Danmark

13. juli 2006

Ny karakterskala – ikke reel forbedring af noget


Karakterer, objektivitet og rekruttering ad deroute

– 13-skalaen forsvinder fra næste år – Syvtrinsskalaen skulle efter det oplyste sikre færdighedskravene, men i stedet skal skalaen tilpasses en europæisk skala.

Berlingske Tidende 3. juni 2006.
”Hvis du spørger mig, er tiden blevet meget, meget, meget knap, hvis man skal lære lærerne at give karakterer efter den nye skala,« fortæller Katherine Richardson. Og i disse dage er det hende, man spørger. Hun var formand for kommissionen, der skabte…

Uddrag fra sidstnævnte:

”…Katherine Richardson forklarer, at den gamle skala var relativ, i forhold til hvor man kunne forvente eleverne lå. Som udgangspunkt blev alle elever altså anset for at ligge til et otte-tal, og eksaminationen skulle så vise, om den enkelte faktisk var bedre eller dårligere end gennemsnittet.
Men med den nye skala er bedømmelsen absolut, hvilket betyder, at bedømmelsen nu skal gives efter, hvad den studerende ved, og ikke hvad det kan forventes, at vedkommende ved…”

Århus Stiftstidende 20. juni 2006.
Hvis den nye syv-trinsskala skal kunne bruges, når danske studerende rejser til udlandet og omvendt, så skal de danske karakterer fordele sig nogenlunde, som de gør i den europæiske fællesskala ECTS. Derfor forventes det at: 10 procent får 12

Berlingske Tidende 17. juni 2006.
Om et år vil 30 procent af gymnasieeleverne i 1.- og 2.g have fået et syv-tal på den nye karakterskala, mens 25 procent ender med et firetal, og ti procent snupper topkarakteren 12. Det forudser Undervisningsministeriet, der for første gang har lavet…

Viborg Stifts Folkeblad 13. december 2005.
DANMARK: Undervisningsminister Bertel Haarder afsiger normalt ikke dødsdomme. Men i går gjorde han en undtagelse. På Axelborg i København forkyndte ministeren, at 13-skalaen er død. Samtidig med, at den 42 år gamle 13-skala blev dømt til døden, sagde …

Baggrunden:

13-skalaen er som næsten alle ved blevet devalueret voldsomt, dels fordi karaktererne siges at skulle være relative i forhold til klassen dels fordi lærerkræfterne har ønsket at presse flere igennem systemet. I stedet for 10-12 pct. af en ungdomsårgang presses nu næsten 50 pct. af alle igennem gymnasiet.

Det er ikke sket som følge af biologiske mutationer (pludselige forandringer i DNA-materialet), for det startede faktisk under Ritt Bjerregaard. Men vi ved, at piger dominerer gymnasierne i dag, at ikke-matematiske og ikke-naturfaglige fag dominerer i dag, og at rekrutteringen bl.a. sker ved ideologisk rekruttering, fordi ideologien selvfølgelig også er indbygget i alt skolearbejdet.

Resultat: studenterne vender blikket mod alt det, vi har for meget af i forvejen.

Ifølge: https://danmark.wordpress.com/2006/06/30/vi-har-rigtig-ondt-i-uddannelserne/:

Omregning fra 13-skala til 7-trinsskala:

https://danmark.wordpress.com/2006/07/18/den-nye-karakterskala-devalueres-ogsa/

”…11. april 2005 oplyste TV2-Nyheder, at 57 pct. af de folkeskolelærere, der underviser i faget dansk i Folkeskolen, ikke havde valgt danskfaget i uddannelse på seminariet, og tilsvarende gør sig gældende for 97 pct. af dem, der underviser i fagene naturfag og teknik…”

Bertel Haarder har efter det oplyste villet gøre karakterskalaen mere absolut end tidligere, hvor præstationer efter sigende skulle vurderes med udgangspunkt i et 8-tal efter 13-skalaen, og så kunne der trækkes fra eller lægges til alt efter om præstationen var ringere end eller bedre end gennemsnittet i klassen. (”til mundtlig eksamen måtte man så håbe på at blive eksamineret som den sidste og ikke lige efter de fire dygtigste til at begynde med!”

