Danmark

7. juli 2006

Jihad’s ideologi og strategi – helt anderledes end ventet af mange


Nøglen til Jihad’s ideologi og strategi

 

Af Lawrence Auster

 

FrontPageMagazine.com | August 16, 2004

Oversat til dansk af Information om Danmark

Når man prøver at forklare islamisters globale kampagne af massemord, laver alle på begge de såkaldte politiske fløje – uanset deres (mit: ubevidst, iscenesatte) uenighed, de samme misforståelser og fejl.

Folk på antikrigsfløjen, på den såkaldte venstre side tror Al Qaeda angreb os, fordi vi er imperialister, måske racister, eller fordi vi gør for lidt for tredjeverdenens sult. I kontrast her til tror mange på det såkaldte for-krigs-højre, at islamister hader os for vores frihedsrettigheder, muligheder, og generelle succes med samfundene.

Med andre ord, den såkaldte venstrefløj tror, at islamisterne hader os for vore synder, og det såkaldte højre tror, at de hader os for vore fortrin. Begge sider falder for den samme narcissistiske vildfarelse, at islamisternes hellige krig mod Vesten drejer sig udelukkende om vestens egne folk, om det moralske drama mellem vores godhed og ondskab, og ikke om noget, der har rod i selve Islam.  

Et meget afvigende syn på den islamiske udfordring kommer fra Mary Habeck, en miltærhistoriker ved Yale Universitetet. I en tale ved Heritage Foundation den 13. august, sagde Habeck, at forskellige jihad-grupper bygger deres krig mod ikke-muslimer på Islams hellige skrifter, især Sjiraen, der er meget forskellig fra Koranen; den beretter om Profetens liv i kronologisk orden. Idet de bruger Muhammed som deres model, lever, tænker og handler jihad-krigerne inden for de tilvejebragte paradigmer med udgangspunkt i Muhammeds politiske og militære karriere. I følge Habeck, er denne indre islamiske logik, og ikke nogen særlig provokation, virkelig eller uvirkelig, af en magt udenfor, nøglen til forståelse af, hvorfor Jihad-krigerne gør som de gør. 

Det første trin eller paradigma i Muhammeds tidlige liv i Mekka, et ikke-Islamisk samfund uden grundlag og fremgang for Islam, og hvor muslimer er magtesløse og undertrykte. Det andet paradigma (trin) er ”hejiraen”, flugten fra Mekka til Medina, et nyt sted, der er mere rent, og hvor et sandt Islamisk samfund og stat kan grundlægges. Efter denne Islamiske stat er dannet, springer vi over i det tredje paradigma. Det er jihad, organiseret vold mod ikke-muslimer med det formål at opbygge velstand og magt for de Islamiske samfund og bringe verden ind under en enkelt Islamisk stat. Jihad-krigerne forestiller sig og rationaliserer deres egne handlinger inden for rammerne af netop disse paradigmaer. Så når Osama bin Laden forlader Saudi Arabia og drager til Sudan, og når han senere forlader Sudan og drager til Afghanistan, så han disse rejser som svarende til ”hejiraen”, hvor et korrupt land forlades, et land hvor han var magtesløs, til fordel for et mere rent Islamisk sted, hvorfra jihad kunne føres.

Svarende til de tre trin i væksten af det Islamiske samfund, der kulminerer med jihad, er der tre indfaldsvinkler til at føre jihad, kollektivt kaldt Muhammeds Metode; at forskellige Islamiske grupper hver på deres trin tager skabelsen af det ultimative mål at etablere et verdensomspændende Islamisk styre. Jihad-krigernes valg af metode afhænger af, hvem de ser som deres umiddelbare fjende i denne større strid; hver jihad-gruppe defineres efter de metoder den har annammet:

–     Den første metode er at bekæmpe den nære fjende frem for den fjerne fjende. Den nære fjende er enhver i de Islamiske lande, enten det er en besætter eller en der har frataget landet territorium, der plejer at være Islamisk.      

