Fyringer er godt for hvis økonomi?

At Industerien Dagblad melder, at det er godt med fyringerne i Grindsted og Billund skal forhåbentlig forstås således, at såfremt fyringerne var sket senere, ville virkningerne være blevet endnu mere negative.

Ja, udrensninger i dansk økonomi har jo aldrig rigtig fået lov at ske p.g.a. tilskud, tilskud, lån, og lån til de dårlige investeringer. Hvorfor skævvridningen isoleret skal ske i Billund og Grindsted skal så forhåbentlig (igen) forstås sådan, at al begyndelse er svær, og den skal jo begynde ét sted. Nederst ser læseren, hvorfor alt pakkes i vat undtaget arbejderne, der fyres, og deres familier.

Vi kunne have ønsket os, at udrensningen af økonomien virkelig var blevet påbegyndt for 20 år siden og ikke nu, hvor det faktisk er for sent.

Derimod Niels Westergård-Nielsen rendyrkede Keynesianer-betragtninger i denne forbindelse er helt hen i vejret: Vi befinder os i en højkonjunktur med masser jobs i de fremadrettede firmaer. Og det er godt at få opkvalificeret arbejdstyrken til fremtidens udfordringer.

https://danmark.wordpress.com/2006/06/23/jobannoncer-uden-reelle-jobs/

Hvad fyringer har med opkvalificeringer af arbejdstyrken at gøre er lige så nemt at få øje på som skiftende regeringers lovede initiativer igennem nu 15 år til at sikre en dansk forskningsmæssig og uddannelsemæssig totale strukturforandring mod fremtidens udfordringer. Det må være en Frederiksens ryg han prøver at ramme med sin tunge.

I den strukturforandringsproces, som professoren har været primus motor stopklods i, kan professoren meget nemt komme til at indgå med sin mangeårige og fortsatte monotone teoretiseren over ikke eksisterende forhold i et nedkvalificeret cyberspace på vej mod virkeligheden. 

Sonia

Med et tungt hjerte: Ritt har ret – i broprisen

Der skulle overvindelse til:

Ritt, og jeg gentager, Ritt har ret – i dette isolerede spørgsmål.

Offentlige anlæg, der bruges og afskrives over flere år skal uanset prisen og finansieringsformen, der vælges ved dets etablering, prisfastsættes efter:

MARGINAL COST PRICING – PRINCIPPET

1. Dette giver bedst udnyttelse af anlægget – størst samfundsnytte.

2. Dette giver største indtjening til finansiering af driften.

3. Alternativer med højere priser end grænseomkostningerne implicerer, at de folk, der kører over broen, så også kommer til at betale ekstra for afviklingen af den statsgæld, som staten i almindelig har stiftet for at finansiere alt muligt andet gennem årene.

Så kan der være nogle konkurrende ruter og veje, der fordrer at projektet må anskues samlet; men hovedprincippet for offentlige anlæg, der er anskaffet, er grænseomkostningerne, der skal anvise taksten.

Sonia