Nu skulle flere fastlagte færdigheder være lagt ind i bedømmelsen af den enkeltes præstation. Men samtidig og her kommer vi til det helt katastrofale: så forventer Bertel Haarder nu, at en fælleseuropæisk skala (ECTS) bliver resultatet, således at karakterfordelingen bliver den samme i Finland og Grækenland.

I Danmark skal fordelingen ligge således i følge undervisningsministeren:

25 pct. skal ende på et 4-tal, 30 pct. vil ramme et 7 tal og 10 pct. et 12-tal, som så er det højeste ifølge Berlingske Tidende den 17. juni 2006.

Hvorledes det står til: https://danmark.wordpress.com/2006/05/29/folkeskolen-er-brudt-sammen/

Hvordan vi klarer os i sammenligning med andre nationer: http://www.lilliput-information.com/economics/ioddec/page9.html

Til sidst i : https://danmark.wordpress.com/2006/06/23/velfaerd-og-konkurrence-uden-ideologi-i-praksis/

Haarder udmeldinger harmonerer ingenlunde med vurdering og karaktergivning efter fastlagte færdighedskrav; det strider fælt her imod. Så den med færdighederne må være mest for den indenrigspolitiske reklame.

Den usædvanlige præstation 13 efter den gamle skala afskaffes og 00 og 03 efter 13 skala, der rigtig kunne trække gennemsnittet ned, hvis man var en drønnert i 2-3 fag, fjernes også.

Vor vurdering:

Vi har længe set, at rekrutteringen til gymnasierne er helt skæv i flere skæbnesvangre henseender. 20 pct. dumper også ud af gymnasiet i gennemsnit. Immigranter og immigranters børn dumper endnu hyppigere, og de trækker gennemsnittet op på 20 pct. – men udskille dem; det må vi ikke kunne. På fagskolerne er frafaldet 40 pct.; det giver et fingerpeg.

Der er ikke chance for det store drop-out fremover, hvis du ikke kan en skid i et af fagene, for du er jo en mellemgod 7-er i de andre fag.

Alt hvad der rager op skal høvles ned. Taberen og håndlangeren får 4 og lederen får 12, og så har vi hele den bløde mellemvare. Og det er ens overalt i Europa. ”For man arbejder i team og har succes, i Rom kl. 12 og i Berlin kl. 14 og Warszawa kl. 18”

Skindet bedrager, hensigten er klar som dagen, for den der ser.´

Én karakter er vigtigere alle de andre – KARAKTEREN! 

Supplement:

https://danmark.wordpress.com/2006/05/22/eu-indvandring-og-ny-euro-afstemning/

https://danmark.wordpress.com/2006/07/05/siden-schengen-%e2%80%93-det-ufattelige-er-let-fatteligt/

https://danmark.wordpress.com/2006/05/26/irland-og-fri-indvandring/

Form uden indhold!

 

Sonia

PS: Således ser de omtalte skalaerne rent faktisk ud:

7-trinsskalaen

Karakter

Betegnelse

Beskrivelse

ECTS *

12

Den fremragende præstation

Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller kun få uvæsentlige mangler

A

10

Den fortrinlige præstation

Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer om­fattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mang­ler

B

7

Den gode præstation

Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler

C

4

Den jævne præstation

Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler

D

02

Den tilstrækkelige præstation

Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.

E

00

Den utilstrækkelige præstation

Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål.

Fx

-3

Den ringe præstation

Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation.

F

* På eksamensbeviset efterfølges talkarakteren af et bogstav fra den internationale ECTS-skala.

Læs mere om 7-trinsskalaen på Undervisningsministeriets hjemmeside

Mangfoldighedsnetvaerket – 50 sygeplejersker med etnisk baggrund


Det er magt, og det er afgjort uacceptabelt

Nu skal 9 ud af 15 sygehuse lige lære noget om etnisk ligestilling og diskriminationsbekæmpelse, fordi de ikke på de enkelte afdelinger har gennemført en særlig politik på området, hævder mangfoldighedsværket. SF- og Enhedslisten lægger ud med to ministre i samråd nu, og de radikale følger op og fremlægger forslag til efteråret om en større indsats på offentlige arbejdspladser…., og de konservative spiller med; det er så sjovt.