–     Den anden metode er at bekæmpe den større mængde ikke-troende – den største, som i dag er USA, før den mindre mængde ikke-troende.

–     Den tredje metode er at bekæmpe de frafaldne i første række, og så de andre ikke-troende. De frafaldne er falske muslimer, folk som kalder sig muslimer, men som ikke er det, en gruppe der inkluderer sekulariserede (verdsliggjorte) muslimer som Saddam Hussein, som shiitterne, der betragtes som kætterske (eller for shiitten er det sunnien, der opfattes som kættersk)  

Det er disse forestillinger, dybt indspundet i den hellige krigs skrifter om Muhammeds liv og bestemt af, ikke hvad der sker i hvad vi opfatter som den reale verden; det er ikke det, der bestemmer deres strategiske retning, og hvem de vælger at dræbe. F.eks valgte terroristerne, der dræbte 190 mennesker i Madrid den 11. marts 2004 ikke deres mål, Spanien, fordi det var involveret i den USA-ledede irakiske genopbygning; gruppen havde planlagt Madrid-angrebet igennem to år, fra før den amerikanske invasion af Irak. De angreb Spanien, fordi det var nærmeste fjende, ”et fordums Islamisk landområde”, som de håber på at vinde tilbage for Islam.  

Tilsvarende når vi ser på det altafgørende spørgsmål om Wahhabisten Osama Bin Laden ville have været villig til at samarbejde med den sekulariserede (verdsliggjorte) frafaldne Saddam Hussein ved angrebet på USA. Habeck siger det kun er muligt, fordi bin Laden tror at hans primære fjende er den Store ikke-troende, USA, og derfor kunne han i det korte sigt samarbejde med en frafalden som Hussein. Så, efter USA var blevet bekæmpet med Husseins hjælp, ville bin Laden stramme grebet og vinde prestigen fra sejren og derefter rette den hellige krig tilbage mod Hussein og andre frafaldne muslimer.

Nøglen til forståelse ligger i, at medens specifikke handlinger udført af vesten måtte kunne provokere jihad-krigerne til større angreb, bestemmes deres fundamentale strategiske og militære beslutninger ikke af noget, der følger af det USA eller Europa foretager sig eller af andre store fjender af Islam så som Hinduerne, men det bestemmes i langt større udstrækning af, hvilken Muhammeds Metode hver af jihad-kliker følger, og hver af disse strategier har dens egen indre rationalitet, ikke en rationalitet, der har mening i ikke-islamiske termer tankebaner, uden videre.

Det samme er gældende Wahhabismen selv, siger Habeck. Wahhabismen begyndte i det 18. århundrede, da der var vestlige kolonimagter i den islamiske verden; det var ikke nogen vestlig egentlig indtrængen ind i den muslimske verden. Tilsvarende, den midlertidige Islamiske ide om, at USA er centeret for alt ondt i verden, der gør USA til den ”Store ikke-troende”, der blev undfanget af muslimsk elev/student mellem 1948 og 1951, hvor han boede i USA. Det var mange tiår før USA havde nogen indblanding i stor skala i Israel. Og mange tiår før dens kultur begyndte en nedadgående spiral. Dog, fra dette synspunkt af den besøgende muslim, var USA allerede fuldstændig dekadent på dette tidspunkt, klart modent for ødelæggelse.

Hvad der er det mest slående i Muhammeds Metode er dens fuldkomne fravær fra enhver ophøjet bemærkning om moral. I modsætning til den traditionelle vestlige religion og filosofi, hvor Gud eller det gode er målestokken for alle menneskelige handlinger, måles i Islamismen (der når alt kommer til alt er en simpel ren form af Islam) de menneskelige handlinger i graden af omvæltende magt-taktik og militære strategier for en ørken-brigade og en krigleder.  

Lawrence Auster er forfatteren til ”Udslettelsen af Amerika”: Den grænseløse nations politik. Han kaster sit traditionelle konservative synspunkt ind fra det, der kaldes højre.
 

