, at en opholdstilladelse i Danmark er nok til at blive betragtet som dansker. 

Det betyder, at også folk, som på ingen måder anser sig selv for at være danskere, er omfattet af definitionen, – f.eks. ansatte ved fremmede landes ambassader, som netop opholder sig i Danmark, fordi de ikke er danskere. Omfattet af definitionen ”dansker” er desuden islamiske prædikanter, som intet ved om Danmark, – men som godt kan lide at opholde sig i landet.  

De britiske myndigheder har nægtet den hadefulde islamisk prædikant, Omar Bakri, adgang til det britiske krigsskib, som evakuerede briter fra Libanon. Samtidig har de danske myndigheder netop evakueret den danskfjendtlige prædikant Ahmed Akkari.  

Det er ikke just hensynet til fædrelandet, som ligger de danske myndigheder på sinde.

————————————————————– 

Kommentar: 

Der er faktisk en lov, der definerer, hvad det vil sige at være dansker:

https://danmark.wordpress.com/2006/07/18/to-be-or-not-to-be-danskdanish/

Nu kan vi ikke vide hvilken talsmand Den Danske Forening har talt med i udenrigsministeriet.

Har du en opholdstilladelse?

Der kan du se!

Som det er refereret synes oplysningerne, der gives i udenrigsministeriet, at stride lodret med de danske loves bestemmelser.

Sonia

PS: Tilføjet 14. februar 2011: Vi havde overset den skæbnesvangre ændring af indfødsretsloven af 7. juni 2004

3 kommentarer »

  1. […] Mediernes behandling af emnet og Udenrigsministeriets reaktion på henvendelse kan ikke andet end give det indtryk, at der pludselig er sket en forskydning af begreberne, hvis indhold vi i det mindste kunne stole nogenlunde på tidligere: Udenrigsministeriets reaktioner på oplagt forespørgsel: https://danmark.wordpress.com/2006/07/22/flere-love-er-muligvis-droppet-dansker-er-blevet-en-opholdstilladelse/ […]

    Pingback af Danmark » Ussel kampagne mod det danske folk - hvor stammer den fra? — 23. juli 2006 @ 19:27


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s