Ansættelse af irakere og afghanere i offentlige stillinger er fortsat i dyb strid med loven, så længe vi fører krig i deres hjemlande. Det blæser de på, for det er jo bare landsforræderi.  

Man kan vel spørge sig selv: For nogle få år siden var sygehusevæsenets personale noget af det mest imødekommende over for immigranter og deres efterkommere. Det er da besynderligt, som tingene forskubber sig i ugustig retning, og så pludseligt?

Ligestilling og bekæmpelse af diskrimination betyder vel ikke, at man skal se igennem fingre med skæbnesvangre/livstruende mangel på faglige kvalifikationer og fatalt manglende sproglige færdigheder tillige i lige netop den sektor, hvor diagnose gennem samtale altid er afgørende, og udpræget travlhed har været kendetegnet de senere år?

Jo, for ellers er det danske sygehuspersonale pludselig blevet optaget af folks hudfarve, og det nægter vi pure at tro på.  

Det er magtudøvelse, ikke andet.

Sonia

En ideologis kollaps i opstarten – var dagsordenen en anden?


Et enkelt bidrag til den politisk ukorrekte historieskrivning

 – jeg har ikke hævdet at historien gentager sig, men menneskene er ikke meget forandrede

 Se, nu skal man ikke tro, at det skortede på modinitiativer fra tysk side, da presset blev stort med Versailles-traktatens erstatningskrav på Tyskland efter Den første Verdenskrig. Allerede i 1920 gik Gustav Krupp med det tyske marineministeriums fulde billigelse i kompagniskab med et skibsbygningsfirma i nærheden af Nagasaki. Hensigten var at udveksle tekniske informationer om produktion af undervandsbåde. Dr. Techel (chefkonstruktør hos Krupp) rejste til sidst til Japan for at lede bygningen af U-både på Kawasaki værtet.  

Forhold så fortvivlede, som de udviklede sig i Rusland i Sovjetstyrets første år, har verden næppe før oplevet i en civiliseret stat. Høstudbyttet var 1920 nede på 14 pct. af det normale, råstoffrembringelsen næsten ophørt, køb i udlandet umuliggjort. Dette måtte skabe elendighed i 1921, og som altid fulgtes den slags forhold af hærgende epidemier. Millioner af mennesker omkom. Alt var i opløsning. Det var over for disse rædsler, Fridtjof Nansen og Herbert Hoover greb ind. Men dette førte også resolut til en omlægning af Ruslands hidtidige politik, hvorom Lenin gav den første meddelelse den 12. marts – genindførelse i nogle tilfælde af ejendomsret, som var afskaffet ved Revolutionen, etablering af ret til salg og køb, indrømmelse til bønderne af en vis dispositionsret over jorden, men til gengæld skattebetaling. Genindførelse af det delvis afskaffede pengesystem, tildeling af koncessioner til udenlandske syndikater – alt dog sådan, at den genindførte kapitalisme skulle være statskapitalisme eller afhængig af denne. Dog var dette et udtalt brud med kommunismens dybeste ideer – derimod næppe med Lenins oprindelige planer, som ikke havde regnet med øjeblikkelig gennemførelse af alle principperne; dertil var han blevet tvunget af den af ham selv skabte bevægelse, som var løbet alt for hurtigt. Lenin erkendte i flere kongrestaler, at dette var et tilbageskridt – men midlertidigt og påkrævet for at få produktionen i gang. Omslaget, som verden fik kundskab om i sommerens løb, og som blev fastslået i et dekret af den 8. august, betegnedes Novaja Ekonomitchiskaja Politika, i daglig tale betegnet NEP. Kun langsomt trængtes denne politik atter tilbage, hvis det overhovedet skete. 