 Den engelske tekst (kilden): 

http://www.frontpagemag.com/Articles/ReadArticle.asp?ID=14660

Anbefal denne side

Sonia

Economics, arbejdsmarked og statsskyld 2001 og 2006


Økonomi, arbejdsmarked og statsgæld, år 2001 og 2006

– ved den såkaldt borgerlige regerings tiltræden og nu

For at kunne få halveret statsgælden forudsatte den nye regeringen (2001) over en 10-årsperiode, at kunne få 85.000 flere ud på arbejdsmarkedet og i arbejde, samtidig med at ledigheden reduceres yderligere med 15.000. Dette er ikke realistisk, mente de såkaldte økonomiske vismænd i følge JP-teksttv 26/1-2001. End ikke erfaringen belærer disse magtsyge halvledere: I perioden 1993-1999 var det planlagt at skaffe 70.000 ind i arbejdsstyrken og skaffe dem arbejde; men i stedet udstødte systemet 10.000 fra arbejdsmarkedet.

“IoD har vel ikke tidligere peget på netop økonomistrukturproblemet i lavvækst/deflationsnation nummer ét i Europa og understreget det samme forlængst?”

Det skal ikke glemmes, at hele tankegangen om forbrugsbeskæftigelse stadig behersker de selvovervurderende typer, der skal forestille at regere dette land.

Teksttv 22/1 2001: Arbejdsstyrken falder:

Siden 1993 er arbejdsstyrken – antallet, der tilbyder sig på arbejdsmarkedet i aldre-ne 15-66 år, officielt faldet med 10.000 i Danmark (jf. ovenfor), hvor den tidligere regering havde planlagt med en stigning på 70.000. Dette har givet et ekstra offentligt forbrug. Hertil kommer alle overførslerne på 40 mia. kr. (officielt).

I perioden 1993-1999 er udgifterne til sociale ydelser steget fra 285 til 316 mia. kr., meldte JP-Teksttv 24/1 2001. Inflationen har været lav i perioden, så korrektion for prisniveau er ikke essentielt.

IoD-kommentar: Altså en stigning på 31 mia. kr. Dette stemmer ikke med, at regeringen hævder at have reduceret arbejdsløsheden til 141.000. Når vi tilmed kombinerer med oplysningerne (overfor), ser vi, at ledighedsreduktionen er sket ved at sende folk på kontanthjælp eller til et af de andre “opbevaringshyldefag”, hvorfra de såkaldte behandlere trækker efter egne behov for meningsløs aktivitet og hersen.

2001-satire: https://danmark.wordpress.com/2006/07/07/til-danske-efterkommere-af-aber/

2006: https://danmark.wordpress.com/2006/07/07/kommunal-aktivering-helt-hen-i-vejret-og-ravende-dyrt/

25% eller 1/4 af arbejdsstyrken var arbejdsløse på dagpenge, udstødte på kontanthjælp, aktivering, på orlov, eller efterløn m.v. i 2001 D.v.s. mere end 700.000. “Dette er vel ikke noget IoD tidligere har skrevet om?”

I følge teksttv og professor Niels Westergaard Nielsen, Handelshøjskolen i Århus skulle vi netop nu (2001) have den største vækst i de sidste 30 år. [Her er der en fejl i de matematiske hjemmeopgaver]

Den offentlige aktivitet som nævnt medregnes i væksten. Så det officielle væksttal kan ikke bruges til noget. Nationalregnskabet i Danmark blev således planlagt ødelagt allerede i 1950-erne af Viggo Kampmann for at bane vejen for centralismen, som vi har nu. 28/2-2001 fik DK høj økonomikarakter af S&P (internationalt kreditvurderingsfirma) for overskuddet på de offentlige finanser og for måden, hvorpå vi håndterer arbejdsmarkedet.

Endelig giver fremmedtilstrømningen et stadig større antal klienter, 18.629 indvandrede fremmede i år 2001, jf. http://www.lilliput-information.com/status05.htm. Mere end 70 pct. af alle de fremmede var uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

Statsgælden ikke “pist væk” i 2001, men den sminkedes

Den udgjorde mindst 814 mia. kr. i 2001, når den Sociale Pensionsfond (DSP) medregnes som gæld, mindst 675 mia. kr., såfremt DSP ikke medregnes. Vi var nødt til at anføre et mindstetal. Det var fortsat således, at Finansministeriet, Nationalbanken og EU kom til forskellige resultater med opgørelsen. Indtil 1994 anførtes i ”Statens Låntagning og Gæld” fra Nationalbanken 93 mia. kr.(1994) i kommunegæld. Kommunegælden bliver ikke anført særskilt eller omtalt længere.

Adskillige krumspring

Foretages for at få resultatet til at se så pænt ud som muligt. Fra år 2000 sås DSP direkte fratrukket i statsgælden. Derudover har man ”stjålet” 104,9 mia. kr. fra DSP de seneste 5 år optil år 2000 og indført realrenteafgift på fonden derudover. Desuden bruger man af fonden for sikre Finansloven. På denne baggrund er det ikke særligt overraskende, at se statsgælden reduceret med 86,2 mia. kr over de sidste 5 år. Man har simpelthen benyttet sig af posteringsminke. Hvorledes overskuddet på de offentlige finanser var kommet i stand lader også meget tilbage at håbe. 31. marts 2006 forsvandt statsgælden – ”pist væk”, som det kaldes tidens i redaktionssekretærsprog – og vi var på pletten, men fik af “de kloge debattører” på visse blogge at vide, at vi havde adskillige sære opgørelsesbetragtninger på både dette og hint.

”Pist væk”: http://informationomdanmark.blogspot.com/2006/03/mske-en-tyvstartet-aprilsnar.html

Et par dage efter dukkede statsgælden op i igen, uden IoD’s ansvarlige kunne gøres skyldig i hverken dens forsvinden eller dens tilbagekomst – vi forsøgte ellers ihærdigt på det sidste.

Ingen kommentarer fra “de vidende” på visse blogge.

Sonia

Til danske efterkommere af aber


[Bemærkningerne i kantet parentes fatter I alligevel ikke]

 Se, den 27/2 2001 fortalte de at 141. 000 er ledige og også 141.000 var sygemeldt i Danmark. Se, de 141.000 syge kostede staten 27 mia. kr. på årsbasis i sygedagpenge og tabte arbejdsdage, og det er ganske vist.

Der var både eksperter, plancher, TV-folk og bekræftelsesinterviews blandt de rigtige på gaden.

Se, de fremmede, der i antal udgør 500.000-700.000 (i 2001) [præciseret primo 2006], koster officielt samfundet 11 mia. kr. pr. år, eller når bølgerne går højt på den såkaldte ”højrefløj” 30 mia. kr. Så var der Børsens Nyhedsmagasin, der på glittet papir i fire farver berettede, at det er en ren overskudsforretning.  

[Fo’slaw, Niet. Der er sygedagpengene, ledighedsdagpengene eller kontanthjælp; den sidste er et lidt mindre beløb, men afviger ikke meget fra de øvrige efter skatten er fratrukket. På dette grundlag er det ikke nemt at få den officielle regning til de fremmede til at stemme.]

Indvandringens pris 2001:  https://danmark.wordpress.com/2006/06/19/indvandringens-pris/

I 2010 var vi blevet bedre oplyst: https://danmark.wordpress.com/ikke-vestliges-forbrug-af-velfaerd-i-danmark-i-2010/  

Hvor meget mon 700.000 ledige danskere koster samfundet årligt? Mon ikke de koster  sådan en godt 130 mia. kr. De 141.000 sygemeldte danskere koster jo 27 mia. kr. pr. år, meldes det. 141.000 [el. 700.000] gider ikke arbejde. Det gør de fremmede derimod; men de må ikke p.g.a. xenophobe og det, der er værre. De holdes uden for [og inden for i fængsel 3-4 gange mere end danskerne], og deres kontakt med det offentlige er vel ikke voldsomt meget dyrere end danskernes kontakt med samme. For eksempel deres 2 [eller 1½ ]sprog taget i betragtning, deres større frekvens, på AF, i sygehusvæsenet, ved medicinforbruget i forhold til deres andel af indbyggertallet. 