I april 1922 slog Tyskland og Rusland den officielle streg over uoverensstemmelserne fra krigens tid med Rapallo-traktaten. Endnu et initiativ taget af de høje herrer. Udover de diplomatiske forhandlinger (som var nok så intime under hele forløbet, som vi skal se nedenfor) var der hemmelige militære samtaler på højeste plan. Chefen for Tysklands forsvarsstyrker, General Seeckt, og den tyske kansler, dr. Wirth, deltog i forhandlinger, der førte til en hemmelig militærpagt mellem Den Røde Hær og den tyske hær. Den blev underskrevet den 29. juli 1922. Titlen ”foreløbig handelsoverenskomst” var rent humbug, eftersom formålet var at få de tyske våbenfirmaer som Krupp med i opbygningen af Ruslands våbenindustri. Det drejede sig om russisk fabrikation af nye Juncker bombemaskiner, uddannelse af tyske flyvere i Sovjetunionen og en fælles tilvirkning af giftgas og righoldigt udvalg af artilleriammunition. Udover “den foreløbige handelsoverenskomst”, fik Krupp sig en landbrugskoncession i Ukraine, der selvsagt bedre kunne omtales, i samme år 1922. Nu tilbage til 1930-erne.

Det er ikke uden betydning at man forstår, at en fredstraktat uden et militært nederlag er et rent tanke-eksperiment. At holde et overvundet folk og især dets magthavere permanent nedrustet lader sig ikke gøre, hvis man ikke besætter landet. Det er også helt hen i vejret som en slags straf at uddrive et overvundet folk fra det overvundne land (Rhinlandets 2. besættelse). Endelig hører det til en slags teologisk tænkning (jf. Keynes) at ville påføre et land et erstatningskrav, der skal afvikles over mindst 59 år.  

Alene disse få kendsgerninger  viser, at dagsordenen var en helt anden end den meddelte.  

Man var i den allierede lejr ret meget bekymrede for, at der nu blev råbt højt i Hitler-Tyskland, at det gamle system skulle afløses af et nyt efter tysk mønster med økonomisk og beskæftigelsesmæssig stabilitet, som det oprek­lameredes i propagandaen. Bilat­eral udligning (udligning med land for land uden mellem- og modregning på tværs af de valutariske grænser som svarende til udligningen efter et kortspil om penge) betyder, at man ikke kan overføre tilgodehavender i et land til et andet, når det drejer sig om nationers udligning, og det gør handelen noget vanskeligere.

 Det var ikke alene Rusland, der samhandledes med ved byttehandler og kontanter – ofte indefrosne – afregninger, der kunne købes tyske varer for. Hele Balkan blev inddraget i dette system, der forløb nemt og gelinde – tilsyneladende. Sagen var den, at der fulgte både økonomisk og politiske afhængighed af Tyskland med i det lange løb. Mange indefrosne mark-tilgodehavender, en effektiv propaganderende, tysk udenrigstjeneste for at have afsat tyske industrivarer og hele industrier. Landbrugsvarer strømmede over Donau til Tyskland og industrivarer, herunder landbrugsmaskiner og våben gik den anden vej. Balkan-landene fik forbedret vej- og transportforhold betydeligt i samarbejdet med Tyskland. Det skulle dog vise sig, at systemet ikke alene inviterede til tysk dominans, det var simpelthen forudsætningen for det, der senere skete.

Samtidig lavede Ford kontrakt med Rusland om opførelse af den Sovjetiske automobilindustri. Ford lovede at bruge 30 mill. dollars (svarende til mere end 600 mill. dollars i dag). Således byggedes en Ford-fabrik i Nizhny Novgorod, som blev kaldt Molotov fabrikken og den producerede 140.000 biler pr. år i 1932. Senere Ford fabrikker i Ulyanovsk, Odessa og Pavlovsk, hvor der også produceredes tanks. Det amerikanske Electric Boat Compagny og britiske og italienske selskaber hjalp russerne med at bygge u-både fra 1930. Det amerikanske Seversky Aircraft Corporation hjalp Sovjeunionen med at bygge hydroplaner i 1937. ”Sovjetunionen lokkede 100.000 amerikanere til at tage til Rusland. De fleste af dem fik aldrig lov at vende tilbage” (se kapitel 4 i  “Sandheden er…”).  Imens stod det internationale pengesystem til brug efter krigen stadig på den officielle dagsorden (det gør det også i dag efter Terrorkrigens eller Jihads start).   