[…, så kunne man fristes til at spørge til omkostninger ved de fremmede, men det går ikke, spørgsmålet ville være nyracistisk motiveret. http://www.lilliput-information.com/ok.html ]  

Tidligere Borgmester Flemming Knudsen, Århus meddelte under budgetforhandlingerne i 1998, at det pågældende regnestykke for hans kommunes vedkommende i givet fald ville blive udført ”over hans lig”.

[Vi tænkte vores….beløbet må være stort].   

Naturligvis har man udregnet, hvor meget børn koster Århus Kommune, og ligeså de ældre, og selvfølgelig har man regnet ud, hvor meget ”de danske pjekkere” koster hele landet, som nævnt; men det er også noget helt andet. Disse grupper er det pænt at bekymre sig om udgifterne til.

 

Naturligvis skal de fremmede have gratis kassekreditter, kommunegaranti til køb af villaer, eller en lejet bolig senest efter 3 måneder, billigere biler, og deres ældre pårørende skal selvfølgelig have pension efter særregler, som er forskellige fra reglerne gældende for danskerne. Det er ikke andet end rimeligt.

Det er på denne baggrund Dansk Industri selvfølgelig vil have nogle flere fremmede; denne gang skal de være mere til arbejdet i hightech-industrien, forlyder det. [Mest fordi aktierne stiger p.g.a. offentligt skabt spekulation i papir-afkast, selvfølgelig.] Vi kan derfor konstatere, at de første fremmede blev taget ind for at holde velfærdssamfundet i gang [og sektorens medlemmer af Internationalen, der skal have noget at øve sine kunster på].

OG DET GØR DE SANDELIG OGSÅ!  

[Der har været særdeles skiftende meldinger om årsagen til deres fortsatte tilstedeværelse, herunder løfter om hjemrejse; men det rager ikke så vidt.] 

Hvis vi  nu valgte at give de 700.000 dovne [”vel danskere”, bortset fra de 40 pct. anno 2005] 50 kr. om dagen og samtidig holdt op med at nedvælte højere og højere tilskud til ejerne af udlejningsejendommene og over på huslejen for at holde håndværkernes ledighed eller arbejdsværing under 40% [og dermed lukke for deres kritiske udgydelser om især indvandringsprojektet], så ville det koste 12,8 mia. kr. i alt pr. år, og det er faktisk ikke ret meget mere end de officielle 11 mia. kr. vedrørende de fremmede, der vil, men ikke må. Hermed er det i øvrigt bevist, at de fremmede ikke koster os nær 50 kr. pr. hoved pr. dag, alt iberegnet, altså.

[forstod du den, dit fæ?]   

Resultat:  

Mere boligplads til dem, der både vil, kan, og måske, [men hva’ så med håndværkerne?]. De andre eksisterer ikke, “de er formastelige”, de er overflødige, hævdede Erik Meier Carlsen, BT. i 2001. Det er jo så sandt, så sandt.

   

Sonia

  

     

Kommunal Aktivering Helt Hen i Vejret Og Ravende Dyrt


“Nogen problemer?”.”Nej”. “Godt!” To syngende replikker (med svar fra de ansatte i ministeriet i kor) af Sigrid Horne-Rasmussen som lejlighedsministeren Lis Dusinius i den danske film fra 1965: En ven i bolignøden :

I Børsen kan vi i dag læse om den konservative arbejdsmarkedsordfører Jacob Axel Nielsen, som har opgjort udgifterne til aktiveringsindsatsen, der i år forventes at koste staten 14,9 mia. kr.

DA, A-kassernes Samvirke og LO har påvist, hævdes det i samme artikel, at over halvdelen af de 60.000 ledige, der i dag aktiveres, er klar til at tage et rigtigt arbejde.

De mange penge bruges til permanent aktivering.