Det skulle dengang vise sig, at en af de kommende pengeplan­sak­tører, John M. Keynes, også i teorien var interesseret i den bilaterale udligning. Det samme var Premier­minister Neville Chamberlain, . Initiativet var dog tysk, og af den grund kunne det ikke accepteres, således som den politiske situation havde udviklet sig.

Sonia

En tredje ideologi – giver samme resultatet


Skal vi prøve en tredje ideologi – når de fører samme sted hen   

– mest om indsatsen fra den anden ideologis kreatør, før verden blev lagt på skinner igen.

  At ideologier har taget udgangspunkt i for eksempel Georg Wilhelm Friederich Hegel og Platons ideologi-systemer kan bestemt ikke afvises. Men det er meget fejlagtigt at se bort fra den generelle indflydelse, som Oplysningstidens tænkere – herhjemme suppleret med ‘Det moderne Gennembruds’ talsmænd – har haft på fremkomsten af ideen om et verdenssamfund startende med Socialistisk Internationale i 1840-erne.   

Det er hvad Henry Morgenthau gør i bogen ‘Germany is our problem’. Den var signeret af Henry Morgenthau Junior (tidligere finansminister i USA) lige efter Den Anden Verdenskrig. Bogen var skrevet af Harry Dexter White (oprindelig Weiss). ‘Teologiske betragtninger’, benævnte John Maynard Keynes  –  der blev udvalgt til at lave den bizarre økonomi-dagsorden for den vestlige verden efter Den Anden Verdenskrig – nogle lignende reaktioner efter Den første Verdenskrig (i 1919).   

 

Doctor Wilhelm Wundt og sin dyriske experimental-psykologi skulle have været nævnt på linie med G.W.F. Hegel og hans tossede filosofi om Guds bevidsthed før skabelsen. Det er ikke fair at bortse fra Wundts internationalisme. Nu kan vi måske bedre forstå hvorfor. Sandheden er det, hvad du tror på (?), fra hvilken dette er et uddrag, vil kunne hjælpe på forståelsen.   

Wilhelm Wundt løj også over for den europæiske offentlighed om Den Første Verdenskrig sammen med 91 andre kendte tyske personligheder. Dette påviste den danske digter Johannes Jørgensen i 1918. Dette afsløres også i ‘Sandheden er det, hvad du tror på (?).    

“De, der underskriver Versailles traktaten underskriver dødsdommen for mange millioner mænd, kvinder og børn”, skrev J. M. Keynes på side 147 i sin bog ‘The Economic Conquences Of The War’, udgivet 12. december 1919. Han tænkte på tyskerne. Bemærk, dette er før Den Anden Verdenskrigs rædsler. Det er nemmest at iagttage udviklingen, når den er forløbet.   

At ignorere kommunismen samtidig med Tyskland foreslås omdannet til en delt landsbrugsrepublik kan ikke beskrives som intelligent amerikansk tænkning. Der skal andre forklaringer til. Kommunismen er død. Er den det? Hvad så med COMM-UN-ISM?   

Tyskland kunne forsyne omkring 40 mill. med fødevarer, eftersom Tyskland var et landbrugsland, skrev John M. Keynes. Så tidligt i den industrielle udvikling ville det have haft som konsekvens, at omkring 15 mill. ville have måttet forsøge at emigrere fra Tyskland, skrev J. M. Keynes. Han gennemgår i sidstnævnte bog også de ringe muligheder for at et sådant emigrations-projekt ville have kunnet lykkes. En accept af konsekvenserne af et lignende arrangement efter Anden Verdenskrig, som foreslået af Henry Morgenthau Junior, byggede på endog værre – men lad os sige samme – ‘teologiske betragtninger’.   

John Maynard Keynes  var den engelske økonom, efter han blev tildelt Nobel Prisen i 1935. Hans tænkeskema har ligget alene i front overalt hos de besluttende i den vestlige verden efter Den Anden Verdenskrig – med enkelte undtagelser. Ham har vi skullet lytte til, og hvis vi ikke lyttede, skulle vi dog leve med konsekvenserne af hans tænkeskema, alle sammen: Systematisk gældsætning af nationerne.  

Den 30. november 1918 var der ifølge J. M. Keynes i den tyske Reichbank £ 115.417.900 i guld. Krigsskadeserstatningen i følge Versaillestraktaten svarede til mellem £ 7-10 mia. eller 33-47 mia. US$. Kravet var således 70-100 gange større end guldindholdet i Reichbank. Selvom alverdens nationalbanker ville have lagt alt deres guld i en pulje, ville den samlede sum ikke være blevet større end 12 mia. kroner i 1925, hævdede Professor L. V. Birck. Erstatningskravet på Tyskland svarede i følge Birck til cirka halvdelen af Tysklands nationalformue før krigen, men til mere end halvdelen heraf i 1925, når prisudviklingen, formueforbruget under krigen og de afståede distrikter indregnes.  

 J. M. Keynes skrev endvidere i “The Economic Consequences…” side 149, at i de senere stadier af krigen (1. Verdenskrig) havde næsten alle regeringer enten som følge af uvidenhed eller inkompe­tence praktiseret, hvad en Bolshevik ville have planlagt og designet efter.

Grunden til at J. M. Keynes ikke behandler inflationens årsager i sine ellers så fyldige værker, kan der kun gisnes om:

 

En svaghed til mulig udnyttelse:

J. M. Keynes var homoseksuel i følge Anthony Sampson i bogen ‘Den Skjulte Magt’.   

John Maynard Keynes matematiske modeller fejler ikke noget. Det er deres praktiske anvendelse på jordiske forhold, som umiddelbart anfægtes.  Gad vide om en anden marionet vil foreslå samme løsning for tredje gang, når vi har været igennem den sidste galloperende inflation mod stilstand og Ny-merkantilismen viser sig, som det flop den er.  

Bemærk, internationalisme i dag var den første og den sidste ideologi, i realiteten siden 1776.


[1] US-monetary negociater was a Soviet spy

In a memorandum dated 15 October 1950 White was positively identified in the Venona papers as a Soviet agent code named “Jurist”. Venona cyphers quote him as saying he was willing for any self-sacrifice on behalf of the MGB, but was afraid that his activities, if exposed, might lead to a political scandal and have an effect on the 1944 Presidential election. In 1953 J. Edgar Hoover convinced Attorney General Brownell that White was a spy. White’s bronze bust was ignominiously removed to the IMF’s basement. 

Afsløret og indrømmet til sidst. I USA og i det tidligere USSR vidste begge sæt af myndigheder, at den anden side vidste det. Kun offentligheden fik ikke adgang til denne viden, hævdede Discovery 25. maj 2005. Harry Dexter White (født Weiss) var repræsentant for USA ved forhandlingerne om det (mest) Keynesianske, nu ødelagte internationale pengesystem fra 1945 til 1971.

Harry Dexter White var Sovjet-spion.    

Den omfattende valuta-spekulation, som den særegne Mark-udviklin­g lige efter Den Første Verdenskrig gav anledning til, deltog J. M. Keynes også i. Indtil den 20. oktober 1919 havde J. M. Keynes tabt £ 13.125 af sine egne penge og £ 8.498, som tilhørte et mindre syndikat for hvem Keynes spekulerede.  

J. M. Keynes forudsagde i 1930-erne, at det afro-asiatiske områdes hurtige industrialisering efter krigen ville føre til store generelle prisstigninger på råvaremarkederne. Det gik faktisk stik modsat, når vi ser bort fra en enkelt råvare, og vi også ser bort fra industriudviklingen.

De abstrakte problemers kunst kunne J. M. Keynes tackle og omsætte til (en art tænkt) praksis, hævdede hans beundrere; den evne genfinder vi hos flere frontfigurer. Men bemærk, hvorledes udviklingen er forløbet. Selv efter at være blevet advaret mod at spekulere i aktier i 1929, svarede J. M. Keynes i juli 1929: ”Der bliver intet sammenbrud i vor levetid”. Det kom et par måneder senere. 

Sonia