Ja, på udpræget uriasposter, som de organiserede ansatte ikke selv vil have, eller i fuldstændig udsigtløse og meningsløse kommunale indretninger, der ikke fører til noget som helst. Og her taler vi om de A-kasse-ledige – VEL AT MÆRKE! – det bliver en tand værre, når vi når kommer til kontanthjælpsgruppen.

En interessant udregning kunne være 14,9 mia. kr divideret med 60.000. Det giver kr. 248.333. Såfremt de 14,9 mia. kr. kun omfatter udgifter til aktivering af A-kasseledige, så kan man sige, at ordningen er ravende dyr for staten. Det er ikke “de formastelige”, der scorer kassen; det må være alle de her, “der skal øve deres kunster” på “de formastelige”, der er blevet en løftestænger for kommunerne til statskassen.

Nu kunne de 14,9 mia. kr. pr. år antagelig i stedet omfatte samtlige statens udgifter til aktivering, også til aktivering af kontantshjælpsmodtagere – det er erfaringsmæssigt mest sandsynligt, at nyheden netop er sat sådan sammen, så usammenlignelige størrelser sættes ved siden af hinanden. DET ER SIMPELTHEN BLEVET EN FAST KUTYME blandt endnu ikke aktiverede for at hindre debatten om emnerne, så indoktrineringen kan stå urokket af sandheden…. for at holde de ledige ude.

Hvis de 14,9 mia. kr. pr. år omfatter al aktivering, kan vi tage udgangspunkt i vor seneste offentliggørelse herfra af de samlede officielle antal uden for arbejdstyrken i forbindelse med finansieringen af fremtidens velfærd (for året 2004).

Kilde : Nyt fra Danmarks Statistik: Nr. 326, 29. juli 2005 [1]

Alle aktiverede omfattede i gennemsnit 49.268 + 19.269 = 68.537 i 2004 i følge DS.

 

Røverhistorien bliver mere og mere morsom:

Såfremt de i artiklen nævnte 60.000 A-kasseledige i aktivering i 2006 svarer til de 49.268 kommunalt aktiverede i 2004, så er der sket en markant stigning i aktiveringsomfanget, præcis som vi har hævdet flere gange, og det skyldes at optjeningsrets-perioden øges, dagpengerettens varighed afkortes og ledigheden stiger. Sådan er det!

Vi er stadig henvist til at konkludere, at end ikke 68.537 (jf. additionen ovenfor) eller 70.000 kunne ikke bruge andet end en lille andel af de angivelige 14,9 mia. kr. pr. år til aktivering i 2006.

I bedste fald bliver det til (14,9 mia. kr/70.000 =) kr. 212.857 pr. “formastelig næse” pr. år. En kontanthjælpsmodtager får 80.000-85.000 kr. år efter bundfradraget og skat.  

Det hænger altså ikke sammen. 

Hvis ikke der er fraregnet en mængde aktiverede kontanthjælpsmodtagere dels i de officielle opgørelser fra jf. Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 326, 29. juli 2005 og gjort noget tilsvarende ved offentliggørelsen af antallene tal fra DA, A-kassernes Samvirke og LO, jf. artiklen i Børsen 7. juli 2006, så er der nogle kommuner, der simpelthen lænser statskassen noget så grundigt for midler for at aflønne egne ansatte.

Det må vi give den konservative kritiker ret i. 

Det må være givet, at Fagbevægelsen og DA kun taler om A-kasse-dagpenge-modtagere. De andre beskæftiger disse organisationer os bekendt sig ikke med.

Konklusion:

Udsigtsløs aktivering, der ikke fører til noget, hverken når vi ser på “de mindre formastelige” A-kasse-forsikrede eller de “mere formastelige” kontanthjælpsmodtagere koster formentlig dette afsindsbeløb 14,9 mia. kr. Pengene bevilges til kommunerne over Finansloven. Hvor de forsvinder hen har jeg redegjort for i denne gennemgang.

“De formastelige”, [som er skyld i inflation, “overophedningen”, deres egen ledighed, den lave aktivitet i realproduktionen, “kapitalens flugt over plankeværket”, som andre steder i Europa, “ikke i vejret lige nu”,] har ikke hugget bevillingerne. Deres understøttelser er meget, meget lavere.

Når Fagbevægelsen og DA hævder, at halvdelen af de A-kasse-ledige er klar til at gå direkte i ordinært arbejde, så må der endog være nogen, der holder dem tilbage:

1. organiserede, der sjældent bliver ledige, men hvis familier/venner gerne skulle ind også og have et godt stykke arbejde i et yderst begrænset marked.

2. de kommunale heksekunst-udøvere, der bruges som løftestang af kommunerne til statskassen.

Vælg selv eller spørg din repræsentant på tinge, for jeg har ingen i så fint et selskab.  

Eksempel på et nedlagt kommunalt aktiveringsprojekt:

https://danmark.wordpress.com/2006/07/02/kommunal-aktivering-af-aktivist/

…men nye skyder straks op, metastaserne forgrener sig i alle retninger.

Der følger meget lignende satire-historie – men meget værre – senere i dag. Den er skrevet kun til folk, der nedstammer fra aberne. 

7. juli 2006

Joern E. Vig

Om AF’s indragelse af andre aktører og effektiviteten m.h.t. den reel beskæftigelse, seneste spørgsmål og svar:

12/5-2006: http://www.folketinget.dk/BAGGRUND/statsrev/1205.htm

 20/6-2006: http://www.folketinget.dk/BAGGRUND/statsrev/01150553.htm

 PS: Du skal kende reglerne, og mere til :

https://danmark.wordpress.com/2006/07/07/ostracized-dissident-du-er-skyld-i-historiens-gentagelser/

Afbrudt aktivering, dissidenter kan vinde selvrespekten:

https://danmark.wordpress.com/2006/07/21/afbrudt-aktivering-i-1996-dissidenter-kan-vinde-og-sikre-selvrespekten/


[1] Dette var den sammenhængende socialstatistik fra kilden som anført. I nyt Danmarks Statistik nr. 22 af 2. februar 2006 oplyses ledigheden omregnet til fuldtidsledige fra 573.100 i 2004 og 543.100 i 2005, der omregnes til henholdsvis 176.400 og 157.400 fuldtidsledige – her er tale om ledige medlemmer af arbejdsløshedskasser.

Ostracized dissident – “du er skyld i historiens gentagelser”


Dissident:

Slavearbejde og når dine muligheder

– er uden udsigter, er der andet end paragrafferne, der tæller (se nedenfor)

LBK nr 685 af 20/06/2005 af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats

 

LBK nr 1009 af 24/10/2005 (Gældende),Bekendtgørelse af Lov om aktiv socialpolitik

 

LBK nr 658 af 29/06/2005, Bekendtgørelse af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats

 

Senere ændringer:

LOV Nr. 523 af 24/06/2005 § 4

LOV Nr. 239 af 27/03/2006 § 2

  

LBK nr 702 af 23/06/2005 Bekendtgørelse af Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

 

Såkaldte velfærdsforlig af 20. juni 2006, med vink om lovgivningen, der skal vedtages og være gældende fra 1. januar 2007

 

Afbrudt aktivering – dissidenter kan vinde selvrespekten:

https://danmark.wordpress.com/2006/07/21/afbrudt-aktivering-i-1996-dissidenter-kan-vinde-og-sikre-selvrespekten/

Du skal vide, hvad der er gælder for dig i henhold til aktuelle og gældende love – det er altafgørende som udgangspunkt – de er her oven for pr. bekendtgørelse.

 

Der skal mere til end retten, fordi gummi-paragraffer giver dem for meget råderum til ”skalten og valten” eller interne instrukser        som det hedder i fagsprogene. 

Forudseenhed – viden eller tro 

Forstå 

 

Her-Nu

 

A homage

 

Det er ikke din skyld: https://danmark.wordpress.com/2006/06/30/papirer-og-boligerne-giver-mere-gevinst-end-produktion/

 

To think

 

Bidrag til XXXXX Kommunes erhvervsøkonomiske historie  

Sonia